Den næste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 131:
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden). Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 7/4 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil sige tak til Enhedslisten for forslaget.
     Lad mig slå fast, at regeringen både støtter udviklingen og anvendelsen af vedvarende energikilder. Jeg synes, det er udmærket, at vi med dette forslag får lejlighed til at synliggøre, hvor godt et udgangspunkt vi har for dansk energiteknologi og i særlig grad for vedvarende energi.
     Regeringen lægger i »Energistrategi 2025« op til fortsat markant udbygning med vedvarende energi over de kommende årtier. Vi ønsker, at det skal foregå omkostningseffektivt og på markedsmæssige vilkår. Der, hvor regeringen kan og vil sætte ind, er ved at sikre de bedst mulige rammer for udvikling og udbygning.

     Lad mig illustrere det med vindkraften som et eksempel:
Danmark skal fastholde sin førerposition på vindområdet, og derfor bidrager regeringen med at skabe gode rammer for vindbranchens vækstbetingelser. Jeg skal henvise til de to store havvindmølleudbud, Horns Rev og Rødsand, samt til de intensive udvalgsarbejder med at fremme placeringsmulighederne for nye møller på land og til havs. Udvalgene skal også finde egnede placeringer til test- og demonstrationsmøller.
     Energistrategien viser, at med høje oliepriser og CO₂-kvotepriser, som også er høje, kan vi nå op på, at ikke mindre end 80 pct. af elforsyningen i 2025 stammer fra vedvarende energi. Således bliver de vedvarende energiteknologier mere konkurrencedygtige, når prisen på de fossile brændstoffer stiger.
     Så er der energispareindsatsen. Regeringen har sat meget ambitiøse mål for den fremtidige energispareindsats. Det burde fremgå med tydelighed af den brede politiske aftale af
10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats. Når energispareindsatsen prioriteres så højt, er det, fordi regeringen ser en klar sammenhæng mellem energibesparelser, vækst og erhvervsudvikling, fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed og afhjælpning af de globale miljøproblemer. Hovedindholdet i den politiske aftale er, som alle ved, et ambitiøst mål om, at energiforbruget skal reduceres med 1,7 pct. pr. år i perioden 2006-2013. Parterne er desuden enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug opgjort uden transportområdet skal falde. Jeg vil så sige til hr. Per Clausen, at jeg sådan set havde forberedt mig på en meget længere tale, men tiden er fremskreden, og vi har stadig væk fire beslutningsforslag efter dette. Men jeg håber, at jeg med mine korte bemærkninger har fået gjort det klart, at regeringen ikke støtter forslaget om en vedvarende energi-fond finansieret af skatte- og afgiftsmidler.

Nu er det jo ikke overraskende, at transport- og energiministeren mener, at regeringen gør en hæderværdig indsats.
     Men det, jeg gerne vil spørge energiministeren om, er, om det ikke er rigtigt, at det faktisk kunne være uhyre fornuftigt at bruge de ekstraordinært store indtægter, vi i disse år har på olieproduktionen i Nordsøen, på en ekstra intensiv indsats med hensyn til at udvikle vedvarende energi, vel vidende at meget ser ud til, at det prisniveau, vi i dag har på olien, vil blive fastholdt i fremtiden, og at det altså derfor, hvis man vil sikre forsyningen, haster endnu mere med at få etableret alternativ energi i forhold til de fossile brændstoffer.

Det er heller ikke overraskende, at ordføreren er uenig med regeringen. Det ville være mere overraskende, hvis han var enig med regeringen.
     Vi har tydeligt lagt vores opfattelse frem:
»Energistrategi 2025 «, energispareindsats - og der bruges også ganske mange midler på forskning i øjeblikket. Regeringen har endda tilkendegivet, at den er indstillet på at finde endnu flere midler til forskning og udvikling.
     Så jeg synes, at vi er på rette spor, og ser ingen grund til at ændre den meget stabile kurs, regeringen har udstukket.

Hr. Per Clausen for anden og sidste korte bemærkning.

Nu skal ministeren jo ikke glemme, at der er enkelte eksempler på, at Enhedslisten er enig med energiministeren.
     Det, jeg yderligere vil stille spørgsmål om, er: Mener energiministeren slet ikke, at der med en energipolitik, som efter vores opfattelse er baseret på nogle åbenlyst fejlagtige opfattelser af, hvordan oliepriserne vil udvikle sig i de kommende år, at der med det, der sker i de her år med en tydelig understregning af, at forsyningssikkerhedsproblemet både har en sikkerhedspolitisk og prismæssig dimension osv., faktisk er brug for at investere flere penge?
     Og er ministeren ikke enig i, at det måske er bedre at bruge de her ekstraordinære indtægter til at fremme vedvarende energi end at putte dem i kassen?

Jeg synes, at regeringen foretager sig det helt rigtige. Hr. Per Clausen siger »at putte pengene i kassen«. Jeg siger at afvikle den gæld, som tidligere generationer, inklusive min egen, har stiftet, så de kommende generationer ikke skal afvikle gælden for os. Det er det, regeringen hastigt er i færd med i øjeblikket.

Det var lige det sidste, der fik mig op af stolen, for jeg vil bare høre, om ministeren er bekendt med, at den plan, som finansministeren har lagt frem i forbindelse med finansloven for 2006, altså den indeværende finanslov, tager udgangspunkt
i en dollarpris på 40 dollar. Det vil sige, at vi fint når 2010-målene, som vi alle sammen har i forhold til gældsafvikling. Men da olieprisen så er steget til tæt på eller over 70 dollar, har vi faktisk i år et ekstraordinært udbytte, der ligger inden for 2010-målene.

     Er ministeren bekendt med, at vi faktisk har et ekstraordinært udbytte i år?

Ja, det er ministeren bekendt med.

Tak til transport- og energiministeren. Vi går så i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Vi kan i Venstre helt støtte den afvisning af forslaget, som transport- og energiministeren netop har fremført, ikke mindst i spørgsmålet om, at man ikke sådan bare kan øremærke skatter og afgifter til bestemte formål.
     Men jeg vil også gerne tilføje i debatten her, at det rent faktisk er sådan, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den største andel af vedvarende energi i vores energiforsyning. Mere end 20 pct. af elforsyningen i Danmark er rent faktisk baseret på vedvarende energi.
     I den meget flotte plan, som regeringen har fremlagt, nemlig »Energistrategi 2025«, vil den vedvarende energi også vokse i de kommende år, og fortsætter vi med at have de høje oliepriser, vi kender i dag, vil op imod 80 pct. af vores energiforsyning i 2025 være baseret på vedvarende energi. Regeringen er også indstillet på, i det omfang det overhovedet er muligt, at finde flere penge til energiforskning. For det er ganske rigtigt, at det er et område, som det er fornuftigt at satse på. Ikke mindst i forbindelse med en globaliseringsstrategi har energiområdet store muligheder. Det er et område, hvor det er relativt nemt at omsætte forskningspenge til job og arbejdspladser. På den baggrund kan Venstre afvise forslaget, men er positiv over for en række af de tiltag og hensigter, der ligger i det.

Nu sagde Venstres ordfører to ting, som jeg synes er en lille smule interessante. Den ene var, at Venstre er imod at øremærke indtægter til bestemte formål.
     I går havde vi en længere diskussion her i Folketingssalen bl.a. med hr. Eyvind Vesselbo, som vistnok også er medlem af Venstre - han var i hvert fald ordfører for Venstre under den debat - hvor han kritiserede den daværende SR-regering for, at man ikke havde brugt de grønne afgifter til miljøformål. Jeg kunne godt tænke mig måske at få afklaret, hvad der er Venstres politik. Det andet, jeg vil spørge Venstres ordfører om, er, om han er uenig i, at man også er nødt til ud over forskningen at afsætte midler til demonstrationsanlæg for at sikre, at vedvarende energi bliver sat i værk i tide i forhold til den intention, som Venstre har, og om han ikke også er enig i, at man bliver nødt til at sikre nogle afregningspriser, der gør, at vedvarende energi også her og nu er mere attraktiv, end det ser ud til for nærværende.

Lars Christian Lilleholt (V):
Venstre er i udgangspunktet modstander af at øremærke penge fra skatter og afgifter til helt bestemte formål. Men jeg vil sige til hr. Per Clausen, at vi faktisk er meget enige i, at det kan være fornuftigt at satse på at demonstrere ny teknologi. Det er også sådan i den energistrategi, som vi har præsenteret, at der indgår det som et helt centralt element.

Men skal det så også forstås på den måde, at Venstres ordfører er enig i, at den opbremsning, for nu at udtrykke det pænt, som skete i investeringer i vedvarende energi, da den nuværende regering kom til, nok var en fejl, og at der nu skal tages fat på og bruges flere midler på det her område? Er det i virkeligheden bare sådan, at Venstres ordfører er uenig i, at pengene skal tages fra nordsøenergien, men er indstillet på, at der faktisk skal afsættes flere offentlige midler til det her område?

Lars Christian Lilleholt (V):
Det kan være fornuftigt en gang imellem at vende posen, og det var rent faktisk det, vi gjorde i 2001. Men omvendt er det også sådan, at vi godt er klar over, at energiforskning er et af de områder, hvor det er fornuftigt at satse fremadrettet. Og derfor er jeg også overbevist om, at vi i de kommende år - og det har vi rent faktisk også set i de senere år - får afsat stadig flere penge til energiforskning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er et meget interessant forslag, Enhedslisten er kommet med, og vi Socialdemokrater er helt enige i sigtet med Enhedslistens forslag.

     Vi ser med bekymring på, at der i de senere år ikke er foretaget de investeringer i forskning, uddannelse og udvikling af vedvarende energi, der er behov for, hvis vi skal komme forrest igennem globaliseringens udfordringer og gøre Danmark til et førende vidensamfund.
     Vi er enige i, at den manglende indsats ikke må eller kan begrundes i mangel på økonomiske midler, for dem har vi nok af. Enhedslistens forslag kan være en vej til at vise, hvor pengene kan komme fra.
     Men så vil jeg godt sige her og i forlængelse af ministerens udsagn om en justering, at jeg egentlig synes, at Enhedslistens forslag er et kapitalistisk set meget korrekt forslag. Og derfor kan jeg egentlig ikke forstå, at De Konservative ikke er enige i det - jeg håber ikke, Enhedslisten får hjertestop, når jeg siger, at det er kapitalistisk - for det er helt klart, at sådan efter de kapitalistiske doktriner er det, når det går godt, at man skal investere i det område, således at man, når det begynder at gå skidt, har nogle nye produkter, så opsvinget bevares.
     Når det går godt i Danmark, er der mange gode grunde til det. Men en af årsagerne er helt klart vores olieindtægter fra Nordsøen. Og det er givet godt for os aktionærer - så fik jeg lige sagt, at jeg har et par aktier i det - og for samfundet, og det vil vel nok være sådan i de næste 10 år og muligvis endda længere, det vil jeg sådan set ikke diskutere.
     Men på et eller andet tidspunkt er det slut med disse indtægter, og når det er slut, så gælder det om at have nye produkter, der kan sikre landets indtægter og mindske vores udgifter. Og det gælder også om at få investeret i nødvendige færdigheder, viden og erfaringer til de mennesker, der skal føre vores samfund ind i den kommende tid.
     Derfor har vi bl.a. presset hårdt på for at få iværksat en væsentlig øgning af forskningsindsatsen vedrørende vedvarende energi og alternative energiteknologier. Vi er enige i, at der skal satses på udvikling af bioenergi, på solceller, solvarme, ekstra vindmølleparker, brintteknologi til opbevaring af energi osv. Vi er enige i, at der skal satses væsentligt på energibesparelser både i bygninger og i transportsektoren bredt dækkende.
     Vi kan egentlig ikke forstå, at den konservative minister, som jeg ellers synes mange gange har nogle gode synspunkter, en minister, der burde være erhvervsvenlig, ikke allerede har iværksat disse ting. For det er væsentligt for erhvervslivet, og jeg mener, at vi skal gå i gang. Vi kan ikke sige, at om nogle år er teknologien bedre, vi skal gå i gang nu. Jeg kan ikke forstå, at Venstre ikke er meget mere vilde med at komme i gang med bioenergi. Vi ved, at vi har en række ting, der er klar til at komme i gang, Tønder, Ærø, Mors osv.
     Vi finder som nævnt, at Enhedslistens intentioner er gode, og vi bør drøfte det med et åbent sind. Det kan dog godt være, at vi, når vi kommer til at skulle stemme om det, så stemmer imod det, for selve konstruktionen med den der form er måske ikke lige det, som vi synes er det rigtige. Men lad os drøfte det, for der er gode intentioner i sagen.

Jeg vil bare spørge hr. Jens Christian Lund, om det, han er enig i, også indbefatter, at man skal bruge indtægterne fra Nordsøen offensivt til både at sikre energibesparelser, udvikling af ny teknologi og ny produktion af vedvarende energi. For hvis der er enighed om det, er jeg sikker på, at vi, når det bliver aktuelt, også kan finde en teknisk løsning på, hvordan vi får pengene brugt.

Jeg er enig i, at i den periode, hvor vi har disse indtægter fra nordsøolien, vil det være særdeles hensigtsmæssigt at sige, at det er fra den kasse eller det er de penge, der kan begrunde, at vi kan øge investeringen i vedvarende energi og forskning. Det er jeg enig i.

Så siger jeg tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, fru Tina Petersen.

Ja, vi skal jo behandle Enhedslistens forslag til oprettelse af en vedvarende energi-fond her i dag, en VE-fond.

     Min første tanke var egentlig: bedre sent end aldrig, ikke til forslaget, men sådan generelt. Nu er det jo ikke sådan, at Enhedslisten har ry for at være dem, som deltager aktivt rundt om bordet, når der skal forhandles eller debatteres energipolitik. Og derfor bliver man nok endnu mere rystet, når man så kan konstatere, hvor lidt Enhedslisten egentlig har fulgt med, når vi snakker »Energistrategi 2025«.
     Forhandlingerne vedrørende »Energistrategi 2025« er knap nok begyndt, før man skyder med spredehagl og kommer med beskyldninger om, at regeringen og andre ikke er fremtidsvisionære nok.
     »Energistrategi 2025« er på nuværende tidspunkt et oplæg
- og vel at mærke et godt oplæg - som set med Dansk Folkepartis øjne med ganske få ændringer kan blive en virkelig visionær strategiplan. Desuden indeholder energistrategiplanen mange af de tiltag, som Enhedslisten nævner i deres forslag her i dag. Spørgsmålet er nok nærmere, hvordan vi hver især ønsker at realisere de mål, vi nu sætter. Enhedslisten ønsker en VE-fond, som skal etableres via nye skatter og afgifter. Nu ved jeg, at ministeren som eksempel har nævnt vores indkomst ude fra Nordsøen. Det er jo sådan, at vi afbetaler vores udlandsgæld med
27 mia. kr. om året, og det er takket være Dansk Folkeparti og regeringen, at vi får afskrevet den gæld, så vores kommende generationer ikke skal sidde og være belastet af den. Og vi har så valgt at bruge det overskud, når vi nu ikke skal betale renter, til at yde noget inden for det sociale område og sundhedsvæsenet i stedet for. Det er jo nogle af de steder, hvor pengene i stedet for ryger hen. Dermed ikke sagt, at man ikke yder inden for området, for der er jo til forskningen afsat godt 352 mio. kr. om året til forskning inden for energi, så det undrer. Jeg kan også sige, at det her med at oprette en VE-fond, at pålægge nye afgifter og skatter ikke er Dansk Folkepartis politik. Derimod forventer vi, at de målsætninger, der sættes
i energistrategiplanen, vil indbringe det øgede bidrag, som der er et behov for. Og det gør man ved vedvarende energi og så ved at sikre energiforsyningen generelt. Det skaber et godt miljø, og så skaber det nogle gode vækstrammer og forhåbentlig også en masse arbejdspladser. Dansk Folkeparti ønsker og håber, at man har lært af fortiden. Vi ønsker med »Energistrategi 2025«, at regeringen vil sætte aktivt ind på enkelte områder og så realisere dem hurtigere end hidtil set. Sagt med andre ord har der måske på energiområdet været alt for mange bolde i luften på en gang. For som jeg læser fortiden på området, har man haft svært ved at gribe bare få af dem. Man har haft svært ved at realisere meget af det. Dansk Folkeparti ser frem til de videre forhandlinger vedrørende »Energistrategi 2025«, men kan ikke tilslutte sig forslaget fra Enhedslisten.

Nu er det jo ikke, fordi Enhedslisten ikke er indstillet på, at A.P. Møller og de andre multinationale selskaber, som tjener masser af ekstraprofitter på olien i de her måneder, skulle betale noget mere til staten af det, men det er faktisk ikke en del af det her forslag. Der er ikke en eneste ekstra afgift, ikke en eneste ekstra skat i Enhedslistens forslag. Der er forslag til, hvordan man skal bruge de penge, man får i kassen.
     Jeg kan så forstå, at Dansk Folkeparti ikke synes, det er nogen god idé at bruge de penge til en ekstra indsats med hensyn til at sætte gang i energiproduktion, transportinfrastruktur m.v. Så vil jeg bare spørge Dansk Folkeparti, om de synes, at det, der er sket i de senere år, er vældig klogt, nemlig at meget lovende brintprojekter går i stå eller flyttes til udlandet, at meget lovende bølgekraftprojekter går i stå eller flyttes til udlandet, fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti har valgt, at her skal der ikke investeres flere penge.

Som jeg tidligere har sagt til ordføreren, hr. Per Clausen, føler jeg ikke, at det er gået i stå, og jeg ved, at der bliver sat flere og flere penge af til det område her, så det undrer mig meget, at hr. Per Clausen kommer med den påstand. Der er indtil nu sat 352 mio. kr. af på energiområdet til forskning.

     Så slemt står det jo ikke til. Hr. Per Clausen får det til at lyde, som om det er en ren katastrofe på energiområdet. Det er det ikke. Jeg tror faktisk, at vi på energiområdet er meget heldigt stillede i forhold til andre områder, ved at vi faktisk kan skabe et bredt forlig, ved at vi faktisk ikke står så langt fra hinanden, og ved at vi faktisk kan nå målene.
     Spørgsmålet er bare, hvordan vi når de mål, og om vi kan nå til enighed der.

Jeg kan måske blive en anelse bekymret ved tanken om, at der skal indgås et bredt forlig med udgangspunkt i ministerens og Dansk Folkepartis ambitionsniveau, men andre må jo tage stilling til, om de synes, det er tilfredsstillende. Det er det ikke efter vores opfattelse.
     Nu har jeg ikke beskrevet nogen katastrofesituation. Jeg har bare stilfærdigt påpeget, at da den tidligere regering gik af og vi fik en ny regering, fik det den konsekvens, at de bevillinger, der var til bølgekraftområdet, blev skåret ned, og at vi i dag kan konstatere, at et meget løfterigt bølgekraftprojekt i stedet for at blive gjort færdigt i Danmark blev gjort færdigt i Wales. Vi kan konstatere, at et meget godt brintbilsprojekt, i øvrigt vistnok gennemført af en af ministerens partikollegaer fra Fyn, også er gået i stå, fordi man stoppede bevillingerne.
     Det er bare en konstatering af fakta, og så vil jeg bare sige, at Dansk Folkepartis holdning er altså, at det er o.k.

Jeg har tidligere i en anden debat om energiområdet, hvor vi har snakket bølgekraft, sagt og udtrykt mig meget klart om bølgekraft.
     Der blev i sin tid sat af til 50 projekter i Danmark, hvilket for mig lyder helt forrykt, for man afventer stadig væk en rapport om, hvordan det her med bølgekraft vil ende. Men hvorfor sætter man 50 projekter i gang for at finde ud af, hvordan det ender?
     Det er lige netop det, jeg snakker om, nemlig at kaste
20 bolde op i luften og så håbe på, at man bare griber de to. Det er det, jeg vil væk fra. Jeg så gerne, at man gik målrettet efter enkelte punkter i stedet for at sige: Jamen bølgekraft, o.k. Men hvorfor sætte 50 projekter i gang?

Jeg hørte, at ordføreren nævnte de statslige investeringer. Er det korrekt, at ordføreren sagde, at det var 352 mio. kr. om året? Og jeg vil gerne bede ordføreren om at sige, at jeg brugte ordet statslige investeringer. Er det korrekt?

Det er de oplysninger, jeg har fået, ja.

Så vil jeg følgelig spørge ordføreren, om der i dette beløb også er PSO-midler og andet med, som jo ikke er statslige midler, men som er midler, som kommer fra forbrugere og andet, for 352 mio. kr. lyder jo af meget. Men hvis jeg nu siger, at jeg på ministeriets hjemmeside i forbindelse med det her har fundet tallet 137 mio. kr. som statslige investeringer, så kan det selvfølgelig godt være mig, der tager fejl, og derfor ville jeg gerne have at vide fra Dansk Folkepartis side, om jeg tager fejl i den sag her.

Altså, jeg kan kun oplyse om, at jeg for meget kort tid siden har fået oplyst, at der er de 352 mio. kr. årligt.

Tak til fru Tina Petersen. Og så er det fru Henriette Kjær som ordfører.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne sige følgende:
     Fra konservativ side er vi meget optagede af, hvordan fremtidens energiforsyning kommer til at se ud. Det er der flere grunde til, det handler både om miljø og om forsyningssikkerhed. Af hensyn til begge dele er det væsentligt, at vi bliver stadig bedre til at udnytte energien effektivt, og at vi udvikler stadig nye og bedre metoder både til energibesparelser og vedvarende energikilder.
     Derfor er vi Konservative glade for, at energiministeren med »Energistrategi 2025« lægger op til en markant udbygning af vedvarende energi over de kommende år, samtidig med at vi med energispareplanen fra sidste sommer har sat ambitiøse mål for energispareindsatsen i Danmark.
     Fra konservativ side ønsker vi ikke at arbejde med den fondsmodel, som Enhedslisten her præsenterer. I stedet ser vi frem til afslutningen på de igangværende forhandlinger om »Energistrategi 2025«, ligesom vi forventer, at udmøntningen af de såkaldte globaliseringsmidler vil skabe muligheder for midler til forskning, udvikling og udbredelse inden for vedvarende energi.

     Danmark er på mange måder et foregangsland inden for energiforskning. Den platform ønsker vi at fastholde, og derfor er vi også glade for, at så stort et flertal i Folketinget er gået konstruktivt ind i forhandlingerne om energistrategien. Det er vigtigt, at brede flertal bakker op om strategien på dette vigtige område. Det tror vi på er den sikreste vej til en stabil udvikling af forskellige former for vedvarende energi, og vi kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag.

Tak til fru Henriette Kjær. Så er det hr. Martin Lidegaard som ordfører.

Enhedslisten har fat i en række målsætninger inden for det energipolitiske område i det her forslag, som Det Radikale Venstre fuldt ud kan tilslutte sig. Det er ønsket om at fremme vedvarende energi, det er ønsket om at fremme forskning i bedre miljøteknologi, det er energibesparelser som det tredje, og endelig er det flere investeringer i kollektiv trafik.
     Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, så skyldes det, at vi synes, at de midler, som Enhedslisten foreslår, ikke er de rigtige. Vi har lidt svært ved at se, hvorfor man skal lave en helt ny fondskonstruktion, og vi synes, det er svært at se prioriteringerne. F.eks. vil jeg bare nævne, at det er vores opfattelse, at der er brug for nogle flere forskningsmidler, men at der især er brug for flere midler til demonstration og udvikling; det er i virkeligheden det, der mangler. Vi synes ikke helt, den prioritering afspejler sig i forslaget.
     Endelig sidst, men ikke mindst, er det en meget voldsom økonomi, der er i det her forslag. Man fristes til at sige, at selv om Enhedslisten er et forholdsvis lille parti, så er det altid meget stort i slaget, når det gælder de økonomiske løsninger. Man fristes næsten til at sige, når man sådan kigger på Enhedslistens størrelse og partiet Venstres størrelse, at der måske næsten er en omvendt proportionalitet, som er ganske pudsig, i, hvor mange penge man er villig til at afsætte til det her område.
     Vi har fra radikal side fremlagt en energiplan, hvor vi har lidt den samme tankegang som Enhedslisten, nemlig at vi siger, at her i 2006 har vi et ganske ekstraordinært provenu på indtægterne. Faktisk har vi sagt, at det, der ligger ud over det, der skal til, for at vi kan overholde vores gældsafviklingsplan, år 2010-planen, som jo i sin tid var en radikal-socialdemokratisk opfindelse, vil vi godt i år bruge til det her. Det er, så vidt prognoserne siger nu, mellem 7 mia. kr. og 9 mia. kr.
     Det synes vi er fornuftigt at bruge ud fra nøjagtig den samme argumentation, men både af hensyn til det offentlige forbrug og af hensyn til gældsafviklingen synes vi, at det der med 3,5 mia. kr. om året i al evighed simpelt hen er for meget. Vi tror heller ikke, at det med rimelighed kan bruges sådan her i de nærmeste par år, for vi har jo et ganske overophedet arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft, ikke mindst inden for de her områder med ingeniører osv.
     Endelig griber det her jo ind i de statslige investeringsplaner og trafikplaner osv., så af alle disse mange grunde - man kan måske sige tekniske grunde eller kunstneriske grunde, for de kunstneriske point er ikke høje for vores vedkommende til forslaget her - vil vi nok ende med ikke at støtte forslaget, idet vi dog kvitterer for alle de gode intentioner, der er i det.

Jeg er meget enig med hr. Martin Lidegaard i, at der er en omvendt proportionalitet mellem Venstre og Enhedslisten med hensyn til størrelse og ambitioner på dette område. Det er jeg helt enig i.
     Jeg vil dog sige til hr. Martin Lidegaard, at vi sådan set ikke har sagt, at man skal bruge 3,5 mia. kr. hvert år. Vi har sagt, at man i de gode år skal samle disse penge sammen, med henblik på at man så kan bruge dem i den takt, som man får brug for pengene.
     Når nu hr. Martin Lidegaard skal finde en eller anden undskyldning for ikke at stemme for det her forslag, er sandheden så ikke bare, at det her forslag er i konflikt med den lange række af ikke særlig ambitiøse forlig, som hr. Martin Lidegaard allerede har indgået med regeringen og også har tænkt sig at indgå i fremtiden?

Det er jo helt rigtigt, at vi i modsætning til Enhedslisten finder det meget vigtigt at forsøge at deltage i Folketingets arbejde på det her punkt og trække forhandlingerne i den rigtige retning. Der har vi jo så valgt to forskellige strategier, og man kan selvfølgelig altid diskutere, hvem der får mest ud af det. Men jeg synes nu, vi har ganske gode resultater.
     Jeg vil dog bare lige anholde ordførerens påstand om, at forslaget ikke går ud på at afsætte 3,5 mia. kr. om året, hvis jeg må have lov til at læse fra forslaget:
     » ... idet der afsættes mindst 25 pct. af disse indtægter og som minimum 3,5 mia. kr. om året til fondens formål. Endvidere skal statslige indtægter fra salg af energivirksomheder samt indtægter fra beskatning af kommunernes salg af energivirksomheder placeres i fonden.« Det læser jeg, som at 3,5 mia. kr. om året oven i købet er sat i underkanten. Så det er vel ikke helt forkert, hvis jeg siger, at forslaget går ud på det.

Det er fuldstændig korrekt, at der skal afsættes 3,5 mia. kr. om året. Hr. Martin Lidegaard sagde, at de skulle bruges, og så sagde han, at dem kunne man måske ikke lige finde ud af at bruge de næste par år. Jeg siger bare: Det ligger der ikke nogen nødvendighed i.
     Så vil jeg bare sige om hr. Martin Lidegaards mange store resultater, at indtil nu har vi af regeringen fået fremlagt en energiplan, som regeringen siger er ambitiøs. Dansk Folkeparti mener vistnok, at den næsten er for ambitiøs. Er det en aftale inden for den ramme, som hr. Martin Lidegaard mener løser de udfordringer på energiområdet, vi står over for i fremtiden? Er en sådan aftale så tilfredsstillende for hr. Martin Lidegaards ambitioner, at han er villig til at indgå en flerårsaftale, der jo forhindrer, at man, når der kommer et nyt flertal i Folketinget, kan gå videre?

På spørgsmålet om, hvorvidt regeringens energiudspil er ambitiøst nok og svaret på de udfordringer, vi står over for, kan jeg svare helt klart: Nej, det er det ikke. Regeringens udspil mangler målsætninger. Regeringens udspil mangler ekstra midler. Regeringens udspil mangler i det hele taget alt det, man kunne forvente af en strategi, og derfor er det vores klare intention, når vi går ind i forhandlingerne, at både målsætninger og ekstra midler skal ind i den strategi.
     Men i stedet for at læne os tilbage og sige, at vi slet ikke vil deltage i forhandlingerne, tillader vi os dog at tage vores mandater så alvorligt, at vi går ind i forhandlingerne med henblik på at få de resultater. Men jeg kan godt garantere hr. Per Clausen for, at hvis ikke vi får nogle ganske markante forbedringer i det strategiudspil, der ligger, så bliver der heller ikke noget forlig.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Så er det hr. Steen Gade som ordfører.

Jeg taler på vegne af SF, da mit partis ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard, ikke kan være til stede.
     Må jeg først sige, at det emne, som Enhedslisten tager op her - at omstille dansk energiforsyning til vedvarende energi - er et helt afgørende element i, hvordan vi løser vores miljøproblemer.
     Det er også et afgørende andet element i at se sikkerhedspolitik i en bredere sammenhæng, end vi har været vant til. Vi kan jo ikke være tjent med at være afhængige af Putins Rusland, Iran, Venezuela og alle dem, der sidder på olien. Det er den anden dagsorden, der argumenterer for, at vi skal gøre os uafhængige af fossile brændstoffer.
     Det tredje, som ingen andre ordførere har nævnt, er rent faktisk, at det er forholdsvis begrænset, hvor lang tid vi selv har olie i Nordsøen. Det er ikke et spørgsmål, som optager danske politikere. Men cirka på det tidspunkt, hvor vi skal til at aftrappe efterlønnen, står vi altså med det nye problem, at vi faktisk er ved at miste både olieforsyningen og indtægterne fra Nordsøolien.
     Der er altså gode argumenter for at fokusere på opbygningen af vedvarende energi. I SF arbejder vi ud fra en tankegang om, at Danmark skal gøre sig til vedvarende energiland nummer et samt det land, der prioriterer energibesparelser som nummer et. Det er faktisk et af de steder, hvor vi kan komme til at gøre en forskel i verden.
     Det her forslag tager fat på det. Vi synes også, det er fornuftigt at kigge på at udnytte nogle af indtægterne fra Nordsøen. Det er vel rimeligt nok, at vi bruger nogle af oliemilliarderne til det her formål.
     Spørgsmålet er: Skal man så oprette en fond? Der mener vi, at der er mange andre relevante steder at arbejde med det her: Det Strategiske Forskningsråd, energiforskningsprogrammer, PSO-midler osv. Det vil sige, at det nok er den vej, vi vil gå. Vi vil være meget ambitiøse. Vi vil foruden det, som Enhedslisten har peget på, lægge vægt på, at man går noget videre, end der lægges op til i forslaget her, så man også sætter fokus på det, der skævvrider markedet, hvor den forurenende energi faktisk ikke betaler de omkostninger, som forurenende energi giver, både når det gælder sundhed og miljøomkostninger.
     Jeg vil sige, at når vi deltager i de forhandlinger, som foregår nu på energiområdet, så indgår vi i de forhandlinger ud fra klare målsætninger om at sikre forbedringer i forhold til det, der ligger; klare mål og klare pejlemærker for udviklingen af vedvarende energi, også set i sammenhæng med de beslutninger, der ligger om energibesparelser.

     Min sidste bemærkning går ud på, at vi jo har en regering, som gjorde sig herostratisk berømt ved at skære og forringe indsatsen for vedvarende energi. Ihærdig indsats, vil jeg sige, af oppositionen og ikke mindst af SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard, har faktisk været med til, at vi er ved at vende udviklingen sammen med regeringen.
     Det synes jeg er hårdt arbejde, og jeg synes ikke, at regeringen vil nær nok, men det er et arbejde, vi tager på os. Vi synes, det vil være en katastrofe for Danmark, om den linje, som regeringen slog ind på, lige da den tiltrådte, var fortsat, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få rettet op på det her område. Det handler om mange ting. Foruden miljø og energi handler det faktisk også om fremtidens arbejdspladser.

Tak til hr. Steen Gade. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

For ca. 11 måneder siden kunne man i dagbladet Information læse, at der var et flertal i det danske Folketing for at indføre en VE-fond baseret på Nordsømilliarderne. I forlængelse af det skrev jeg som ordfører for Enhedslisten til ordførerne for de partier, der havde udtalt sig positivt om det her i dagbladet Information.
     Jeg fik svar fra en enkelt ordfører, nemlig fra Det Konservative Folkeparti, der meddelte, at nu var det miljøordføreren, der havde udtalt sig, og efter at han havde snakket med energiordføreren, vidste han, at det ikke var konservativ politik at gå ind for sådan en fond. Det er selvfølgelig o.k. De andre hørte jeg aldrig fra, men det har jeg gjort i dag.
     Sagen er vel, at når man i dag ikke ønsker en fond og kan gøre det til et vigtigt argument for ikke at støtte det her forslag, er det vel bare, fordi man nu skal lave aftaler med regeringen, og så må man jo tilpasse sig det.
     Ellers vil jeg sige, at det også er lidt bemærkelsesværdigt, at vi har en meget stor debat om velfærdsreformer, globalisering osv. I den debat, som man hævder handler om fremtiden, spiller energiforsyningen ikke nogen rolle. Energiforsyningen er puttet ned i en lille skuffe for sig selv, hvor man så kan lave brede forlig formentlig om ikke ret meget.
     Det er ærgerligt, for spørgsmålet om energiforsyning er jo et af de allerstørste problemer og udfordringer, vi står over for. Hvordan kan vi sikre os, at vi også fremover har adgang til energiressourcer? Hvordan kan vi sikre, at knaphed på energi ikke fører til nye kriser og krige? Vi er sådan set for tiden involveret i en krig i Irak, som har en hel del med olieforsyning at gøre.
     Vi har set, hvordan Ruslands magt over gasforsyningen til Europa også bruges politisk af Putin og kan få alvorlige konsekvenser for borgerne i både Wien og Hamborg. Hvis den danske energipolitik går i den retning, kan vi også ende med at blive afhængige af det.
     Vi ved også, at klimaforandringerne, nødvendigheden af at begrænse CO₂-udledningen, skader på miljø og sundhed og ikke mindst en aftagende produktion af fossile brændstoffer set i sammenhæng med den meget, meget stærke stigning, der er
i efterspørgslen, nødvendiggør en omstilling af energiforsyningen, der fra at være baseret på fossile brændstoffer skal blive til vedvarende energi. Det er sådan set en af de største udfordringer, vi står over for, og den er helt nødvendig for at sikre kommende generationer en mere bæredygtig livsform end den, vi har i dag, og sikre befolkningen mod alvorlige miljø- og forsyningskriser. Så er vi i den situation i Danmark, at vi faktisk er heldige. Enhedslisten kan fremsætte omkostningskrævende forslag, uden nogen kan anklage os for, at det er økonomisk uforsvarligt, at pengene ikke er der, fordi de i så rigt mål er der, fordi vi netop i den her situation har en stor olieproduktion i Nordsøen og store statslige indtægter. Vi kan endda af hensyn til De Konservatives og Det Radikale Venstres nattesøvn lade være med at bruge energi på at fortælle, at vi synes, det var på tide at indkræve en ekstra skat for den gigantiske ekstraprofit, som A.P. Møller og andre henter ude i Nordsøen, fordi vi faktisk godt kan gennemføre vores politik uden det, selv om vi jo synes, at det ville være fristende også at tage fat på det. Vi har altså historisk høje indtægter, samtidig med at vi står i en meget, meget afgørende situation, hvor det er nu, vi kan træffe valget om fremtidens energiforsyning på en måde, som sikrer fred, miljø og uafhængighed. Når vi mener, det er vigtigt at træffe politiske beslutninger og gennemføre politisk bestemte handlinger nu og ikke bare gøre, som regeringen siger, nemlig satse på, at markedet nok klarer problemerne, er det, fordi vi faktisk frygter de reaktioner, der kan komme som følge af behovet for vedvarende energi i fremtiden, og som også vil vise sig på markedet. Det kan betyde, at vi kommer for sent, og at den enestående mulighed, Danmark har for at være i spidsen med udvikling af vedvarende energi, tabes, altså de fordele, det giver os at blive selvforsynende med energi også i fremtiden, men også de muligheder, det giver os for at udvikle en industri, som vil være i stand til at sikre beskæftigelse og økonomisk udvikling i Danmark. Derfor synes jeg faktisk, at det er på tide at træffe den rigtige beslutning.

     Den beslutning skal træffes nu. Jeg må indrømme, at vi har begrænsede forventninger til, at det forlig, som SF, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne vil lave med regeringspartierne og Dansk Folkeparti, vil indfri de udfordringer, der stilles her.
     Jeg tror sådan set, at der ikke er nogen af dem, der kommer efter os i de kommende generationer, der vil kunne forstå, at vor tids politikere, altså de politikere, der er her nu, satser på højere hastigheder på motorvejene, muligheden for at få bil nr. 3 i husstanden, et boligforbrug på 50 m² pr. person og tilbagebetaling af gæld frem for at investere i den rigtige energiforsyning og en omstilling af samfundet til et lavere energiforbrug. Derfor synes vi, at en fond, der fremmer vedvarende energi, energibesparelser og et mere hensigtsmæssigt energiforbrug skulle sættes i værk nu.
     Det er i det mindste vores forhåbning, vil jeg så sige, at det forslag, vi har fremsat i dag, med den lange række konkrete forslag til, hvordan vi kan bruge midlerne både til forskning, udvikling, demonstration og etablering af vedvarende energi og sikring af en udbygning af den kollektive trafik, transport og i det hele taget sikre en udvikling, der gør, at også transporten i langt større udstrækning kan blive baseret på vedvarende energi, kan fungere som en inspirationskilde i det videre politiske arbejde, der skal foregå omkring det her.
     Vores synspunkt er i hvert fald, at vi i den nuværende situation for alvor skal satse på vedvarende energi og sikre de skibe, der blev sat i søen frem til, at den nuværende regering kom til, inden for bølgekraft, brintteknologi osv. Der skal følges op på det, så vi høster de resultater, der kan komme på baggrund af de ting, der blev sat i værk dengang. Vi skal også sikre, at der bliver sat nye skibe i søen. Ellers er vi desværre overbeviste om, at det vindmølleeventyr, som vi har haft i Danmark, vil stå tilbage som et enestående eksempel på, hvad god og fornuftig politik kan føre til, politik, der er baseret på en regering, som delvis er besjælet af fornuft, og som er afhængig af støtte fra Enhedslisten.
     Den tilstand kan jo komme tilbage igen, og der vil det bare være dybt beklageligt, hvis der er en række partier her
i Folketinget, der har bundet sig til et mangeårigt perspektivløst forlig med regeringspartierne i stedet for at støtte de forslag, der kan sikre, at den vedvarende energi bliver en integreret del af Danmarks udvikling både beskæftigelsesmæssigt, økonomisk og energimæssigt.

Tak til hr. Per Clausen.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.