Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 93:
Forslag til folketingsbeslutning om folkehøjskoleformen i europæisk kontekst. Af Bente Dahl (RV) m.fl. (Fremsat 21/3 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Regeringen er helt enig i behovet for at styrke kommunikationen mellem EU-borgerne og kan også godt se, at folkehøjskolerne kan spille en rolle, sådan som de jo allerede gør i den henseende. Men over for dette forslag har regeringen især tre forbehold:
     Den foreslåede kursusvirksomhed udvikler jo ikke højskoleformen, men er alene en ny form for offentlig informationsvirksomhed. Forslaget risikerer at virke mod sin hensigt, da det vil være en konkurrent til de egentlige højskoler.

     De gældende muligheder for at udvikle højskolekurser med internationalt perspektiv er efter min mening så gode, at der ikke er behov for at opfinde nye, for højskolerne kan jo få fuldt tilskud for op mod halvdelen af eleverne, eller rettere sagt: Op mod halvdelen af eleverne må komme fra udlandet, og skolerne får alligevel fuldt tilskud til dem.
      Samlet set finder regeringen ikke, at der er behov for at støtte oprettelsen af statslig højskolelignende virksomhed, som vil give de eksisterende højskoler ulige konkurrence .
     Der er tale om en kursusvirksomhed, som på en række væsentlige punkter afviger fra højskoleformen. Højskolen er jo en fri skoleform, højskolerne skal opfylde visse tilskudsbetingelser, men har friheden til at udvikle sig efter deres egne værdier og mål. Derfor bestemmer man selv, hvad der skal undervises i, og denne frihed er en betingelse for folkeskolens særkende. Uden frihed, ingen folkehøjskole.
     Med forslaget er der tale om en statslig skoleform, som ikke selv bestemmer sine værdier eller mål, og hvor der på forhånd er snævre rammer for de emner, der kan undervises i. Højskoler oprettes, som jeg lige har nævnt, på privat initiativ, der er fri etableringsret. Med forslaget er der tale om en offentlig virksomhed, som staten sætter i gang. Det er højskolefremmed.
     Folkehøjskolen har hjemme i sit eget hus og kan derfor indrette sig, så det passer den enkelte skole og ud fra de emner og værdier, skolen finder væsentlige.
     Forslaget etablerer en kursusvirksomhed, som lejer sig ind på eksisterende højskoler, og den form for virksomhed findes der i øvrigt meget af i forvejen, uden at det er staten, der arrangerer det.
     Man kan også indvende, at det er nogle luksuskurser, der foreslås. Så vidt vi kan se, er udgiften ca. 200.000 kr. pr. årselev. Det er dobbelt så meget som den nøgne undervisningsudgift til højskolerne. Disse kurser vil derfor have langt flere penge til rådighed, som så kan bruges til markedsføring, til ansættelse af kendte undervisere osv., og det vil være konkurrenceforvridende. Og i øvrigt vil der være høje skolepenge for deltagerne. Så vidt vi kan se, vil et 12-ugers-kursus koste 30.000 kr. Det plejer jo ellers at være
12.000 kr. eller deromkring på en folkehøjskole. Jeg tror ikke, højskolerne vil få meget glæde af forslaget. De kan på skift få lov at drive hotelvirksomhed for kurserne, men er det egentlig så sjovt? Og så vil jeg minde forslagsstillerne om, at den danske folkehøjskole jo har fuld frihed til at udvikle internationale kurser, sådan som Den Internationale Højskole
i Helsingør gør. Den har dispensation til at afholde kurser, sågar uden at halvdelen af eleverne behøver at være danske statsborgere. De gældende regler giver mulighed for at udvikle kurser med internationalt perspektiv. Udenlandske elever udløser samme statstilskud som danske elever, op til
50 pct. af elevbestanden på en skole. Selvfølgelig er det en begrænsning, at kurserne efter de gældende regler skal gennemføres med et flertal af danske elever, bortset altså fra Den Internationale Højskole. Men er det så urimeligt? Vi skulle jo gerne have højskolerne til at være en smeltedigel, hvor det, man møder, hvis man kommer som udlænding, er den danske højskole befolket af danskere. Men vi har givet dispensation også til det flotte projekt Youth 2002, som havde korte kurser rundt på 13 højskoler, og som, så vidt jeg husker, netop endte i tårnværelset på mine forældres gamle højskole en smuk augustnat i 2002. Kort sagt: Højskolernes europæiske dimension er blevet styrket gennem puljemidler og dispensationer. Flere unge fra nye EU-lande er rejst hjem med en oplevelse af dansk demokrati og fællesskab. De har oplevet et europæisk miljø på en dansk højskole, og vi støtter med puljemidler højskolernes internationale arbejde. Det vil regeringen hellere fortsætte med end at sige ja til en højskolefremmed kursusvirksomhed, som det her er foreslået.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerne. Den første ordfører er Venstres ordfører, fru Britta Schall Holberg.

Et af de områder, folkehøjskolerne virkelig burde dyrke langt mere også i de kommende år, er den europæiske dimension.
     Højskole betyder møde, møde mellem forskellige mennesker og derfor også møde mellem forskellige nationaliteter og møde mellem forskellige kulturer. Kan der være mere remtræk til virkeligheden? Det var det udtryk, som undervisningsministeren brugte.
     Efter i en række år at have lukket sig om sig selv og i alt fald helt lukket sig ude af den europæiske debat har en række højskoler da også etableret stærke relationer til de europæiske lande, bl.a. til de tidligere østeuropæiske lande. Det er blevet en helt naturlig og vigtig del af dagligdagen,
f.eks. på Højskolen Østersøen, på højskolen i Løgumkloster og på Højskolen på Helnæs på Fyn, for bare at nævne nogle af dem, for hvem åbenheden betyder inspiration og fremtidstro. Derfor må jeg helt oprigtigt sige, at vi i Venstre blev meget forbavsede over dette forslag fra De Radikale. Jeg har svært ved at opfatte det på anden måde, end at man her går ind og blander sig i det arbejde, højskolerne netop bør se som en fremtidsmulighed: europæiske elever, der kommer her og lærer om dansk demokrati, kultur og historie; danskere, der kommer ud og møder andre europæere; danske lærere, der tager ud og er gæstelærere; og gæstelærere, der hentes ude fra Europa og ind - ude fra Europa, ja, fra hele verden for at give den danske folkehøjskole det nødvendige pift og eleverne den nødvendige inspiration udefra. Midt i dette arbejde kommer så dette forslag, som nemt kan blive en konkurrent til den højskole, jeg da ved De Radikale bryster sig af gerne at ville bevare. Højskolerne har mange gode muligheder, som undervisningsministeren lige har sagt, for at tilrettelægge kurser med internationalt perspektiv, ligesom man uden for højskoleloven kan lave specialprojekter og søge EU-midler til det. I Venstre kan vi simpelt hen ikke forstå, at man ikke fra radikal side overlader det til højskolerne at udvikle disse tætte kontakter, som er i gang, ud af højskolen og understøtter alt det, der er ved at blive etableret, i stedet for at komme med sådan en slags statsmonopolkursus. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor de radikale forslagsstillere vil gå ind og blande sig i den idéproces, der nødvendigvis må være på hver enkelt højskole, hvis store styrke netop er, at den er en fri skole, også til ganske uden Folketingets indblanding at etablere de europæiske samarbejder og netværk, som ganske rigtigt er en af nøglerne til en blomstrende mulighed for den danske højskoleverden i fremtiden. Vi afviser fra Venstres side forslaget, men anbefaler umådelig stærkt højskolerne at intensivere deres internationale arbejde, for der ligger en del af fremtidsmulighederne.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Kim Mortensen.

Socialdemokratiet mener ligesom forslagsstillerne og nu også undervisningsministeren og Venstres ordfører, at det er helt afgørende, at folkehøjskolerne får en central rolle i forbindelse med at formidle en kontakt EU og de europæiske borgere imellem.
     Beslutningsforslaget opfordrer regeringen til at iværksætte initiativer, der skal give folkehøjskoleformen mulighed for at udvikle sig i internationale sammenhænge med EU som fokus. Bl.a. skal der som forsøg etableres en såkaldt europæisk højskole, hvis målgruppe er borgere i ulandene.
     Socialdemokratiet ønsker at styrke elevgrundlaget på de danske højskoler og har derfor fremsat en række forslag, der skal være med til at styrke den danske højskolebevægelse, også gennem mere fleksible muligheder for at etablere højskoleforløb.

     Men vi mener sådan set, at man meget enkelt kunne være med til at give højskolerne en international dimension, nemlig som foreslået i Foreningen af Folkehøjskolers høringssvar, hvis ministeren med en ændring i bekendtgørelsen gav mulighed for i f.eks. 2 uger om året at lave højskoleforløb, der afviger fra reglen om, at et flertal af deltagerne skal være danske.
     Som undervisningsministeren nævnte, så lavede en række højskoler i 2002 netop på dispensation fra undervisningsministeren et forløb for unge europæere, det såkaldte Youth 2002. I alt 1.000 europæere gæstede de danske højskoler med det formål at drøfte EU's og Europas fremtid. Der er også ved andre lejligheder givet tilsvarende dispensationer, der har gjort det muligt at gennemføre forløb for europæere på danske højskoler.
     Der er mange positive elementer i forslaget, men som sagt mener vi i Socialdemokratiet, at der med lidt smidighed fra undervisningsministeren samt lidt hjælp fra de mange EU-midler, der findes til samme formål, kan etableres mange europæiske aktiviteter på de danske højskoler.
     Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

De Radikale vil EU-gøre de danske højskoler. Man fornemmer den sædvanlige foragt for nationalstaten, og man fornemmer et ønske hos De Radikale om at tage hele højskolestrukturen som gidsel i en usympatisk EU-politik og -dagsorden. Sandheden er jo, at højskolerne i dag kan have et internationalt perspektiv, hvis de ønsker det, og altså også et EU-perspektiv - hvis der er noget perspektiv i dét.
     Det er egentlig fint nok, synes jeg, med et internationalt perspektiv og et samspil mellem dansk kultur og andre. Men jeg synes, at man skal kende sig selv og sin egen historie, før det går hen og bliver internationalt.
     De Radikale vil også gerne i fremtiden lægge højskolerne ind under EU-politikken og dermed væk fra nationalstaten, sådan forstår jeg hensigten med dette forslag. Og man kan spørge, om De Radikale overhovedet kan tilslutte sig, at højskolerne har folkeoplysning som en del af deres grundlag.
I folkeoplysningen indgår jo også forholdet mellem folk og nationalstaten, men det skal måske være forholdet mellem befolkningerne i Europa og så EU-staten. Men sådan er der nu så meget. Jeg har svært ved at se, hvordan dette forslag er en gave eller en styrkelse af højskoleområdet. Jeg opfatter det som et kulturradikalt forsøg på at skabe en kunstig europæisk offentlighed. Den kommer ikke naturligt, den falder ikke naturligt for de europæiske befolkninger, men så kan vi jo bare oprette EU-kurser. Det er en kunstig tanke, som Dansk Folkeparti tager afstand fra. Dansk Folkeparti kan naturligvis ikke støtte forslaget og har ingen intentioner om at tage højskolerne som gidsel i EU-debatten, så det bliver et pænt nej tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, fru Carina Christensen.

I Det Konservative Folkeparti ser vi meget positivt på, at højskolerne udvikler sig, også gerne i en international sammenhæng, og derfor er vi også tilfredse med, at vores højskoler allerede i dag har gode muligheder for at tilrettelægge kurser med internationale perspektiver, og at mange af dem også gør det. Mulighederne for det er endda ret gunstige, eftersom udenlandske elever i dag udløser samme tilskud som danske elever. Det eneste krav er, at der skal være et flertal af danskere på kurserne. Højskoleloven er netop udformet for at give støtte til højskoleophold og ikke for at støtte afholdelse af alle mulige kurser. Men faktisk kan enhver højskole i dag frit tilbyde kurser uden for højskoleloven, dvs. kurser, hvor deltagerne selv betaler alle udgifter, og højskolerne kan netop søge tilskud til sådan nogle aktiviteter i f.eks. EU.
     I Det Konservative Folkeparti er vi meget optagede af at styrke vores højskoler. Det mener vi bare ikke at det her beslutningsforslag vil bidrage til, snarere tværtimod. Med det her forslag vil Det Radikale Venstre indføre en ny form for offentlig kursusvirksomhed, som efter vores opfattelse kun kan komme til at virke som en konkurrent til de højskoler, som i dag har kurser med et internationalt perspektiv. Her vil blive tale om en slags statslig højskole, som vil være underlagt nogle helt andre og mere gunstige regler end dem, som højskolerne er underlagt. Eksempelvis vil en sådan ny kursusvirksomhed ikke være bundet af, at mindst halvdelen af eleverne skal være danske eller kunne sidestilles med danske statsborgere, og med det budget, der foreslås, vil kursusvirksomheden desuden få et tilskud, der er dobbelt så stort som højskolekurserne. Den form for konkurrence er vist langt fra, hvad vores højskoler har brug for. Vi ønsker heller ikke, som forslaget lægger op til, at bryde med princippet om, at højskolerne som udgangspunkt er frie skoler, skabt på privat initiativ, og at det er højskolerne selv, der bestemmer og fastlægger deres værdier, mål og undervisningsemner. Vi vil også i fremtiden støtte de højskoler, som ønsker at udvikle og arbejde med en europæisk dimension, men vi synes, at initiativet skal komme fra højskolerne selv, ikke fra staten.

     Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget, og jeg må også sige ligesom nogle af de øvrige ordførere, at vi er temmelig forundrede over, at sådant et meget centralistisk forslag kommer fra netop Det Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er SF's ordfører, hr. Thomas Krog.

Der har været forskellige bemærkninger om, hvad prisen nu vil være pr. kursus. Der har været forskellige bemærkninger om, hvor centralistisk styrende det her forslag er.
     For SF's vedkommende er det ikke prisen, der er afgørende, men princippet, at det er det her, vi vil arbejde med. Med hensyn til det centralistiske synes jeg, vi skal lægge mærke til, at vi faktisk snakkede om et forsøg. Der er tale om, at man skal udvikle et område.
     Så kan man spørge: Jamen hvorfor skal vi udvikle det her område? Det skal vi, fordi der er et behov. Man kan godt sige, at det godt kan lade sig gøre med højskole, som ministeren nævnte. Men der er behov for, at vi udvikler alt, hvad der hedder udsyn, at vi udvikler alt, hvad der hedder samarbejde, alt, hvad der hedder idé, erfaringsudveksling, også uden for landets grænser.
     Det kan jo ikke undre, at Dansk Folkeparti synes, det er helt forkert, men det kan godt undre lidt, at andre partier med bare en smule mere udsyn end Dansk Folkeparti på den måde kan tage afstand fra det her forslag. Der er et klart behov, både i europæisk kontekst og også uden for, for, at vi mødes, at vi snakker demokrati, at vi snakker alt, hvad der hedder folkelig oplysning og dannelse. Vi mener faktisk i SF, at det her forslag kommer med nogle gode ideer til, hvordan man kunne arbejde med det, og det vil vi gerne se positivt på.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Bente Dahl.

Tak for alle de mange bemærkninger, mest positive. Jeg er meget glad for SF's positive bemærkninger, at SF ganske rigtigt siger, som jeg også mener er tilfældet, at det her forslag ikke er noget centralistisk forslag. Det er detaljeret måske og lidt nuanceret, men det er bestemt ikke centralistisk.
     Jeg takker også for alle de andre bemærkninger. Jeg havde dog forventet lidt flere positive bemærkninger, det må jeg sige, for der er tale om et forsøg. Der er tale om, at vi kunne prøve at udvikle, lave forsøg med folkeoplysning på EU-plan. Det var det, det handlede om.
     Forsøget er egentlig beskrevet af Margot Wahlström, EU-kommissæren, i den hvidbog, hun kom med i februar, hvor hun beskriver, at det handler om kommunikation imellem EU-borgere. I de anbefalinger, hun har i hvidbogen, bruger hun et udtryk, meeting places, og med den måde, hun beskriver de meeting places på, kunne vi lige så godt sige folkehøjskoler i Danmark. Og derfor kan det bruges i den her sammenhæng til at få EU-borgere sammen omkring sprog, historie, kultur, altså mødesteder. Det er det, der er i det lille forslag, vi har fremsat fra Det Radikale Venstres side.

     Jeg havde forventet, at der var lidt flere, der havde snakket lidt mere positivt om det, men jeg tager til efterretning, at sådan forholder det sig altså.

Kan man forstå det her forslag sådan, at De Radikale ønsker, at man med tiden skal proppe de danske folkehøjskoler ind under EU? Sådan forstår jeg forslaget, altså at de danske folkehøjskoler og lovgivningen om dem med tiden skal være et EU-anliggende og ikke et nationalt anliggende. Kan man godt tolke forslaget sådan?

Nej, det er ikke meningen med forslaget. Meningen er, at vi kunne bruge de mødesteder, vi har rent fysisk i de højskolebygninger, og højskolekonceptet, som vi har. Det er ikke tanken, at vi skal have de danske folkehøjskoler til at være EU-højskoler. Det er ikke det, der ligger i forslaget.

Der står i beslutningsforslaget under finansiering: Indtil EU har etableret en konto med det formål at finansiere folkehøjskoler i EU, så må de enkelte EU-lande finansiere forsøgsprojekterne.
     Hvis man vil flytte økonomien over til EU, så skal politikken vel også følge med, kunne jeg forestille mig.
     Men er det her i realiteten ikke en erkendelse fra De Radikales side - hvis det overhovedet er radikal politik, for jeg kan forstå, at det er noget, som EU har foreslået, og som De Radikale sådan set bare har taget op - af, at når man taler om den europæiske offentlighed og man skal have en europæisk offentlighed, så er det egentlig en kunstig tale?
     Man kan godt se, at den sådan set ikke kommer ad frivillighedens vej, så derfor vil man oprette sådan noget her og bruge skatteborgernes penge på at skabe noget, som vil være kunstigt, og som de fleste europæere har svært ved at forholde sig til - og af gode grunde, fordi den europæiske offentlighed jo altid kun vil være kunstig.

Det er tænkt som en måde, man kan bringe befolkningerne i Europa sammen på, sådan som Margot Wallström beskriver i den hvidbog, jeg omtalte før. Da hun ikke i EU-sammenhæng har midler til dette formål, opfordrer hun de forskellige nationalstater, Danmark og alle de andre, til at lave forsøg inden for de nationale rammer. Jeg forestiller mig, at sådan et forsøg, hvis det var vellykket, når man evaluerede det efter 3 år, var et godt argument over for EU til at etablere konti i EU-sammenhænge.
     Vi skulle bruge det her forsøg, hvis ellers det havde fået medvind, til om 3 år at kunne argumentere over for EU for, at der skulle afsættes penge til sådanne meeting places, mødepladser i EU.

Nu kunne jeg høre på den radikale ordfører, at hun var lidt skuffet over, at forslaget fik så hård en medfart fra de øvrige ordførere. Jeg vil gerne komme med en kommentar til det, for der er sådan set ikke noget galt med forslaget, det er egentlig sympatisk nok. Jeg tror også, at intentionerne, da man udarbejdede den her hvidbog nede i Bruxelles, har været de bedste.
     Jeg vil også sige, at målet er sympatisk, og det bakker vi også op om. Problemet er bare, at det kolliderer med den danske højskoletradition. Når man overfører sådan et forslag, som måske ville passe rigtig godt til nogle andre EU-lande, til den danske situation, så opstår der en konkurrencesituation, som ikke er særlig hensigtsmæssig, hvor det går ud over vores i forvejen hårdt ramte højskoler.
     Det er derfor, vi skyder forslaget lidt ned, fordi vi siger, at det bare ikke passer ind hos os. Men målet er sympatisk, vil jeg godt tilkendegive.

Netop fordi vi stiller op med et forsøg, så ser vi det ikke som en konkurrent, og vi ser det ikke som kursusvirksomhed på den måde, som flere ordførere omtalte beslutningsforslaget på. Det gør vi ikke, fordi det klart er et forsøg på noget ganske målrettet og veldefineret.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.