Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Ny opholdsordning på baggrund af uddannelsestilknytning m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 30.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det. For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi har en flygtningepolitik, hvor midlertidighed er et princip, som er afgørende. Det er fundamentet under en politik, som sikrer, at kun mennesker, der faktisk har behov for beskyttelse, som er individuelt forfulgte, kan få den beskyttelse, og at de mennesker, der så får den beskyttelse, kan blive integreret i vores samfund. Det rokker det her lovforslag ikke ved.

Det, vi forsøger at gøre med det her lovforslag, er at lave en nålestiksoperation, hvor nogle af de mennesker, som undervejs i deres uddannelsesforløb mister deres opholdsgrundlag, og som er på en nøje udvalgt uddannelse, som giver adgang til et nøje udvalgt fag, som Danmark har brug for, får mulighed for at kunne gøre den uddannelse færdig uden at skulle forlade landet. Vi har set eksempler på, at mennesker, som f.eks. er på uddannelser, vi har brug for i Danmark – det kunne være faglærte, det kunne være nogle i social- og sundhedssektoren, det kunne være bestemte videregående uddannelser – er blevet bedt om at afbryde deres uddannelse og forlade landet, selv om vi i Danmark har brug for den stærke arbejdskraft.

Det synes vi er problematisk, og derfor er det ud fra et socialdemokratisk synspunkt fint, at vi laver den her nålestiksoperation, hvor vi siger, at hvis man er på en uddannelse, som kan føre til et fag på positivlisten for faglærte eller et fag på positivlisten for videregående uddannelser, kan man færdiggøre sin uddannelse, og så kan man på et såkaldt jobsøgningsophold inden for 6 måneder finde et arbejde, som matcher et fag på de her to positivlister.

Er det her så ikke bare en ladeport, endnu en, vil hr. Kim Edberg Andersen sige, af Lars Løkke Rasmussens berømte lempelser, som hånddukken deroppe taler om, som vil føre til en lavine af mennesker, der vil underminere vores midlertidighed i flygtningepolitikken og få en masse mennesker til at blive i Danmark, som ellers skulle være smidt ud? Der ikke rigtig noget, der tyder på det. Hvis man kigger på tallene fra 2022, kan man se, at ud af dem, der mistede deres opholdsgrundlag, var det 32 – 32 – der var ved at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det er med andre ord en meget, meget begrænset gruppe mennesker, som kommer til at få gavn af den ændring, vi laver af reglerne her, og dermed er det noget, som vi i Danmark kan overskue, og så giver det mening at give de mennesker mulighed for at bidrage til vores samfund. Med andre ord er det her lovforslag godt og fornuftigt. Det holder fast i Danmarks stramme udlændingepolitik, det fastholder midlertidigheden i flygtningepolitikken, og så giver det samtidig en begrænset gruppe mennesker mulighed for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet inden for nogle fag, hvor vi i høj grad har brug for arbejdskraft.

Med de ord kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget, som det ligger her. Tak.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Nu bruger hr. Frederik Vad udtrykket nålestiksoperation, og det er jo et udtryk, vi har hørt regeringen bruge nu af nogle omgange, bl.a. da man lavede koranloven, som man jo måske nærmere kunne kalde en elefantmarch eller noget andet – nålestiksoperation var det i hvert fald ikke. Altså, det er det her lovforslag jo heller ikke.

Det her lovforslag handler om at give lettere adgang til Danmark for udlændinge fra bl.a. tredjeverdenslande, og det har vi mildest talt ikke særlig gode erfaringer med, og det er oven i købet – ifølge forslagets egne formuleringer – for udlændinge, der har vist, at de vil Danmark ved at være optaget på eller være i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft.

Er det ikke en smule underligt, at hr. Frederik Vad lige for nylig har været ude at tale om den tredje erkendelse, og at det ikke er nok at have en uddannelse og et godt arbejde for at vise, at man vil Danmark? Men ifølge det her lovforslags egne formuleringer viser man, at man vil Danmark, alene ved at være indskrevet på en uddannelse, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Ordføreren.

Det er meget interessant, at der er nogle partier, bl.a. Dansk Folkeparti, der har besluttet sig for, at det, man skal angribe regeringen på, er sådan noget med formuleringer og vendinger og ord. Hvad betyder ordet helst f.eks.? – og så refererer ordføreren til en sætning i lovforslaget. Altså, det handler vel om de tørre tal og de tørre fakta. Fakta her er, at det gælder folk, som undervejs på nogle bestemte uddannelser, der leder til nogle helt bestemte, afgrænsede fag mister deres opholdsgrundlag, får mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Det er substansen.

Hvad er omfanget så? Ja, som jeg sagde før, var der i 2022 545 udlændinge i alderen 16-60 år, der mistede deres opholdsgrundlag. Af disse var der 32 udlændinge, som gik på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Helt ærligt, hr. Mikkel Bjørn: Jeg tror ikke, at retorikken helt kan bære substansen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Hr. Frederik Vad kritiserer vores fokus på formuleringer, vendinger og ord, men det er jo nu engang det, som lovforslag og beslutningsforslag her i Folketinget består af, nemlig formuleringer, ord og vendinger. Det er altså det, vi her ytrer en kritik af. Det er de formuleringer, ord og vendinger, som lovforslaget bruger, og den politiske essens, der ligger i de formuleringer, ord og vendinger, nemlig den formulering, det ord og den vending, at man beviser, at man vil Danmark alene ved at være indskrevet på en uddannelse, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er ikke tilfældet. Og mange af de mennesker, vi kommer til at åbne op for her, er ikke mennesker, der nødvendigvis har vist, at de vil Danmark – og det er det, vi er nervøse for, i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Men der kunne også stå i den sætning, at månen er lavet af ost. Altså, det ville ikke have nogen betydning for indholdet i lovforslaget. Den sætning, hr. Mikkel Bjørn har læst op, er totalt irrelevant for indholdet af det her lovforslag. Principielt er jeg ikke uenig med hr. Mikkel Bjørn i, at den sætning jo ikke kan stå alene, men indholdet i lovforslaget har ikke noget med den sætning at gøre. Det her handler om to positivlister. Det handler om mennesker, som undervejs på nogle helt bestemte uddannelser, mister deres opholdsgrundlag. Det er så snævret ind, som det vel kan blive, når tre partier skal finde hinanden på det her område.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Frederik Vad om rimeligheden i, at man er kommet til Danmark og har fået ly og beskyttelse, fordi man har været forfulgt i et land, så bliver der fredeligere forhold i det pågældende land, så skal man vende tilbage, man mister sin opholdstilladelse, og så bliver man alligevel hængende i Danmark, fordi man studerer det ene eller det andet eller det tredje.

Er der nogen rimelighed i det, fornuft i det? Eller tror hr. Frederik Vad ikke ligesom jeg, at det kan blive et problem med opbakningen til vores udlændingepolitik i Danmark, hvis det bliver sådan, at når man kommer til Danmark og egentlig skal tage tilbage, fordi ens opholdsgrundlag er færdigt – man kan ikke være her længere; der er fredeligere forhold – så bliver man alligevel hængende?

Ordføreren.

Det er forkert, hvad hr. Peter Skaarup siger, for det her kan ikke bruges som en eller anden form for adgangsbillet til bare at blive i Danmark.

Hvis du f.eks. har mistet dit opholdsgrundlag, før du starter på den her uddannelse, altså mens du f.eks. går på en almen gymnasial uddannelse, så kan du sådan set ikke benytte dig af den her ordning. Du har 6 måneder til at finde et job, som du kan få adgang til via en af de ordninger, vi har, for arbejdskraft. Det vil sige, at du skal ende med at få et opholdsgrundlag, der matcher det opholdsgrundlag, som udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Danmark, skal benytte sig af.

Så det her er snævret meget ind. Hvis du f.eks. er elev på Nyborg Gymnasium, hvor vi har set nogle eksempler, mister dit opholdsgrundlag og skal tilbage, så vil du ikke kunne benytte dig af den her ordning.

Hr. Peter Skaarup.

Hvis nu det var hr. Frederik Vad, der var i den her situation, kunne man så forestille sig, at hr. Frederik Vad, vel vidende at hr. Frederik Vad kunne blive udsendt efter at have været i Danmark i en periode, havde valgt at tage en uddannelse, fordi det jo ville sikre, at man kunne blive hængende her længere?

Er det ikke meget nærliggende, at mange vil tænke sådan, og er det ikke et problem, at vi i virkeligheden sender et signal til udlandet om, at det kan lade sig gøre at blive hængende i et land, bare man lige siger de gyldne ord: Jamen jeg vil gerne uddanne mig?

Ordføreren.

Det tror jeg sådan set ikke er rigtigt. Hvis man ser på en af de største grupper, vi har fået her til landet siden 2015, syrerne, så kan man jo se, hvor lav f.eks. beskæftigelsesfrekvensen er for kvinder. Altså, mange af de mennesker fra de grupper ville jo aldrig nogen sinde kunne oparbejde et intellektuelt niveau, der gjorde, at de ville kunne læse på en af de her uddannelser, som så senere kunne give adgang til, at de kunne komme ind på en af de ordninger, vi har, for arbejdskraft.

Så det er jeg sådan set ikke voldsomt bekymret for, når man kigger ned i tallene, men igen kræver det, at man går væk fra retorikken og så kigger substantielt på, hvordan det her egentlig er hegnet ind.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nej, jeg troede faktisk ikke, at ordføreren stod og førte udenrigsministerens politik. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er Socialdemokraternes politik. Hvis nu man kan se, at der er ved at blive fred i ens hjemland, og hvis man ved, at man mister sin opholdstilladelse, for de fleste mennesker ved jo godt, hvorfor de er her, og om de får lov til at blive, så skal man bare gå på en uddannelse, der er på positivlisten. Så kan ordføreren ikke lige svare mig på noget: Jeg ved godt, at statsministeren vil sige, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men er det ikke rigtigt, at i Danmark kan vi ikke tvinge folk til at arbejde inden for det, de er uddannet til. Så er det her ikke en lempelse af udlændingepolitikken, såfremt der er nogen, der tænker: Jeg tager en uddannelse på positivlisten, og så har jeg ifølge hr. Frederik Vad fået lov til at blive i Danmark til evig tid? Slaveriet er jo ikke indført endnu, hr. Frederik Vad, så vi kan jo ikke tvinge folk til at blive ved med at arbejde i det job, som hr. Frederik Vad siger de skal uddannes til. De skal bare finde et job, og 3 uger senere kan de teknisk set gå ud og så gøre rent på vejene eller noget andet. Er det ikke korrekt, hr. Frederik Vad, at det her er en lempelse, såfremt folk tænker, at de vil udnytte systemet?

Ordføreren.

Nej, det er der overhovedet ikke tale om. I dag er det allerede sådan, at hvis du mister dit opholdsgrundlag og gerne vil søge ind på en af de erhvervsordninger, vi har, kan du sådan set det i dag. Det, vi ændrer her, er sådan set bare, at den mulighed også gælder, hvis du går på en uddannelse, som kan føre til en af de erhvervsordninger. I dag er det jo allerede sådan, hr. Kim Edberg Andersen, at hvis man mister sit opholdsgrundlag, har man mulighed for at søge en af de erhvervsordninger og dermed få et nyt opholdsgrundlag, der gør, at man kan blive i Danmark. Den mulighed er der for arbejdskraft i dag, altså folk, der er kommet hertil med f.eks. en flygtningestatus, som er på arbejdsmarkedet, og som så gerne vil have et nyt opholdsgrundlag.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men det forudsætter jo, at de ellers ville kunne få et opholdsgrundlag uden tilknytning. Det, der er problemstillingen for mig, hr. Frederik Vad, og det er oprigtigt ment, er, at jeg godt kan være bekymret for de der 32, som hr. Frederik Vad siger vi åbner for. Det er jo vildt nok i sig selv, at vi laver en lov for 32 mennesker, så mon ikke det er for lidt flere? Problemstillingen, jeg ser i det, hr. Frederik Vad, er, jeg godt kunne forestille mig, at hvis man var i en gruppe, hvor man godt vidste, at man nok risikerede at blive sendt hjem på et tidspunkt, skulle man tage den her uddannelse. Er det ikke korrekt, at tager man den her uddannelse, siger udlændingeministeren samtidig til en: Nu har du ikke ophold længere, og hvis du er på uddannelsen, får du ophold? Og så må man blive her, også selv om man ikke arbejder inden for det, man er uddannet til.

Så er det ordføreren.

Nej. Nogle gange virker det, som om Danmarksdemokraterne egentlig ikke er klar over, hvor få der kommer til landet. Danmark er jo i forvejen et af de på papiret bedste steder at komme til i Europa, fordi vi har et trygt og roligt samfund, vi har velfærdsgoder, vi har social tryghed for alle, og alligevel er vi lykkedes med at sætte en prop i, fordi vi fører en politik, der gør, at der ikke kommer særlig mange hertil. Så, hr. Kim Edberg Andersen, nej, der er en meget, meget begrænset gruppe mennesker, som det her kommer til at vedrøre, også i fremtiden, fordi vi fører den politik, vi fører.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi nu behandler, udmønter en del af regeringsgrundlaget. Det drejer sig om den del af regeringsgrundlaget, hvor vi er blevet enige om, at der i visse tilfælde skal etableres en mulighed for fortsat ophold for udlændinge, der mister deres opholdsgrundlag, men udlændinge, som er i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er konstateret mangel på arbejdskraft. Jeg husker i hvert fald nogle eksempler, hvor jeg i hvert fald tog mig til hovedet og sagde, at det dog er en kende absurd. Det handler om unge mennesker, som har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark på grund af situationen i deres hjemland, og som stod lige ved snoren for at færdiggøre en uddannelse, en uddannelse, som ville betyde, at vedkommende kunne varetage et job i en funktion, hvor der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Det kunne være elektriker, det kunne være som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller læge, og ja, så skulle vedkommende alligevel sendes ud af landet, og hvis vedkommende så var i stand til at færdiggøre uddannelsen i løbet af få uger et andet sted i verden, kunne vedkommende så, hvis vedkommende kunne få et job, vende tilbage til Danmark. Det virkede en smule fjollet. Og det er sådan set grundlæggende det, som lovforslaget her adresserer, nemlig at der etableres en ny opholdsordning, som giver visse udlændinge, der mister deres hidtidige opholdsgrundlag, og som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark. Og opholdsmuligheden gælder, til man har færdiggjort sin uddannelse, og så har man 6 måneder til at finde job inden for det fag, man har uddannet sig til, og hvis ikke man gør det, så har man ikke længere ophold i Danmark.

Jeg synes faktisk, der er fundet en ganske fornuftig balance, hvor vi fastholder vores stramme udlændingepolitik, og så giver vi samtidig nogle mennesker, som gerne vil bidrage til Danmark, mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og arbejde på det danske arbejdsmarked og – igen – på ordninger, som vi kender i dag, hvor man på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, kan komme fra udlandet og få arbejdstilladelse i Danmark, løse de opgaver, der er så presserende, hvad enten det er i den offentlige velfærdssektor, eller om det er private virksomheder, der mangler kompetent arbejdskraft. Så det er altså lige vigtigt at understrege, at ordningen kun gælder personer, der er kommet til Danmark på et andet opholdsgrundlag, som de så senere mister. Den nye ordning for uddannelsens tilknytning kan altså ikke bruges som adgangsbillet til at komme til Danmark og bo, og det er jo på samme måde, som det gælder en lang række andre ordninger, erhvervsordningerne for international arbejdskraft, eksempelvis.

Reglerne her, som vi indfører, gælder kun folk, der er kommet hertil efter de eksisterende regler. Og ordningen indebærer, bare for at understrege det, at man enten skal være i gang med sin uddannelse eller være optaget på den pågældende uddannelse, som dog kun gælder inden for fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men det skal man være påbegyndt, inden man mister sit hidtidige opholdsgrundlag. Så mister man sit opholdsgrundlag, kan man ikke lave en feberredning og sige, at nu påbegynder man sygeplejerskeuddannelsen, og så får man ophold. Nej, det er, fordi man har valgt at påbegynde sin uddannelse, at man har mulighed for at færdiggøre den. Så med andre ord kan ordningen altså ikke bruges til at søge optag på en relevant uddannelse i Danmark for at blive i Danmark, når man først har mistet sin opholdstilladelse.

Det synes jeg med al tydelighed understreger, at der ikke er tale om en eller anden kæmpe ladeport, der nu bliver åbnet. Tværtimod giver vi nu folk, der har valgt at tage en uddannelse inden for et område, hvor vi i Danmark mangler arbejdskraft, mulighed for at blive, hvis deres hidtidige opholdsgrundlag forsvinder. Jeg tror, at man, hvis man går lidt dybere ned i tallene, vil se, at de 32 personer, der er på en erhvervsfaglig uddannelse, ikke er delt op i detaljer, for det er jo som sagt ikke alle erhvervsfaglige uddannelser, der giver adgang til det, men kun nogle af dem. Så tallet er givetvis betydelig lavere end de 32. Men jeg synes, det er en mærkelig situation, når unge mennesker, der næsten er færdige med en uddannelse inden for et felt, skal sendes ud, mens de, hvis de derimod havde taget uddannelsen i et andet land, ville kunne komme til Danmark for at arbejde. Så vi synes, det her er en fornuftig løsning på et reelt problem, uden at vi på nogen måde går på kompromis med vores udlændingepolitik. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, det er interessant, at Venstres ordfører her i dag ligesom prøver at tale forslaget ned. Hele vejen igennem hører man, at det er meget få personer, det handler om, og at det er et lille hjørne osv., men er sagen ikke, hr. Torsten Schack Pedersen, at det her er et grundlæggende opgør med hjemsendelsespolitikken, paradigmeskiftet, som Venstre var med til at indgå aftale om i sin tid, altså princippet om, at hvis man får ophold i Danmark og har det, mens der er ufred i ens hjemland, skal man, når der er fredeligere forhold, tage tilbage til ens hjemland? Er det ikke et opgør med det, at man kan blive hængende, hvis man bare siger: Jamen jeg er i gang med en uddannelse, så jeg har helle?

Ordføreren.

Hvis man har fået midlertidigt ophold i Danmark og tager en uddannelse og er i beskæftigelse, og der så bliver fred i ens hjemland, vil jeg da lægge til grund, at så mener Danmarksdemokraterne, at man selvfølgelig kan skifte opholdsgrundlag til en erhvervsordning – så man kan arbejde som sygeplejerske, hvis man har den uddannelse, og så fortsætte med at være i Danmark. Eller skal man være dårligere stillet, end hvis det er en sygeplejerske fra Filippinerne? Det vil da være nybrud, hvis Danmarksdemokraterne på den måde mener, at hvis ens opholdsgrundlag ændrer sig, skal man være diskvalificeret i forhold til at kunne søge ophold på et andet grundlag. Er det det, hr. Peter Skaarup siger?

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg siger ikke noget her, jeg stiller ordføreren et spørgsmål. Venstre har som parti været med til at indgå aftale om hjemsendelsespolitik, paradigmeskiftet, ud fra devisen: Vi er nødt til at rette op på det forhold, at flygtninge, der har fået ophold i en kort periode, bliver hængende i Danmark, selv om der er fredeligt i ens hjemland. Det var Venstre med til at indgå aftale om ikke skulle være sådan; det skulle være sådan, at man rent faktisk tager hjem, når forudsætningerne er til stede. Det, Venstre gør her, er det modsatte. Hvorfor gør man det?

Ordføreren.

Jamen der var en grund til, at jeg tillod mig at spørge tilbage, for det vil for mig at se være ret vidtgående og et nybrud, hvis Danmarksdemokraterne mener, at man, fordi man har fået adgang til Danmark som asylansøger og ens asylgrundlag så forsvinder, så skal være udelukket fra at skifte opholdsgrundlag – fordi man har taget en uddannelse og er i arbejde, skal man være udelukket fra skifte opholdsgrundlag. Og det er sådan set det, vi lovgiver om her for nogle ganske få. Jeg synes, det er mærkeligt, at vi siger, at man kan være meget, meget tæt på at have færdiggjort sin uddannelse og få adgang til det danske arbejdsmarked, men så skal folk sendes ud. Jeg synes, det er ganske fornuftigt, at vi sikrer, at vi får flere hænder til det danske arbejdsmarked.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Det gik hurtigere, end jeg lige regnede med, så undskyld til ordføreren. Mit spørgsmål er dybest set: Er det ikke rigtigt, at det her fører til, at hvis man bare indfører stavnsbåndet igen, som det her vil gøre, altså bliver på sit job som social- og sundhedsassistent i 8 år, så får man permanent ophold? Det er jo en lempelse af hjemsendelsespolitikken. Men er det ikke korrekt, at det er sådan?

Ordføreren.

Nu fik jeg ikke svar fra hr. Peter Skaarup, så jeg skal bare lige forstå, hvad det er, Danmarksdemokraterne reelt mener. Det vil sige, at hvis man har fået asyl i Danmark og er her på midlertidigt ophold, og man arbejder som elektriker eller som sygeplejerske, og der så kommer den lykkelige situation, at der bliver fred i ens hjemland, så er det i dag muligt at skifte opholdsgrundlag, fordi man har nogle kompetencer, vi efterspørger i Danmark. Vi mangler elektrikere, vi mangler sygeplejersker.

Jeg skal bare lige forstå, om Danmarksdemokraterne mener, at hvis man har fået asyl i Danmark og der ikke længere er grund til asyl, så skal man være afskåret fra at skifte opholdsgrundlag, for hvis Danmarksdemokraterne mener, at det er okay, og det tillader jeg mig at lægge til grund – men jeg vil gerne høre hr. Kim Edberg Andersens udlægning af Danmarksdemokraternes politik – så ligger det her forslag jo i fuldstændig forlængelse deraf.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg tror, at ordføreren misforstår det, fordi han er blevet blandet ind i det her som regeringsvagt. Det handler dybest set om, at vi i Danmarksdemokraterne mener, at paradigmeskiftet betød, at vi skulle sende folk hjem. Det eneste, som Venstre – Danmarks sådan Liberale Parti – er ude i nu, er bare at få lov til at styre de mennesker, som vi egentlig ville have sendt hjem fra Danmark. Hvis vi siger til dem, at de skal være tvangsarbejdere i 8 år, før de så derefter kan blive bryggeri- eller rengøringsassistenter, så gør vi op med paradigmeskiftet. Er det ikke fuldstændig korrekt, hvad jeg siger, nemlig at hvis man tager en uddannelse inden for det her og bliver her i 8 år, så giver Venstre dem permanent ophold og siger på den måde nej tak til det paradigmeskifte, Venstre selv har indført?

Ordføreren.

Jeg bliver mere og mere forundret, for jeg kan stadig væk ikke fået noget svar på, om Danmarksdemokraterne mener, at det er forkert, at en udlænding, der har været i Danmark i 20 år på midlertidig opholdstilladelse og har arbejdet som sygeplejerske, skal være afskåret fra at fortsætte i Danmark som sygeplejerske, hvis der bliver fred i hjemlandet, så der ikke er grundlag for at have en midlertidig opholdstilladelse. Det er sådan set det, det drejer sig om. Her er det personer, som måske står lige foran at afslutte en uddannelse. Skal de have mulighed for at færdiggøre den, og skal det være betinget af, at de er i beskæftigelse, at de kan blive i Danmark?

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Nu kunne ordføreren ikke ifølge ham selv få et klart svar ud af hr. Kim Edberg Andersen, så derfor vil jeg bare lige klargøre Dansk Folkepartis position i det her spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti mener, at det er helt afgørende, at er man her på asyl, fordi man har været forfulgt i sit hjemland, og der siden bliver fred i det hjemland – i særdeleshed hvis man kommer fra et land, der ligger kulturelt meget, meget langt fra den danske kultur – så skal man tilbage til sit hjemland, uanset om man i mellemtiden har fundet sig et arbejde eller fået sig en uddannelse.

Ordføreren.

Det er jo klar tale, og det er jo sådan set grundlæggende den samme opfattelse, vi har i Venstre, nemlig at hvis du er her og får midlertidig beskyttelse og der bliver fred i dit hjemland, så skal du hjem. Men så har vi nogle erhvervsordninger. Vi har nogle ordninger om, hvordan vi tiltrækker international arbejdskraft, og hvis den udlænding, der har været i Danmark, har klaret sig så godt, at vedkommende kan gå ind på en af de ordninger, som gælder for international arbejdskraft helt generelt, så skal vedkommende jo ikke være afskåret fra det. Grundprincippet og udgangspunktet er, at hvis man får asyl i Danmark, fordi man er personligt forfulgt, ja, så skal man hjem, hvis situationen forbedres i hjemlandet.

Hr. Mikkel Bjørn.

Udgangspunktet er, at man skal hjem, men der er en masse undtagelser, der betyder, at så skal man det ikke alligevel. Det er jo grundlæggende det, ordføreren siger. Altså, mange af de folk, mange af de tyrkere, pakistanere osv., der kom som arbejdskraftindvandrere i 1960'erne eksempelvis, er jo mennesker, der i dag har medført voldsomme integrationsproblemer i Danmark, selv om det var mennesker, som opfyldte et eller andet arbejdskraftsformål i Danmark – der var måske mangel på arbejdskraft inden for en specifik sektor. Det er jo ikke det, der er afgørende for, om vi fører en fornuftig udlændingepolitik eller ej.

Ordføreren.

Jeg deler fuldt ud opfattelsen af, at den politik, der blev ført i 1960'erne og 1970'erne og i 1980'erne og i 1990'erne, var forkert. Men det var – og det håber jeg hr. Mikkel Bjørn vil anerkende – også med nogle helt, helt andre regler for familiesammenføring, end tilfældet er i dag. Så det tåler heldigvis ikke nogen sammenligning. For udgangspunktet er, at hvis man kommer til Danmark, skal man forsørge sig selv. Og hvis man kommer til Danmark som international arbejdskraft, er det, fordi man arbejder, og hvis man ikke længere er i beskæftigelse, så ryger ens opholdsgrundlag.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for ordet. I de forgangne uger er der blevet sat en række spørgsmålstegn ved, om regeringen vil fortsætte med at stå vagt om den stramme udlændingepolitik, eller om man vil noget andet. I aviserne har man kunnet læse, at regeringspartierne har været indbyrdes uenige om forskellige ting på den front. Regeringspartiet Moderaterne vil eksempelvis afskaffe det danske retsforbehold; man vil tage imod 7.000 flygtninge og droppe planerne om Rwanda. Andre steder har man kunnet læse, at ministre i Venstre ønsker assimilation af udlændinge i Danmark, men samtidig har vi altså en regering, der bøjer sig for mellemøstlige kræfter ved at indføre en koranlov og hente kvinder fra Islamisk Stat til Danmark. Derfor kan man måske ikke være så overrasket, når regeringen så nu med det her lovforslag gør det tydeligt for enhver, at den ønsker et opgør med den stramme udlændingepolitiske kurs, der har gjort sig gældende i dansk politik siden paradigmeskiftet, hjemsendelsespolitikken, i 2018.

Med det her lovforslag vil regeringen nemlig indføre en opholdsordning, som giver udlændinge, der ikke længere har opholdsgrundlag i Danmark, hvis de eksempelvis ikke længere er flygtninge, fordi udlændingemyndighederne vurderer, at det er sikkert for dem at rejse hjem, mulighed for at blive i Danmark, hvis de er ved at uddanne sig til et job på positivlisten. Dermed skifter regeringen grundlæggende fokus fra at fokusere på hjemsendelse af flygtninge til deres hjemlande til nu at sige, at man sådan set godt kan blive hængende, bare man uddanner sig.

I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at man skal drive beskæftigelsespolitik gennem vores asylsystem. Det kan man gøre andre steder. Det gør vi så i øvrigt også her i Folketinget i stor stil, men det skal ikke være igennem vores asylsystem, at vi bedriver den beskæftigelsespolitik, der er brug for. Så det her lovforslag er et frontalopgør med paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik, for nu bliver det muligt for flygtninge at undgå at skulle vende hjem, selv om hjemlandet vurderes sikkert nok til, at de kan vende hjem, bare de uddanner sig.

Der kan man sige, at hele formålet med hjemsendelsespolitikken i sin tid jo var og stadig væk er, at flygtninge skal mødes med den forventning om, at de ikke skal blive hængende i Danmark, hvis de kan komme tilbage til deres hjemland. Hvis der er fredelige forhold, skal de sådan set hjem og hjælpe med til at genopbygge det land, de oprindelig kom fra, sådan at de er i stand til sammen med forhåbentlig andre gode kræfter at få det land, som der har været krig eller problemer i, på fode igen. Så den midlertidighed, som et bredt flertal i Folketinget, bestående af bl.a. Venstre og Socialdemokratiet, har været enige om med paradigmeskiftet, og som man i sin tid stemte for, ønsker regeringen ikke længere at støtte op om, og det undrer os rigtig meget i Danmarksdemokraterne.

Hele ånden med paradigmeskiftet, hjemsendelsespolitikken, var, at beskyttelse af flygtninge skal sikres, men den skal være midlertidig – den skal være midlertidig. Alt for længe har det jo faktisk været sådan, at flygtninge, der er kommet til Danmark, har søgt beskyttelse, men de er faktisk også blevet, lang tid efter behovet for beskyttelse egentlig var der. Der er det sund fornuft, ja, det er snusfornuft, at man faktisk kan vende hjem, når man ikke længere er flygtning. Så når eksempelvis en syrisk flygtning, der får at vide af udlændingemyndighederne, at det er sikkert at vende hjem, nu vil kunne blive boende i Danmark, så er jeg bange for, hvilke konsekvenser det vil få for vores sammenhængskraft. For igen vil jeg sige – og der er vi tilbage ved den gode hr. Frederik Vad og andre – at det jo ikke er nok, at man er i gang med at uddanne sig for i særlig grad at være integreret i et land og for at dele de værdier, der nu er i det land. Nej, der kan være mange andre ting på spil her, og det tager man overhovedet ikke hensyn til, når man laver den her ændring.

Så det her kan gøre, at Danmark igen kan blive flygtningemagnet, ligesom vi har været tidligere, og derfor leger man med ilden hos Socialdemokratiet. Jeg undrer mig rigtig meget over – det kan selvfølgelig være hr. Mohammad Ronas og Moderaternes gode fortjeneste, eller det kan være fru Zenia Stampes fortjeneste, fordi hun gav regeringen dødskysset i dag – at det har kunnet lade sig gøre for de kræfter at få Socialdemokratiet og Venstre, som har stået vagt om paradigmeskiftet og hjemsendelsespolitikken, som sådan set selv har været med til at indføre den, og som bryster sig af den, til at gå ind for det, altså at man har fået regeringen til samlet at gå ind for det her lovforslag og fremsætte det. Det undrer mig.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mohammad Rona.

Tak for det, og tak for talen. Hvis vi skal snakke lidt fakta, er det jo sådan, at Danmark kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030 – 100.000! Der vil jeg bare lige høre Danmarksdemokraternes strategi for at kunne komme op på de 100.000. Hvad er strategien fra Danmarksdemokraterne, i forhold til at vi kan komme op på de 100.000 faglærte, som vi mangler i 2030?

Ordføreren.

Vi er jo enige om, at der er en udfordring. Vi mangler faglærte, og det skal vi gøre noget ved, og det skal vi først og fremmest gøre noget ved i beskæftigelsespolitikken. Hvor har vi kilderne til der, hvor man får flere, der kan gå ind at tage et stykke arbejde i Danmark? Det er jo først og fremmest ældre i dag, som bliver hængende på arbejdsmarkedet – heldigvis – og bidrager til, at der er flere på arbejdsmarkedet, end der var tidligere, og det er jo også mange gamle faglærte, der bliver hængende dér.

Det er også udenlandsk arbejdskraft, som kommer ind på forskellige ordninger, som Folketinget har vedtaget: opholdsordninger, koncernordninger og lignende. Men det har bare ikke noget med det her at gøre, for det her handler om vores udlændingepolitik; det handler om vores flygtningepolitik, hvor vi har haft den holdning bredt i Folketinget, at er man i Danmark, hvis man er flygtning, kan man være der, til der er fred i ens hjemland og ikke længere. Så skal man være med til at genopbygge; så skal man hjem og sørge for, at det land kommer op at stå igen. Så det er noget helt andet. Det er æbler og pærer, vi taler om her.

Hr. Mohammad Rona.

Men det har jo alt med det her at gøre – det har jo alt med det her at gøre. Og man kan sige, at nu nævner hr. Peter Skaarup seniorerne på arbejdsmarkedet. Regeringen er sådan set også enige om, at flere seniorer skal være på arbejdsmarkedet, og man kan også godt se, at arbejdsløsheden blandt seniorerne er markant lavere, end den har været før. Så det er jo ikke, fordi vores seniorer ikke bidrager i dag. Mit spørgsmål er også bare igen: Hvad er løsningen? Hvis det her ikke er løsningen, hvad er så løsningen?

Ordføreren.

Det her er ikke løsningen, for vi gør i virkeligheden de lande, hvorfra de her mennesker kommer, en bjørnetjeneste. De skal jo være med til at genopbygge deres lande i stedet for at studere i Danmark. De skal sørge for, at deres lande kommer op at stå igen, i stedet for at de bliver hængende her. Så det er det.

Hvad angår andre løsninger: Jamen vi har jo masser af debatter, og vi har masser af tiltag, når det gælder udenlandsk arbejdskraft, eksempelvis debatter om, hvordan vi sikrer, at flere seniorer bliver hængende på arbejdsmarkedet og bidrager. Det er meget, meget vigtigt, sådan set også for dem selv, at de kan blive hængende. Og dem skal vi have flere af. Der skal vi have flere initiativer. Men vi skal ikke begynde at lave om på vores hjemsendelsespolitik på grund af det her.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg er bare nødt til at forstå Danmarksdemokraternes politik, altså om Danmarksdemokraterne mener, at det er legitimt og en god idé, hvis man har taget en uddannelse som sygeplejerske, at man så vælger at skifte opholdsgrundlag. Er det en god idé, eller er Danmarksdemokraterne grundlæggende imod, at man kan skifte opholdsgrundlag?

Ordføreren.

Vi er imod at lempe reglerne på det her område, og det troede jeg egentlig også at Venstre var. Og sådan som jeg har fulgt diskussionerne, er det ikke noget, hvor Venstre har stået på en ølkasse og slået på tromme for, at vi sørme skal lempe reglerne på det her område. Nej, det er nok Moderaterne, der har fået lov til at bestemme en del af regeringsgrundlaget, og så gennemfører man det her loyalt fra regeringens side. Men mit indtryk er, at Socialdemokratiet og Venstre har trukket i den anden ende af rebet, med henblik på at man fastholder den stramme udlændingepolitik og undgår at sende signaler til omverdenen om, at man nu begynder at lempe i Danmark, så man kan blive hængende, når man egentlig burde tage hjem.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen jeg tror måske, at retorikken fra Danmarksdemokraterne bliver skruet lidt højt op, for indholdsmæssigt er der ikke hold i billetterne. Jeg synes, det er meget befriende at få at vide, at Danmarksdemokraterne mener, at det er okay, at man er kommet til Danmark og har fået asyl, og at man så kan skifte til en anden opholdsordning, fordi man udgør en arbejdskraft, som vi har mangel på herhjemme – sygeplejersker, læger, sosu-assistenter og elektrikere. Det er vel de fire vigtigste ordninger. Det går jeg ud fra at Danmarksdemokraterne mener er okay, og så bliver retorikken bare en kende skinger.

Ordføreren.

Altså, nogle af os har som repræsentanter for andre partier arbejdet for et paradigmeskifte, en hjemsendelsespolitik, og når man gør det, er det jo ikke, fordi man gerne vil udvande den hjemsendelsespolitik. Og vi har jo egentlig lyttet til, at både Socialdemokratiet og Venstre i valgkampen har sagt, at man vil holde fast ved den stramme udlændingepolitik. Har man ikke opholdsgrundlag længere, skal vi ikke lempe udlændingepolitikken, sådan at man kan blive hængende, selv om man egentlig skal tage hjem. Det har Venstre sagt, husker hr. Torsten Schack Pedersen måske. Det mener vi stadig væk, men det mener Venstre åbenbart ikke længere.

Så er det hr. Frederik Vad.

Det er meget interessant faktisk at modtage ros fra talerstolen fra Danmarksdemokraterne for, hvor stramme Socialdemokratiet er. Så er det jo mærkeligt, at man som eneste ultimative krav har, at Socialdemokratiet ikke skal sidde for bordenden i Danmark, men at man gerne vil appellere til nogle partier i en anden retning. Det er meget interessant.

Nå. Jeg kunne godt tænke mig at følge op på hr. Torsten Schack Pedersens spørgsmål. Mener Danmarksdemokraterne, at vi skal lave begrænsninger i menneskers mulighed for at skifte opholdsgrundlag i Danmark? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ordføreren.

Vi er imod, at man lemper udlændingepolitikken på det her punkt. Det argumenterer vi for her i Folketingssalen, og det er åbenbart ikke noget, Socialdemokratiet gider at lytte på. Ja, man var længe om at komme med det her forslag, og det kan jeg jo håbe på var, fordi man kæmpede imod. Men det lykkedes ikke, og nu står vi altså med en lempelse af udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet gerne vil – ligesom man har taget imod kvinder fra Islamisk Stat; ligesom man har lavet en koranlov, der begrænser ytringsfriheden; ligesom man har hævet ydelserne for arbejdsløse indvandrere osv. osv. Det ved jeg godt at hr. Frederik Vad ikke rigtig gider at tale om, men det er jo ikke desto mindre sagen, ligesom man lemper familiesammenføringsreglerne, som vi kommer til at stemme om relativt snart i Folketinget.

Så regeringen har lempet på en række områder. Spørgsmålet er bare, hvor meget man kan blive ved med at lempe, og hvor meget man bliver ved med at ligge under for fru Zenia Stampe og hr. Mohammad Rona og kompagni. Det gør man åbenbart, når man bliver ved med at gennemføre forslag som det her, hvor man ændrer ved paradigmeskiftet. Jeg troede, hr. Frederik Vad stod vagt om det, men det gør han åbenbart ikke.

Hr. Frederik Vad.

Den politik, som to socialdemokratiske udlændingeministre har stået for, er langt mere ansvarlig og passer langt bedre på Danmark, end fru Inger Støjberg gjorde, et eneste sekund hun var minister, hr. Peter Skaarup. Hr. Peter Skaarup har siddet herinde i 25 år, og der er jo ikke sket noget, før Socialdemokratiet reelt fik magten.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren igen, for jeg spørger ordføreren, om han kan lide vandmelon, og så siger han, at han rigtig godt kan lide honningmelon. Altså, hvad med at svare på spørgsmålet? Mener Danmarksdemokraterne, at det i fremtiden skal være muligt for mennesker, som f.eks. står til at miste deres opholdsgrundlag, at de kan skifte over til et opholdsgrundlag inden for de erhvervsordninger, der er i dag?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, vi skal lempe udlændingepolitikken. Jeg synes, det skal grundlæggende være sådan, at hvis man ikke har fortsat opholdsgrundlag i Danmark, fordi der nu er fred i ens hjemland, så skal man hjem. Sådan er det. Så ved jeg godt, at skiftende regeringer og nu også den her vil lempe på de regler og lave forskellige smutveje. Det er ikke noget, jeg synes er nogen god idé, og jeg mener det, når jeg siger, at hr. Frederik Vad og andre, der mener noget med den stramme udlændingepolitik, altså skal handle. Det skal ikke bare være snak, og det skal i hvert fald ikke være handling modsat den snak, man kommer med, og det er det her.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. Det er et velkendt faktum, at Danmark lider under en mangel på arbejdskraft, især inden for nogle specifikke områder. Det bliver tydeligere i en tid som nu, hvor vi står akut og mangler social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, pædagoger, tømrere og mange andre.

I den kontekst mener jeg ikke, det er hensigtsmæssigt at straffe unge mennesker for at forfølge en uddannelse. Vi har brug for veluddannede unge i vores samfund. Det har derfor længe undret os, hvorfor udlændinge fratages deres opholdstilladelse, selv om de demonstrerer viljen til at bidrage til Danmark ved at påbegynde uddannelser inden for områder, hvor arbejdskraften er i høj efterspørgsel.

Derfor hilser vi i SF en ny opholdsordning velkommen, som giver udlændinge mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark, så længe de er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for disse mangelområder. Det er afgørende at sikre, at udlændinge, der ønsker at bidrage til Danmark gennem uddannelse, får muligheden for at fuldføre deres uddannelser og forblive på det danske arbejdsmarked.

Det er positivt, at lovforslaget også sigter mod at have tilbagevirkende kraft, så udlændinge, der tidligere har påbegyndt uddannelser inden for de områder, får mulighed for at vende tilbage og fuldføre deres uddannelse samt arbejde inden for relevante fagområder.

Det er selvfølgelig rimeligt at stille krav til dem, der søger ubegrænset opholdstilladelse i Danmark. At opnå opholdstilladelse bør indebære både rettigheder og pligter samt en forpligtelse til at integrere sig i det danske samfund. Dette er også en del af det ansvar, som unge mennesker påtager sig, når de vælger at forfølge en uddannelse.

Desværre risikerer vi i øjeblikket at afskrække unge mennesker fra at forfølge uddannelser inden for disse sektorer, da kun arbejde synes at give ubegrænset ret til opholdstilladelse. Det er en ressourceødelæggelse og en uretfærdighed over for de unge mennesker, det påvirker. Derfor opfordrer jeg til en mere fornuftig tilgang til udlændingepolitikken, hvor vi anerkender behovet for veluddannet arbejdskraft og sikrer, at vores politik understøtter det behov.

Dermed kan jeg meddele, at vi i SF støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen Larsen.

Vi anerkender i Liberal Alliance behovet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til en række områder. Vi anerkender også, at der er problemer ved, at man udviser studerende, der kan blive til denne arbejdskraft. Derfor er vi også i Liberal Alliance i udgangspunktet positive over for dette lovforslag, men vi har også et fast øje på regeringens udlændingepolitik, hvor vi ser, at man netop foretager flere lempelser. Vi vil derfor også i Liberal Alliance føre tilsyn med, om lovgivningen fremad virker efter hensigten.

For det her må ikke blive til en vej til at kunne opnå opholdstilladelse igennem tilmelding til uddannelser, som man så følgende reelt ikke tager eller deltager i. Derfor må der også med et sådant forslag være krav om, at man ikke blot er indskrevet på uddannelsen, men at man også faktisk med seriøsitet forfølger uddannelsen og et følgende arbejde.

Vi støtter i Liberal Alliance lovforslaget og vil fortsat se, om lovgivningen giver mening. Så vil jeg også lige hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona.

Tak, formand. Tak for det, og først og fremmest tusind tak til Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for også at støtte forslaget her. Det sætter jeg sådan set personligt stor pris på.

Moderaterne gik jo til valg på populært sagt at rydde op i nogle af de her tidsler i udlændingeloven. Det her er for os og for mig en oprydning, i forhold til at systemet efterhånden på nogle områder var blevet en smule for bureaukratisk, så hverken system eller borger kunne finde hoved og hale i nogle af tingene længere.

Det her er jo også noget, der spænder ben for helt almindelige familier. Det spænder ben for den enkelte. Det spænder også ben for erhvervslivet, og så står vi en situation, hvor vi mangler arbejdskraft. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft, og i værste tilfælde kan vi smide arbejdskraft ud, altså folk, der er i Danmark, har været i Danmark i x antal år og kan sproget. Tænk lige over det. At vi siger farvel til dem, giver ingen mening.

Vi mangler jo 99.000 eller omkring 100.000 faglærte frem mod 2030. Det er et stort tal; det er rigtig mange mennesker, og det er i forskellige typer brancher, f.eks. byggeriet, elektrikere osv. Mange af ordførerne har jo sådan set også været inde på de forskellige konsekvenser, det her kan have. Der er rigtige konsekvenser, der mærkes derude. Vi har utallige eksempler på, at folk, der har været tæt på at være færdige med en uddannelse, så skal ud af landet. Og kære venner, vi bruger rigtig meget tid på at tale om f.eks. den grønne omstilling. Der mangler vi også arbejdskraft, og hvis vi skal lykkes med den, skal der være hænder nok til at udføre omstillingen. At vi hæmmer vores egen udsigt til vækst og dermed vores egen udsigt til et stadig godt velfærdssamfund, hænger jo sådan set sammen.

Fremover skal udlændinge, der mister deres opholdsgrundlag, og som er optaget på eller i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, have mulighed for at fortsætte deres ophold og uddannelse i Danmark. Ellers giver det ikke mening. Der findes et gammelt ordsprog, der lyder: Man skal selvfølgelig ikke smide guld på gaden. Hvis vi ikke har sådan en type lovforslag, kommer vi desværre til at smide guld på gaden. Så jeg er personligt og Moderaterne er meget glade for, at vi har fået det her med i regeringsgrundlaget sammen med Socialdemokratiet og Venstre. Nu retter vi op på det her. Moderaterne stemmer selvfølgelig for lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Og tak for talen. Der er jo ingen tvivl om, at Moderaterne, hvis man ser bort fra udlændingeproblematikken i det her, melder ind i det her og siger: Okay, det er en måde at skaffe arbejdskraft på; vi mangler arbejdskraft, og det synes vi at vi skal løse på den her måde. Det er fint. Vi har fuld beskæftigelse lige nu, og det er superfint.

Er det ikke rigtigt og helt korrekt forstået, at hvis man tager en af de her uddannelser og får lov til at gøre den færdig her og går ud i løbet af de der 6 måneder og finder et job, så bliver man, når man kommer på den anden side af de her 8 år, hvor man er her, tildelt en permanent opholdstilladelse? Er det så ikke fuldstændig korrekt forstået, altså faktuelt korrekt, at folk, der normalvis ville blive sendt hjem, fordi de ingen opholdsret har her, kan opnå permanent ophold i den periode, hvor man lige løser det her arbejdsproblem for Moderaterne, og at vi på den måde lemper udlændingepolitikken, altså har et klart opgør med det, vi kaldte paradigmeskiftet? Er det ikke fuldstændig korrekt, hr. Mohammad Rona?

Ordføreren.

Nej, jeg er sådan set ikke enig i, at man blander de to ting sammen. Der står ingen steder i regeringsgrundlaget, og det er heller ikke Moderaternes politik, at vi sådan set skal gøre op med paradigmeskiftet, altså § 7, stk. 3, som jeg tror at hr. Kim Edberg Andersen refererer til.

§ 7, stk. 3, er her for at blive, og det her handler om, at unge mennesker eller andre borgere, som er i gang med en uddannelse, som er næsten færdige med en uddannelse, og som i mange tilfælde også har et job på hånden, selvfølgelig skal fortsætte ude i samfundet og være en del af fællesskabet. Det giver ingen mening at smide dem ud. Det her har intet med paradigmeskiftet eller § 7, stk. 3, at gøre.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Okay, nu spørger jeg så ind til det igen. Det er selvfølgelig på lidt løs grund, for nu spørger jeg ind til det på en anden måde, en måde, som i hvert fald en borgerlig politiker normalvis ville forstå, nemlig i forhold til incitament. Hvis nu du står her i Danmark – du er kommet hertil ulovligt, men vi kan ikke sende dig hjem, for der er krig i dit hjemland osv. – og så kan se, at der snart ikke længere krig er i dit hjemland, kan ordføreren så se, at der kunne være et incitament, altså for de mennesker, der gerne vil have lov til at blive her?

Det er ret lukrativt at være i Danmark, det ved vi alle sammen; det er et godt sted at være. Så kan man formode, at med den her lov kan folk komme på en positivliste ved at gå i gang med sådan en uddannelse, og så er de sikre på at blive i Danmark efterfølgende?

Ordføreren.

Men det er jo ikke det handler om. Det her handler om, at vi har borgere, som har taget en uddannelse, som er i gang med en uddannelse, eller som næsten er færdige med en uddannelse inden for noget, hvor vi faktisk har mangel på arbejdskraft. Skulle vi så smide dem hjem igen og samtidig invitere folk fra Indien og Filippinerne hertil? Det giver sådan set ikke mening. Altså, de to spor skal følges ad. Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu netop gør op med nogle af de her indenrigspolitiske udfordringer, som vi har. Selvfølgelig skal de blive i landet.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Nu står vi jo og debatterer en lempelse i dansk udlændingepolitik, og derfor er jeg lidt nysgerrig på det, som hr. Frederik Vad for nylig har været ude med om de her mange erkendelser, altså hvad Moderaterne egentlig mener om de erkendelser. Nu har vi et lovforslag her, der er formuleret sådan, at folk, der alene har en uddannelse inden for en sektor, hvor der mangler arbejdskraft, er folk, der for alvor vil Danmark.

Er Moderaternes ordfører enig i sådan en formulering, altså at bare fordi man har en uddannelse eller et arbejde inden for en sektor, hvor der mangler arbejdskraft, så har man for alvor vist, at man vil Danmark? Eller handler det også om noget mere værdimæssigt, noget kulturelt, når vi taler om, hvilke udlændinge der vil Danmark og for alvor har tilpasset sig danske værdier og normer?

Ordføreren.

Det er jo sådan set fuldstændig rigtigt, at de sidste par ugers debat om den tredje erkendelse på mange områder har været ret vild. Jeg er jo sådan set langt hen ad vejen enig i, at det selvfølgelig ikke er nok at have sprog og uddannelse på plads, og så er det det. Det jo sådan set heller ikke det, lovforslaget i dag handler om. Lovforslaget handler jo helt grundlæggende om, at man netop ikke smider guld på gaden. Altså, man siger jo ikke nej til folk, der er i gang med en uddannelse på et område, hvor vi mangler arbejdskraft. Det er det, det handler om.

Det handler ikke om nogen erkendelser eller noget som helst andet. Det handler om, at folk selvfølgelig skal blive, hvis de er i gang med en uddannelse, som er til gavn for Danmark, men også er til gavn, i forhold til at der mangler arbejdskraft på et bestemt område.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg skal bare lige forstå det: Er Moderaterne enige i, at der er udlændinge, også i Danmark, der måske har et arbejde inden for en sektor, hvor der mangler arbejdskraft, og måske har en høj uddannelse osv. osv., men som værdimæssigt stadig ikke burde være i Danmark, fordi de ikke har taget Danmarks værdier og Danmarks kultur til sig – og fordi de måske ovenikøbet aktivt modarbejder dansk kultur og danske værdier, til trods for deres høje uddannelser og godt betalte job?

Ordføreren.

Jamen jeg er jo ikke naiv. Selvfølgelig findes der folk her i landet, borgere her i landet, som ikke har taget Danmark hundrede procent til sig; som ikke har taget de danske værdier til sig. Det har hverken jeg eller Moderaterne på noget tidspunkt sagt at der ikke gør, eller at der ikke findes. Selvfølgelig gør der det, men man skal bare passe på med, hvordan man tolker det.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til hr. Mohammad Rona for talen. Hr. Mohammad Rona bruger sådan flere gange udtrykket her i debatten – og jeg hørte det også, jeg tror, det var i radioen i morges, hvor vi havde en lille debat om samme emne – nemlig at man ikke skal smide guld på gaden. Man må forstå, at der virkelig er tale om noget guld, når en person er i gang med at tage et studie eller vil gennemføre et studie. Men er der nu egentlig tale om det? Altså, skal man tro på, at det er så meget guld for det danske samfund – hvis man nu bruger samme terminologi som hr. Mohammad Rona – at den pågældende er i gang med en uddannelse, og at det også på den lange bane er en kæmpestor økonomisk gevinst, hvis den pågældende bliver i Danmark og ikke tager tilbage til Syrien, eller hvor vedkommende kommer fra. Sådan må man næsten forstå hr. Mohammad Rona. Det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved. Vil det ikke fordre, at den pågældende også får nogle børn, der kommer til at bidrage meget til samfundet, som integrerer sig, som lærer de danske værdier og alt det der? For det er vel karakteristikken på dem, som virkelig bringer guld til Danmark, nemlig at de pågældende og deres børn bliver hængende og bidrager hele livet.

Ordføreren.

Men jeg tror ikke, jeg lige forstår, hvad der er problemet i, at folk integrerer sig i samfundet, bidrager til samfundet og bliver en del af fællesskabet – hvad er problemet i det? Det tror jeg ikke lige jeg har forstået i det spørgsmål, som hr. Peter Skaarup stiller. Og det er jo fuldstændig rigtigt, at hr. Peter Skaarup og jeg var i radioen i morges om det her lovforslag. Og ja, jeg mener stadig, og jeg siger det gerne for femte gang i dag: Det er at smide guld på gaden, når vi har folk, som rigtig gerne vil samfundet, og som rigtig gerne vil arbejde inden for et af de her områder. Vi har brug for dem. Vi mangler 18.000 sosu'er i 2030 – hvordan skal vi skaffe dem?

Hr. Peter Skaarup.

Udtrykket guld siger jo ligesom til os alle sammen, at det er noget helt ekstraordinært, og at det er noget vanvittig vigtigt for det danske samfund. Hvis man ser på det økonomisk, er det jo slet ikke nødvendigvis tilfældet, heller ikke værdimæssigt, for som den gode hr. Frederik Vad har været inde på i flere avisartikler, så er der jo ikke nogen garanti for, at man bidrager til danske værdier eller i det hele taget bidrager, fordi man nu tilfældigvis er i uddannelse eller job for så vidt. Det er det ene.

Det andet er, om der ikke er andre muligheder for at løse de ting, som hr. Mohammad Rona gentagne gange siger, på beskæftigelsesområdet end lige at tage nogen, der egentlig burde rejse hjem og få deres eget land på fode igen?

Ordføreren.

Jo, det har vi sådan set også debatteret i dag. Vi har jo også hele sporet omkring international arbejdskraft, som vi også har snakket om. Vi har også talt om pensionisterne, som ikke skal modregnes mere, hvis de bliver på arbejdsmarkedet i nogle flere år. Så det er jo ikke, fordi der ikke andre tiltag. Og der er jo heller ikke nogen, der har påstået i dag, at vi med det her lovforslag redder hele verden, og så kommer vi også i hus med de 100.000 faglærte i 2030. Det gør vi ikke. Men det her er et godt skridt på vejen, og jeg synes, at vi skal hylde dem, der vil Danmark, og hylde dem, der vil det danske samfund.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Op til folketingsvalget i 2022 talte et af de nuværende regeringspartier, Moderaterne, om at fjerne tidslerne i udlændingepolitikken. Og da SVM-regeringen trådte til, stod der da også i regeringsgrundlaget, at man ville, og nu citerer jeg:

»Håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark.«

Nu her halvandet år senere har vi så resultatet i form af det lovforslag, vi behandler i dag. At det skulle tage halvandet år, kan have to mulige forklaringer. Den første forklaring kan være, at den socialdemokratiske udlændingeminister har skyndt sig meget, meget langsomt med at udmønte den her lempelse af udlændingepolitikken, som jo ikke kan siges at have groet i den socialdemokratiske baghave – desværre. I den have går udlændingepolitikken vist en anden vej. Jeg har ikke så tit besøgt den have, men det er mit indtryk, at den er fyldt med tidsler.

En anden mulig forklaring er, at det selvfølgelig tager tid at skabe det bureaukratiske monster med undtagelsesbestemmelser og kontrolforanstaltninger, som lovforslagets 50 sider er udtryk for. Regeringen ønsker nidkært at sikre, at kun de flygtninge, som har en meget klar intention om at uddanne sig og gavne Danmark ved at stille deres eftertragtede arbejdskraft til rådighed inden for bestemte fag, får lov fortsat at opholde sig her i landet. Problemets rod er jo, at den daværende socialdemokratiske justitsminister, fru Mette Frederiksen, tilbage i 2015 fik vedtaget et lovforslag, der gjorde det lettere at fratage visse flygtninge deres opholdstilladelse, også selv om der ikke var sket fundamentale, stabile og varige ændringer i oprindelseslandet. Den ændring har haft store konsekvenser for bl.a. somaliske og syriske flygtninge, der i de senere år har mistet deres opholdstilladelse, og det har ramt kønsmæssigt rigtig skævt, eftersom mænd i den værnepligtige alder har haft en anden og bedre beskyttelse i dansk udlændingelov, en såkaldt konventionsstatus, hvor de ikke på samme måde risikerer at miste opholdstilladelsen.

At flygtninge, som vi har påtaget os at beskytte, pludselig mister opholdstilladelsen, uden at forholdene i det land, de kommer fra, er stabilt og varigt forbedret, mener vi i Enhedslisten er et problem. Og det her lovforslag er ikke rigtig en løsning på det problem. Derfor mener jeg faktisk også, at det her lovforslag selvfølgelig drejer sig om den problematik, som § 7, stk. 3, i dansk udlændingelov skaber. Den rigtige løsning på det problem ville selvfølgelig være at sikre, at ingen flygtninge kan fratages opholdstilladelsen, medmindre der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i oprindelseslandet, altså at ændre på § 7, stk. 3, radikalt.

Nu står vi så med det her lovforslag, som vil sikre nogle unge mennesker, der søger ind på nogle bestemte uddannelser, at de kan få lov at blive her i landet. Det har bare ikke rigtig noget med flygtningepolitik at gøre. Flygtninge hjælper vi ikke, fordi det vil gavne det danske arbejdsmarked og erhvervsliv. Flygtninge hjælper vi af humanitære grunde, for at redde menneskeliv, ultimativt selvfølgelig for at undgå 1930'erne og 1940'ernes lukkede grænser, der som bekendt endte med at koste livet for 6 millioner jøder samt utallige romaer, homoseksuelle, kommunister og ja, endda socialdemokrater.

Det her lovforslag er ikke den rigtige måde at hjælpe de flygtninge på, som får inddraget deres opholdstilladelse. Alligevel stemmer vi i Enhedslisten for anden gang i dag sammen med regeringen på udlændingeområdet. Det sker ikke så tit og slet ikke to gange på én dag. Men vi trykker på de grønne knapper ved tredjebehandlingen, fordi vi med vedtagelsen af det her lovforslag kan være med til at forhindre, at nogle flygtninge føler sig presset eller endda tvunget til at forlade Danmark, selv om forholdene i det land, de kommer fra, fortsat er livsfarlige. Når det nu er den eneste lille hjælpende hånd, regeringen vil give denne gruppe af flygtninge, så er det en hånd, vi i Enhedslisten meget gerne vil være med til at give. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Ordføreren og jeg står jo, i hvert fald i den her type politik, hvert sit sted. Jeg anerkender fuldt ud ordføreren, og jeg synes, ordføreren redegør rigtig godt for, at det jo ikke er nok til at komme i mål, hvis man fører Enhedslistens politik, men at det da i hvert fald er et lille skridt på vejen, altså en lille lempelse af en politik, som ordføreren mener er uretfærdig. Og det anerkender jeg.

Det, jeg egentlig bare har behov for at ordføreren fortæller mig, er, om det er helt forkert set fra min side – når vi nu normalvis står i hver sin side – at det her er en lempelse af udlændingepolitikken. Så kan vi være uenige om, om det er godt eller skidt lige her, men det er en lempelse, om end det ikke er nok, i forhold til hvad ordføreren synes, for flygtninge skal jo som udgangspunkt have endnu lempeligere vilkår ifølge ordføreren, og der er jeg jo nok uenig. Men er ordføreren uenig i, at det er forståeligt, at mennesker som jeg ser det som en lempelse af udlændingepolitikken?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig først rette en misforståelse. Vi synes ikke, at flygtninge skal have lempeligere forhold; vi synes, at hvis man er på flugt, skal man have beskyttelse. Men det er måske det, som Danmarksdemokraternes ordfører mener med lempeligere forhold.

Jeg vil sige, at ja, jeg synes, at det her er et lempelsesforslag. Vi stemmer også for det i Enhedslisten. Jeg synes, at det som sådan er godt, at der nu er lidt flere, der får sikre vilkår i Danmark. Men jeg synes godt nok, det er ærgerligt, at man ligesom skal gøre det sådan med pincet, altså udvælge nogle bestemte mennesker og sige: I må gerne være her, fordi I tager en bestemt uddannelse. Og så opsætter vi så et kæmpe bureaukratisk system i vores i forvejen ret bureaukratiske kludetæppe af en udlændingelov. Den del af det synes jeg ikke er tilfredsstillende, det synes jeg bestemt ikke. Men vi støtter lovforslaget, for jeg synes faktisk, det er godt, at man trods alt ligesom har set, at det ikke duer med de her sager med unge kvinder, som tager en uddannelse, som lærer vores sprog, og som tilslutter sig vores kultur og alle de her ting, som vi faktisk har bedt dem om, og så alligevel står til at ryge ud af landet. Det er da en god ting, at de nu får lov til at blive her.

Hr. Kim Edberg Andersen frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Regeringen vil med det her lovforslag lette adgangen til Danmark for udlændinge fra den tredje verden. Man lemper som så ofte før i den her regeringsperiode udlændingepolitikken og forværrer dermed de integrationsproblemer, man ellers udadtil påstår at ville bekæmpe.

Læser man lovforslagets bemærkninger, kan man få indtryk af, at det udelukkende handler om mennesker, der nærmest er under uddannelse til atomforskere, hjernekirurger eller højt specialiserede it-udviklere og også derfor tjener til en betydelig indkomst. Virkeligheden er dog en lidt anden. Med regeringens seneste lempelse af udlændingepolitikken kan man komme til Danmark, hvis man tjener omkring 23.500 kr. om måneden, og mig bekendt er der ikke nogen virksomheder, der tilbyder den her løn til højtuddannede specialister. Man kan komme til Danmark på et lavtlønsjob, selv om man kommer fra lande uden for EU's grænser, og nu vil man så give lettere adgang til Danmark for udlændinge, der ifølge forslagets formuleringer »har vist, at de vil Danmark ved at være optaget på eller være i gang med en uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft«.

Det er en meget mærkværdig formulering fra en socialdemokratisk minister, særlig set i lyset af Socialdemokratiets nyeste erkendelse af, at udlændingepolitik ikke alene handler om uddannelse, job og turpas til foreningslivet – at det altså også handler om kultur og værdier. Og hvad er det så for en reduktiv definition på den stramme udlændingepolitik, på integration og på Danmark som kulturel nation, at man nu tilsyneladende har vist, at man vil Danmark, blot fordi man er indskrevet på en uddannelse på et område, hvor der er mangel på arbejdskraft?

Man har ikke som udlænding vist, at man vil Danmark, bare fordi man er indskrevet på en specifik uddannelse. Min fysiklærer i gymnasiet nægtede af religiøse årsager at give hånd til sine kvindelige studenter ved beståelsen af deres eksamen; han har ikke vist, at han vil Danmark, selv om han var både højtuddannet og dermed formentlig også højt betalt gymnasielærer med turpas til foreningslivet.

Der er noget paradoksalt over, at Socialdemokratiet udadtil hævder at have forstået, at ægte integration og tilpasningsdygtighed handler om meget mere end rent målbare parametre i forhold til uddannelse, beskæftigelse og lovlydighed, men at de, når de så skal føre politik ud i livet hernede i Folketingssalen, omvendt signalerer, at de stadig lever i 1990'erne og ikke rigtig er vågnet op af den tornerosesøvn, de befandt sig i, inden de kom til deres mange nye erkendelser i udlændingepolitikken.

Med det her forslag vil en person, der kom til Danmark som flygtning, men hvor forholdene i mellemtiden er blevet sikre i hjemlandet, nu kunne blive i Danmark på en ny opholdstilladelse via en uddannelse i stedet for at vende tilbage og bidrage til genopbygningen af hjemlandet. Også i slutningen af 1960'erne hentede vi arbejdskraft til Danmark fra lande som Tyrkiet og Pakistan med den hensigt, at de skulle rejse hjem igen, når arbejdet var slut. Sådan gik det som bekendt ikke. De blev i stedet indvandrere med ringe danskkundskaber, lav arbejdsfrekvens og en stor overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne. En alt for stor andel har også siden skabt massive integrationsproblemer, som vi stadig kæmper med den dag i dag. Deres efterkommere mener ofte, at Koranen står over grundloven, at kvinder skal bære tørklæde, og at ligestilling ikke er nødvendigt.

Den her regering gentager dybest set den fejltagelse. Man vil nu give adgang til Danmark for at dække over et midlertidigt behov, men får derefter permanente indvandrere i Danmark. Ironisk nok står det i regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«, at regeringen vil føre en stram udlændingepolitik med styr på antallet af flygtninge og indvandrere. Men den formulering findes ikke i det her lovforslag, og det er måske, fordi lovforslaget ikke handler om en stram udlændingepolitik, men derimod om det modsatte.

Grundlæggende støtter Dansk Folkeparti ikke en ukritisk import af arbejdskraft udefra, særlig ikke fra kulturer, der ligger langt fra vores egen. Det afgørende er ikke, om folk kommer som flygtninge, arbejdskraft eller studerende, men om indvandringen medfører negative konsekvenser for Danmark.

Danmark bør først og fremmest forsøge at finde den nødvendige arbejdskraft i Danmark, hvor vi kan gøre mere for at lette adgangen for seniorer, mennesker med handicap osv. osv., og hvis vi stadig mangler arbejdskraft derefter, er der 36 millioner arbejdsløse borgere i EU, som vi først og fremmest kunne kigge imod i stedet for at gentage fortidens fejl og lempe udlændingepolitikken på et tidspunkt, hvor der er allermindst brug for det. Vi kan selvfølgelig ikke støtte det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Alternativets ordfører, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt. Værsgo.

Tak. Lad mig starte med at sige, at Alternativet stemmer for det her lovforslag, men det er ikke uden blandede følelser. Forslaget vil blive en redning for nogle flygtninge på midlertidigt ophold, eksempelvis de syriske kvinder, som vi har set mange eksempler på i medierne bl.a. – unge kvinder, der mister deres opholdstilladelse på grund af en forfærdelig ændring i udlændingeloven i 2015, også kaldet § 7,3. Men det vil jo ikke hjælpe den unge kvindes søster med et handicap, som ikke er i stand til at starte på en uddannelse. Det vil heller ikke hjælpe hendes gamle forældre, som heller ikke er i stand til at starte på en uddannelse. Det kan være, at de lider af ptsd eller bare er så gamle, at det ikke giver mening at starte på en uddannelse eller komme i arbejde. Det synes jeg er forkert.

De unge kvinder bliver rent ud sagt reddet fra at blive sendt tilbage til Syrien på grund af deres nytteværdi for Danmark, og det synes jeg er en uetisk tilgang til vores medmennesker og til flygtninge generelt. Når det er sagt, stemmer Alternativet for forslaget, for det er trods alt en forbedring. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for debatten her. Det er jo et lovforslag, der udmønter en del af vores regeringsgrundlag og giver visse udlændinge, der uddanner sig inden for fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, mulighed for at blive i Danmark og færdiggøre deres uddannelse, så de kan bidrage til det danske samfund. Den foreslåede ordning skal ses som en del af regeringens samlede indsats for at sikre arbejdskraft inden for områder, hvor der er mangel, f.eks. sundhedssektoren. Det skal bidrage til, at den nødvendige arbejdskraft kan komme til det danske samfund.

Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at regeringen selvfølgelig fortsat fører en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, og der ændres med lovforslaget ikke på det grundlæggende princip om, at et ophold som flygtning i Danmark er midlertidigt. Hvis en flygtning ikke længere har behov for beskyttelse, skal den pågældendes opholdstilladelse som det klare udgangspunkt inddrages, men det giver ikke mening, at vi sender personer ud af Danmark, som der er hårdt brug for på det danske arbejdsmarked.

Derfor foreslår vi, at en begrænset gruppe af udlændinge, der mister deres opholdstilladelse, og som er i gang med en mangeluddannelse, skal gives mulighed for at blive i Danmark for at færdiggøre deres uddannelse, så de kan bidrage til arbejdsmarkedet. Konkret vil det være udlændinge, der mister deres opholdsgrundlag, mens de er optaget på eller i gang med en såkaldt mangeluddannelse, der gør, at de bliver ansat i et job, som er omfattet af enten positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse, som vil kunne få en opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Der lægges med lovforslaget endvidere op til, at udlændinge undervejs i deres uddannelsesforløb skal kunne skifte til en anden mangeluddannelse, hvis de optages på en sådan. For at understøtte, at de omfattede udlændinge kommer ud på arbejdsmarkedet, lægges der således også op til, at de skal have et jobsøgningsophold på 6 måneder efter endt uddannelse. De udlændinge, der finder et job i jobsøgningsperioden, vil kunne søge opholdstilladelse efter en af de gældende erhvervsordninger med henblik på at kunne blive i Danmark for at arbejde.

Jeg synes alt i alt, at der er en fornuftig balance i det her forslag, og med de ord vil jeg sige tak til ordførerne. Jeg glæder mig til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par enkelte, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Det har været en lang dag, og det er en svedig minister, der kommer hjem efter det sidste forslag, hvor han fik et dødskys af fru Zenia Stampe, fordi det var en fantastisk god lempelse. Og nu har han fået den varmeste omfavnelseskrammer af Enhedslisten, der siger, at det her også er en lempelse. Så ministeren fører 2-0 i lempelse af udlændingepolitik i dag, og det er jo dejligt.

Mit spørgsmål til ministeren er dybest set meget enkelt – og jeg ved, hvad svar jeg får, for jeg har spurgt ministeren tidligere, fordi jeg selv var i tvivl: Såfremt man kommer på den her tyendeting, den her ordning med, at hvis bare man tager den uddannelse, vi vil tvinge dem til, for det synes vi er i samfundets tjeneste, og man så når på den anden side af de 8 års ophold i Danmark, altså hvis man gør det og bare følger intentionen om at blive tvangsarbejder i 8 år, er det så ikke korrekt, at så får man permanent opholdstilladelse i Danmark?

Ministeren.

Først vil jeg sige: Hvis hr. Kim Edberg Andersen synes, at den krammer, jeg fik af fru Rosa Lund, er den varmeste krammer, hr. Kim Edberg Andersen nogen sinde har set, så kunne jeg godt unde hr. Kim Edberg Andersen nogle varmere krammere i sit kærlighedsliv. For jeg synes nu nok, at den kom med en del forbehold. Men lad det nu ligge.

Så vil jeg sige, at der jo ikke er noget tvangsarbejde. Det står jo folk fuldstændig frit for, om de har lyst til at være på det her opholdsgrundlag. Men det er klart nok, at hvis man vil have et opholdsgrundlag efter den her uddannelsesordning, er det selvfølgelig sådan, at når man er færdig med den uddannelse, skal man have et arbejde på f.eks. en opholdsordning for erhvervsarbejde. Det vælger man jo selv. Hvis man har lyst til i stedet at tage hjem til Syrien eller et andet land, kan man selvfølgelig også gøre det. Der er ikke nogen tvang.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg er faktisk slet ikke tvivl om, at fru Rosa Lund ellers kan give nogle rigtig varme krammere. Jeg er slet ikke tvivl om, at hun er et meget godt menneske med det.

Men virkeligheden er jo så, at ministeren de facto indrømmer nu, at det ikke er tvang; at man jo bare kan rejse hjem igen. Men fru Rosa Lund sagde jo selv, at flygtningene kommer hertil og skal have beskyttelse. Når de ikke har det opholdsgrundlag længere, skal de hjem igen, og der er det jo tvangsarbejde, hvis man siger: Du kan få lov at blive, hvis du gør det her. Hvis du gør det her arbejde i den her branche, får du lov at blive, ellers skal du rejse hjem.

Det er jo en lempelse af udlændingepolitikken og et opgør med paradigmeskiftet. Er ministeren uenig i det?

Ministeren.

Ja, jeg er uenig i, at det er et opgør med paradigmeskiftet. Jeg mener grundlæggende, at det er en helt naturlig del ... Uret virker ikke; jeg kan ikke, se hvor lang tid jeg har. Jeg mener, at det er en helt naturlig del af vores udlændingepolitik, at man kan skifte opholdsgrundlag. Det var det, hr. Peter Skaarup ikke havde lyst til at svare på tidligere i dag, altså om hr. Peter Skaarup mente, at man skulle kunne skifte opholdsgrundlag. Men det er selvfølgelig en del af vores udlændingepolitik. Det kunne man, dengang hr. Peter Skaarups partiformand var udlændingeminister, og det kan man selvfølgelig i dag.

Langt de fleste, som er i Danmark som udlændinge, er her på erhvervsopholdsordningerne, så der er jo ikke noget tvang. Det er helt frivilligt for folk, om de har lyst til at være i Danmark og søge ophold som beskæftigede, og det har man selvfølgelig mulighed for, hvis man lever op til kriterierne.

Tak til ministeren. Jeg beklager – der var lige problemer med uret. Det skulle være kommet igen, men det er åbenbart forsvundet indimellem. Den næste, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt bede ministeren om at bekræfte, at eksempelvis syriske eller somaliske flygtninge nu med det her lovforslag kan få lov at blive i Danmark, hvis bare de er indskrevet på en uddannelse og efterfølgende får et arbejde i en sektor, hvor der er mangel på dansk arbejdskraft, til trods for at de privat måtte have holdninger som eksempelvis, at kvinder ikke skal have sex uden for ægteskabet, at homoseksualitet skal gøres ulovligt, at vi ikke skal give hånd til kvinder osv. osv. – altså alle de værdier, som hr. Frederik Vad for nylig har været ude og sige er dem, der er kendetegnende for, om man passer ind i Danmark eller ej.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at det er præcis som på vores eksisterende opholdsordninger for arbejdskraft. Der bliver ikke ... Nu virker den altså stadig ikke. Der bliver ikke foretaget en form for holdningstjek af de holdninger, man har til forskellige ting. Sidste år blev der givet, jeg tror, det var omkring 30.000 arbejdsopholdstilladelser, og det er en meget hurtig sagsbehandling; der bliver ikke tjekket, hvad folk mener eller deres indstilling til det danske samfund eller andet.

Der vil jeg også bare sige i al stilfærdighed: Jeg har aldrig nogen sinde hørt Dansk Folkeparti ville afskaffe arbejdsopholdstilladelsesordningerne. Jeg har hørt, at man har ændret i dem, men jeg har aldrig nogen sinde hørt, at Dansk Folkeparti f.eks. ville forhindre de 2.000 indere, som kom til Danmark sidste år, og som har en gennemsnitsløn på i underkanten af 600.000 kr., i at komme til Danmark. Det er i hvert fald nyt for mig, hvis det skulle være tilfældet.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed for offentligheden, at det er Dansk Folkepartis holdning, at eksempelvis mellemøstlige og nordafrikanske flygtninge, hvor vi godt ved, hvilke holdninger mange af de mennesker bærer med sig i det daglige, skal tilbage til deres hjemlande, i det øjeblik der er fred i hjemlandet, og gerne før. Og det er, uanset om de i mellemtiden er begyndt at arbejde i en sektor, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller har fået sig en uddannelse inden for samme sektor.

Ministeren.

Det er jo kreativt tænkt af hr. Mikkel Bjørn, men hr. Mikkel Bjørn ved udmærket godt, at man ikke kan diskriminere ud fra, hvilket land folk kommer fra, inden for de regler, som Danmark har tilsluttet sig. Der er det selvfølgelig sådan, at hvis man tager imod folk fra Indien på en opholdstilladelsesordning, skal man også tage imod folk, der kommer fra andre lande, som måske også kan være lande, der har muslimsk kultur.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til hos Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.