L 76 Forslag til lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2005
Betænkning afgivet 27-05-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-06-2005
3. behandlet, vedtaget 09-06-2005
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Ved loven oprettes evalueringsinstituttet for kommuner m.v. Loven fastsætter endvidere de nærmere regler for instituttets virke, herunder bestyrelsens sammensætning, instituttets opgaver og finansiering.

Baggrund:

Målet med oprettelsen af et evalueringsinstitut for kommuner skulle være at få udnyttet det potentiale, der måtte komme ved oprettelsen af større og mere bæredygtige kommuner i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Instituttet skulle systematisk følge op på både den regionale og kommunale opgavevaretagelse og offentliggøre sammenligninger af resultaterne.
Lovforslaget var endvidere en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 68 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, RV, SF og EL)