L 169 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-02-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 27-03-2007
Betænkning afgivet 09-05-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-05-2007
3. behandlet, vedtaget 29-05-2007
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Med loven kan kommunerne give tilbud i form af en kontrakt til gravide alkoholmisbrugere om at kunne blive tvangstilbageholdt på en døgninstitution for alkoholmisbrugere i en kort periode.
Formålet er at hindre kvinden i at skade fosteret, men også at hindre kvinden i at genoptage alkoholmisbruget og at fastholde hende i behandling.
Der er tale om en frivillig ordning for såvel kommunen som den gravide alkoholmisbruger.
Kvinden kan som udgangspunkt opsige kontrakten til enhver tid dog med den modifikation, at hun kan tilbageholdes i en periode på op til 2 uger, hvis der er en formodning for, at hun vil indtage alkohol med risiko for, at hun skader fosteret.
De nye regler havde virkning fra den 1. juli 2007.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 1 (EL).