B 71 Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en fredsbevarende FN-operation i Sudan

(UNMIS).
Af: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Vedtaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-04-2005

Fremsættelsestale af beslutningsforslag

20042_b71_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (12. april 2005)

 

 

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en FN-fredsbevarende operation i Sudan (UNMIS).

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en FN-fredsbevarende operation i Sudan. Den danske stabsdeling vil støtte det militære hovedkvarter med stabshjælpere og sekretærbistand omfattende bl.a. etablering og vedligeholdelse af en central registrering, udarbejdelse af operationsordrer og operationsplaner. Enheden vil endvidere støtte med stabshjælpere 24 timer i døgnet i operationsrummet og give teknisk hjælp til staben vedrørende kommunikation. Bidraget vil primært være indsat i Khartoum, men et mindre element vil blive indsat ved det fremskudte hovedkvarter i Juba. Udover stabsdelingen omfatter det danske bidrag stabsofficerer til hovedkvarteret. Enkelte personer kan midlertidigt blive udsendt til andre dele af Sudan.

Fredsaftalen, der blev indgået d. 9. januar 2005 mellem Sudans regering og oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan SPLM/A (Sudan People€™s Liberation Movement/Army) afslutter formelt 21 års borgerkrig, hvor over 2 millioner mennesker er døde og 4 millioner flygtet og fordrevet. I fredsaftalen anmoder parterne FN om at indsætte en fredsbevarende operation til at overvåge og verificere gennemførelsen af den samlede fredsaftale i overensstemmelse med FN pagten.

FN€™s Sikkerhedsråd vedtog d. 24. marts 2005 resolution 1590, der bemyndiger etableringen af en FN-fredsbevarende operation i Sudan (United Nations Mission in the Sudan, UNMIS). UNMIS efterfølger United Nations Advance Mission in the Sudan (UNAMIS), som blev etableret i henhold til FN sikkerhedsrådsresolution 1547 af 11. juni 2004, der bemyndigede oprettelse af en politisk mission til at forberede en militær FN fredsbevarende operation.

Regeringen vurderer på denne baggrund, at Danmark bør bidrage til en FN-fredsbevarende operation i Sudan. Regeringen foreslår derfor, at stille et dansk bidrag til FN-operationens indledende fase med ca. 45 soldater inden for rammen af SHIRBRIG, der udsendes for en periode på ca. 6 måneder, hvorefter SHIRBRIG-bidraget vil blive afløst af FN-styrker. Herudover vil der kunne blive behov for at udsende dansk støttepersonel i mindre omfang.

Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i grundlaget for eller karakteren af bidraget, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.