Se, jeg vil jo helst ikke hæftes op på noget i forbindelse med Ørestadsbyggeriet. Danmarks Radios bestyrelse besluttede jo at bygge et nyt hus, et nyt administrationshus til Danmarks Radio ude i Ørestaden. Den proces er fortsat, og lige nu er beslutningen om yderligere långivning jo så også lige sat på pauseknap i forbindelse med, at man undersøger økonomien i de lånebehov, der er, indtil man har fundet en formand, og indtil man har fundet en generaldirektør for Danmarks Radio igen.
Så jeg vil ikke som minister tage stilling til, om det forløber positivt eller ej, for det har jeg slet ikke forudsætninger for. Det må Danmarks Radios bestyrelse stå inde for i forbindelse med den proces, de er i gang med. Det er ikke den danske stat, der bygger ude i Ørestaden, det er jo Danmarks Radio, der bygger ude i Ørestaden.