L 20 Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven.

(Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 06-12-2005

Lovforslag som vedtaget

20051_l20_som_vedtaget (html)

L 20 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven. (Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2005

Forslag

til

Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven

(Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige )

 

§ 1

I § 6, stk. 2, i lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som ændret senest ved § 50 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, indsættes efter 2. pkt.:

»For det kvartal, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet. Beløbet afrundes til hele kroner.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2006.