Nu skal man jo tænke tilbage på den glæde, der var i Folketingssalen, da man havde mulighed for at vedtage et af Enhedslistens forslag tidligere i dag. Jeg synes, det var sådan en glæde, man skulle unde sig selv lidt oftere. Men det bliver måske lidt besværligt i dag med det her forslag, selv om jeg må indrømme, at man jo for ca. 12 måneder siden kunne læse i Dagbladet Information, at der var flertal i Folketinget for det her forslag. Måske var der flertal præcis den dag, fordi alle havde glemt, at det var Enhedslisten, der oprindelig havde fremsat det, og derfor troede alle, at det var en ny god idé, de selv havde fået. Man kan så konstatere, at da sommeren gik på hæld, var ideen om at oprette en vedvarende energifond af nordsømilliarderne forsvundet fra de politiske partiers ønskeseddel.
Det synes jeg er lidt bemærkelsesværdigt, lige så vel som jeg faktisk synes, at det er lidt bemærkelsesværdigt, at vi har haft en meget stor debat om velfærdsreformer, globalisering osv., og i går havde vi også en meget lang, meget grundig, og for så vidt også udmærket debat om den politiske situation i Danmark.
Det, der er bemærkelsesværdigt, er, at det, der handler om energiforsyning, stort set ikke spiller nogen rolle i de store politiske diskussioner. Energiforsyningen er sådan puttet ned i en lille skuffe for sig selv. Det synes jeg faktisk er ret ærgerligt, for spørgsmålet om energiforsyning er jo et af de allerstørste problemer og en af de største udfordringer, vi står over for. For hvordan er det nu, at vi kan sikre os, at vi også fremover har adgang til energiressourcer? Hvordan kan vi sikre, at knaphed på energi ikke fører til nye kriser og krige?
Vi er sådan set for tiden involveret i en krig i Irak, som jo også bl.a. handler om olieforsyning. Vi har set, hvordan Ruslands magt over gasforsyningen til Europa også bruges politisk af Putin og kan få alvorlige konsekvenser for borgerne i både Wien og Hamborg, og hvis den danske energipolitik går i den retning, altså gasretningen, kan vi også ende med at blive afhængige af en sådan forsyningskilde.
Vi kender også til, at klimaforandringerne nu er accepteret som noget, der kommer. Og de kommer måske, uanset hvad vi gør, men hvis vi ikke gør noget og gør noget hurtigt, bliver det meget alvorligt. Vi er også enige om nødvendigheden af at begrænse CO2-udledningen. Vi er klar over, hvordan vores nuværende energiforbrug giver store skader på miljø og sundhed. Vi kan også konstatere, at vi i de kommende år vil se en aftagende produktion af fossile brændstoffer, samtidig med at vi kan se en stigning i forbruget, i efterspørgslen.
Der er altså ikke ret meget tvivl om, at vi har brug for en omstilling af energiforsyningen, så den går fra de fossile brændstoffer og over til vedvarende energi. Det er en af de største udfordringer, vi står over for, og det er også helt nødvendigt, at vi gør noget ved det for at sikre kommende generationer en mere bæredygtig livsform end den, vi har i dag, og sikre befolkningen mod alvorlige miljø- og forsyningskriser.
Vi er sådan set meget heldige i Danmark. Vi kan fremsætte et forslag om at tage meget vidtgående initiativer på det her område, også initiativer, som er ret kostbare, uden at nogen kan anklage os for, at det er økonomisk uforsvarligt, og at pengene ikke er der. For de er der i så rigt mål, fordi vi netop i den her situation har en stor olieproduktion i Nordsøen og store statslige indtægter.
Vi kan endda af hensyn til De Konservatives og Det Radikale Venstres nattesøvn lade være med at bruge energi - og den skal man jo ikke spilde - på at fortælle, at vi synes, det er på tide at indkræve en ekstra skat for den gigantiske ekstraprofit, som A.P. Møller og andre henter ude i Nordsøen. For vi kan faktisk godt gennemføre vores politik uden at gennemføre en forøget skatteopkrævning hos A.P. Møller, selv om vi synes, at det ville være fristende også at tage fat på det.
Vi har altså historisk høje indtægter, samtidig med at vi står i en meget afgørende situation. Det er nu, vi kan træffe valget om fremtidens energiforsyning på en måde, som sikrer fred, miljø og uafhængighed. Når vi mener, at det er nu, det er vigtigt at træffe politiske beslutninger og gennemføre nogle politisk bestemte handlinger, og ikke bare gøre som regeringen siger og satse på, at markedet nok klarer problemerne, er det faktisk også, fordi vi frygter, at de reaktioner, der kan komme på det behov for vedvarende energi, og som også har vist sig på markedet, vil komme for sent.
Det vil altså sige den nødvendige udbygning af vedvarende energi, som vi er nødt til at have nu for at sikre, at vi også har energikilder til rådighed om 20-30 år. Hvis vi venter alt for længe, risikerer vi at komme for sent.
I stedet for at udnytte den enestående mulighed, som Danmark har for at være i spidsen for udviklingen af vedvarende energi med de fordele, det giver med hensyn til at blive selvforsynende med energi i fremtiden, men også med hensyn til de muligheder det giver for at udvikle en industri, som er i stand til at sikre beskæftigelse og økonomisk udvikling i Danmark, risikerer vi, at andre kommer før os. Hvis vi ikke går i gang nu, og hvis vi ikke for alvor sætter ind, bliver konsekvensen, at vi kommer sidst, og at det er os, der i dyre domme kommer til at købe løsningerne af andre. Og så vil olieudfasningen komme til Danmark, men den vil komme til Danmark på en meget ubehagelig måde. Vores synspunkt er, at hvis man ikke i den nuværende situation for alvor satser på vedvarende energi og sikrer, at der bliver fulgt op på de skibe, der, inden den nuværende regering kom til, blev sat i søen inden for bølgekraft og brintteknologi, og samtidig sikrer, at man også får sat gang
i nogle nye projekter, er vi desværre overbevist om, at det vindmølleeventyr, man har haft i Danmark, vil stå tilbage som et enestående eksempel på, hvad god og fornuftig politik kan føre til, altså politik, der er baseret på en regering, som delvis er besjælet af fornuft, og som er afhængig af støtte fra Enhedslisten. Og så vil det i øvrigt alt for tydeligt afsløres, hvad der sker, når man står i den situation, at regeringen ikke er besjælet af den store fornuft og ikke er afhængig af støtte fra Enhedslisten. Jeg synes bare, det er kedeligt, at vi ikke allerede i dag beslutter os for at komme i gang med at få etableret sådan en fond. Men jeg skal da sige, at alle de konkrete forslag til, hvad man kunne bruge en VE-fond til, f.eks. konkret udbygning af vedvarende energi, forskning, produktudvikling, demonstrationsanlæg, igangsættelse og begyndende drift af vedvarende energi, står fuldstændig til fri disposition for alle øvrige partier, og de kan simpelt hen plukke i dem lige så tosset, de vil. Vi klager ikke, hvis noget af det bliver gennemført.