Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 30.04.2024).

Sammen med dette punkt foretages:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 30.04.2024).

Den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kigger lige op på uret, og jeg kan se, at klokken er cirka kvart over ti her tirsdag aften, og hvad mere kunne man ønske sig end at bruge sin tirsdag aften – og det bliver formentlig også lidt over midnat – på at drøfte fem meget spændende skatteforslag, hvoraf vi starter ud med L 182 og L 183. Det er nogle forslag af meget teknisk karakter, så jeg vil starte med en lille forhistorie.

I 2019 lavede man klimaloven, som handlede om, at vi inden 2030 skal nedbringe udslippet med 70 pct. I 2022 blev det fulgt op af en CO2-afgift på industrien, der skulle sikre en reduktion på 4,3 mio. t CO2. Og som vi herinde i Folketingssalen har haft tradition for på det grønne område, har vi jo faktisk lavet rigtig mange brede aftaler, hvor der er blevet givet og taget, og hvor der er blevet drøftet i lang tid.

Aftalen om CO2-reduktion i industrien blev indgået i 2022 mellem SF, Venstre, Radikale Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, og Moderaterne har senere tilsluttet sig den. Det er klart, at når det skal udføres i praksis, følger der en masse teknik med. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at ny teknologi, der kan bidrage til CO2-reduktioner, fremmes, og at afgiftsloven indrettes, så der skabes de rette incitamenter. Det er, som vi læser det, tilfældet med den foreslåede emissionslov.

For så vidt angår CO2-afgiftsloven er den omfattet af energibeskatningsdirektivet. Der er nogle udfordringer med, er det ikke umiddelbart giver mulighed for at lempe eller fritage for beskatning af energiproduktion på baggrund af fangst og lagring af CO2, og det skyldes, at CO2-afgiften modsat emissionsafgiften skal beregnes ud fra energiindholdet af brændslerne på tidspunktet for selve indefrysningen.

I aftalens ånd – og det er jo meget, meget væsentligt, at når man indgår en aftale med hinanden, skal rammevilkårene for ccs i Danmark styrkes, og så er det også væsentligt at sige her, at man har forsøgt– og det ved jeg at skatteministeren vil uddybe med en lang række tal – at ramme det så nøjagtigt som muligt i forhold til at overholde EU-retten. Der vil være små afvigelser, og jeg tænker, vi kan gå mere i dybden med det i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Vi ved også, at der vil blive fremsat et ændringsforslag, og jeg vil bare slå fuldstændig fast, at vi vil være åbne over for det.

Så er der sikkert nogle, der har bemærket, at jeg ikke har nævnt et eneste tal, og jeg vil bare annoncere, at det kunne jeg godt gøre, men jeg ved, at skatteministeren har en ti siders tale, hvoraf hovedparten er tal, så jeg synes, at vi skal lade skatteministeren gennemgå det, så vi ikke får tallene ... der bliver grinet i salen, og det får også taleren til at grine, men vi glæder os. Vi kan støtte forslaget.

Ordføreren slipper i hvert fald ikke for en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren ikke vil nævne tal, da det allerede gik galt for ordføreren ved nævnelse af lovforslagets nummer, og at det var L 82 i stedet for L 182. Er det ændringsforslag, som ordføreren taler om, noget omkring at gennemføre en CO2-afgift for alle virksomheder og på det samme niveau, så Aalborg Portland ikke får sin rabat?

Ordføreren.

Nej, altså, vi synes, den aftale, der er lavet i forhold til Aalborg Portland, er vigtig, og at den er god. For det, det jo sådan set også handler om, er, at vi skal have industri i Danmark, der stadig kan fungere, og det, jeg synes ordføreren sådan set skal bemærke, er, at vi jo allerede kan se, at industrien derude faktisk sænker deres CO2-udslip i Danmark. Det er jeg som ordfører stolt af, og det er intentionerne i de her lovforslag.

Spørgeren.

Ordføreren kendte åbenbart til et ændringsforslag. Er det, at Socialdemokratiet stiller ændringsforslag til det lovforslag, der kommer fra regeringen? Er det det, det drejer sig om?

Ordføreren.

Ja, det er det. Ja. Eller ministeren kommer med et ændringsforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er Hans Andersen fra Venstre. Velkommen til.

Tak for ordet. Det er skatteministeren, der kommer med et ændringsforslag, og ikke Socialdemokratiets ordfører. Det er bare lige, for at alle er klar over, at det er sådan, processen er, i hvert fald.

Tak for ordet. I dag tager vi endnu et stort skridt i den grønne omstilling. Vi behandler nemlig to lovforslag, der handler om CO2-afgift for industrien. Helt konkret er det jo en del af den grønne skattereform for industrien, som udgjorde det største enkeltstående bidrag til vores 2030-klimamål siden vedtagelsen af klimaloven med hele 4,3 mio. t CO2 i 2030. Det var også en svær øvelse, da aftalen faldt på plads tilbage i 2022, men det var også en vigtig øvelse for klimaet og dermed den fremtid, vores børn kan se ind i, men også for industrien selv. For med aftalen fastlagde vi en ramme, som man kunne regne med – en plan. Det er ikke et hurtigt indgreb, der kommer som en tyv om natten, men en plan, hvor man ved, hvad man kan regne med og dermed planlægge og investere efter. Og selv om aftalen først nu bliver til lov, virker det allerede. De mest energitunge virksomheder i industrien i Danmark har nedbragt deres udslip med ikke mindre end 17 pct. de seneste 2 år. Og det viser pointen, at når vi laver løsninger sammen og sender signalerne, så viser det, at incitamenterne virker.

Med lovforslagene, både L 182 og L 183, tager vi dermed ikke et første skridt. Det gjorde vi allerede for 2 år siden. Men vi tager alligevel et afgørende skridt mod en mere bæredygtig og grøn industri. Vi kommer dermed til at introducere en ensartet og forhøjet CO2-afgift på 750 kr. pr. t CO2 for virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem og 375 kr. for dem inden for. Samtidig tager vi et hensyn til den mineralogiske sektor, som får en lavere afgift, i erkendelse af at der er tale om en særlig konkurrenceudsat sektor. Vi ændrer dermed flere eksisterende love om CO2- og energiafgifter, så vi samlet set gør vores afgiftssystem mere retfærdigt og effektivt.

Med disse forslag tager vi ansvar for vores udledninger, mens vi moderniserer vores industri og skaber nye grønne arbejdspladser, og det vil Venstre selvfølgelig gerne støtte op omkring. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Det her er jo udmøntningen af dele af aftalen om en grøn skattereform indgået den 24. juni 2022. Den dag var Danmarksdemokraterne lige nøjagtig 1 døgn gammelt, så af gode grunde er vi i hvert fald ikke med i den her aftale. Spørgsmålet er jo så, om vi overhovedet ville have været det, og det tror jeg faktisk ikke at vi ville.

Vi vedkender os sådan set, at en del af de her initiativer kan være fornuftige, men det, der ikke er fornuftigt, er jo, at vi samlet set med den her lovgivningjo sådan set sætter en stor, tyk streg under at øge udgifterne for de danske produktionserhverv. I første omgang, altså frem til 2030, ser det ud til at være godt 2 mia. kr. Så er der noget, der hedder tilbageløb og adfærd, som så gør, at man ender med en ekstraregning på netto 900 mio. kr. Så er det rigtigt, at den så bliver lidt mindre: Den ender på små 400 mio. kr. efterfølgende ifølge et varigt skøn, men det er med en stor grad af usikkerhed, som der står beskrevet.

Alt i alt er det i hvert fald en aftale, som lægger flere regninger hos de danske produktionsvirksomheder, og det er simpelt hen det, der er ugunsten ved den her aftale. Vi mener sådan set, at hvis man skulle have gennemført de her delelementer, skulle incitamentet have været større i forhold til at sikre, at de forskellige brancher ikke stod med flere regninger. Oven i de her stigende udgifter har rigtig mange måttet investere i ny teknologi, omlægge deres produktion og alt muligt andet; det er rigtig gode og fornuftige investeringer, som alle godt kan se fornuften i, men der skal også være penge, og der skal også være overskud på bundlinjen, for at man overhovedet kan gå ned i banken og få forlænget sine kreditter. Eller det kan også være, at man er så heldig, at man har sparet lidt op til at investere i de her forbedrende energiforanstaltninger i sit egen produktionsapparat.

Så den del af det er egentlig fornuftig nok, men det er altså efter vores bedste vurdering ikke fornuftigt, når man ender med en nettoudskrivning i den her mange hundrede millioner kroners klasse, som vi ender i. Derfor er vi jo ikke en del af aftalen – det var vi nok ikke blevet alligevel – og derfor kan vi heller ikke støtte de to lovforslag, som omhandler de her deludmøntninger af den aftale, som andre har indgået.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Jeg forstår det meget tydeligt på ordføreren, at Danmarksdemokraterne, Inger Støjbergs parti, vil leve op til klimaloven. Det siger ordføreren på den ene side. Og på den anden side siger ordføreren, at man vil stemme nej til den her lovgivning.

Så er mit spørgsmål til ordføreren: Hvordan vil man så leve op til klimaloven?

Ordføreren.

Vi har jo faktisk klart sagt, at vi er enige i målet, men at vi ikke går så synderlig meget op i, om det er i 2030 eller i 2032, at man når op på den bemeldte reduktion. Jeg bemærkede jo også, at spørgeren selv i sin ordførertale brugte ordene, at man med det her lovforslag havde de rette incitamenter. Og der er vi bare ikke enige i de incitamentsmodeller; vi mener faktisk ikke, at det er et godt incitament at have, når man går ind og lægger ekstraregninger på op til 900 mio. kr. om året hos de danske produktionsvirksomheder efter tilbageløb. Vi synes, det er en uskik.

Spørgeren.

Afgiften træder i kraft i 2025. På 2 år vil man opnå ca. 20 pct.s reduktion på de 50 største virksomheder. Vil ordføreren ikke fortælle mig, hvordan Danmarksdemokraterne vil gøre det i praksis, når man på den anden side siger, at man lever op til klimaloven? De to ting hænger jo ikke sammen. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Ordføreren kan i hvert fald se, at vi har sagt intentionen. Og mig bekendt er det ikke første gang, at der er nogle her i Folketinget, der lægger forskellige begreber ind i en indstuderet adfærd, i forhold til hvad en intention er. Det er noget, ret mange politikere har været ret gode til her på Christiansborg, i hvert fald i de år, jeg har været her.

Vi går ikke op i, om det bliver i 2030 eller i 2032, og det synes jeg egentlig at vi har været rimelig både åbne og ærlige om. Men det ændrer ikke på, at vi har sagt ja til præmissen om, at vi skal nedbringe vores CO2 til de niveauer, der er tale om; den intention deler vi. Sådan er det.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er hr. Sigurd Agersnap fra SF.

Tak for ordet, formand. En høj CO2-afgift er afgørende for den grønne omstilling af det danske samfund og det danske erhvervsliv. Forureneren skal betale, og det skal koste at forurene vores fælles klima. I dag diskuterer vi så den første store CO2-afgift i Danmark, nemlig den for industrien og den, som har stadfæstet princippet om, at man ikke bare kan efterlade en klimaregning til fremtidige generationer.

Aftalen om CO2-afgiften for industrien var en vigtig aftale, og det er det stadig. Der er, som tidligere ordførere også har været inde på, allerede gode nyheder i forbindelse med den aftale. For ikke nok med at de fleste industriorganisationer i dag støtter op om CO2-afgiften, også dem, som i sin tid var imod, har aftalen også allerede vist, at afgifter virker, at politik kan ændre noget, og skal man virkelig gøre noget mod klimaforandringerne, skal man også ændre på politikken.

Selv om CO2-afgiften, vi i dag behandler, endnu ikke er vedtaget, har den allerede haft en effekt, og det giver jo også god mening. For i det øjeblik industrivirksomheder i Danmark har kunnet se, at der kom en CO2-afgift, begyndte de at accelerer den grønne omstilling. De begyndte at investere i en grønnere produktion og udskifte kul, olie og gas med vind, varmepumper og sol og at få energieffektiviseret samt fjernet energitunge processer og investeret i grønnere teknologier.

Nu har industrien allerede mærkbart reduceret CO2-udslippet, men vi er langtfra i mål. CO2-afgiften i lovforslaget her skal hjælpe os i mål, for nu kommer den afgift, som man har været stillet i udsigt, og den vil presse yderligere på i retning af flere CO2-reduktioner. Det er vi glade for I SF, og vi er glade for den samlede aftale.

Jeg har brugt ekstra meget tid på lovforslaget her, for der er to problemer med det her lovforslag, hvor forslaget i vores øjne ikke lever op til det aftalte. For det første afviger man fra det aftalte afgiftsniveau med 60 kr. per ton for kvotesektorens procesforbrug. Det skyldes, som der også nævnes i høringsnotatet, energisbeskatningsdirektivet. Alligevel bør det være muligt at gøre det problem mindre, og jeg har også forstået i dialog med bl.a. ministeren, at man arbejder på en løsning, som kan bringe afgiften ned på 20 kr. pr. ton. Det mener vi i SF er fornuftigt, og selv om det ikke gør, at vi kommer helt i overensstemmelse med det aftalte, gør det, at vi kommer tættere på.

Det andet problem er noget større og mere graverende for både klimaet, men også mange steder for økonomien, og det handler om, hvorvidt man kan blive fritaget for en CO2-afgift, hvis man faktisk ikke udleder CO2, men har et CO2-fangstsanlæg. Udleder man ikke CO2, men har investeret i et CO2-fangstsanlæg, skal man i vores optik selvfølgelig ikke betale CO2-afgiften. Det siger sig selv, når hele formålet i aftalen er at skabe større incitament til en grøn omstilling. Det gør vi ikke, hvis afgiften ikke kan fjernes med CO2-fangst. Det kan man ikke med lovforslaget, som det ligger her. Der skal man stadig betale CO2-afgiften. For affaldsforbrændingsanlæg, som leverer fjernvarme til tæt på 2 millioner husstande i Danmark, risikerer det at fjerne rigtig meget af økonomien bag de CO2-fangstsanlæg, som de er nødt til at anlægge i fremtiden, og CO2-fangst er en helt central søjle i opfyldelsen af de danske klimamål og i den danske klimapolitik. Det er noget vi har vedtaget flere af aftaler om ovre i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at vi skal støtte det og få det udbredt på de tunge industrier.

Derfor så er vi heller ikke tilfredse med lovforslaget i SF. Vi mener ikke, at det er godt nok, at man ikke har bragt det i overensstemmelse med det aftalte. Og selv om man rigtigt nok for et par år siden ikke havde kunnet regnet med, at CO2-fangstsanlæg skulle kunne oprettes uden massiv statsstøtte, så kigger vi nu ind i en fremtid, hvor det meget vel kan blive realistisk. Det er ikke bare en fjern tanke.

Jeg har hørt nævnt fra talerstolen, at ministeren vil forsøge at rette på det i udvalgsprocessen med et ændringsforslag. Det mener SF er helt afgørende, og vi mener også, at hvis ikke det kommer fra regeringen, er det noget, Folketingets aftalepartier må kigge på i udvalgsarbejdet, altså om det kan bringes overensstemmelse. For vi kan ikke leve med, at lovforslaget ikke er i overensstemmelse med det aftalte.

Med det sagt mener vi jo samlet set, at det er en rigtig god aftale, og vi støtter op om, at man indfører en CO2-afgift. Det er afgørende for den grønne omstilling, men vi vil arbejde på, at man får rettet lovforslaget til i forhold til CO2-fangst. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Selv om LA ikke er med i den bagvedliggende aftale, flugter det her relativt godt med Liberal Alliances egen politik for CO2-afgifter. Derfor agter vi at stemme for de to lovforslag, som vi sambehandler her. Men der er alligevel en knast, som jeg vil fremhæve. Det er en, som den tidligere ordfører også fremhævede, og en, som ikke synes at være hensigtsmæssig, hvis man ønsker at nedbringe CO2-udslippet. For det er nemlig desværre sådan, at lovforslaget trods kritik agter at bede nogle typer udledere om at betale en afgift for en udledning, de faktisk ikke har haft, fordi de via CO2-fangst eller ccs har opsamlet udslippet. Så det vil vi anmode om at man får bragt i en retning, hvor de ikke skal betale en afgift for et udslip, de ikke har haft. Men ellers er Liberal Alliance positive.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Hold da op, det har været en lang dag i salen. Jeg skal gøre det kort. Tak for ordet. Vi behandler jo L 182 og L 183, som også er en form for milepæl i kampen for den grønne omstilling. Aftalen fra juni 2022 cementerer ikke bare et stort skridt imod det, men det største skridt i forhold til at nå det ambitiøse klimamål. Aftalen viser ikke kun viljen og ambitionen, men den viser også, at vi kan styrke, og at vi vil styrke Dansk Industri og fremtidssikre vores vækst og hermed vores velfærdssamfund. Ikke nok med det sender den også et klart signal til omverdenen om, at vi i Danmark er ambitiøse, og at vi har et stort engagement i den grønne omstilling, som vi håber vil inspirere andre lande, netop til at følge det eksempel her.

Så med de to lovforslag, vi behandler i dag, kan vi med stolthed sige, at Danmark for fremtiden leverer det største enkeltstående bidrag til at nedbringe CO2-udledningen i 2030. Fra 2025 og frem kommer vi gradvis til at indføre en højere og mere ensartet CO2-afgift. De sikrer nemlig også det princip, som vi i Moderaterne mener er bedst for industrien, nemlig at den, der udleder, også betaler regningen. Det skaber omvendt store incitamenter for virksomhederne til at handle ansvarligt og grønt. Det er i sandhed en stor og målrettet støtte for virksomhedernes grønne omstilling, for en ambitiøs CO2-afgift som denne er et vigtigt værktøj i Danmarks overgang fra kulsort energi til grønne energikilder.

Det skal kunne betale sig at være grøn. Danmark har sat sig et klimamål, et ambitiøst klimamål, og det vil vi rigtig gerne indfri, så selvfølgelig stemmer Moderaterne for begge lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Jeg vil grundet det ret fremskredne tidspunkt ikke holde en lang tale. Det er jo udmøntningen af en aftale om grønne afgifter, som Det Konservative Folkeparti er med i, og derfor støtter vi selvfølgelig lovgivningen. Helt generelt synes vi, det er en god idé med grøn omstilling i Danmark, og vi synes, det er vigtigt, at skattesystemet understøtter det, og vi synes, vi har fået lavet en aftale her, hvor vi får implementeret nogle grønne afgifter, men også sørger for, at pengene kommer tilbage, så det ikke bare bliver en forhøjelse af skattetrykket. Og derfor kan vi støtte aftalen her. Jeg vil ikke sige så meget mere, men jeg står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål, hvis der måtte være nogen.

Dem var der ingen af lige nu, så vi siger tak til ordføreren, og så går vi til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Det var rigtig godt, at vi havde et klimavalg i 2019, og at det førte til, at der blev dannet en socialdemokratisk regering med et parlamentarisk grundlag, hvor Radikale, SF og Enhedslisten prioriterede, at der skulle laves en klimalov. Det var jo sådan set starten på noget, der har ført til, at vi får indført de her CO2-afgifter, som vi nu er kommet til i dag.Der sambehandles to lovforslag, og jeg vil først fokusere på L 182-delen, som omhandler CO2-afgiften for de kvoteomfattede virksomhed i industrien og ikke mindst CO2-afgiften udledt ved såkaldte mineralogiske processer.

Forslaget implementerer dele af aftalen om en grøn skattereform for industrien. Med den aftale, der blev indgået for snart 2 år siden, blev der givet en massiv skatterabat til særlig en aktør, storforureneren Aalborg Portland. Der er tale om en skatterabat til Aalborg Portland, som vi i Enhedslisten ikke kan se at man kan forsvare. Problemet er jo, at når nogle af de tunge forurenere slipper så billigt, vil det medføre, at der så er nogle virksomheder, der får lidt mindre incitament til at mindske deres forurening. I det samlede billede kommer vi jo så frem til, at når Aalborg Portland ikke skal levere, er der andre, der skal levere mere, for at vi kan leve op til Parisaftalen. Jeg synes ikke, det er fair – det er kulsort – at den største forurener i industrien får denne skatterabat på CO2-afgiften. Dernæst går vi jo ind for de klare anbefalinger, som Klimarådet har givet, og det er jo en ensartet CO2-afgift for alle sektorer i samfundet. Derfor synes vi, det er dårligt håndværk, at man endte med at give den her rabat.

Vi ser meget gerne, at der kommer mere klimahandling, og vi mener, at CO2-afgiften er et yderst vigtigt værktøj, og der er hårdt brug for den, når vi skal reducere udledningerne. Men Enhedslisten går ikke med til denne super uretfærdige skatterabat til Aalborg Portland, og det er derfor, vi vil stemme imod L 182.

Det forholder sig anderledes med L 183, som vi vil stemme for. Det omhandler så en CO2-afgift på den øvrige industri og er aftalt til et niveau på 750 kr. pr. udledt tons CO2 for de ikkekvoteomfattede virksomheder, hvilket også følger anbefalingerne fra ekspertgruppen. Denne afgift er absolut et skridt i den rigtige retning mod, at vi i Danmark når de klimamål, som vi har sat, og at vi lever op til de internationale forpligtelser. Når vi kommer frem til, at vi skal lave en CO2-afgift for landbruget, har vi Svarerudvalgets model 1, som man kunne vælge. Det mener jeg at man skal huske på i forhold til størrelsen på den afgift. Så har vi noget på samme niveau for industrien og for landbruget.

Det er vigtigt, at vi går efter de billigst mulige reduktioner, og der er det sådan, at Klimarådet, CONCITO og Det Miljøøkonomiske Råd har anbefalet en ensartet CO2-afgift, og det synes vi flugter meget godt med det, som man skitserer og indfører i L 183. Det er derfor, vi er for det lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. I mange år var en høj og ensartet CO2-afgift blot en drøm, der lå langt ud i fremtiden. Men nu er fremtiden her, og vi får indført nogle CO2-afgifter. Det er rigtig godt, og de to lovforslag, som vi sambehandler i dag, medfører forhåbentlig samlet set en reduktion på ca. 2,6 mio. t CO2 i 2030, og det har vi den grad brug for.

Det, man skal huske på i forhold til CO2-afgifter og klimaafgifter, er, at de virker fra det øjeblik, et flertal i Folketinget beslutter sig for, at der skal være en klimaafgift. Således har de allermest energitunge virksomheder i industrien i Danmark allerede nedbragt deres udslip med ca. 17 pct. de seneste 2 år i modsætning til en lang periode, hvor udslippet bare har stået stabilt.

Derfor synes jeg jo også, at de tal giver anledning til, at vi i Folketinget lynhurtigt også skal få truffet en beslutning om en afgift på landbruget. Men først og fremmest er det de her to lovforslag, det handler om, og dem støtter Radikale Venstre. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Danmark kan ikke redde hele verdens klima, men et flertal i Folketinget kan ødelægge vores industri og skubbe vores arbejdspladser og produktion ud af landet, og det vil vi ikke være med til.

Vi vil ikke være med til at gøre det dyrere at være dansker eller at drive virksomhed. Vi har det sådan set fint nok med, at vi kan gøre nogle gode ting for miljøet og klimaet. Vi kan godt blive mere grønne, men det må ikke være på bekostning af økonomi og arbejdspladser, og det må ikke være sådan, at vi kommer til at træffe nogle kortsigtede beslutninger, der skubber en industri væk fra os, så vi derfor efterfølgende bliver nødt til at importere alverdens produkter. Derfor er vi også i udgangspunktet meget, meget skeptiske over for de afgifter, som der lægges op til i de to lovforslag, som vi sambehandler nu.

Samlet set bidrager Danmark med en dråbe i havet, når det kommer til udledningen globalt set. Derfor synes vi også, at det vil være fuldstændig skørt, hvis vi kommer til at gå for langt i den her diskussion. For hvis man kan gøre noget godt for klimaet, er man nødt til at få andre lande med, og andre lande, der er langt fattigere end Danmark, vil aldrig nogen sinde komme ind i den kamp, hvis de tror, at en grøn omstilling er lig med et tab af arbejdspladser, produktion og velstand. Derfor er vi meget, meget skeptiske.

Vi kommer til at stemme imod de her to forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste. Det er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Vi sambehandler her to lovforslag, som har det tilfælles, er de indebærer en masse afgiftsændringer på klima- og miljøområdet. Lovforslagene er, som de andre ordførere også har nævnt, en implementering af aftalen om en grøn skattereform for industrien fra 2022. Jeg kommer til at lave nogle nedslag i min tale på de punkter, som har vægtet højest i Alternativets stillingtagen. Og mit fokus kommer sådan set ligesom de andre ordføreres også til at være på selve CO2-afgiften.

Helt grundlæggende mener vi i Alternativet, at CO2-afgiften på industrien i lovforslaget her er for lav. Vi mener, at afgiften bør svare til de 1.500 kr. pr. t CO2, hvorefter eventuelle tilskudspuljer kunne komme oven i selve afgiften, og det er ikke tilfældet med lovforslaget, som præsenteres her. Herudover mener vi ikke, at der vedtages en særlig lav afgift på drivhusgasser udledt fra mineralogiske processer – det var et svært ord. Afgiften bør betales ligeligt af alle forurenere uden rabat. Og med den her særlige rabat, som aftalepartierne foreslår, er konsekvensen jo, at resten af samfundet skal betale mere, og det mener vi ikke er rimeligt.

Desuden vil jeg gerne fra talerstolen i dag opfordre regeringen til hurtigst muligt at beslutte, hvorvidt vi, inden året slutter, skal genbesøge den her aftale med henblik på at indføre en højere CO2-afgift, som Klimarådet har anbefalet at man kigger på. Behovet for at genbesøge aftalen mener vi også aktualiseres af, at vi siden da har fået et bedre regnegrundlag i form af den nye grønne regnemodel Grøn REFORM, som bør bruges til at genbesøge aftalen.

Til sidst vil jeg også bare gerne tilslutte mig det, som flere ordførere har nævnt fra talerstolen, nemlig at CO2-afgiften ikke kan afløftes ved CO2-fangst, og det er jo noget, som kommer til at slå økonomien ud af CO2-fangstprojekter, så det er noget, vi håber at Skatteministeriet vil kigge på med et eventuelt ændringsforslag. Så til sidst vil jeg bare sige, at Alternativet kommer til at stemme imod lovforslagene. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så går vi til skatteministeren med en masse spændende tal, har vi hørt. Velkommen.

Jeg kan bekræfte det og betrygge alle i, at nu kommer de ti sider og alle tallene, og derfor vil jeg bare indlede med at sige tak for modtagelsen af de her to lovforslag. Det er faktisk en stor dag, og selv om klokken nu er mange, betyder det her utrolig meget, fordi vi behandler et lovforslag, der er med til at bidrage væsentligt til at indfri vores ambitiøse 70-procentsmålsætning ved at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift. Klimakrisen er vores generations største udfordring, og vi har alle et ansvar for at nedbringe de udledninger af drivhusgasser, som er der, markant og bidrage til den grønne omstilling. Det ansvar har vi taget på os gennem flere aftaler, også ved at ændre vores afgiftssystem, så det understøtter vores mål om at nå vores reduktioner.

I 2019 indgik den daværende socialdemokratiske regering og et bredt flertal i Folketinget en aftale om verdens nok mest ambitiøse klimalov med et mål om, at Danmark skal reducere sine udledninger med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. I efteråret 2020 blev den første aftale om grøn skattereform indgået. Med aftalen blev der også nedsat en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan CO2-afgift for både industrien og landbruget kan bidrage til at nå vores 70-procentsmålsætning. Jeg havde kun været skatteminister i få dage, da ekspertgruppen fremlagde sin første delrapport, som den brede politiske aftale, vi indgik i sommeren 2022, baserer sig på. Med aftalen om grøn skattereform for industrien m.v., som disse lovforslag gennemfører, sikrer vi bl.a. CO2-reduktioner på 4,3 mio. t i 2030. Det er det største enkeltstående bidrag til reduktionsmålet siden vedtagelsen af klimaloven.

Uden gennemførelsen af aftalen kan vi simpelt hen ikke nå vores 2030-reduktionsmål. Med aftalen, som vi nu gennemfører ved lov, indføres en høj og ensartet CO2-afgift og en større omlægning af energi- og CO2-afgifterne. Det var en del af aftalen, at afgiftsniveauet i 2030 skulle udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem, og det skulle udgøre 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder inden for EU's kvotehandelssystem. Mineralogiske processer m.v. skal betale afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030.

Der er i dag energiafgift på visse sektorer og virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem i forbindelse med at være omfattet af CO2-afgift, og selv om lovforslagene kun lige er fremsat, har aftalen allerede haft en effekt. Vi kan se, at mange af de største CO2-udledere i Danmark allerede er godt på vej, og at afgiftsinstrumentet virker. Derfor er jeg også glad for at fremsætte disse to lovforslag, som vi skal behandle i dag, for de er et udtryk for, at vi tager et skridt mere mod at nå vores CO2-reduktionsmål, og at vi tager ansvar.

Så vil jeg gå over til lovforslagene, som dels indebærer en ny hovedlov og en følgelov. Som led i at sikre, at der betales den aftalte afgift for kvoteomfattede sektorer, foreslås det at indføre en ny hovedlov om afgift på CO2-emissioner for kvoteomfattede sektorer. Loven foreslås omfattet af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter i Danmark, både stationære anlæg, indenrigs luftfart og indenrigs færgefart. Afgiften foreslås at udgøre 375 kr. pr. ton CO2, dog 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer m.v. Den lavere sats for mineralogiske processer skal godkendes af Europa-Kommissionen, inden denne sats kan træde i kraft.

Med lovforslaget vil virksomheder, der også skal overvåge og returnere kvoter til Energistyrelsen, være dem, der skal angive og afregne afgiften til Skatteforvaltningen. Afgiften foreslås at blive indfaset 2025-2030, sådan som det fremgår af den politiske aftale. På den måde har virksomhederne mulighed for at indrette sig på afgiften og omstille forbruget af brændsler.

Som led i den aftalte omlægning foreslås det at fremsætte et følgelovforslag, der indebærer omlægning af de gældende energi- og CO2-afgifter. CO2-afgiftsloven, der ikke omfatter kvoteomfattet proces, foreslås at blive forhøjet til 750 kr. pr. ton CO2, dog 375 kr. pr. ton CO2 for den kvoteomfattede rumvarme. Afgiftsforhøjelsen foreslås at træde i kraft 1. januar 2025, dog således at afgiften for proces indfases fra 375 kr. pr. ton CO2 i 2025 til den fulde afgift i 2030.

For at gennemføre aftalens elementer om CO2-afgiften udvides en række områder, der i dag ikke er omfattet af afgift. Der foreslås det, at afgiften skal gælde for fiskere, indenrigs luftfart og indenrigs færgefart. Samtidig foreslås det som led i gennemførelse af aftalen at ophæve bundfradraget i CO2-afgiftsloven. Med forhøjelsen af CO2-afgiften rykkes en del af energiudgifterne over i CO2-afgiften.

Aftalen indebærer, at det samlede afgiftsniveau for rumvarme og motorbrændstoffer skal fastholdes efter omlægningen til CO2-afgift. Derfor foreslås det at lempe energiafgiften for rumvarme og motorbrændstoffer, så det aftalte niveau rammes, når det balanceres ud fra naturgas. Jeg er med på, at det her er meget teknisk, men det er ikke desto mindre vigtigt også at få tingene fastslået her i forbindelse med lovbehandlingen. Der foreslås også en række andre tilpasninger af afgiftslovene, der skal sikre sammenhæng i omlægningen. Der foreslås derudover en ændring af reglerne om ekstraordinær genoptagelse af afgiftsområdet, og det skal bl.a. sikre, at den nye emissionsafgift kan ændres, hvis den tidligere opgørelse af virksomhedens CO2-udledning viser sig at være forkert.

Når det sagt, og som det også blevet er kommenteret her under debatten, er der under høringen rejst nogle væsentlige problematikker. Vi ser derfor ind i nogle justeringer af følgelovforslaget. I lovforslaget er der lagt op til, er de kvoteomfattede procesvirksomheder får en merbelastning på 60 kr. pr. ton CO2 i forhold til det, der var forudsat i den politiske aftale. Det har vist sig muligt at reducere denne merbelastning, så den f.eks. kun vil udgøre 20 kr. pr. ton CO2 for naturgas. Det agter jeg selvfølgelig at gøre. Desuden skal det være sådan, at man ikke skal betale afgift, hvis ikke man udleder CO2. Det er sådan set det, der er hele intentionen og sigtet i den politiske aftale, der er indgået. Derfor skal der også være de rigtige incitamenter til fangst og lagring af CO2.

Jeg har haft en god og konstruktiv dialog, som jeg gerne takke for, med fjernvarmesektoren for at finde de rigtige løsninger, både inden for og uden for de aftalte ccs-udbud. I aftalens ånd og for at understøtte aftalen om styrkede rammevilkår for ccs i Danmark vil der derfor blive taget hensyn til afgiftslovgivningen i ccs-udbuddene. Dermed vil konkurrencevilkårene mellem forskellige bydere være ens på trods af forskelle i emissions- og CO2-afgiften. Desuden arbejdes der på at etablere en aftaleordning, så virksomheder, der etablerer et ccs-anlæg uden for puljen, vil kunne indgå en aftale med myndighederne herom. De vil derved få ret til refusion af den del af CO2-afgiften, der vedrører opsamlet og lagret CO2. Jeg er glad for, at vi har fundet denne løsning, som både giver det rigtige resultat, og som giver den fremtidssikring, som branchen har efterspurgt. Som det er beskrevet i fremsættelsestalen, ville jeg derfor stille et ændringsforslag om disse problemstillinger under Folketingets behandling af lovforslagene.

Jeg glæder mig over, at vi i Danmark tager ansvar for den grønne omstilling, og at vi også viser andre lande, hvordan afgifterne bør indrettes for at give de rigtige incitamenter til at nå vores meget ambitiøse CO2-reduktionsmål. Derfor vil jeg gerne takke for debatten i dag og for den brede opbakning, og jeg ser frem til den videre lovbehandling. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.