Spm. nr. US 7

Torben Hansen (S):
Det Konservative Folkeparti har haft landsrådsmøde i den forløbne weekend, og en af de ting, som man vedtog, var et program om natur og miljø. Deraf fremgår bl.a., at Det Konservative Folkeparti vil regulere landbruget som industri. Jeg er da glad for, at man nu begynder at nærme sig socialdemokratisk tankegods på det punkt, og der står også, at man vil styrke ressourcerne til miljøet. Jeg er også glad for, at De Konservative nærmer sig socialdemokratisk tankegods på det punkt.
     Men hvad med de beslutningsforslag, som regeringen med konservative stemmer både i seneste samling og forrige samling om individuel miljøgodkendelse af landbrug stemte ned? Betyder det, at man, hvis vi fremsætter dem igen, og det gør vi, så denne gang med det konservative partiprogram i hånden fra miljøministerens side vil sige: Vi vil gerne stemme for sådan et forslag om individuel miljøgodkendelse af landbruget? Det må være konsekvensen af det, man har vedtaget, eller også er det hul tale.

Nu kan jeg heldigvis min egen tale fra landsrådet, og derfor ved jeg også, hvad den præcise formulering var. Den var, at jeg tror, at vi i højere grad end i dag skal regulere en større del af dansk landbrug som industri. Det står jeg helt ved. Det tror jeg vi skal have sat mere fokus på.
     Jeg glæder mig til at gå i dialog med hr. Torben Hansen om det. Det er klart, at der er noget med nogle størrelser og sådan noget, hvor der i dag er nogle regler, hvis man har over 250 dyreenheder. Skulle vi prøve at sætte det antal lidt ned, så lidt flere kommer ind og bliver reguleret som industri? Hvad det betyder af både plusser og minusser for frihedsgraderne for den enkelte landmand, det vil jeg meget gerne gå i dialog med hr. Torben Hansen om.
     Det der med, at flere ressourcer til miljøet specielt skulle være en socialdemokratisk sag, det ved hr. Torben Hansen godt jeg ikke er enig i. Der er også den større ideologiske ramme. Når nu hr. Torben Hansen har været så venlig at ulejlige sig med at læse min landsrådstale, vil hr. Torben Hansen også kunne se der, hvad det er for en tankegang, der ligger bag, at også for en konservativ er der en erkendelse af, at det koster at føre en markant miljøpolitik.

Jeg er ked af at skuffe ministeren. Det er altså ikke ministerens tale, jeg har taget udgangspunkt i, det er det program, man har vedtaget, og som ligger på Det Konservative Folkepartis hjemmeside. Jeg vil gerne gå op og læse ministerens tale, det skal ikke være det.

     Men i forhold til ressourcer er det jo lidt specielt, at man nu siger, at det vil man da også prioritere, samtidig med at miljøministeren er medlem af en regering, der ifølge miljøministerens egne svar har fjernet samlet 3,5 mia. kr. fra miljøområdet de seneste 3 år, 4 år, og også næste år - også næste år - under miljøministerens eget direkte ansvar endnu en gang fjerner 54 mio. kr. fra området. Det viser da, at det bare er hul tale, at man vil styrke området.
     Men omkring dyreenheder og individuel miljøgodkendelse, som man tidligere har stemt imod, forstod jeg også, at hvis vi lægger det forslag i salen om ganske få uger - vi vil meget gerne hjælpe ministeren med det her - så vil ministeren som medlem af denne regering, der tidligere har stemt kraftigt imod og slået korsets tegn for sig, sige: Det synes vi er en fantastisk idé. Og hun vil overbevise resten af regeringen, herunder Venstre, om, at vi skal have individuel miljøgodkendelse ned til 100 eller helt ned til 40 dyreenheder. Er det sådan, det skal forstås?

Hr. Torben Hansen og Socialdemokratiet kan jo godt lide hele tiden at jonglere med de her milliarder, som regeringen har sparet. Det skal vi ikke slås så meget om, for tallene er rigtige nok. Hvis man tager de akkumulerede tal, og det gør Socialdemokraterne naturligvis, man tager jo ikke bare sådan de lidt mere beskedne tal, man også kunne gribe fat i, men de akkumulerede tal, 3,5 mia.kr., så glemmer man bare hver gang at fortælle, at de 2,2 mia. kr. er taget fra øststøtten.
     Der tror jeg, at hr. Torben Hansen ved, at der også under den tidligere regering jo var overvejelser om, at når nu de nye østeuropæiske lande kom ind i EU og kunne søge regional støtte og andre ting i EU, så skulle vi ikke længere fra dansk side give dem miljøstøtte. Det er en konsekvens af, at de er blevet medlemmer af EU. Det tror jeg at Socialdemokratiets ordfører også må erkende.

Jonglerer med tallene? Jeg citerer sådan set bare ministerens eget svar fra den 15. september 2004 på spørgsmål nr. S 5585, hvor det af tallet fremgår klart og tydeligt, hvad der samlet er forsvundet fra Miljøministeriets ressortområde siden 1. januar 2002, og det er altså 3,5 mia. kr., uanset hvordan man vender og drejer det.
     Men jeg fik faktisk ikke noget svar på mit spørgsmål omkring individuel miljøgodkendelse af landbrug. Betyder det, at hvis vi lægger vores beslutningsforslag ned i salen på baggrund af det, man har vedtaget i weekenden, så vil den konservative miljøminister stille sig i spidsen for, at vi får individuel miljøgodkendelse af danske landbrug helt ned til 100 eller helt ned til 40 dyreenheder? Det synes jeg da ville være interessant og et stort politisk fremskridt.
     Det ville jo også betyde, at vi så skal i gang med at genforhandle vandmiljøplan III, for der ville man jo heller ikke være med til at lave individuel miljøgodkendelse på trods af, at ekspertgrupperne havde sagt, at det ville give en mindre kvælstofudvaskning.
     Jeg vil godt have et svar på, om man vil være med på det, eller om det, man har vedtaget i weekenden, bare er hul tale.

Jeg tror, at Det Konservative Folkepartis landsråd er som andre partiers landsråd. Jeg tror, at den konservative folketingsgruppes indstillinger har samme kraft som andre partiers indstillinger. Det er en holdning fra den konservative folketingsgruppes side, som man nu også fik landsrådets markante opbakning til, at vi i højere grad skal behandle landbrug som industri, fordi landbruget ikke længere er Jens Hansens bondegårde.
     Derfor undrer jeg mig lidt over tonen hos hr. Torben Hansen. Hvorfor nu skabe en kunstig konfrontation? Skulle hr. Torben Hansen ikke hellere være glad over, at der nu måske er en åbning, at vi faktisk kunne mødes og snakke om nogle af de her ting?
     Hr. Torben Hansen ved jo udmærket godt, at den konservative folketingsgruppe har haft den indstilling. Det har den fået vedtaget på Det Konservative Folkepartis landsråd, og det vil vi selvfølgelig nu bringe videre i regeringens drøftelser. Jeg synes da egentlig, hr. Torben Hansen skulle glæde sig i stedet for at blive så aggressiv over, at der ikke længere er sådan en total front, man hele tiden kan køre på. Så må hr. Torben Hansen undskylde, at jeg ikke kunne svare i første omgang, men jeg har jo kun 1 minut.

Det er meget muligt, at ministeren synes, det er aggressivt. Det synes jeg ikke selv, men det må jo være udtryk for, at ministeren måske er presset på det her område.
     Jeg glæder mig da også over, at det, som har været socialdemokratisk tankegods i meget lang tid, at man skal have individuel miljøgodkendelse af landbrug, nu også er konservativ politik. Men jeg kan bare konstatere, at man de seneste 2 år har stemt imod forslaget en gang om året.
     Mit spørgsmål er stadig væk: Hvis vi lægger det frem i salen om 14 dage - vi vil også gerne snakke om det inden - hvis vi, Socialdemokratiet, sammen med resten af oppositionen lægger forslaget om individuel miljøgodkendelse af danske landbrug frem, vil ministeren så være med, eller er det her bare sådan lidt hul tale for ligesom at vise en ny konservativ profil på det her område?

Jeg kan helt ærligt ikke se, hvilken interesse der skulle være i sådan at komme med det forslag, hvis ikke det var noget, vi mente noget med. Jeg vil meget gerne have lejlighed til at studere hr. Torben Hansens og Socialdemokratiets forslag og måske også gå i dialog om det.
     Det er sådan, at i der jo dag gælder nogle regler for større landbrug med over 250 dyreenheder. Det kan være, at det er det, vi skal nedsætte. Jeg tror ikke, at hr. Torben Hansen mener, at fem får og tre høns skal til at blive reguleret som industri, så vi skal jo ind og tale om et tal sådan et eller andet sted derimellem. Ellers er der 36.000 enheder udeomkring på landet, som skulle ind og reguleres som industri.
     Jeg tror, vi begge to er enige om, at så langt når vi nok ikke, så vi skal jo ind og finde en eller anden måde. Er der et håndtag, vi kan dreje på, hvor flere brug end i dag kan komme ind og blive behandlet som industri? Det synes jeg da vi skulle gå i dialog om i stedet for at stå her og grave grøfter.

Hermed sluttede spørgsmålet.