SPØRGETIDEN STARTER KL. 13.00. PUNKT 8 OG 9 BEHANDLES SAMMEN.
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af kravene til det kommunale beredskabs reaktionstider fra afgangstider til responstider.
Af Mike Villa Fonseca (UFG).
(Fremsættelse 29.02.2024).
Forslag til lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om gasforsyning. (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 30.04.2024).
3) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 24.04.2024).
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe om su som udeboende for studerende på ungdomsuddannelser.
Af Mads Olsen (SF) m.fl.
(Fremsættelse 01.03.2024).
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe til undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld.
Af Sofie Lippert (SF) m.fl.
(Fremsættelse 01.03.2024).
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser).
Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).
(Fremsættelse 25.04.2024).
Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune.
Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).
(Fremsættelse 25.04.2024).
Forslag til lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune.
Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).
(Fremsættelse 25.04.2024).
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven. (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption).
Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).
(Fremsættelse 30.04.2024).
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag. (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.).
Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).
(Fremsættelse 30.04.2024).
SPØRGSMÅL:
1) Til finansministeren af:
Trine Pertou Mach (EL):
Er ministeren enig i, at regeringen kunne have undgået den situation, at vilkårene for borgere med handicap nu står til at blive forringet med handicapaftalen af 2. maj 2024, så der i stedet kan blive flere ressourcer til de andre velfærdsområder, hvis ikke regeringen havde prioriteret at sænke skatten til velhavende danskere, men i stedet for samlet set havde prioriteret penge til velfærd?
(Spm. nr. S 913, skr. begr.).
2) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Mette Thiesen (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at et britisk studie foretaget af børnelægen Hilary Cass for det offentlige britiske sundhedsvæsen, NHS, viser, at forekomsten af kønsinkongruens hos børn under 18 år er »bemærkelsesværdig svag«, og gør det indtryk på ministeren i forhold til regeringens planer for lovgivning på området?
(Spm. nr. S 838 (omtrykt)).
3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Mette Thiesen (DF):
Anerkender ministeren, at det var en fejl at fjerne kønsdysfori fra listen over psykiske lidelser i 2017?
(Spm. nr. S 855).
4) Til justitsministeren af:
Sascha Faxe (ALT):
Hvad er ministerens holdning til, at to tidligere medlemmer af Folketinget er blevet tilbudt orienteringsbriefing om kinesisk hackerangreb af deres computere af FBI og ikke af PET?
(Spm. nr. S 854, skr. begr. (omtrykt)).
5) Til justitsministeren af:
Torsten Gejl (ALT):
Vil ministeren sikre, at der kommer tydeligere regler for, hvordan onlineauktioner skal forløbe, så der sikres gennemsigtighed og fair vilkår, og så man undgår, at medarbejderne i auktionshuse selv byder på varerne, som TV2 Østjylland har afsløret hos Campen Auktioner?
(Spm. nr. S 896, skr. begr.).
6) Til social- og boligministeren af:
Christina Olumeko (ALT):
Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig effekt af ghettoloven, at staten skal anlægge en vejbro, der indebærer en affredning af Vestvolden og kan medføre negative konsekvenser for biodiversiteten samt øget biltrafik i Tingbjerg?
(Spm. nr. S 909).
7) Til beskæftigelsesministeren af:
Susie Jessen (DD):
Er det ministerens opfattelse, at det var en fejl, at Folketinget i lovforslaget ikke blev gjort opmærksom på, at en adfærdseffekt hos befolkningen ville medføre en ekstraregning på 200 mio. kr., da Folketinget behandlede lovforslaget om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag i starten af 2023?
(Spm. nr. S 875. Medspørger: Helle Bonnesen (KF)).
8) Til børne- og undervisningsministeren af:
Anne Hegelund (EL):
Mener ministeren, at de initiativer, som regeringen allerede har taget, er tilstrækkelige til at sikre flere pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne, og hvilke initiativer vil ministeren konkret igangsætte, hvis det ikke er tilfældet?
(Spm. nr. S 908, skr. begr. (omtrykt)).
9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn (DF):
Er ministeren bekendt med den svenske rapport, der afslører banders og kriminelles omfattende infiltration af svenske myndigheder, og anser ministeren det for nødvendigt at igangsætte en tilsvarende undersøgelse i Danmark for at afdække, om også danske offentlige myndigheder er udsat for infiltration af kriminelle eller religiøse netværk?
(Spm. nr. S 800, skr. begr. (omtrykt)).
10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Kim Edberg Andersen (DD):
Når briterne kan gå enegang med at oprette et modtagecenter i Rwanda, hvorfor mener ministeren så, at Danmark skal vente på en eventuel fælles EU-løsning i stedet for at gøre det samme som briterne?
(Spm. nr. S 870, skr. begr.).
11) Til skatteministeren af:
Kenneth Fredslund Petersen (DD):
Er ministeren enig i, at hævelsen af dieselafgiften er et klokkeklart brud på regeringsgrundlagets løfte om, at det ikke skal være dyrere at drive virksomhed, når det gælder busbranchen?
(Spm. nr. S 878 (omtrykt)).
12) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Kim Edberg Andersen (DD):
Er ministeren enig i sin partifælle Søren Smalbros udtalelse »Det er klart, at hvis man kommer i mål med målsætningerne, så er en CO2-afgift oveni jo til Klods Hans. Jeg mener, så giver det jo ingen mening«, efter de nye tal på skoves CO2-optag er udgivet?
(Spm. nr. S 874, skr. begr.).
13) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Signe Munk (SF):
Når det fremgår af landbrugsaftalen fra 2021, at »Aftaleparterne har en fælles ambition om, at udledningen af drivhusgasser for land- og skovbrugssektoren skal reduceres med mindst 8 mio. t. CO2e i 2030 under hensyntagen til principperne i klimaloven, herunder bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse«, vil regeringen så holde fast i denne ambition og sikre den indfriet med en aftale om en CO2-afgift for landbruget?
(Spm. nr. S 893).
14) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Kristian Bøgsted (DD):
Er ministeren enig i Stine Bosses udtalelse om, at den maksimale grænse for dyretransporter i EU bør være 8 timer?
(Spm. nr. S 901, skr. begr.).
15) Til transportministeren af:
Sigurd Agersnap (SF):
Hvad er ministerens holdning til, at indførelsen af nulmoms for indenrigsflyvning vil gøre det billigere at benytte sig af taxaflyvning, og er ministeren bekymret for, om forslaget vil lede til flere taxaflyvninger?
(Spm. nr. S 900. Medspørger: Sofie Lippert (SF)).
16) Til transportministeren af:
Kenneth Fredslund Petersen (DD):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at flextrafikvognmænd er bundet af A++-energimærkekravene, hvis de har behov for at udskifte deres køretøj, selv om det ikke er muligt for vognmænd i landdistrikterne at finde en elbil, der kan køre langt nok på en ladning og samtidig leve op til kravene, der stilles til flextrafikkøretøjer?
(Spm. nr. S 907).
17) Til transportministeren af:
Theresa Scavenius (UFG):
Mener ministeren, at der skal være fuld åbenhed i anlægsbudgetter og deres detaljer, så Folketinget kan stemme på et fuldt oplyst grundlag, når det kommer til vejprojekter, som eksempelvis lovforslag nr. L 112?
(Spm. nr. S 910).
18) Til transportministeren af:
Theresa Scavenius (UFG):
Hvad er ministerens holdning til, at der skal laves en række undersøgelser i forhold til asbestdeponiet i Dall, hvor der ikke er fuld klarhed og åbenhed over proces, budget og tidsplan i relation til vvm-direktivets krav for proces og forundersøgelser?
(Spm. nr. S 911).
19) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe (RV):
Hvilke bekymringer har ministeren i forhold til sektordimensioneringen, hvor antallet af studiepladser på landets universiteter reduceres med 2.654 pladser?
(Spm. nr. S 879).
20) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Katrine Robsøe (RV):
Hvorfor ønsker ministeren sammen med resten af regeringen, SF, LA, Danmarksdemokraterne og Konservative at nedlægge 545 bachelorpladser på Aarhus Universitet, og hvilke uddannelser mener ministeren at pladserne bør lukkes på?
(Spm. nr. S 880).
21) Til ministeren for ligestilling af:
Samira Nawa (RV):
Er ministeren enig med undervisningsministeren i, at folkeskolen vil blive gjort til en »kønspolitisk kampplads«, hvis et fokus på at modarbejde kønsstereotyper skrives ind i folkeskolens formålsparagraf?
(Spm. nr. S 894, skr. begr.).