Skatteministeren (Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om
(Lovforslag nr. L 14).
Formålet med lovforslaget er at indhente Folketingets
samtykke til, at regeringen tiltræder en ny
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kroatien.
Overenskomsten blev undertegnet den 14. september 2007, men vil
først kunne endeligt tiltrædes fra dansk side,
når Folketinget har vedtaget en lov herom.
Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark
henholdsvis Kroatien kan beskatte forskellige former for indkomst,
som en person, der er hjemmehørende i den ene stat
(bopælsstaten), modtager fra den anden stat
(kildestaten), og om hvordan dobbeltbeskatning undgås.
Den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst afløser den
gældende overenskomst fra 1981 mellem Danmark og Jugoslavien,
for så vidt angår forholdet mellem Danmark og
Kroatien.
Den nye overenskomst indeholder regler om, at kildestaten kan
beskatte udbytter, som udloddes fra et selskab i denne stat til en
retmæssig ejer i den anden stat, men kildestatens skat
højst være 15 pct. af udbyttets bruttobeløb,
dog højst 5 pct., hvis ejeren er et moderselskab eller en
pensionskasse mv.
Kildestaten kan beskatte renter og royalties, som betales fra
denne stat til en retmæssig ejer i den anden stat, men
skatten kan højst være henholdsvis 5 og 10 pct. af
bruttobeløbet.
Offentlige ydelser (herunder sociale pensioner) kan beskattes
i kildestaten.
Private pensioner kan beskattes i kildestaten. Det er en
ændring i forhold til den gældende overenskomst, som
medfører, at private pensioner kun kan beskattes i
bopælsstaten.
Lovforslaget har en overgangsregel for personer, som ved den
ny overenskomsts ikrafttræden var hjemmehørende i
Kroatien og modtog privat pension fra Danmark, så denne
pension fortsat kun kan beskattes i Kroatien. Fremtidige modtagere
af danske pensioner i Kroatien beskattes efter reglerne i den nye
overenskomst, d.v.s. i Danmark.
Dobbeltbeskatning ophæves ved credit-metoden, så
Danmark som bopælsstat nedsætter sin skat med den skat,
der er betalt i Kroatien. Nedsættelsen kan dog højst
udgøre et beløb svarende til den danske skat, der
falder på den kroatiske indkomst.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser, og det har ikke EU-retlige konsekvenser.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser skønnes at være begrænsede.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets
bemærkninger, skal jeg anbefale det til Folketingets
velvillige behandling.