Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 37:
Forslag til lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 5/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det primære fiskeri har i en årrække haft en række problemer med indtjening, som har resulteret i, at der har været en meget begrænset udvikling af fiskeriflåden, redskaber m.v. Årsagerne har været mange: Regulering fra EU, som har reduceret fangstmulighederne, dårlig fangst af nogle arter, mest mærkbart vel for tobisfiskeriet i de sidste 3 år.
     Det sidste års tid er situationen imidlertid vendt til det bedre. En ophugningsordning har hjulpet med at få nogle af de værst stillede ud af fiskeriet. Priserne har for næsten alle arter rettet sig, så fiskeri af en række arter er blevet mere rentabelt. Og sidst, men ikke mindst har den nye regulering for konsumfiskeri, der skal træde i kraft den 1. januar 2007, medvirket til at skabe en berettiget tro på, at indtjeningen i fiskeriet bliver god.
     Denne positive udvikling vil regeringen gerne fortsætte, derfor handlingsplanen for dansk fiskeri og akvakultur. Venstre har det godt med, at vi sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti er blevet enige om at investere 260 mio. kr. om året i de næste 2 år. Danmark investerer selv 130 mio. kr., og 130 mio. kr. kommer fra EU's fiskerifond.

     Det er en stor investering. Det er en fornuftig investering, der er nemlig udviklingspotentiale i den danske fiskerisektor. Lad mig give et eksempel:
     Fiskeriet efter en mindre udnyttet art kan vende sig til at give et stort indtjeningspotentiale. Det så f.eks. nogle fiskeriforeninger langs vestkysten, i Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande og Hanstholm, og derfor gik de sammen i projektet om at få mere ud af skaldyr.
     Projektet handler om et solidt og bæredygtigt grundlag for fiskeri efter arter, der traditionelt ikke udnyttes særlig godt i Danmark og ikke fiskes særlig bæredygtigt. Projektet tegner til at blive en stor succes og kunne realiseres, da fødevareministeren lover at støtte dette projekt og lignende projekter fremover.
     Den nye aftale giver mulighed for at udnytte havet og den udviklingsmulighed, der er i fiskeri- og akvakulturerhvervet. Fiskerisektorens udviklingspotentiale kan komme den enkelte fisker og en række andre erhverv til gode. Udviklingen af fiskerisektoren gavner i første omgang kystområderne i Danmark, men på længere sigt også hele samfundet. Fiskeriets fødekæde er lang, og økonomisk vækst i fiskeriet vil sprede sig som ringe i vandet. Det betaler sig at investere i fiskerisektoren.
     Det nye i den fiskeripolitiske aftale er, at alle støttekroner skal bruges til udvikling. Fiskerisektoren skal udvikles, ikke afvikles. Tidligere tiders massive ophugningsstøtte er et afsluttet kapitel. I den nye aftale skal hver eneste statslige krone yngle og arbejde til gavn for fiskeriet og resten af samfundet.
     Grundtanken i den historiske aftale er fremskridt og udvikling for at skabe bæredygtighed i fiskerisektoren, økonomisk bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed og regional bæredygtighed.
     Handlingsplanens fire overordnede mål er: For det første skal vi skabe en værditilvækst i fiskerierhvervet, der overstiger værditilvæksten for de øvrige fødevarer. For det andet skal fiskerierhvervet have en topplacering i den internationale miljøsuperliga. For det tredje skal vi have fiskerihavne og havbrug, der fungerer som aktiver for lokale erhverv, og vi skal have lokal bosættelse. Og for det fjerde skal vi styrke muligheden for rekreativt fiskeri og regional turisme via naturgenopretningsprojektet.
     Dansk fiskeri- og akvakulturerhverv skal ikke længere gå
i tomgang. Fiskeriet skal op i gear, støttekronerne i de fiskeripolitiske aftaler er brændstoffet i fiskeriets udviklingsmotor: Fuld kraft frem for dansk fiskeri. Med lovforslag nr. L 37 sætter vi handling bag ordene. Venstre håber på en konstruktiv behandling i udvalget fra alle partier, og vi ønsker da gerne, at alle partierne tilslutter sig forslaget.

Det er jo godt at høre, at Venstres fiskeripolitiske ordfører er i hopla i dag. Det er jo kun godt, at man kan være stolt af det arbejde, som man har lavet i en lille snæver kreds - man har ikke forsøgt at involvere andre.
     Det er en kendt sag og også noget, vi har diskuteret tidligere her i Folketingssalen, at regeringen er mere til landbrug end til fiskeri. Derfor har vi jo set, at man direkte har skrevet, at støtterammerne på landbrugsområdet skal udnyttes fuldt ud. Det har ikke været tilfældet på fiskeriområdet.
     Med den aftale, der lægges op til her i dag, udnytter man da rammerne fuldt ud?

Jeg kan oplyse over for hr. Bjarne Laustsen, at de udnyttes fuldt ud, fordi vi jo har formået at få det igennem i finansloven ved hjælp af Dansk Folkeparti. Der var i første omgang afsat 53 mio. kr. De følges nu op, så vi sammen med det, der normalt kommer fra kommunerne, når op på de 130 mio. kr., sådan at vi får fuld hjemtagning fra EU's nye fiskerifond. Det er ønskværdigt, og det skal vi selvfølgelig, det er godt købmandskab.
     I øvrigt forstår jeg ikke rigtig bemærkningen om, at Socialdemokratiet ikke mener, at de var inviteret med. Sagen er vel, at Socialdemokratiet plejer at gå hjem kl. 17, når vi andre fortsætter.

Måske kan udvalgsarbejdet klare lidt op på hr. Jens Kirks hukommelse omkring det der forligshalløj. Men når man nu siger, at man har hjemtaget alle midlerne, og bryster sig af alle de her forskellige ting, hvorfor er det så nødvendigt at spare på kontrollen? Det er jo en meget vigtig del.
     Vi ved, at man går ind for kollektiv afstraffelse. Hvis man ikke får de lande, der fisker i Østersøen, til at sørge for at have et ordentligt kontrolsystem, ja, så kan alle fiskerne i Østersøområdet få en nedsættelse på 15 pct. Der har den danske regering jo spillet ud med, at der skal ske en besparelse på op imod 40 årsværk i fiskerikontrollen. Det er da underligt, når man samtidig står og bryster sig af, at man vil bruge penge på alle de andre formål.

Det er jo tilbagevendende for Socialdemokratiet: Der er intet, der kan laves om. Jeg ved godt, at beton med meget jern i er meget vanskelig at rive op, men der er dog visse murværker, man ligesom skulle forsøge at ændre på, så man kan sige, at det ikke altid er pengene, der gør det, men hvordan man griber sagen an.
     Det kunne jo godt være, at vi i fremtiden skulle til at have det, vi kalder multikontrollører, som både kan være på havnen og på havet, og sige, at det er dem, der tager sig af det, i stedet for at sige, at vi deler op her og der. Det synes jeg i hvert fald fremover skulle indgå i Socialdemokratiets tankesæt.

Jeg siger tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Jeg har den opfattelse, at det lovforslag her er en klar udløber af fiskeriaftalen fra sidste år, som Socialdemokratiet og resten af oppositionen ikke er en del af. Da vi mødte op til de såkaldte forhandlinger, var der lavet en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og så er det så som så med forhandlinger. Derfor kan jeg også lige så godt sige her fra starten af, at hvis man ønsker, at vi skal være med i den her aftale, så skal der godt nok nogle andre boller på suppen.
     Socialdemokratiet har i hvert fald ikke været inviteret
i anledning af det her lovforslag, den handlingsplan for fiskeriet. Det tror jeg heller ikke den øvrige opposition har været. Det ville da være spændende at høre, om det er tilfældet. Det er jo en sag, og det kan man også se i medierne, hvor man har gjort et stort nummer ud af at gå ud og fortælle, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der står for den største satsning i dansk fiskeri. Man pynter sig også med lånte fjer, for det er jo kun halvdelen af pengene, man eventuelt selv skal ud at finde, resten får man fra EU. Det er fint, at man vil gå ind og gøre noget på nogle bestemte områder her. Spørgsmålet er, hvordan og hvorledes man gør det. Det, der er problemet med hensyn til fiskeriet, er, at vi ikke er sikre på, at dansk fiskeri går i den rigtige retning, og det er først og fremmest, fordi vi jo ikke engang kender det endelige udkomme af fiskeriaftalen endnu. De enkelte fartøjsejere ved jo endnu ikke præcis, hvilken andel de får, og der er stadig væk mulighed for, at der kan blive ændret i tingene. Derfor kan den måde, hvor man deler ud til de nuværende fiskere på, synes at være meget smart, men på den måde sker der en voldsom kapitalisering i fiskeriet. Vi har ikke set tallene på det endnu, men jeg vil garantere for, at den vækst og den optimisme, der er i fiskeriet, har kørt via bankerne. Der bliver virkelig taget lån hjem, for fiskerne har jo ikke haft pengene. De har lånt sig til de kvoter, som de har været ude og købe. Det kan være, at det er en god idé at gøre det, men den eneste måde, man i fremtiden kan få lov at fiske på, er ved at gå ud og købe fleksibiliteten. Danmarks frie, liberale erhverv nr. 1 er totalt kapitaliseret, og det er et spørgsmål om, hvem der har den største tegnebog. Det kunne også diskuteres, om vi gør nok for at sikre kystsamfundene i den aftale, der ligger der. Det er der i hvert fald meget tvivl om. Det er også et spørgsmål, når man laver det her, om det foregår på den rigtige måde. Vi synes jo, at det havde været langt bedre, at man lagde op til noget mere selvforvaltning, og jeg kunne da lige spørge ministeren: Hvad koster det egentlig at kontrollere fiskerierhvervet i Danmark med kontrol, forskning osv.? Hvad er det, samfundet betaler dertil? Det, jeg tænker på, er, at jeg synes, det er lidt underligt - en lang række andre lande har diskuteret det samme - at man ikke har en toldning. Det står i aftalen, at man kan overveje at gøre det. Det er i hvert fald en af årsagerne til, at Socialdemokratiet ikke er med i aftalen, altså at man ikke betaler en afgift for at få lov at fiske, for vi har den opfattelse i Socialdemokratiet, at havets ressourcer er samfundets. De fiskere, der er her, har ret til at fiske, men vi ville gerne have været med til at lave et system, ikke fordi der skal flere penge i statskassen, der så kunne bruges til skattenedsættelser osv., det er ikke det; næh, det er et spørgsmål om at få en større forvaltning, selektivitet, bæredygtighed osv. ind i dansk fiskeri. Derfor kan man ikke sige andet om det lovforslag her, end at der er en masse bemyndigelser til ministeren. Det kan vi godt være betænkelige over, og det vil vi gerne have kredset ind i udvalgsarbejdet. Der er behov for at give tilskud til investeringer i flåden, ikke så meget til ophugning, det er vi helt enige i, men der er behov for, at vi har en bedre håndtering af fisken, så fiskerne for de der knappe ressourcer kan få en bedre fisk, bedre forædling osv., og derfor er der også behov for investering i havnene. Vi er helt enige i, at det er en god idé.

      Vi ved også, at akvakultur kan være ganske udmærket, og der er mange projekter derude, som bør nyde fremme. Det bør bare være sådan, at vi også tænker miljøet ind, når vi laver akvakultur, at det nære miljø og havmiljøet ikke må forurenes. Det er der ingen grund til, for så flytter vi bare problemsættet. Men vi kan se, at det er en af de måder, hvor der er mulighed for at producere nogle flere fisk, og det skal vi selvfølgelig også udnytte i Danmark, også på forskningssiden, og vi skal gå ind i forskellige projekter. Der er allerede meget i gang. Men vi skal også sikre og tænke miljøet ind.
     Vi har ikke noget imod, at man bruger nogle penge på det her område, og vi vil gerne være med til at sikre, at det foregår på den rigtige måde. Så må vi se under udvalgsarbejdet, hvad det kan føre til. Men det ville have klædt regeringen at gå ind i det her med en helt anden styrke med hensyn til at inddrage samtlige Folketingets partier i det her.
     Vi har haft en vældig diskussion om kontrollen. Polen har lov at fiske 16.000 t torsk årligt, men vi kan se, at der har været en fangst på mellem 70.000 t og 100.000 t. Det peger på, at der er et voldsomt - voldsomt - fiskeri af sorte fisk af vores nabolande, og det betyder, at de danske fiskere risikerer at få færre fisk, hvis ikke vi sørger for at få en ordentlig fælles kontrol. Og der skal være en egen kontrol, så vi kan love Kommissionen, at det, vi har aftalt, også er det, der sker.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, først hr. Jens Kirk, så hr. Allan Niebuhr og så hr. Christian H. Hansen, værsgo hr. Jens Kirk.

Jeg kan forstå, at hr. Bjarne Laustsen ikke sådan rigtig er i humør i dag, og det skal jeg selvfølgelig ikke pirre til. Men hr. Bjarne Laustsen siger ligegodt, at fiskene er samfundets. Var det sådan, før vi lavede den nye regulering, at hr. Bjarne Laustsen bare kunne tage ud på havet og fiske en masse og så tage ind og sælge dem? Var det sådan?
     Det næste er, at vi ikke skal bryste os af, at vi giver
250 mio. kr. om året, fordi halvdelen kommer fra EU. Jeg kan næsten forstå på hr. Bjarne Laustsen, at han helst ville have nøjedes med de 130 mio. kr. Så skulle de andre lande i EU sådan set helst have taget alle de andre penge hjem. Er det sådan, jeg skal forstå hr. Bjarne Laustsen? Det er en hel del år, jeg efterhånden har været i Folketinget, og der har det da været god købmandskab, at man tog de fleste eller alle pengene hjem fra EU, fordi de så kunne yngle. Vi ved jo herhjemme, at når vi giver en krone fra det offentlige, så kommer der mange gange tre fra andre investorer. Er det ikke sådan, hr. Bjarne Laustsen ser på det, selv om han er socialdemokrat? Endelig skal vi ikke røre for meget ved kontrollen. Men jeg tror da, hr. Bjarne Laustsen vil give undertegnede ret i, at det må være en fordel, at det er de samme, der både kan tage på havet og være på stranden og se efter, at det hele går rigtigt til. Det var tre korte spørgsmål til hr. Bjarne Laustsen.

Det var sådan før, at fiskerne kunne rigge om, hvis ikke der var mere at fiske af en bestemt art, fordi fiskeriet var lukket eller der ikke var rentabilitet. Så kunne man selvfølgelig rigge om til noget andet efter nogle bestemte regler, yes. I dag er det et spørgsmål om, hvad man har købt, og hvis man ingen fiskerettigheder har, er det nok, fordi de er købt. Derfor mine ord om kapitalisering.
     Når jeg siger, at man lidt pynter sig med lånte fjer, er det, fordi regeringen jo lige så godt kunne gå ud og sige:
Fra dansk side giver vi 130 mio. kr. i stedet for 260 mio. kr., men man fortæller den anden historie, at det er de 260 mio. kr., og så skal vi til at regne bagefter. Man kunne lige så godt sige: Vi giver 130 mio. kr., og så får vi 130 mio. kr. fra EU, men det har man ikke gjort. Man har valgt den anden beregningsmodel. Den kender vi godt.
     Med hensyn til kontrollen er det meget, meget vigtigt, at vi har en ordentlig kontrol. Ingen kan jo afvise, at man kan finde nogle besparelser, men det lyder usandsynligt. Vi har prøvet det med fødevarekontrollen, at man kan skære ned i fødevarekontrollen og så få den samme kontrol og effektivitet ud af det. Det venter vi spændt på om regeringen kan levere.

Jeg håber da, hr. Bjarne Laustsen har hørt noget om, at der er noget, der hedder puljefiskeri i fremtiden, og der indgår forskellige arter. Det vil sige, at omrigning, der snakkes om, jo også er mulig i fremtiden. Det håber jeg da er blevet klart for hr. Bjarne Laustsen.
     Endelig siger hr. Bjarne Laustsen, at der er sket en øget gældsætning i fiskeriet. Jamen tror hr. Bjarne Laustsen ikke, at det er ud fra budgetter, man er gået i banken og har taget lån, og at man synes, at det her har været fornuftigt? Og inden hr. Bjarne Laustsen siger til undertegnede, at fiskerne jo ikke ved, hvor mange fisk de kan få, vil jeg sige, at jeg er helt sikker på, at de nogenlunde ved, hvor mange fisk de kan få. Vi ved godt, at så meget varierer det jo heller ikke fra år til år, slet ikke når vi arbejder inden for en pulje.
     Endelig vil jeg sige om det der med de 260 mio. kr., at jeg såmænd også kunne have sagt en halv milliard over 2 år
i stedet for, men så var humøret jo nok helt gået fløjten. Men o.k., vi siger 130 mio. kr. pr. år, og så giver EU det samme beløb, hvis det kunne hjælpe.

Jeg synes da, at Venstres ordfører har ganske meget mere ret
i det sidste end i det første og andre ting. Jeg er meget bekendt med gældsætning. Jeg kan huske, at da jeg kom i Folketinget først i 1990'erne, talte dansk landbrug om, at de var de mest gældsatte bønder i hele Europa, og det var også for galt, og det skulle der gøres noget ved. Jeg frygter lidt, det samme er kommet til at ske med hensyn til dansk fiskeri, at man har pustet et eller andet system op, og man har været ude og købe. Det forlyder jo også, at priserne er faldet hen over sommeren i forhold til de første, der købte. Dem om det, men vi ved udmærket godt, at når det hele er delt ud og der er betalt for det, ja, så skal man i hvert fald ikke regne med den store redningsindsats fra vores side, hvis nogen har købt noget, der ikke er anvendeligt bagefter. Det er den erhvervsrisiko, der er. Det tror jeg også Venstre er enig i. Sådan må det være. Så er det jo altså sådan, at det atypiske fiskeri, hvor man ikke kan sige noget om det historiske, mener jeg ikke er gjort op endnu, sådan at de fiskere, der har haft det, har fået besked om, hvad de kan fiske fra næste år og fremefter.

I fortsættelsen af det er mit spørgsmål til hr. Bjarne Laustsen: Tror hr. Bjarne Laustsen ikke, at der er en særlig grund til, at en fisker nu kan gå hen i sin bank med oprejst pande og med et budget, som viser, at han nu er værd at investere i, at han kan fremlægge en plan for en investering i den tid, han har optaget et lån? Tror hr. Bjarne Laustsen ikke, at der er en særlig grund til, at bankerne nu er mere interesserede
i at være med til at investere i fiskerens fremtid med den nye regulering?

Jo, jeg er helt sikker på, at der ikke er nogen banker, der er så tåbelige, at de låner penge ud, medmindre der ligger en forretningsplan og et grundlag.
     Men ingen kan jo vide endnu, om det er de rigtige priser, man er kommet frem til, og der er heller ingen, der kan vide, om man i fremtiden får lov til at fiske den mængde. Al erfaring, også den historie, vi har omkring Østersøen, siger, at det kan svinge utrolig meget. Det betyder utrolig meget for den enkelte fisker, om man reducerer kvoterne i Østersøen med 15 pct.
     Jeg går ud fra, at hverken De Konservative eller Venstre eller Dansk Folkeparti vil gå ind med støtte. Der var en fiskeskipper på Bornholm, der sagde, at det vil betyde
200.000-300.000 kr. for hvert fartøj derovre. Så det er da en erhvervsrisiko, det går jeg ud fra vi er enige om.

De er sure, sagde ræven om rønnebærrene - er der et ordsprog, der siger.
     Det er vel ikke sådan, at vi kunne få hr. Bjarne Laustsen til at prøve noget helt nyt, at sige fra Folketingets talerstol: Der er lavet noget rigtig godt for fiskeriet, og det er brandærgerligt, at vi Socialdemokrater ikke var med i det? Eller hvis det ikke kan finde sted, kunne hr. Bjarne Laustsen så ikke tage at fortælle mig, hvorfor der overalt i dansk fiskeri og i erhvervene omkring dansk fiskeri er en positiv stemning, som der aldrig nogen sinde før har været i dansk fiskeri?

Jeg kan fortælle hr. Allan Niebuhr igen, at en af årsagerne, der er nemlig flere, til, at Socialdemokratiet ikke er med, ligesom resten af oppositionen heller ikke er med, er, at vi er holdt udenfor. Man har simpelt hen ikke ønsket, at vi skulle med. Jeg tror heller ikke, at hr. Allan Niebuhr har spillet en særlig stor rolle, for at vi skulle være med, men lad det nu være. Det er en faktuel kendsgerning, at der var lavet en aftale på det tidspunkt, hvor vi kom ind i det.
     Dernæst synes jeg apropos det med havets ressourcer, at det er ufornuftigt, at man deler alt ud, hele rovet, og at man ikke sørger for, at der er en toldning eller ressource af renter og afgifter, hvad det nu kunne være, så vi kunne være med til at hjælpe nye ind i erhvervet, og så vi kunne være med til måske at sørge for en større selvforvaltning, at gøre nogle ting, der er positive, i stedet for at det bare handler om en kapitalisering. For hr. Allan Niebuhr ved udmærket godt, at når man deler noget ud, så bliver det ret hurtigt kapitaliseret. Det skete også med mælkekvoterne.

Jeg har et spørgsmål til hr. Bjarne Laustsen eller måske et par stykker. Det første går sådan set ud på:
     Når hr. Bjarne Laustsen nu står og siger, at det er lånte fjer, burde han sige det mere direkte. Hvis jeg går en del tilbage i danmarkshistorien, kan jeg huske, at Socialdemokratiet på et tidspunkt, hvor det havde regeringsmagten, også lavede nogle aftaler, hvor der var medfinansiering fra EU. Gik Socialdemokratiet dengang ud i hvert tilfælde og sagde klart og tydeligt, at man i øvrigt skulle være klar over, at det her var lånte fjer? Det var mit spørgsmål, som der kan svares kort og præcist på.
     Så vil jeg også gerne spørge hr. Bjarne Laustsen om forhandlingerne om den ny regulering: Er det korrekt, at Socialdemokratiet var inviteret til forhandlinger, og er det korrekt, at Socialdemokratiet selv forlod de forhandlinger?

Der findes meget få situationer, hvor man skal bæres ud. Det er ikke en situation, man skal ønske sig. Men hvis der bliver sagt, at der ikke er mere at komme efter, og at man ikke kan få enderne til at mødes, det var det, der blev meddelt fra ministerens side, ja, så er det klart, at det er nytteløst at komme med. Hvis der havde været åbnet op for de andre ting, tror jeg gerne, resten af partierne havde været med for at kvalificere det.
     Når jeg taler om lånte fjer, er det, fordi vi havde den diskussion om regeringsgrundlaget i en række spørgsmål til fødevareministeren: Hvorfor har man ikke afsat nogle flere midler? Og der var svaret, at det var der ingen grund til, for man var ikke engang i stand til at levere det antal ansøgninger og bruge den ramme, som allerede var afsat. Derfor var der ingen grund til at komme med flere penge.
     Så blev der sagt, at man godt engang ville være med til at lave en ordentlig ophugningsrunde, men så skulle det også være slut; så skulle man finde ud af, hvad niveauet skulle være, og så skulle vi se fremad. Det er sådan set fint nok, men det er de bemærkninger, der er faldet om det. Jeg kan jo ikke vide, om der er kommet ansøgninger ind for 130 mio. kr. eller 260 mio. kr., så regeringen både kan opfylde den ramme, man selv skal have, og dermed også hjemtage midlerne fra EU, for det er en forudsætning.

Nu ved jeg, at den socialdemokratiske ordfører kommer fra det nordjyske og måske også nogle gange læser aviserne oppe på den egn, hvor der jo, ud over ordførerens egne læserbreve, som har været noget andet, har været en masse succeshistorier om, hvor godt det gik i dansk fiskeri, og hvor godt tilfreds man var.
     Derfor vil jeg spørge hr. Bjarne Laustsen ganske kort:
Hvis man går lidt tilbage i historien, ser bare 10 år tilbage og så frem til nu, går det så bedre i dansk fiskeri, end det gjorde for 10 år siden - ja eller nej?

Om det går bedre, beror jo på, med hvilke øjne man ser det. Jeg kan se, at der er blevet længere imellem skibene ved kajen. Der er ikke så mange, som der før har været. Om det er godt eller skidt for dansk fiskeri, det kan man jo spørge fiskerne om, om de synes, det er godt, at der er blevet færre. Der er en lang række problemsæt.
     Men nu er der jo sket det, at fiskerne sådan set har fået det, de ikke bad om. Det har de så accepteret. Der er et politisk flertal, og derfor handler de ud fra, at der er et flertal inde i Folketinget, der siger, at nu drejer det sig om at få købt og få raget til sig. Det er sådan set det, det handler om nu her i første omgang. Det handler ikke om at lave nogle andre ting i dansk fiskeri. Det har fiskerne selvfølgelig lyttet til. Og hvis man er på et kapitalmarked, kan det jo ikke hjælpe, at man så venter til sidst. Derfor er der måske allerede nogle, der har brændt nallerne ved at købe for dyrt, fordi priserne er faldet igen. Det er jo et frit marked, man har fået, og det er det, man agerer efter.
     Jeg synes bare, det er tåbeligt og fuldstændig kritikløst at dele alle fiskene ud til de få fiskere, der er her nu, uden at tage hensyn til, hvordan fiskeriet skal være
i fremtiden.

Tak til ordføreren. Så går vi over i ordførerrækken, og den næste er hr. Christian H. Hansen.

Jeg vil starte med at sige, inden vi går over til selve lovforslaget, at jeg nu også hører til dem, der gerne vil udtrykke min glæde over, at det går godt for dansk fiskeri igen.
     Hvis vi kigger på bruttoindtjeningen i det første halvår af 2006, har der været en fremgang på næsten en fjerdedel i hele den periode. Så flere års krise er vendt, og for mig er der ingen tvivl om, at det, at Dansk Folkeparti indgik den her nye aftale med regeringen om en ny regulering, har medvirket til, at det går fremad. Det har medvirket til, at mange års krise er vendt. Det har medvirket til, at vi får de positive signaler, som vi får nu fra alle sider i dansk fiskeri.
     Baggrunden for lovforslaget, som vi står med her i dag, er at kunne gennemføre Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond i Danmark. Vi har jo kendt den før under betegnelsen FIUF. Og som det fremgår, giver fonden mulighed for at gennemføre en række støtteordninger med henblik på udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren, og samtidig er Den Europæiske Fiskerifond jo også afløseren for det, jeg før nævnte, nemlig FIUF. Denne nye ordning giver samme muligheder for støtte til fiskeri og akvakultur, som FIUF gjorde, sådan sagt ganske kort.

     Lovforslaget skal også bidrage til at fremme sektorens indtjening og beskæftigelse under skiftende forhold og international konkurrence, og jeg må sige med det samme, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Det kan vi selvfølgelig især med den begrundelse, at der her i oktober 2006 er indgået en aftale med regeringen om, at der skal afsættes ekstra midler på den kommende finanslov til fremme af udvikling af fiskerisektoren i 2007 og 2008. DF er blevet enig med regeringen om at bruge 260 mio. kr., hvoraf de 130 mio. kr. kommer fra dansk side og de andre 130 mio. kr. fra EU's side. Socialdemokraterne kalder det at smykke sig med lånte fjer, men det er det nu ikke. Sådan er situationen bare, og det drog man jo også nytte af, da man selv havde regeringsmagten.
     I Dansk Folkeparti håber vi i særdeleshed, at vi kan være med til at gøre op med tidligere års fiskeripolitik, som desværre stort set kun gik ud på én ting, nemlig ophugning af fiskerifartøjer. Det var sådan set den eneste løsning, man havde, også i den socialdemokratiske regerings tid. Løsningen var nye ophugningsrunder, så man kunne få fiskeriflåden så langt ned som muligt, men det har vi sat en stopper for nu. Vi kender alle sammen betegnelsen »Sol over Gudhjem«, nu skal vi have sol over dansk fiskeri, og den er allerede begyndt at skinne. Dansk Folkeparti har jo hjulpet ministeren meget med at skaffe det sølvfad, som han har kunnet overrække til det danske fiskeri, og jeg vil sige til ministeren, at vi i Dansk Folkeparti vil holde øje med, at ministeren bliver ved med at holde sølvfadet blankt. Han skal blive ved med at pudse det, så det danske fiskeri kan blive ved med at spejle sig i det sølvfad, det nu har fået. Med disse ord vil jeg indstille lovforslaget til vedtagelse, og jeg ser frem til en hurtig udvalgsbehandling.

Jeg har et spørgsmål til hr. Christian H. Hansen, og det er måske nærmest af generel karakter, for han faldt jo lidt ned på jorden igen.
     Det danske bidrag er på ca. 130 mio. kr., hvis der kommer ansøgninger nok; det er vi vel enige om. Og så vil jeg godt høre: Når Dansk Folkeparti generelt er imod EU og synes, det ikke burde eksistere osv., hvordan har man det så med at modtage penge fra EU i en situation som den, vi har her? Det synes jeg kunne være ret interessant at vide, for fra Dansk Folkepartis side forsømmer man aldrig nogen sinde en lejlighed til at fortælle, hvor ringe EU er. Men nu, hvor vi har en fælles fiskeripolitik, er det vel også rimeligt, at vi har en mulighed som denne, eller er det bare noget, der lige er opfundet til lejligheden i dag?

Jeg er faktisk meget glad for spørgsmålet, for Dansk Folkeparti kunne jo have valgt den samme strategi, som Socialdemokratiet valgte i forhandlingerne om fiskeripolitikken, nemlig at sætte sig ned med korslagte arme og sige: Vi har nogle principper, og hvis vi ikke kan få dem igennem, vil vi ikke være med til noget som helst.
     Da vi lavede aftalerne, mente vi faktisk ikke, at det var en diskussion om, hvorvidt vi skulle være i EU eller ej, eller om vi skulle tale systemet imod, men en diskussion om, hvordan vi kunne gøre forholdene for fiskeriet bedre. Der var mulighed for at få medfinansiering, og så ville det da være mærkeligt, hvis Dansk Folkeparti sagde, at vi egentlig gerne ville være med i en aftale, men også gerne ville bede ministeren om at sige nej til de sidste 130 mio. kr., som vi kunne få fra EU, fordi vi ikke synes, at det danske fiskeri skal have glæde af dem.
     Det kan godt være, at det ville have været Socialdemokratiets strategi, for det har det jo i virkeligheden nærmest været i forhandlingerne om fiskeriet; man har sat sig over i et hjørne, lige så snart der var et lille princip, man ikke fik igennem. Men sådan er Dansk Folkeparti ikke. Vi går ind i et konstruktivt samarbejde, især når vi som her kan se, at det er til glæde for det danske fiskeri.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at Dansk Folkeparti nikker, når regeringen siger noget, men det er meget tvivlsomt, hvad Dansk Folkeparti har fået ud af det. Det kan vi ikke vide noget om, og det har vi heller ikke hørt noget særskilt om, men man har i hvert fald nikket og er blevet en del af aftalen, inden de andre partier kom ind.
     Nu hørte jeg ikke særlig meget om EU, og måske er det også principielt ligegyldigt, men jeg vil gerne spørge hr. Christian H. Hansen: Har Dansk Folkeparti nogle gode erfaringer i forbindelse med at lægge ryg til store besparelser, f.eks. i fødevarekontrollen? Nu er man jo i gang med det samme, altså at lægge ryg til nogle besparelser i fiskerikontrollen, og har man nogle gode erfaringer, som man kan trække på her? Man påstår jo, at der kan fås det samme for færre penge. Det er ca. 40 årsværk i fiskerikontrollen, vi taler om, og er forudsætningen for, at fiskerne opfører sig ordentligt, ikke, at der er en ordentlig kontrol?

Den socialdemokratiske ordfører, hr. Bjarne Laustsen, kan åbenbart overhovedet ikke overskue, hvad Dansk Folkeparti har fået ud af det, men jeg kan sige det meget enkelt: Det har faktisk været glæden ved at komme rundt til samtlige fiskerihavne, tale med fiskerne, se optimismen og se glæden blandt fiskerierhvervets topfolk, bl.a. her for nylig i Aalborg. Det har faktisk været en af de vigtigste ting for Dansk Folkeparti.
     Så vil jeg også sige til hr. Bjarne Laustsen, at det lovforslag, som vi behandler her i dag, vist ikke har noget med fiskerikontrollen at gøre, men man kan jo altid hælde et spørgsmål ind om det. Lige nøjagtig den sag er vi jo ved at få undersøgt i øjeblikket, også på baggrund af det åbne samråd i Fødevareudvalget i går. Vi venter på at få nogle notater fra ministeren, så tager Dansk Folkeparti stilling, og jeg synes, det også ville klæde den socialdemokratiske ordfører lidt at holde sig til det, der er på Folketingets dagsorden i dag.

Tak til ordføreren. Vi går over til ordførerrækken. Værsgo til hr. Allan Niebuhr.

Fremsættelsen af dette lovforslag markerer en fortsættelse af den positive udvikling af dansk fiskeri og akvakultur, og det er grundlaget for en handlingsplan for et bæredygtigt fiskeri
i Danmark. Det er utrolig rart at være ordfører på fiskeriområdet i øjeblikket. Vedtagelsen af nyreguleringen af dansk fiskeri, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, og som skal igangsættes ved starten af 2007, har skabt stor opmuntring i dansk fiskeri og fiskeriets følgevirksomheder, og den bliver nu fulgt op af en saltvandsindsprøjtning i form af en støtteordning til fiskeriet. Den Europæiske Fiskerifond, som lovforslaget jo handler om, er en erstatning for det tidligere FIUF, Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, og fonden skal ifølge forordningen fungere fra 2007 til 2013. Danmark modtager i de kommende 2 år 130 mio. kr. om året fra EU, og dertil skal lægges de hjemlige midler af samme størrelsesorden. Det betyder, at der til udvikling af fiskeriet og følgeerhvervene tilføres i alt 260 mio. kr. i hvert af de kommende 2 år, og vel at mærke ikke til ophugning af skibe, men til en egentlig fremadrettet og positiv udvikling af dansk fiskeri. Med vedtagelsen af den nye regulering af det danske fiskeri blev der skabt en sådan gejst i fiskeriet og en sådan tro på fremtiden, at vi med de nye tiltag er på vej til at bringe dansk fiskeri op i superligaen. Der er vide rammer for anvendelsen af de nye midler, men et af de områder, der helt klart vil blive sat fokus på, er fremtidssikringen af dansk fiskeri i form af uddannelse af nye unge fiskere. Ikke kun fiskeriet vil blive betænkt af puljen, men også områder som fiskeforædlingsindustri og forbedring af havne vil nyde godt af ordningen. Der er således både en national og regional styrke i lovforslagets indhold. Dansk fiskeri er meget indstillet på bæredygtigt fiskeri, altså fiskeri, som tager hensyn til miljøet, og skånsomt fiskeri, og det skal der naturligvis også være mulighed for at få støtte til, udvikle og forske i med den nye ordning. Derimod vil der kun i særlige situationer kunne gives støtte til ophugning. Det var med i den sidste runde, men der er ikke længere noget ønske om at ophugge skibe. Som konservativ fiskeriordfører er jeg stolt af at være med til at styrke dansk fiskeri, og derfor kan Det Konservative Folkeparti også være med til at støtte dette forslag, som fortsætter den positive kurs.

Tak til hr. Allan Niebuhr. Den næste ordfører er hr. Ole Glahn. Værsgo.

Lovforslaget har til formål at skabe rammer for udviklingen af fiskeri og akvakultur, og der skal tages hensyn til mål om regional udvikling og bæredygtighed. Det nye i forordningen er, at der tages et større hensyn til bæredygtighed, og at der i højere grad bliver mulighed for at se på fiskeriet som en del af et lokalsamfund og de aktiviteter, der er her.

     Fra Det Radikale Venstres side mener vi, at udmøntningen af denne forordning er et fornuftigt og et naturligt udspil, og vi mener, der er mange gode ting i forslaget. Det er jo sådan, at når vi som forbrugere holder meget af at spise fisk, bl.a. fordi det er sundt - det er der i hvert fald en del der siger - er det også vigtigt, at der er en god produktion, og samtidig skal der tages hensyn til bæredygtigheden, hvis det er havfiskeri, vi taler om.
     Forslaget fokuserer også på akvakultur, og det vil sige, at der under hensyntagen til bæredygtighed også stadig er mulighed for at producere i dambrug og andre former for landbaserede virksomheder. En sådan produktion kan imødekomme behovet for sunde fødevarer, og vi er meget optaget af, at den videreudvikles. Der er allerede dukket økologisk akvakultur op, og vi synes, det er vigtigt, at man tænker på at udvikle den i den kommende tid.
     Generelt set synes vi altså, at det foreliggende lovforslag skaber nogle rigtige rammer, men vi er noget betænkelige ved de mange ministerbemyndigelser i forslaget. I Det Radikale Venstre er vi generelt meget betænkelige ved ministerbemyndigelser, fordi de giver mulighed for at flytte indflydelsen fra Folketinget til ministeren.
     Jeg kan sige, at vi vil gå åbent ind i udvalgsarbejdet, og så må vi se, hvordan det forløber.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lotte Thiim Bertelsen.

SF's fødevareordfører, eller fiskeriordfører skulle man måske sige i denne sag, hr. Kristen Touborg, kan ikke være til stede, og derfor har jeg lovet at give SF's melding på hans vegne.
     Man kan med rimelighed betegne forslaget som alt godt fra havet. Det omhandler en lang række fiskerirelaterede forhold på såvel havet som i kystbyerne, og det omhandler også akvakultur. SF kan principielt gå ind for de tiltag, der opremses i forslaget, som er vigtige og gode for erhvervet og udkantsområderne, hvor fiskerihavnene ligger, men vi synes også, det er meget bredt formuleret, og at der er meget store bemyndigelser til ministeren, så han stort set kan gøre, som han vil.
     Vi vil gerne have præciseret nærmere, hvad det er, der bør prioriteres, men det er vi villige til at kigge på under udvalgsarbejdet.

Tak. Den næste ordfører er hr. Per Clausen.

Debatten i dag er jo kommet vidt omkring. Der er vel næppe noget emne inden for fiskeripolitikken, der ikke på den ene eller den anden måde er blevet berørt, og så kan det vel også være passende at komme med et par generelle bemærkninger, også fordi forslaget, som det også blev sagt i det sidste indlæg, er forholdsvis omfattende på grund af de mængder af forskellige ordninger, der er omtalt.
     I Enhedslisten har vi det sådan, at vi især ser fiskeriet som en meget vigtig del af mulighederne for at skabe udvikling og beskæftigelse i en række kystsamfund og en række mindre øsamfund. For os er det faktisk meget vigtigt, at der satses politisk på at sikre gode vilkår for fiskeriet, og derfor kunne der jo være grund til at være begejstret, hvis det, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti har sagt om fiskeriets udvikling, ellers stod til troende. Men problemet er jo, at den politik, som de partier står for, er med til at sikre og intensivere en koncentration af dansk fiskeri, som er direkte skadelig for mange kystfiskermiljøer og derfor har ført til, at det ikke er i alle de havne og på alle de øer, hvor der er fiskere, man i dag mødes med begejstring. Det skulle da lige være, hvis man siger, at man ikke har noget ansvar for den politik, der bliver ført. En meget vigtig konsekvens af den aftale, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har indgået, er jo, at koncentrationstendensen i fiskeriet er blevet forstærket. Det kan godt være, at der er nogle fiskere, som har fået ekstra indtægter ud af det, men Enhedslisten synes altså, at når man snakker om at støtte en udvikling i fiskeriet, er man også nødt til at sige noget om, hvad det er for noget fiskeri, man gerne vil støtte. For os har kystfiskeriet været og er stadig vigtigt, fordi det er den mest effektive, miljømæssigt bæredygtige fiskeriform, både når det gælder om at bevare fiskebestanden og med hensyn til påvirkningen af miljøet. Dertil kommer, at kystfiskeriet er den bedste måde at sikre lokal beskæftigelse og lokale aktiviteter på udeomkring, så derfor er det afgørende for os at se på, hvilke muligheder lovforslaget i givet fald giver for at gennemføre et løft af kystfiskeriet.

     Umiddelbart synes vi det ser ud til, at forslaget godt kan medføre et fremskridt i forhold til de ordninger, der har eksisteret indtil nu - forstået på den måde, at hvis man ellers kan tage lovforslagets bemærkninger alvorligt, har de ordninger ikke i særlig stor udstrækning givet kystfiskeriet et løft. Lovforslaget taler dog om, at man vil gøre det, og derfor er det afgørende for os, om vi i løbet af de forhandlinger og drøftelser, der skal være om forslaget, kan få klargjort, hvilke muligheder der eksisterer.
     Det er ikke mindst vigtigt set i sammenhæng med, at regeringspartiernes forventninger om, at de nye ordninger på fiskeriområdet skulle skabe bedre vilkår for kystfiskeriet, ikke er blevet opfyldt. Det meste af støtten er jo gået til ophugning af industrifiskerfartøjer, og derfor er der ikke frigjort ekstra kvoter til kystfiskerne. Der eksisterer altså meget store og meget alvorlige udfordringer, og dem er vi altså meget interesserede i at se på.
     Derudover vil vi meget gerne høre noget om hele spørgsmålet om miljømærkning, altså muligheden for at få udviklet et miljømærke, der kan gøre, at man som forbruger får mulighed for at vide, om de fisk, man køber og spiser, er fanget under de mest optimale miljømæssige vilkår. Det er også en ting, som vi synes burde kunne inddrages under lovforslaget.
     Vi går ind i udvalgsarbejdet i den sædvanlige positive og venlige ånd, men hvordan vi stemmer til lovforslaget vil helt afhænge af, hvordan det videre forløb bliver.

Der er et enkelt spørgsmål til hr. Per Clausen. Værsgo til hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Nu er hr. Per Clausen jo en klog rad. Han lukker ingen døre bag sig i første omgang, og jeg tror, vi kunne bruge SF's konstituerede ordførers ord om, at der er alt godt fra havet her. Det hørte jeg også hr. Per Clausen sige.
     Men jeg hørte ikke hr. Per Clausen sige ret meget negativt, så jeg har den forhåbning, at når forslaget kommer til tredje behandling, helst inden for længe, vil Enhedslisten for en gangs skyld stemme sammen med de øvrige partier, i hvert fald regeringspartierne og DF. At støtte kystfiskeriet er vi alle sammen enige om, men det har jo lige så store muligheder, som man kan sige det havnebaserede fiskeri har. Forslaget vil nok give nogle havne nogle muligheder, f.eks. kan de mindre havne optræde som nicheproducenter, men kystfiskeriet har jo også haft alle muligheder, og nogle har også allerede benyttet sig af dem. Kan hr. Per Clausen ikke bekræfte det?

Jeg kan sige til hr. Jens Kirk, at når man slipper markedskræfterne løs, fører det til centralisering og koncentration, og centralisering og koncentration er ikke det, kystfiskerne og kystfiskeriet har brug for. Men selv om Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har lavet en aftale, der fører til yderligere centralisering og koncentration af det danske fiskeri, er det da ikke umuligt at forestille sig, at vi kan skrue ordningerne sådan sammen, at de kan kompensere for det og medvirke til at give nogle bedre vilkår for kystfiskerne. Hvis det sker, skal det, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har lavet en dårlig aftale, ikke forhindre, at vi efterfølgende er med til at vedtage lovforslag, der kan skabe bedre vilkår for de fiskere, vi synes har brug for at få et løft.

Jeg nægter at tro på, at hr. Per Clausen fortsat mener, at vi alle sammen også i fremtiden skal ro ud og fiske. Det vil vel være en fordel, at vi har nogle havgående både, som virkelig kan tage ud på havet og fiske, mens farvandet nær kysterne fortsat giver andre muligheder for de mindre både. F.eks. giver puljefiskeriet de små fiskere mulighed for nicheproduktion.
     Der er heller intet i forslaget, der udelukker mærkningsordninger og alt muligt andet. Der er virkelig mulighed for at tænke vidt, tænke bredt og komme med nye forslag. Det må da være positivt, og det må da næsten være lige efter Enhedslistens opskriftsbog.

Hvis det var sådan, at lovforslaget forhindrede, at man kunne understøtte mærkningsordninger, og forhindrede, at man kunne lave ordninger, som giver kystfiskerne bedre vilkår, ville jeg have holdt en meget, meget offensiv og måske endda lidt halvaggressiv tale om, hvor elendigt lovforslaget er.
I stedet sagde jeg, at jeg mener, at Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative fører en forkert fiskeripolitik, og at den aftale, man lavede sidste år, var baseret på nogle forkerte præmisser, men at det ikke behøver at betyde, at lovforslaget ikke kan bruges til at skabe nogle forbedringer for fiskeriet og faktisk skabe et både miljømæssigt og på andre måder bæredygtigt fiskeri, især det kystnære fiskeri.

     Derfor vil jeg sige til hr. Jens Kirk: Jeg vil gerne gå positivt ind i arbejdet, uanset hvad jeg ellers kunne finde på at anklage Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti for at have begået på fiskeripolitikkens område og på andre områder i fortiden.

Tak til ordføreren. Så vil jeg give ordet til fødevareministeren.

Som det jo allerede er fremgået, er baggrunden for forslaget, at vi skal kunne gennemføre Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond i Danmark. Fonden giver mulighed for at gennemføre en række støtteordninger med henblik på udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren og fiskeriområdet som helhed på et bæredygtigt grundlag, og Den Europæiske Fiskerifond afløser FIUF-forordningen og udgør dermed grundlaget for strukturpolitikken på hele fiskeriområdet i perioden 2007-2013.
     Man kan rolig sige, at det overordnede formål med lovforslaget er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til målet om regional udvikling og bæredygtighed inden for rammebestemmelsen i Den Europæiske Fiskerifond og selvfølgelig også i overensstemmelse med den reviderede fælles fiskeripolitik, som blev vedtaget i december 2002. Man kan derfor også sige, at hensigten med lovforslaget er at gøre det muligt at implementere forordningen om Den Europæiske Fiskerifond på alle områder, som er relevante for Danmark, og det betyder også, at lovforslaget omfatter alle de fem tematiske akser, som forordningen bygger på.
     Regeringens særlige indsats for fiskeriet og den politiske aftale om en ny regulering af dansk fiskeri, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti for et år siden, har skabt grundlaget for værditilvækst og regional udvikling, og denne udvikling skal nu underbygges med handlingsplanen »En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur«, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik politisk aftale om i oktober 2006. Handlingsplanen er en opfølgning på sidste års aftaler om ny regulering, og handlingsplanens mål er at gøre det danske fiskerierhverv til intet mindre end verdensmester i indtjening og miljø. Den Europæiske Fiskerifonds midler, der kan anvendes til både udviklingsformål og investeringsstøtte til enkelte virksomheder, forventes at udgøre en afgørende innovations- og investeringsaccelererende platform for handlingsplanen.
     Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i oktober 2006 aftale om ekstra midler på den kommende finanslov til fremme og udvikling af fiskerisektoren i 2007 og 2008. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at bruge 260 mio. kr. i hvert af årene 2007 og 2008 til udvikling af dansk fiskeri- og akvakultur.
     Det kan overraske mig lidt, at jeg har skullet lægge øre til, at hr. Bjarne Laustsen mener, at man smykker sig med lånte fjer. Hr. Bjarne Laustsen mener, at han ikke er blevet inviteret til at deltage, men hvis hr. Bjarne Laustsen havde læst den officielle pressemeddelelse, kan det jo undre, for går man ned i tredje afsnit, vil man kunne læse, og jeg citerer:
     Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at bruge 260 mio. kr. om året i 2007 og 2008 til udvikling af dansk fiskeri- og akvakultur. Den ene halvdel kommer fra staten, kommuner og fonde, den anden halvdel fra Den Europæiske Fiskerifond. Citat slut.
     Hvordan kan hr. Bjarne Laustsen få det til, at det er noget meget hemmeligt, og at vi ikke fortæller, hvor pengene kommer fra? Jeg kan sige, at hvis man vil bevare noget hemmeligt, er det at skrive det i en officiel pressemeddelelse næppe den bedste måde at gøre det på. Så er der en chance for, at det kommer frem.
     Jeg må sige, at det er pure opspind, og jeg må igen forstå det sådan, at hr. Bjarne Laustsen er lidt sur over det, men det synes jeg ikke hr. Bjarne Laustsen skal være. Jeg er også lidt overrasket over det.
     Jeg har lyttet til alle ordførerne, og jeg er glad for meldingerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som er en del af aftalen. Jeg må sige, at SF og De Radikale også var positive og gik ind i en åben dialog. Der blev stillet spørgsmål, og det kunne godt være, man ville forbeholde sig ret til at stemme for eller imod, men det er jo helt, som det skal være. Jeg havde faktisk skrevet, at kun Enhedslisten er imod, men nej. Enhedslisten overraskede også lidt og sagde, at de også vil gå ind i en åben debat. De ville ikke sige noget om, hvordan de vil stemme, men Enhedslisten vil alligevel være positiv.
     Tilbage sidder vi med det store Socialdemokrati, der er negativt og surt og ikke vil være med til noget. Der skal meget til, for at der overhovedet kan være tale om, at man vil være med, og fiskerne skal både toldes, og hvad ved jeg, for at der overhovedet kan blive tale om et forlig.

     Jeg vil spørge hr. Bjarne Laustsen: Føler Socialdemokratiet ikke indimellem, at de kommer så langt ud, at tonen simpelt hen ikke rigtig kan holde længere? Jeg tror
i hvert fald, stemmebåndet får problemer, og jeg synes, det er lidt ærgerligt. Jeg havde gerne set Socialdemokratiet være med inde på midten og være med til at skabe den fiskeripolitik, som også skal bane vejen for kommende fiskere. Hvis man kigger på pengene, kan man se, at det er hensigten, at pengene skal bruges til udvikling og ikke til afvikling. Det bør være slut med tidligere tiders omfattende støtte til ophugning af fiskerifartøjer, det er i hvert fald vores holdning. Jeg må sige til hr. Bjarne Laustsen, at det sidste krampagtige forsøg synes jeg simpelt hen ikke er fair. Man siger, at der ikke kan gøres brug af de 260 mio. kr., hvis der ikke kommer ansøgninger om pengene. Det kan jeg bekræfte, men det er nu ikke nogen stor historisk overraskelse, at penge ikke kommer til udbetaling, medmindre der er nogle, der søger dem. Det er set før, det gælder bl.a. for hele landdistriktsområdet, som hr. Bjarne Laustsen sagde meget om har andre forhold. Nej, jeg kan forsikre, at hvis ingen søger landdistriktsmidlerne, kan vi heller ikke udbetale dem. Jeg synes måske, det er at gå lige til kanten. Der er
260 mio. kr., og selvfølgelig skal man selv søge om at få dem, men det tror jeg i øvrigt også man vil gøre, for der er en positiv stemning ude blandt fiskerne, som gør, at de gerne vil gøre brug af dem. Det gælder også i fiskeindustrien. Så må jeg jo sige, at hvis man endelig skulle kigge på lovforslaget for at se, om der er støtte til ophør af fiskeriaktiviteter, er det meget, meget lidt. Med de tilskud, der gennem de seneste år er ydet til ophugning af fiskerfartøjer, er der sket en løbende tilpasning af fiskerikapaciteten, og aftalen om en ny regulering af dansk fiskeri vil betyde en yderligere tilpasning af fiskerikapaciteten på markedsvilkår. Det forventes derfor ikke, at vi i praksis får behov for en permanent tilskudsordning. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der opstår nogle helt særlige situationer, hvor det f.eks. som følge af forurening eller andre uforudsete hændelser kan være nødvendigt at yde støtte til midlertidigt eller permanent ophør, og derfor giver lovforslaget også mulighed for sådanne ordninger. Vores mål er at skabe udvikling og dynamik i det danske fiskerierhverv. Det skal også gøres attraktivt for de unge, og her mener jeg, det er vigtigt at sikre, at der gives økonomisk støtte til yngre fiskere, der skal til at starte op. Lovforslaget giver derfor mulighed for at yde tilskud til yngre fiskeres førstegangserhvervelse af et fartøj. Den Europæiske Fiskerifond giver overordnet set mulighed for den samme vifte af støttemuligheder til udvikling af fiskeri- og akvakultur som FIUF, men som noget helt nyt giver Den Europæiske Fiskerifond og lovforslaget mulighed for at støtte en bæredygtig udvikling af fiskeriområder. Det er en foranstaltning, der kan supplere andre initiativer i både fiskeriprogrammet og andre programmer, bl.a. landdistriktsprogrammet, så de kan harmonere sammen. Det skal ske ved, at lokale grupper på baggrund af en lokal udviklingsplan bestemmer, hvad de ønsker at støtte i deres område inden for de rammer, som loven giver mulighed for. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og jeg synes, det har været positive meldinger, der er kommet i dag. Jeg håber også, at det sidste parti vil være med til at prøve at finde en ordning, som alle kan stemme for. Det er i orden, at vi har haft en diskussion om, hvorvidt vi skulle lave en ny regulering eller ej, men nu gælder det jo fiskeriets udvikling, og her vil jeg håbe at alle partier vil være med. Må jeg så bare sige til dem, der siger, at den nye fiskeriregulering, som vi indførte for et år siden sammen med Dansk Folkeparti, har medført færre fartøjer, at jeg synes, vi skal være ærlige og sige tingene ligeud, sådan som vi har gjort hele tiden: Der var og er stadig for mange fiskere til for få fisk, og det var derfor, vi gav den støtte til ophugning, som betød, at vi én gang for alle kunne få ryddet op. Det har vi også gjort. Tilbage står nu, at vi skal få fiskeriet til at blomstre og genrejse Danmark som en stolt fiskerination med nogle af verdens dygtigste fiskere og nogle af verdens dygtigste ansatte i fiskeriindustrien, som kan løfte opgaven. Det mål er jeg sikker på vi kan nå. Det kræver selvfølgelig en kraftanstrengelse, men her lægger vi grundstenen, her planter vi optimismen, og den synes jeg vi sammen skal prøve at få til at bære frugt i fremtiden.

Jeg havde et enkelt spørgsmål til ministeren i min ordførertale. Jeg erindrer ikke, at jeg fik svar på det, men det kan måske følges op under udvalgsarbejdet, som jeg også håber vil foregå godt og konstruktivt. Jeg kvitterede også på Socialdemokratiets vegne for, at der er en lang række positive ting i forslaget, men jeg noterede også en lang række faktuelle forhold, og jeg kan forstå, at det gør ondt at få at vide, at man ikke har gjort noget for at få oppositionen med. Man bryster sig af, at man har gjort sådan og sådan, men man har ikke forsøgt at skabe samling. Det er selvfølgelig historie, men sådan er det.

     Andre ordførere har sagt, at man blander det hele sammen, når man taler om kontrol i denne situation. Jeg vil godt lige bede ministeren bekræfte, at det er sådan, at den nye Østersøaftale betyder, at hvis der ikke kommer en ordentlig kontrol af alle Østersølandene, risikerer de danske fiskere at miste 15 pct. af deres kvote. Det må da betyde noget for dansk fiskeri, hvis man ikke sørger for, at der er en ordentlig kontrol, set på baggrund af de knappe ressourcer
i Østersøen.

Lad mig sige meget tydeligt, at den aftale, der blev indgået, er en rigtig god aftale.
     Aftalen siger, at der skal reduceres med 6 pct. i den vestlige del af Østersøen og med 10 pct. i den østlige del. Det er dog under forudsætning af, at landene omkring Østersøen og dermed altså hele EU - det er jo noget, der skal vedtages i Ministerrådet - godkender en forvaltningsplan, som gør, at der bliver bedre kontrol med sort fiskeri, og også indeholder en række andre elementer. Hvis det ikke er sket senest den 30. juni 2007, vil man indføre den 15 pct.s reduktion, der oprindelig var lagt op til, og det vil selvfølgelig også ramme danske fiskere. Men nu er det jo sådan, at fiskeripolitik er europæisk, mens kontrollen er national, og derfor må jeg opfordre andre lande til at sørge for at have en lige så god kontrol, som Danmark har.
     Jeg kunne forstå, at hr. Bjarne Laustsen nævnte nogle tal, som jeg tror må stamme fra den artikel, som jeg også har læst, hvor polske fiskeriforeningsformænd siger nogle ting om fangster i Polen. Jeg må bare minde hr. Bjarne Laustsen om, at der faktisk også står, at danske fiskere ligger helt i top, når det handler om at overholde spillereglerne.

Jeg er glad for, at ministeren bekræfter, at hvis Polen ikke får orden i sine forhold, betyder det, at vi får en reduktion på 15 pct., også selv om Danmark har orden i sine forhold. Er det ikke det, ministeren kan bekræfte?
     Det ser jo voldsomt ud, at man har en kvote på 16.000 t, men eksporterer 52.000 t. Det skulle svare til, at der er fisket mellem 70.000 og 100.000 t, og det er jo langt, langt, langt over det, kvoten lyder på.
     Om det bliver godt eller skidt, er det kun tiden, der kan vise. Det er jo fint nok, hvis man får styr på tingene, men hvis man ikke gør det, får det altså de konsekvenser, jeg beskrev før, og derfor er den optimisme, der er nogle steder
i dansk fiskeri, selvfølgelig betinget af, at der er en ordentlig og effektiv kontrol. Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at vi får sendt det signal til dem, der opfører sig ordentligt derude, at de skal regne med det, for vi kan ikke have, at nogle enkelte fiskere eller nogle enkelte lande ødelægger dansk fiskeri og den fælles fiskeripolitik.

Danmark har netop en ordentlig og effektiv kontrol, det vil vi også have i fremtiden, og det skal vi selvfølgelig være glade for. Men det er klart, at når der er en fælles fiskeripolitik, er det også fælles for alle landene, at de skal leve op til de ting, som Danmark lever op til.
     Jeg er selvfølgelig glad for, at hr. Bjarne Laustsen bakker op om regeringens kritik af, at ikke alle gennemfører en så god kontrol, som vi gør. Lad os få tallene på bordet, så vi kan se, hvem det er. Jeg er også glad for udsagnet om, at det må være noget, Kommissionen skal engagere sig mere i. Den opbakning er jeg selvfølgelig glad for, for det er jo det, den danske regering og den danske fiskeriminister siger igen og igen og igen, ligegyldigt hvor vi er henne, så jeg er selvfølgelig altid glad for den opbakning, jeg får her i Folketinget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.