Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import af fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr, og om forbud mod salg af samme i Danmark.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fødevareministeren.

Tak for det. I dag førstebehandler vi det fremsatte beslutningsforslag om, at regeringen skal fremsætte et forslag, der fører til forbud mod, at fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr, kan importeres til og sælges i Danmark.

Lad mig indledningsvis slå fast, at regeringen deler forslagsstillernes ønske om, at vores landbrugsdyr skal leve under fornuftige forhold. I Danmark har vi i mange år anset tvangsfodring af dyr som dyrevelfærdsmæssigt betænkeligt, når det sker i opfedningsøjemed. Den danske dyreværnslov indeholder derfor også et forbud mod tvangsfodring af dyr, medmindre det sker for at behandle dyr mod sygdom. Den danske dyreværnslovs bestemmelser kan imidlertid alene håndhæves i Danmark.

Der eksisterer en række internationale regler om produktion og salg af foie gras. Dem vil jeg redegøre for, og på baggrund heraf vil jeg give regeringens vurdering af, hvad der er regeringens råderum i forhold til det fremsatte forslag.

EU's regelsæt om dyrevelfærd indeholder ikke et forbud mod tvangsfodring og dermed mod produktion af foie gras. EU har dog tiltrådt Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Konventionen angiver rammerne for, hvordan landbrugsdyr skal behandles. Med hjemmel i denne er der i 1999 udarbejdet anbefalinger om gæs og moskusænder samt krydsninger heraf. Anbefalingerne indeholder bl.a. bestemmelser om produktion af foie gras.

Under udarbejdelsen af anbefalingerne var tvangsfodring af dyr genstand for megen debat. Nogle lande, deriblandt Danmark, fandt, at tvangsfodring skulle forbydes, men andre fandt det helt afgørende at kunne fortsætte produktionen. Og da disse konventioner skal vedtages i enstemmighed, endte det derfor med et kompromis, som betød, at de lande, der producerede foie gras ved tvangsfodring, blev opfordret til at forske i alternative metoder, der ikke kræver tvangsfodring. Samtidig fastsætter anbefalingerne, at produktionen af foie gras, indtil alternative metoder er udviklet, kan foregå i de områder, der havde en produktion på det tidspunkt, hvor anbefalingerne trådte i kraft.

Således indeholder hverken EU's eller Europarådets regelsæt et forbud mod produktion af foie gras. Tværtimod er der tale om en tilladt produktion, selv om Europarådets bestemmelser sætter begrænsninger for, hvor og hvordan produktionen må foregå. Hvis der sættes fokus på dyrevelfærden alene, ville vi i Danmark ønske et forbud mod import og salg af foie gras og kød fra dyr, der har været tvangsfodret som et led i foie gras-produktionen. Produktion og afsætning af foie gras er imidlertid reguleret af andre EU-regler, der forhindrer os i at gennemføre et forbud.

I henhold til samhandelsreglerne må et EU-land ikke fastsætte nationale regler for indførsel af animalske fødevarer fra et andet EU-land, hvis reglerne for produktion og afsætning er fuldt harmoniserede i EU. Reglerne for produktion og afsætning af fjerkrækød er fuldt harmoniserede i EU, og et EU-land må derfor ikke forbyde eller fastsætte nationale regler for indførsel af bl.a. fjerkrækød, og selvfølgelig herunder foie gras, fra andre EU-lande, idet kødet er frit omsætteligt i hele EU.

Det er kun muligt at stille særlige betingelser ved indførsel, hvis fødevarer fra et andet EU-land ved sædvanlig anvendelse indebærer en risiko for menneskers sundhed. Foie gras og kød fra fjerkræ, der har været anvendt ved produktion af foie gras, udgør som hovedregel ikke nogen risiko for menneskers sundhed.

Derudover er vi i Danmark også medlem af WTO, og WTO's regler fastsætter, at medlemslandene har en indskrænket ret til at forbyde eller fastsætte regler for import af dyr og planter samt produkter heraf, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, og forbuddet eller reglerne skal være videnskabeligt begrundede. Importrestriktioner, der ikke er videnskabeligt begrundede, anses som tekniske handelshindringer. Sagt med andre ord: Vi ville også få problemer i forhold til WTO med et forbud. Et forbud mod import af foie gras, der alene er etisk begrundet, ville således blive vurderet som en teknisk handelshindring.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi gerne ser et forbud mod foie gras-produktion, men jeg må altså konkludere, at Danmark ikke kan forbyde import fra andre EU-lande eller fra tredjelande af lovligt produceret foie gras eller kød fra dyr, der har været anvendt til produktion af foie gras.

Af de nævne årsager skal jeg herved meddele, at vi i regeringen ikke kan støtte forslaget.

Jeg vil gerne til sidst understrege, at vi er indstillet på at arbejde for, at alle foie gras-produkter skal mærkes, både fra dyr, der har gået på friland, og fra dyr, der er produceret indendørs. Der er nemlig i dag kun krav om mærkning til frilandsdyr, og det finder vi ikke rigtigt. Derfor går vi ind for mærkning af begge produkter, og det vil vi arbejde for.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Som Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører og som en af dem, der har fremsat det her forslag, må jeg indrømme, at jeg desværre er meget skuffet over det svar, som jeg har fået i dag fra fødevareministeren. Det tegnede egentlig godt, for ministeren var inde på, at man faktisk har taget det her op i EU og har drøftet det, bl.a. fordi vi fra dansk side har forbudt tvangsfodring af dyr, når det ikke har et medicinsk formål.

Der er man kommet frem til et kompromis i EU, hører vi så. Man er kommet frem til det kompromis, at de her lande, som producerer foie gras, nu må komme med alternative metoder til produktion af foie gras, og indtil da må de gerne fortsætte den her produktion.

Men jeg vil spørge fødevareministeren: Helt ærligt, synes ministeren ikke, at bare det, at man påfører et dyr en sygdom, er usædvanlig uetisk? Med hensyn til et alternativ til en metode, hvormed man påfører et dyr en sygdom, vil jeg sige, at det kan man da ikke finde alternative metoder til. Det må og skal da bare forbydes.

Så er det ministeren.

Jeg har ikke sympati for foie gras-produktion, det vil jeg gerne understrege. Men samtidig må jeg også understrege, at der er nogle regler for samhandel i EU, som gør, at vi ikke kan lukke af for produkter, medmindre der er tale om en sundhedsfare eller en risiko for miljøet i Danmark.

Da det ikke er tilfældet her, og da der er lande, for hvilke det er meget vigtigt at fortsætte den her produktion, indtil man har fundet alternative metoder, er det sådan, løsningen og kompromiset blev i EU, og det er det, vi har til sinds at følge. Men jeg understreger, at vi gerne vil arbejde for at få lukket foie gras-produktionen i det kommende arbejde i EU.

Så er det fru Marlene Harpsøe for yderligere en kort bemærkning.

Det er glædeligt, at fødevareministeren vil arbejde for at få foie gras-produktion forbudt i hele EU. Det er jeg glad for, og jeg vil meget gerne som Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører følge jævnligt op på den udtalelse fra ministeren.

Når det så er sagt, må jeg også sige, at fra Dansk Folkepartis side er vi trætte af, at regeringen, Venstre og De Konservative, er duksedrenge på det her område. Hver gang det handler om EU, hver gang det handler om samhandelsregler, er samhandelsregler vigtigere end dyrevelfærd. Var det ikke på tide, at man fra regeringens side begyndte at spille med musklerne over for EU og vise, at vi i Danmark prioriterer dyrevelfærd højere end samhandelsregler? Det er i hvert fald på tide.

Så er det ministeren.

Der er rigtig mange lande i EU, der har forbud mod foie gras-produktion. Vi er enige om, at ingen nye skal starte på det her, og i det kompromis, der blev, respekterede man, at dem, der havde produktionen på det tidspunkt, fik lov til at fortsætte mod at arbejde for at afvikle produktionen. Det er sådan, kompromiset er blevet. Og som jeg også sagde tidligere, er det sådan, handelsreglerne er i EU. Og det gør, at vi ikke kan lave et importforbud.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu beskriver fødevareministeren jo reglerne i EU. Men jeg vil gerne spørge: Er fødevareministeren ikke tilhænger af de regler? Er det ikke sådan, at fødevareministeren synes, det er rigtig godt, at reglerne er sådan, at handelshensyn gør, at man ikke kan indføre restriktioner på handel i EU af hensyn til dyrevelfærd?

Så er det ministeren.

Jeg kan bekræfte, at vi respekterer reglerne på det indre marked. Vi har faktisk stor fordel af de regler, der er på det indre marked, også når danske fødevarer skal eksporteres og sælges i hele EU.

Så er det hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Så er det vel også rigtigt at sige, at de regler, der ifølge fødevareministeren forhindrer Danmark i at forbyde foie gras og andre produkter, som er produceret på en måde, som vi mener er dyremishandling, er regler, som den danske regering går ind for og faktisk også vil forsvare, hvis der f.eks. kom et andet land og sagde: Vi vil gerne forbyde det og det produkt, fordi vi mener, at det bliver produceret på en dyrevelfærdsmæssig urimelig måde. Så de regler, som ministeren henviser til, er regler, som ministeren går ind for.

Så er det ministeren.

Under tilblivelsen af det kompromis om foie gras-produktion gik vi ind for, at foie gras-produktionen skulle afskaffes. I kompromiset blev det så til, at ingen nye måtte starte, men at dem, der producerede på det tidspunkt, fik lov til at fortsætte mod at forske i alternativer. Det er så det kompromis, vi har accepteret.

Tak til ministeren. Så går vi videre, og den første i ordførerrækken er hr. Flemming Møller som Venstres ordfører.

Dette beslutningsforslag pålægger regeringen at bryde internationale samhandelsaftaler. Det drejer sig ikke kun om EU-aftaler, men også om WTO-aftaler. Alene derfor kan Venstre ikke andet end at afvise forslaget.

Alt er selvfølgelig ikke sagt med det, for der er jo en grund til, at sådan et forslag bliver fremsat. Det er ganske vist ikke realpolitik, for der er jo ingen reel mulighed for, at sådan et forslag bliver vedtaget og dermed ville tvinge regeringen til at bryde sine egne aftaler. Det er ikke realpolitik; det er signalpolitik. Det er et forsøg på at bruge denne talerstol til at sende et signal om, at forslagsstillerne tager endnu mere afstand fra denne produktionsform, end vi andre gør.

Jeg tror godt, jeg kan tale på alle ordførers vegne og sige, at der ikke er nogen her, der går ind for denne tvangsfodring, og jeg tror, at vi alle gerne på alle måder vil være den foruden. Men når logikken er, at vi andre også bekymrer os om internationale aftaler, er vi altså ikke helt så kompromisløse som forslagsstillerne. Sandheden er jo, at vi, der stemmer imod forslaget, tager nøjagtig lige så stor afstand fra produktionsformen, som Dansk Folkeparti gør. Vi er bare ikke helt ligeglade med, om vi overtræder vores internationale aftaler.

Løsningen ligger jo ikke her i det danske Folketing. Løsningen ligger på EU-plan. Her findes allerede, som ministeren var inde på, forskellige tiltag, der begrænser produktionen i Europa, men arbejdet for bedre dyrevelfærd bliver desværre bremset af nationale særinteresser. Der er måske en løsning på vej – jeg tør ikke sige det – for med Lissabontraktaten er der jo kommet mere demokrati ind i systemet, og der er i hvert fald ringere mulighed for at dyrke disse nationale særinteresser. Hidtil har beslutningerne jo skullet træffes med enstemmighed. Nu er der en del beslutninger, der kan træffes med kvalificeret flertal. Jeg synes, det ville være rigtig fint at få afklaret, om der her er en mulighed, for vi kan ikke løse det fra det danske Folketings side, men der er nogle muligheder på EU-plan.

Som sagt kan Venstre ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Det glæder mig da at høre, at Venstres ordfører siger, at han er bekymret over den her udvikling, hvor man desværre ser, at gæs og ænder bliver tvangsfodret. De får puttet en lang slange ned i halsen og bliver propfodret med mad. Det er klart, at når vi andre har været til en julefrokost, så ved vi også, hvordan det er, hvis vi har proppet alt for meget i os. Vi kan blive dårlige, vi kan blive syge. Her er der altså ikke tale om en and, der går til en helt almindelig julefrokost, som vi andre. Her drejer det sig måske om det tidobbelte af, hvad en and normalt ville spise.

Kan det virkelig være rimeligt, at Venstres ordfører står her og taler mere for internationale samhandelsregler end for dyrevelfærd? Det kan da ikke have sin rigtighed. Hvorfor skal Danmark gang på gang være en slags duksedreng, altid være den pæne dreng i klassen, der opfører sig ordentligt og tør tavlen af for læreren? Hvornår spiller Venstre med musklerne og viser, at her prioriterer vi altså dyrevelfærd højere?

Så er det ordføreren.

Nu kan jeg jo ikke anbefale ænder at gå til julefrokost. Det kan jo ende fatalt. Det tror jeg at Shu-Bi-Dua har underholdt med.

Jeg vil da sige, at jeg synes, det her er meget værre end almindelig forspisning, for det er klart, at det er en helt uacceptabel produktionsmetode. Det er vi fuldstændig enige i. Men nu er det jo i udlandet, det foregår, og der bestemmer vi i det danske Folketing jo rent faktisk ikke.

Så bliver det sagt, at vi kan lave et importforbud. Jamen det hjælper altså ikke ret meget, hvis Danmark lukker af for import, ud over at vi selvfølgelig vil blive dømt ved internationale domstole osv. for at overtræde reglerne og bare ville få ballade ud af det. Det vil simpelt hen ikke være muligt. Som ministeren også var inde på, er det en utrolig dårlig idé for os at overtræde de regler. Vi skal arbejde på at få det gjort forbudt i Frankrig, Belgien og de andre steder, hvor der produceres. Det har den danske regering gjort indtil nu, og så er det, jeg håber, at vi kan komme længere ad den vej med de nye regler i EU.

Så er det fru Marlene Harpsøe for yderligere en kort bemærkning.

Venstres ordfører siger, at det ikke vil hjælpe ret meget at indføre et importforbud. Det er jeg så uenig i. Man kan sige, at selvfølgelig er produktionen af foie gras ret omfattende; der er tale om over 20 millioner gæs og ænder hvert år, som altså får stoppet den her plasticslange ned gennem halsen og bliver propfodret med mad. Det er den rene dyremishandling, som vi endda også har forbudt i Danmark. Det står i dyreværnslovens § 5.

Så selvfølgelig bidrager det da, at vi i Danmark indfører importforbud, for så er der da langt færre ænder og gæs, som skal lide igennem deres liv for at bidrage til, at man her i Danmark kan spise det her foie gras på restauranten eller gå ned i den lokale fødevarebutik og købe det. Vi vil da ved et importforbud i høj grad bidrage til, at færre dyr bliver udsat for den her torturlignende mishandling.

Så er det ordføreren.

Det er klart, at det vil gøre, at nogle få færre dyr vil blive mishandlet på den måde, men det er jo rent faktisk ikke muligt at lave den slags importforbud, og det er det, jeg fra starten af min tale har forklaret. Derimod er der muligheder for at få det forbudt i EU, hvis vi arbejder stædigt på det. Det er den vej, vi skal, og det er det, vi går ind for.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at det, der er det store problem her – og det kan man måske godt have forståelse for, hvis man kan det – er, at EU siger et eller andet, og så skal vi rette ind efter det.

De sydlige lande i EU holder jo tit sammen, og man kunne så forestille sig, at Spanien skabte et flertal for, at der skulle være tyrefægtningsarenaer i samtlige EU-lande, hermed også i Danmark. Det ville så betyde, at Venstres ordfører ville gå ind for det, for det har EU bestemt, og derfor skynder vi os lidt at efterleve det. Man kunne også forestille sig, at der var nogle lande, der gik sammen og sagde, at vi nu skal tillade slagtning uden bedøvelse, og at de fik flertal for det i EU. Så ville man her i Danmark sige: Jamen så gør vi det selvfølgelig også her i Danmark i fremtiden, for det siger EU. Ordføreren tegner jo et meget, meget fint billede af, at Venstre er ligeglad med dyrevelfærd. Det eneste, Venstre ønsker, er at sige ja og amen til alt, hvad der foregår i EU.

Så er det ordføreren.

Jeg må jo indrømme, at jeg ikke helt kan følge hr. Christian H. Hansens betragtninger om tyrefægtning, og at vi kan blive tvunget til at indføre regler her i landet om dit og dat. Vi taler om importbegrænsninger og om, at vi vil prøve at gøre dyrevelfærden bedre i hele Europa frem for at lave nogle importbegrænsninger, som er ulovlige.

Der er en sidste kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Venstres ordfører siger, at regeringen arbejder for at få et forbud mod den her tvangsfodring indført i EU. Kan Venstres ordfører oplyse den danske befolkning om, hvor lang tid det vil tage, før man har et forbud mod det i Europa? Jeg kan forstå, at man arbejder meget intenst på det i regeringen, og at man bruger rigtig meget tid på det, så måske har man allerede lavet en tidsplan for det her område.

Så er det ordføreren.

Jeg foreslog, at vi så på de nye regler, og om der var en mulighed for at komme igennem med at få det her forbudt. Vi ønsker at få det forbudt i hele Europa, hvis vi havde magt, som vi havde agt. Men det er nok lidt vidtløftigt at komme med en tidsplan. Jeg kan kun sige, at vi synes, det rigtige sted at arbejde for tingene er i EU, for det er i udlandet, det foregår.

Tak til ordføreren, og så er det den næste ordfører, som er den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Selv om klokken nu er blevet 22.30 og man ikke har fået aftensmad og maven rumler lidt, fordi man er sulten, er det nok ikke lige foie gras, selv om jeg blev det tilbudt ganske gratis, som jeg ville sætte tænderne i. Jeg vil hellere have et stykke med dyrlægens natmad. Så er det sagt, hvis der er nogen, der vil dele et stykke mad bagefter.

Jeg synes, det er en direkte afskyelig og modbydelig produktion, som franskmændene og andre lande har og har haft igennem mange år. Vi er heldigvis i den situation i Danmark, at det har været forbudt de sidste 60 år at have en produktionsform, hvor vi tvangsfodrer. Jeg kan ikke tage nok afstand fra den måde at producere på, og derfor handler det selvfølgelig om, hvordan vi så kan håndtere det her.

Man kan starte med at spørge sig selv: Er det her et dyrevelfærdsproblem? – Ja, det er det – eller er det et fødevareproblem, er det sundhedsskadeligt at spise foie gras? Hvis vi ikke kan dokumentere, at det er det, så vil vi få problemer i forhold til at afvise det ved den danske grænse. Det handler om, hvordan vi agerer i forhold til det her, og om mærkning. Derfor vil vi også under udvalgsarbejdet prøve at få ministeren til gå yderligere ind i debatten om det her og til at svare på, hvordan og hvorledes vi kan få skærpet mærkningsdelen. Altså, jeg tror ikke, der bliver solgt særlig meget af det, og i mit lokale supermarked tror jeg heller ikke engang de har det, det er ikke noget, jeg efterspørger, og jeg kan heller ikke anbefale andre at købe det.

Det her drejer sig i høj grad om, at befolkningen, kunderne, stemmer med indkøbsvognen, for her har man virkelig mulighed for selv at vælge det produkt fra. Men jeg tror ikke, at der bliver solgt særlig meget af det over den ganske almindelige køledisk, men rigtig meget af det, der bliver solgt herhjemme i Danmark, tror jeg går via cateringfirmaer til restauranter. Derfor handler det lidt om, hvordan man mærker. Hvis der nu på menukortet står, at det her produkt er blevet frembragt ved tvangsfodring, så tror jeg alligevel, at de fleste danskere ville afholde sig fra at bestille et sådant produkt. Og hvis det er sådan, at tilstrækkelig mange gør det, så der ikke længere er basis for at producere det, kan vi jo på den måde få det afviklet og også sende et klart signal til andre om, hvad man synes. Det, der er vigtigt i den her sag, er, at der bliver arbejdet videre i forhold til den stående komité. Når vi diskuterer dyrevelfærd herhjemme, bruger vi altid forskellige eksperter for at få al slags dokumentation for, om dyret lider, om det gør ondt, og hvis vi kan komme videre ad den vej med dokumentation, vil det jo være rigtig, rigtig godt.

Jeg synes, at alle de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skulle tage fat på den her sag, hvis de virkelig mener noget med dyrevelfærd, for det er en sag, som vi kan gå hånd i hånd om at gøre noget ved. Det hjælper ikke noget, at et enkelt land forbyder det, det er selvfølgelig ganske udmærket, men det, vi skal arbejde på, er, at alle lande i Europa forbyder det. Det drejer sig meget om, at vi på alle felter går i front, for det er vigtigt, og det, jeg hørte, da jeg lyttede til de udsagn, vores minister kom med, var, at han virkelig ville gå i front med det her. Det er jo klart, og for mig at se bygger det på noget historik, at Frankrig har fået det med ind i traktaternes undtagelsesbestemmelser, og vi kender jo fra dansk side også til, at man kan have ønske om undtagelsesbestemmelser. Men nu er vi i en situation, hvor dyrevelfærd har en meget, meget højere plads på dagsordenen, end det har haft hidtil, og derfor kan vi jo kun appellere til Belgien, Frankrig og Ungarn, der har det meste af den her produktion, og sige, at det er en produktionsform, vi synes er direkte afskyelig og modbydelig. Derfor tror jeg, at vi skal arbejde ad den vej, som vi har foreslået.

For Danmarks vedkommende handler det så for det meste om, hvad vi kan gøre. Vi kan ikke forbyde det direkte, men vi kan gøre noget på mærkningssiden, og efter min mening kan vi gøre meget mere, end vi har gjort hidtil. Og så skal vi arbejde på den front, der hedder, at vi skal forsøge at få lagt et maksimalt pres på de lande, der stadig væk tillader en sådan form for produktion, som vi tog afstand fra for 60 år siden ved at forbyde tvangsfodring af dyr i Danmark.

Hvis der på dette lidt fremskredne tidspunkt stadig væk skulle være en enkelt seer eller lytter, der følger med, kan jeg oplyse, at udtrykket en MEP'er betyder et dansk medlem af Europa-Parlamentet.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Det var rigtig godt lige at få det på plads, hr. formand.

Først vil jeg lige sige tak til Socialdemokraterne; det lyder jo som positive toner. Og det er da også rigtigt, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få fremmet en proces i EU, hvor tvangsfodring af dyr uden et medicinsk formål selvfølgelig bliver totalt bandlyst. Men når jeg nu alligevel tager ordet og rejser mig op her og stiller et spørgsmål til Socialdemokraternes ordfører, er det, fordi jeg vil spørge: Hvorfor kan vi ikke gøre begge dele? Hvorfor kan det her ikke gå hånd i hånd, sådan at vi siger, at selvfølgelig arbejder vi på et generelt forbud i EU mod tvangsfodring af dyr, f.eks. til at producere foie gras, men at vi også samtidig i Danmark tager afstand fra det her ved at indføre et importforbud, fordi vi i Danmark ikke vil bidrage til den her form for dyremishandling? Hvorfor kan vi ikke gøre begge dele?

Så er det ordføreren.

Dansk Folkeparti kender jo i forbindelse med forbud mod ræve og den slags ting til, hvor besværligt det kan være, at der skal være en argumentation og en dokumentation for, hvad problemet er. Vi vil, tror jeg, komme til at stå i den situation, at det, vi er oppe imod, er, at vi af rent etiske årsager vil forbyde en fødevare, som vi ikke kan dokumentere er farlig. Det er problemet i det.

Derfor tror jeg, vi skal gå den anden vej og sige, at i første omgang drejer det sig om mærkning, og så drejer det sig om de gode muligheder, som Dansk Folkepartis repræsentant i Europa-Parlamentet og Socialdemokratiets repræsentant har for at arbejde sammen om at lægge et maksimalt pres, for de har fået indflydelse på nogle ting, som de ikke har haft indflydelse på før, og kan netop være med til at sætte en dagsorden, der gør, at vi får et højere niveau i forhold til dyrevelfærd. Det tror jeg også vil gavne den danske konkurrenceevne på en lang række felter, hvor vi kan se at der er en lang række lande, der halter bagefter, hvad vi ønsker i Danmark. Så på den måde kan vi sammen løfte den opgave her.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Det, jeg forstår på Socialdemokraternes ordfører, er, at man ikke vil være med til et importforbud, og derfor undrede jeg mig endnu mere over at høre det svar, hvis det virkelig er det svar, man vil komme med her. Det er, fordi jeg lige før påske var ordfører på et beslutningsforslag, der blev behandlet hernede i salen, B 108, og som var fremsat af Socialdemokraterne, og det handlede også om forbud i forbindelse med dyrevelfærd. Det handlede om forbud mod import af nogle bestemte hunde, som var blevet udsat for mishandling. Og der må jeg indrømme, at det jo var glædeligt for os i Dansk Folkeparti, at man endelig fra Socialdemokraternes side ville lave et importforbud i forhold til det her med dyremishandling. Det var også noget, der gik ind over EU's regler, og der ville man gerne gøre en indsats og forbyde det her og lave et importforbud. Men i dag vil man ikke lave et importforbud i forhold til foie gras og mishandling af gæs og ender. Altså, de to ting hænger bare ikke sammen.

Så er det ordføreren.

Jo, det hænger endda aldeles godt sammen, for hvis man kan dokumentere, at der er problemer med import af noget, som er fremstillet ved mishandling eller vanrøgt eller noget andet, er der jo netop en argumentation for det. Når vi har argumenteret for, at vi ville have særlige regler for vores svinetransporter, er vi jo gået ind og har kategoriseret dyrene og set på, om de er transportegnede eller ej. Det vil sige, at der foreligger både en saglig vurdering og en argumentation, som vi kan bygge på og sige, at der her er saglige grunde, der taler for det.

Det, der ligger her i Dansk Folkepartis forslag, er, at man af etiske årsager siger, at vi skal forbyde en fødevare, som vi ikke kan dokumentere er farlig af sundhedsmæssige årsager. Det er problemet med Dansk Folkepartis forslag, og derfor kan vi selvfølgelig heller ikke støtte det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu forstår jeg ærlig talt ikke hr. Bjarne Laustsen længere. Det socialdemokratiske forslag handlede om, at man skulle forbyde import af nogle hunde, fordi de var blevet udsat for mishandling. Jeg går ud fra, at hr. Bjarne Laustsen er enig med mig i, at produktet foie gras bliver produceret på baggrund af mishandling. Der er altså tale om dyremishandling i begge tilfælde.

Men er det sådan, at hr. Bjarne Laustsen er mere optaget af hundes velfærd end af ænders velfærd, eller er det, fordi det at gribe ind over for hundeimport ikke på nogen måde risikerer at genere nogen landbrugsinteresser, eller hvad er forklaringen på hr. Bjarne Laustsens sondring her?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, det ligger lidt i det, jeg startede med at sige: Hvordan angriber vi den problemstilling her, som jo er reel nok? Er det et dyrevelfærdsmæssigt problem, eller er det et fødevaremæssigt problem? Nu spiser vi ikke hunde i Danmark, og derfor handler det selvfølgelig om, at man har en produktionsform, hvor man tvangsfodrer for at få det produkt, vi taler om her – foie gras, den postej – og så handler det om, at vi kigger på de udskæringer, der så bliver solgt. Der synes jeg da at det er fint, at ministeren siger, at vi skal kigge både på frilandsdelen og på de dyr, der går indendørs, og få mærkningsregler for dem, for så kan vi jo netop se, at de dyr her har været udsat for den tvangsfodring, som vi i øvrigt fra dansk side mener man helt burde lade være med at foretage – det tog vi også afstand fra for 60 år siden.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg ville gerne forstå den grundlæggende forskel, for så kunne man jo også nøjes med at mærke de her hunde, sådan at folk ikke ved et uheld købte en hund, der ikke kunne gø – det kommer man næppe til ved et uheld, for det opdager man sådan set automatisk.

Altså, spørgsmålet til hr. Bjarne Laustsen er: Hvad er forklaringen på, at Socialdemokraterne i det ene tilfælde selv fremsætter forslag om et forbud mod import og i det andet tilfælde er direkte imod? Jeg har svært ved at se forskellen. Er det sådan, at det er, fordi der er forskel på, at det er en fødevareproduktion, der er baseret på mishandling af dyr, og at det sådan er selve dyret, der bliver transporteret til Danmark?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, sammenligningen holder. For det, vi taler om her, handler om et regelsæt for import af fødevarer fra EU-lande og fra tredjelande. Og spørgsmålet er, om vi kan forbyde en fødevare af etiske årsager, og det tror jeg ikke vi kan. Men hvis vi kan dokumentere, at dyret har taget skade af den produktionsform, eller at der i øvrigt er skader, eller hvad der kan være, vil jeg meget, meget gerne være med til at kigge på det.

Jeg tror også, vi kan få rejst den her diskussion om, at det er en metode, som vi må tage afstand fra. Så derfor drejer det sig om at få overtalt flest muligt, så vi kan få det forbudt i hele Europa – for min skyld også gerne i hele verden – for jeg synes, det er afskyeligt.

Når det handler om hunde, er det et lidt anderledes problem, og derfor kan der sagtens være bevæggrunde for, at man går ind og siger, at hunde, der har været mishandlet eller er blevet vanrøgtet eller noget andet, ikke skal kunne sælges videre, de skal behandles.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Nu havde jeg jo ellers lige lovet ovre i kulissen, at jeg ikke ville stille nogen spørgsmål, men ordføreren her er selv lidt skyld i, at jeg kommer til at gøre det alligevel. For der er jo nogle ting, der ikke hænger sammen, og virkeligheden hænger ikke sammen for Socialdemokratiet. Nu vil jeg prøve at ridse det op, og så kan ordføreren bekræfte over for mig, at det er rigtigt.

Det her handler jo om, at når vi taler dyrevelfærd, er det ikke noget, som bor så dybt i hjertet af Socialdemokratiet. Det er sådan, at hvis der er en socialdemokrat, der tilfældigvis af en journalist bliver spurgt om et eller andet, der omhandler dyrevelfærd, så får man svaret på det, og så er man nødt til at komme med et eller andet beslutningsforslag, eksempelvis det om hunde. Men når der så kommer andre sager op, hvor man ligesom kan se at her kommer man til at gå lidt imod EU, så følger man EU. En rigtig socialdemokrat spørger sig selv, når han står op om morgenen og kigger sig selv i spejlet: Hvad kan jeg gøre for fru Helle Thorning-Schmidt, og hvad kan jeg gøre for EU i dag? Man kan jo lige så tydeligt høre, at det er det, der skinner klart igennem her i salen. Er det ikke korrekt?

Så er det ordføreren.

Nu betragter jeg mig selv som en god socialdemokrat, men jeg vil ikke love spørgeren, at jeg lige nøjagtig gør det i den rækkefølge, at jeg spørger, hvordan jeg kan tilfredsstille formanden, og så, hvad man kan lave af god politik osv. Nej, jeg tænker faktisk på alle 178 kollegaer og dermed også hr. Christian H. Hansen, og hvordan vi kan få tingene til at hænge sammen og få skabt et samfund med et Danmark i balance osv. Det handler også om dyrene. I alt, hvad vi foretager os, har vi en meget, meget høj dyrevelfærdsmæssig sikkerhed med. Det går vi ind for, og det har vi bevist adskillige gange.

Vi har også tidligere sammen med hr. Christian H. Hansen fremsat forslag, der har været på kant med EU-reglerne, og vi har netop i forbindelse med transportegnethed osv. prøvet at opstille nogle grænser og nogle andre ting og komme med en argumentation og dokumentation, hvor vi siger, at sådan vil vi have det og sådan vil vi gøre fra dansk side. Det er jo en svær øvelse, for vi skal også have andre lande til at respektere vores synspunkter.

Tak til ordføreren. Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Da jeg kan forstå, at jeg er med i hr. Bjarne Laustsens morgenbøn, vil jeg love, at jeg tager hr. Bjarne Laustsen med i min aftenbøn i aften. Det bliver så kun i aften, for der skal også være plads til andet.

Man siger nu, at man vil gøre en masse for det her i EU. Det er sådan, at jeg har meget travlt i øjeblikket, så jeg kan ikke nå at følge med i det hele. Så jeg bliver nødt til at spørge ordføreren: Hvornår har Socialdemokratiet sidst stillet forslag om det her i Europa-Parlamentet?

Så er det ordføreren.

Det er et spørgsmål, jeg vil lade gå videre til mine kollegaer i Europa-Parlamentet, og jeg vil selvfølgelig også tilskynde dem til at gøre det. Jeg synes, at vi har en god stemning omkring det her. Ministeren lover at gå i front og udvide de muligheder, vi har, for mærkning; jeg har stillet spørgsmål om det med restauranterne osv.; og jeg vil tro, at vi under udvalgsarbejdet kan komme på rigtig mange flere gode ting sammen, hvis vi lægger de rigtige ting sammen. Dernæst kan vi få vores parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet og hele Kommissionen til også at gøre noget. Vi ved godt, hvad det er, vi er oppe imod, det er stærke kræfter, men ikke desto mindre synes jeg, at vi sammen skal forsøge at løse den her opgave.

Tak til ordføreren. Jeg fornemmer måske, at en del af de korte bemærkninger ligesom går lidt i ring, eller at det er det samme, man kredser om hele tiden. Derfor vil jeg godt gøre opmærksom på, at jeg, også af hensyn til det lidt fremskredne tidspunkt og at der endnu er en anden sag af en hel anden karakter, der også skal behandles her i Folketinget, overvejer på et tidspunkt at anvende § 28, stk. 3, i forretningsordenen. Hvis der skulle være enkelte, der ikke har den helt present, kan jeg meddele, at det er den, der lyder:

»Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden skønner det rimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger ...«.

Så der er altså korte bemærkninger, alene i det omfang formanden skønner det rimeligt. Jeg vil meget nødig nedlægge et forbud, så derfor beder jeg om, at man begrænser de korte bemærkninger til der, hvor der er nyt og væsentligt at spørge om.

Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører for SF.

Ja, formandens oplysning kan jo da i hvert fald gøre, at vi måske bliver lidt tidligere færdige, end vi ellers ville være blevet.

I SF vil vi godt sige til Dansk Folkeparti, at vi synes, det er et udmærket initiativ, der er taget her. Det er ikke sådan, at vi nødvendigvis er enige i alt det, der står i forslaget, for det er vi ikke, men jeg synes allerede, at debatten her har vist, at det er et område, som trænger til at blive taget op til debat, så derfor skal Dansk Folkeparti ikke have utak for at give anledning til, at vi kan få debatten, og det er jo ikke Dansk Folkepartis skyld, at klokken er 22.45 nu – i hvert fald ikke deres alene.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at SF er dybt imod den form for dyremishandling, der er tale om her. Det, at man fodrer dyr ved hjælp af slanger, der går direkte ned i maven, og det, at man fodrer dem på en måde, så man får skabt fuldstændig abnorme dyr med abnorme indvolde, er så vederstyggeligt, at jeg ikke synes, vi kan få det forbudt for hurtigt. Vi bør simpelt hen arbejde maksimalt på at få den form for produktion udfaset hurtigst muligt.

Men ministeren redegjorde jo for, at når det stadig væk er tilladt for nogle lande at have den her produktion, så hviler det på et kompromis, som indebærer, at der ikke må være nye lande, der går i gang med det her, men også at de, der allerede har den produktion på det tidspunkt, må fortsætte. Nu skal man jo aldrig gå ud og være voldsomt kritisk over for den historie, der ligger langt tilbage, men det betyder jo ikke, at man ikke skal gå hen og prøve at få det ændret og at få det forbedret.

Jeg vil godt spørge ministeren, om der er noget om det, Venstres ordfører sagde, i hvert fald antydede, nemlig at det godt kunne være, at Lissabonaftalen kunne give en mulighed for, at vi kunne komme til bunds i det her og måske også få et forbud i sidste ende. I den forbindelse vil jeg egentlig godt høre, hvad regeringen har gjort for at stoppe den her dyremishandling. Jeg har forstået, at der er indgået et kompromis på et tidspunkt, og at det er en international aftale. Men det er så det. Nu vil jeg godt høre, hvad regeringen så har gjort siden for at lave forbedringer på det her område. I forlængelse af det vil jeg godt spørge, hvad regeringen aktuelt her og nu vil gøre for at tage sagen op igen, så vi kan få lukket den her form for produktion.

Sagen er jo, at vi her alle sammen er enige om, at det her er noget, vi ikke kan acceptere, og at det er en produktionsform, der absolut ikke er rimelig, så derfor synes jeg, at det her bør være anledning til, at regeringen nu trækker i arbejdstøjet på det her område, medmindre regeringen er i arbejdstøjet. Det ved jeg faktisk ikke om de er, men det kan ministeren jo afklare nu.

Så vil jeg godt afslutningsvis sige, at så vidt jeg kan se det, er det her et område, hvor der ikke er tvivl om, at der er en international aftale, en EU-regel, som man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved. I SF har vi det sådan, at de aftaler, som er i gråzonen, vil vi meget gerne udfordre, hvis det er sådan, at vi synes, det er hensigtsmæssigt at få ændret nogle ting. Men den her har jeg meget svært ved at se der er muligheder for at ændre ved og at gå ud og udfordre området, og da vi har det sådan, at vi ikke bare så vidt muligt følger loven, men at vi rent faktisk følger loven, kan jeg ikke sige, at det er muligt at gennemføre beslutningsforslaget, som det foreligger her og nu.

Men som jeg begyndte med at sige, synes jeg, det er et udmærket initiativ, og vi må bruge lejligheden til nu at komme videre og til at se at få noget sat i gang, så vi kan få det her forbudt i hele EU.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tage Leegaard som konservativ ordfører.

Jeg vil gerne indledningsvis og undtagelsesvis kvittere for de konstruktive tanker, som blev fremlagt af SF's ordfører i den her forbindelse.

Som også flere andre her har anført, er Det Konservative Folkeparti imod at pådrage dyr unødvendige lidelser. Det gælder selvfølgelig også i den her sag. Jeg er fuldstændig enig med de andre ordførere i, at det her er lidelser, som de her ænder og gæs ikke burde påføres.

Set i det lys er det et ganske sympatisk beslutningsforslag, der her er fremsat om et forbud mod import af fødevarer, som er fremstillet ved tvangsfodring af dyr, i dette tilfælde hovedsagelig import af foie gras fremstillet ved, at man i forskellige lande tvangsfodrer gæs og ænder. Problemet er bare, at man ved at indføre et sådant forbud tilsidesætter gældende internationale samhandelsregler, som er vedtaget igennem WTO. Endvidere vil et forbud være mod gældende EU-regler om fri bevægelighed af varer. Det foreslåede forbud vil blive betragtet som en teknisk handelshindring og vil derfor være et slag i luften.

Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil være med til at støtte initiativer, som kan være med til at begrænse metoder med tvangsfodring af gæs og ænder, og vi ser frem til, at man finder frem til metoder, som kan være med til at fjerne fremgangsmåden. Jeg tror også på, at det er muligt at lave foie gras uden at tvangsfodre gæs og ænder.

Indtil det er sket, vil vi gerne være med til at presse på i EU, så produkter, der er fremstillet ved tvangsfodring bliver mærket på en måde, så forbrugerne klart kan tage stilling til produkterne og ikke være i tvivl om, hvad det er, der indtages.

Et egentligt forbud vil imidlertid ikke have nogen virkning, så på den baggrund kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Tak til formanden, fordi han tillader, at jeg stiller spørgsmål.

Den konservative ordfører siger, at det er et sympatisk forslag, men at det er et slag i luften. Det er åbenbart et slag i luften, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil være med til at forhindre, at 20 millioner gæs og ænder hvert år bliver tvangsfodret ved at få stukket en plastikslange ned gennem halsen og blive overfodret.

Derudover siger hr. Tage Leegaard, at han godt mener, at man kan finde alternativer metoder til at producere foie gras. Jeg vil bare gerne minde hr. Tage Leegaard om, at foie gras produceres ved at overfodre dyret og derved påføre dyret en sygdom, en sygdom, som hedder fedtlever, hvor det er, at leveren vokser til umiskendelighed. Det kan man da ikke finde alternative metoder til, og er det ikke totalt uetisk at påføre et dyr en sygdom?

Så er det ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg synes, at det er et slag i luften, når problemet ikke kan løses isoleret set i Danmark, men at problemet skal løses i EU-regi. Så kan vi jo slå alle de slag, vi vil, i den her sal, og det har bare ingen virkning. Derfor synes jeg, at det er et slag i luften.

Dernæst vil jeg sige, at jeg søgte på det her på nettet i dag, og man skal selvfølgelig passe på med, hvad det er for nogle oplysninger, man finder, men der fandt jeg nogle oplysninger om en spansk foie gras, som var produceret på fritgående gæs, som ikke var tvangsfodrede, men som havde samme smag og samme konsistens. Jeg tør ikke sige, om det kan verificeres, men det gav et fingerpeg om, at det måske godt kan lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Bente Dahl som ordfører for De Radikale.

Engang for længe siden tilbage i 1960'erne blev der vist en film, der hed noget i retning af »Mondo Cane«. Det var den første film af sin slags i den genre, en film, der viste, hvordan dyr blev behandlet, før de blev spist. Det blev ikke det sidste eksempel på dårlig behandling af dyr. Det fortsatte.

I den film var der scener, der viste, hvordan gæs i Frankrig blev tvangsfodret, så deres lever blev stor, så den postej, der kunne laves af den, kom til at smage specielt godt. Der var scener, der viste, hvordan man spiste slanger som ål, hvordan hunde, stegte myrer og meget andet kunne blive til delikatesser. Jeg så den med mange andre og blev lige så oprørt, som rigtig mange andre blev. Der var en voldsom og ophedet debat om det rigtige i at spise alle mulige dyr og dele af dyr. Specielt var der en debat om det etisk rigtige i at spise dyr, som ikke havde det godt, mens de var i live. Der var meget langt til Frankrig, Kina, USA, og hvor scenerne nu ellers var blevet optaget. Det er der bestemt ikke længere.

Vi mener i Det Radikale Venstre, at dyremishandling er uacceptabelt, ligegyldig hvor den foregår. Nu er vi en række lande, der arbejder sammen i den sammenslutning, der hedder EU. Vi har en række aftaler på mange områder, som vi har indgået på lige fod. I Det Radikale Venstre mener vi, at de rigtige redskaber skal tages i brug for at komme dyremishandling til livs.

I dette tilfælde, hvor beslutningsforslaget går ud på, at det er en bestemt fransk spise, der skal belægges med importforbud, mener vi, at det er fællesskabet i EU, der skal lave regler af den type, der vil virke. Vi skal lave fælles regler for det her i EU. Det vil vi så opfordre regeringen til at arbejde for. Jeg hørte egentlig også ministeren sige, at det var det, han ville gøre. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det er fremsat her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Per Clausen.

Kernen i den her diskussion er jo ikke, om folk er modstandere af den måde, foie gras produceres på, eller ej. Vi er enige om, at det er en rigtig, rigtig dårlig produktionsmetode, som må karakteriseres som dyremishandling. Jeg tror heller ikke, at man skal gøre det så enkelt, at man kan sige, at det er udtryk for, at der er nogle politiske partier her, der ikke gerne – alt andet lige – ville have stoppet den her produktionsmetode og fået den forbudt.

Nej, problemet er noget helt andet, nemlig at et flertal her i Folketinget har besluttet sig til, at når det kommer til stykket, er den frie handel det vigtigste. Det er derfor, at man er tilhængere af EU's indre marked; det er, fordi EU's indre marked siger, at det absolut vigtigste – absolut vigtigste – er, at varer kan flyde hen over landegrænserne uden nogen form for begrænsning. Taget i sin yderste konsekvens betyder EU's indre marked, at det er afgørende i forhold til alting, og derfor kan man selvfølgelig ikke forbyde nogen som helst produkter i Danmark, som lovligt produceres i et andet EU-land. Det er sådan grundsynspunktet, og det er Enhedslisten uenig i.

Enhedslisten mener, at det internationale samarbejde burde baseres på, at det faktisk var muligt for enkelte lande at gå i spidsen, både når det handler om at tage hensyn til dyrevelfærd, når det handler om at tage hensyn til sundhed, når det handler om at tage hensyn til miljø, og såmænd også når det handler om at have mulighed for at beskytte menneskers løn- og arbejdsvilkår. Det er vores grundsynspunkt, og det grundsynspunkt er der ikke andre end os og muligvis – i hvert fald i nogle tilfælde – Dansk Folkeparti, der har.

Til gengæld må man jo sige, og det er jo det opmuntrende, at det faktisk har vist sig inden for de sidste 1-2 år, at der er i en række tilfælde sådan set er et flertal i det danske Folketing for at bryde med det grundprincip, at EU's indre marked altid er hævet over alting. For ellers ville vi jo ikke have været i stand til at etablere et flertal i det danske Folketing for at forbyde bisfenol-A i en række produkter, og vi ville heller ikke have mulighed for at forbyde en række andre hormonforstyrrende stoffer, forhåbentlig i hvert fald.

Så der er en række ting, der tyder på, at når det kommer til stykket, og hvis det politiske pres er stort nok, hvis den folkelige bevågenhed er stor nok, er der også nogle muligheder for at udfordre EU-systemet. Det er klart, at det ikke kun er et spørgsmål om det, for på nogle områder er EU-reglerne, om man så må sige, selvfølgelig lavet på en sådan måde, at der er meget få huller at trænge igennem i, og det gælder i hvert fald, når man handler; der er jo ikke særlig store muligheder i det område, vi beskæftiger os med i dag. Men vi har set eksempler på dyrevelfærdsområdet, eksempler i forhold til sundhed, eksempler i forhold til miljø, så derfor synes jeg bare, det er vigtigt at holde fast i, at man altså godt kan bryde igennem muren her i Folketinget og få vedtaget også nationale forbud. Og de skal selvfølgelig altid være et led i en international strategi, der handler om, at tingene også skal forbydes i EU, i andre EU-lande.

Så vi stemmer for Dansk Folkepartis beslutningsforslag og ønsker Dansk Folkeparti held og lykke med fremover at fortsætte presset på det her område. Så må vi se, om vi ikke får et resultat.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Tak for det, formand. Jeg vil også takke formanden for oplysninger om § 28 – det tror jeg ikke at der var ret mange der vidste – og så vil jeg egentlig opfordre til, at man begynder at bruge § 28 lidt tidligere på dagen. Dem, der ikke skal være her om aftenen, er som regel dem, der trækker debatterne ud i løbet af dagen.

Nå, vi skal tage os af det her forslag fra Dansk Folkeparti. Man kan jo sige, at vi i øjeblikket oplever nogle eksempler på, at tvangsfodring faktisk også kan være positivt. For efter dannelsen af partiet Fokus er Folketinget blevet tvangsfodret med beslutningsforslag om dyrevelfærd, og det er jo egentlig meget positivt, at det er blevet det. Der er kommet gang i printerne og kopimaskinerne hos de forskellige partier, for nu skulle der virkelig sættes fokus på dyrevelfærd. Jeg tror så, at vælgerne er kloge nok til at finde ud af, at det gør man kun, fordi Fokus er blevet dannet, og i fremtiden vil hælde mod dem, der sådan gør det med hjertet og ikke bare gør det, fordi det er lidt smart.

Når det så er sagt, synes jeg, det er meget, meget vigtigt, at vi får indført det her forbud. Der er nogle, der siger, at EU er skyld i, at det her simpelt hen ikke kan blive vedtaget. Det kan man gemme sig lidt bag og sige, at når nu EU siger sådan, kan vi søreme ikke gå ind for det. Jeg synes, der var en meget, meget væsentlig ting, der kom frem i debatten her i dag – det var faktisk både Venstres ordfører og faktisk også ministeren selv, der var inde på, at man vil arbejde for det her i EU. Så kunne jeg jo godt forestille mig, hvis man ikke sådan lige kan vedtage det her forslag, som det ligger – jeg vil sige, at jeg støtter det og stemmer for det af de begrundelser, som Enhedslisten også kom med – at vi i hvert fald kunne blive enige om at pålægge regeringen at fremsætte forslag i Europa-Parlamentet om, at det her skal forbydes.

Det kan jeg sådan fornemme at der faktisk er et flertal for, også blandt regeringspartierne, så det synes jeg da at vi skal blive enige om at vi gør. Det kan vi vel finde ud af at få sat gang i under udvalgsbehandlingen, og så har vi jo egentlig pålagt regeringen at gå ned og gøre noget aktivt. Vi må på en eller anden måde kunne presse ministeren til at holde ord og gøre det, han har sagt i dag. Jeg ved ikke, om det skal være igennem Europaudvalget, eller hvor vi skal gøre det, men jeg synes, at vi skal stå sammen om at få regeringen til virkelig at kæmpe hjerteskærende for det her, som både ministeren og Venstres ordfører har lovet. Se, det ville batte noget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Harpsøe.

Tak. I Danmark er det forbudt at tvangsfodre et dyr, medmindre det sker for at behandle dyret mod sygdom. Det står i dyreværnslovens § 5. Alligevel overholder Danmark ikke disse regler, fordi det i Danmark jo er tilladt at importere fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr, uden at der har været et medicinsk formål. Her tænker vi i Dansk Folkeparti på produktet foie gras, som er fedtlever, og som produceres ved at tvangsfodre gæs og ænder. Tvangsfodringen påfører dyret sygdommen fedtlever, og det er denne fedtlever, som verden over sælges som en delikatesse på restauranter og i fødevarebutikker.

Men for dyret er det altså ikke særlig delikat at blive udsat for den smerte og det stress, som en tvangsfodring forårsager. Det er stærkt ubehageligt for fuglen at få stukket en lang plastikslange ned igennem halsen og derved få masser af mad ned igennem slangen adskillige gange om dagen.

Justitsministeren har i et svar til Folketingets Retsudvalg sidste år bekræftet, at foie gras er forbudt at producere i Danmark. Det er ganske simpelt i strid med dyreværnsloven, men alligevel er det altså tilladt at importere foie gras til Danmark.

Foie gras produceres i Belgien og Frankrig, som begge er medlemmer af EU, og mere end 20 millioner gæs og ænder bliver hvert år tvangsfodret med henblik på at få påført sygdommen fedtlever, der så kan sælges som en såkaldt delikatesse. Men det er dyremishandling, og det er dyremishandling af værste skuffe, som Danmark dermed bidrager til at opretholde, fordi vi i Danmark netop tillader import af foie gras. Det er forbudt at producere i Danmark, fordi der er tale om dyremishandling, og derfor vil Dansk Folkeparti selvfølgelig også have stoppet importen.

Vi synes, det er udmærket, at man i EU gør en indsats for at få stoppet denne produktion af foie gras, men vi mener også, det kan gå hånd i hånd med, at vi i Danmark allerede nu forbyder denne import. Det er i høj grad dobbeltmoralsk, at man på den ene side forbyder at producere foie gras i Danmark, fordi det er ulideligt for dyrene, og på den anden side tillader importen. Men det er jo stadig ulideligt for dyrene. Altså, det kommer vi jo ikke uden om, lige meget hvad det er, man gør.

Der findes altså ikke en eller anden logisk måde, hvorpå man kan gøre produktionen af foie gras mindre ulidelig for dyrene eller mindre uetisk. Og det er stærkt uetisk med vilje at påføre dyret en sygdom, fordi nogle mener, at den her sygdom, fedtlever, smager godt. En naturlig konsekvens af, at vi har § 5 i dyreværnsloven, som siger, at tvangsfodring af dyr er forbudt, medmindre det har et medicinsk formål, er jo selvfølgelig at forbyde importen af fødevarer, der netop er fremstillet ved tvangsfodring af dyr. Det kan være i strid med EU-reglerne, mener flere ordførere her i salen, men i Dansk Folkeparti mener vi, at hensynet til dyrene bør have førsteprioritet.

Dansk Folkeparti mener også, at dyrevelfærd skal stå over EU's regler, og at vi i Danmark skal tage dyrevelfærd langt mere alvorligt, end man gør i EU. Derfor må vi udfordre EU-systemet. Vi skal selvfølgelig først og fremmest følge egne regler og leve op til vores regler, men vi skal også udfordre EU-systemet. Dyremishandling er jo lige slemt, uanset om det foregår i Danmark eller andre steder i verden, og derfor giver det heller ikke mening at have et forbud imod produktion af foie gras i Danmark, når man samtidig godt må importere det. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Ministeren var i sin tale inde på, at han vil se på det her med en udvidelse af en mærkningsordning. Det handlede bl.a. om, at man skulle kunne se forskel på, om den her foie gras var kommet fra en and, som havde været på friland, eller en and, som havde været inden for i et bur eller en lignende installation. Det kan selvfølgelig lyde som positive tanker, at man som forbruger ved, om det er foie gras, der er kommet fra den ene eller den anden slags and, men dyret bliver stadig tvangsfodret, og det er jo det, der er problemet. Dyret bliver stadig væk overfodret med mad dag ud og dag ind og udsat for lidelser.

Så er ministeren inde på, og det er den konservative ordfører også, at der findes alternative metoder til den her foie gras-produktion. Det vil jeg gerne se, før jeg tror det, for at være ærlig. Derudover kommer vi altså aldrig uden om, at foie gras ikke kan produceres, medmindre man påfører dyret en sygdom – en sygdom, som hedder fedtlever. Og under alle omstændigheder er det da uetisk at have en produktion, hvor man er nødt til at påføre et dyr en sygdom for at kunne skabe det her produkt og sælge det.

SF er inde på, at det er et udmærket initiativ. Jeg er selvfølgelig glad for, at Socialistisk Folkeparti udtrykker positive tanker om det her, men samtidig undrer jeg mig over – det gør jeg også i forhold til Socialdemokraterne – at man bakker op om et socialdemokratisk forslag, B 108, det gør De Radikale også, om importforbud af hunde, som har været udsat for debarking, som også er en slags dyremishandling, men at man ikke kan bakke op om det her forslag. Altså, det er noget rod, det må jeg altså sige til de forskellige ordførere fra Socialistisk Folkeparti, fra Det Radikale Venstre og fra Socialdemokratiet. Det er meget mærkværdigt, at man kan bakke op om et importforbud ved den ene slags dyremishandling, men ikke ved den anden.

Venstre talte meget hjerteligt om samhandelen. I Dansk Folkeparti går vi også ind for samhandel og samhandelsregler, for det er godt, at vi har det imellem landene. Men samtidig prioriterer vi i Dansk Folkeparti dyrevelfærd højere end de her samhandelsregler, og der er jo i dag muligheder for, at vi netop kan indføre nogle restriktioner. Så jeg synes, vi skal tage udfordringen op og klæde os godt på og vise vores muskler over for EU og WTO-systemet. Det burde simpelt hen være det mest anstændige, man kan gøre for dyrene, men åbenbart ikke ifølge et flertal her i Folketinget. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, især for de dyr, som det går ud over.

En tak skal selvfølgelig rettes til hr. Christian H. Hansen og hr. Per Clausen, som på vegne af deres partier bakker op om Dansk Folkepartis forslag. Det er glædeligt at finde andre dyrevenner herinde i det danske Folketing. Og selv om vi ikke kom igennem med det her forslag i dag, vil vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side hele tiden gøre, hvad vi kan, for at gå til ministeren og høre, hvor langt man er i ministeriet, og hvor langt man er i EU-systemet for at få forbudt foie gras-produktionen i hele EU. For jeg synes faktisk, det er den vej, vi skal gå.

Der er bedt om en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen, og under hensyntagen til det, jeg sagde tidligere om § 28, stk. 3, giver jeg tilladelse til én kort, men kun én kort bemærkning. Værsgo.

Det skulle jeg lige til selv at sige, hr. formand; jeg skal nøjes med at stille ét spørgsmål. Og jeg takker også, fordi jeg må få ordet. Det er lige før, man er bange for at stille spørgsmål nu. Men det er helt fint.

Det er et ganske kort spørgsmål, og det er til Dansk Folkeparti, som jo har to medlemmer af Europa-Parlamentet, og det er: Har Dansk Folkeparti rejst det her i Europa-Parlamentet og stillet forslag om det? Og hvornår har man gjort det? Det er bare lige til en orientering.

Så er det ordføreren.

Jeg har selvfølgelig haft kontakt med medlemmerne af Europa-Parlamentet med henblik på, at de skal stille det her forslag, og både fru Anna Rosbach og hr. Morten Messerschmidt, som jo er Dansk Folkepartis medlemmer af Europa-Parlamentet, vil tage det her op.

Vi synes, det var mest belejligt, hvis vi fik drøftet det her i Folketingssalen først for at se, hvor langt vi kunne komme med det, og her kan vi ikke komme særlig langt med det, så jeg glæder mig til, at man tager en ordentlig diskussion af det her i EU, men også, at samtlige danske medlemmer af Europa-Parlamentet forhåbentlig kan samarbejde på det her punkt og sikre, at der kommer et forbud mod tvangsfodring.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Og så har ministeren bedt om ordet, ikke for en kort bemærkning, men for at svare på nogle spørgsmål. Værsgo, fødevareminister.

Tak. Allerførst tak til den række partier, der støtter, at vi, når Danmark har indgået en aftale, også står ved den, og så arbejder vi for ændringer inden for de rammer, der ligger i den aftale.

Så en lille rettelse af en misforståelse: Det, vi går ind for nu, er, at alle foie gras-produkter skal mærkes. I dag er det sådan, at kun frilandsprodukter skal mærkes. Vi går ind for, at alt skal mærkes, uanset om det er indendørs eller udendørs produktion.

Så til spørgsmålet om, hvad vi kan gøre i fremtiden. Jeg har været inde på en del af det. Der kommer en forhandling om nogle handelsnormer, og der vil vi gøre opmærksom på det. Der kommer et arbejde i Europarådet, det er i Justitsministeriets regi, og dem vil vi gøre opmærksomme på det her og bede arbejde for det, jeg har talt om i dag.

Så til spørgsmålet om, hvad vi har gjort indtil dato. Vi har stillet spørgsmål i Den Stående Komité og spurgt til, hvordan det går med at implementere de nye burregler, som var en del af den her beslutning. Og vi har stillet spørgsmål til, hvordan det går med forskningen omkring ændring af produktionsformer. Jeg skal desværre sige, at arbejdet i Den Stående Komité på det her område har været forsinket, men det forhindrer os ikke i at fortsætte med at stille de her spørgsmål. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen om dette forslag afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Der er ingen indsigelser. Det er vedtaget.