Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i denne beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018, og på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuldstændighed i beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018. 

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og forvaltningsmangler i ministeriernes forvaltning i 2018, som bl.a. har givet Rigsrevisionen anledning til 3 kritiske udtalelser på Skatteministeriets område. 

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skatteministeriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler. Statsrevisorerne skal særligt pege på Skatteministeriets forvaltning af:

• Inddrivelsesopgaven, hvor restancerne til det offentlige er steget fra ca. 108,6 mia. kr. til ca. 118,2 mia. kr. i 2018 som følge af en utilstrækkelig inddrivelsesindsats, omfattende dataproblemer samt en begrænset og forsinket systemunderstøttelse. Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Skatteministeriet ikke længere forventer at kunne afslutte oprydningen i november 2021, hvor fordringerne begynder at forælde, og at Skatteministeriet ikke længere forventer, at alle fordringer kan konverteres til det nye inddrivelsessystem.
• Rentetilskrivningen, hvor der – i strid med opkrævningsloven – ikke er tilskrevet renter på en række opkrævningsfordringer. Dette har medført et tab på minimum 400 mio. kr. for staten. Statsrevisorerne finder i den forbindelse, at det er en skærpende omstændighed, at problemerne vedrørende datafejl, utilstrækkelig systemunderstøttelse og afklaring af gældende renteregler har været kendt i en længere årrække.
• Nummerpladeinddragelsen, hvor nummerplader siden 2012 ikke er blevet sendt til inddragelse hos politiet, når ejerne mangler at betale grøn ejerafgift eller vægtafgift. Det betyder, at der – i strid med lovgivningen – kører ca. 250.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerpladerne skulle have været inddraget.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at det fremgår af beretningen, at en yderligere indsats med flere medarbejdere i Gældsstyrelsen kan generere et stort månedligt merprovenu.

Hvad angår de øvrige ministerier, finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende:

• At der ved virksomheder på 14 ministerområder er sket regelbrud, fejl eller mangler i forbindelse med lønforvaltningen. Justitsministeriet har fx udbetalt godt 835.000 kr. for meget til en chef i Kriminalforsorgen over en periode på 10 år, og Undervisningsministeriet har ikke ført et effektivt tilsyn med gymnasierektorernes løn, resultatlønskontrakter og engangsvederlag.
• At der er mangler i en række ministeriers og virksomheders forvaltning af tilskud, bl.a. i Udenrigsministeriets administration af Danida Business Finance, Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med tilskud til ordningerne Økologisk arealtilskud og Naturforvaltning,  og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Den mangelfulde forvaltning af tilskud indebærer risiko for, at tilskuddet ikke opfylder det samfundsmæssige formål, der var hensigten med bevillingen.
• At der er alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Justitsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Manglende it-sikkerhed medfører risiko for, at virksomhederne ikke kan opretholde driften, og  at statens og borgernes oplysninger kompromitteres.
• At Forsvarsministeriet har en uhensigtsmæssig budgetstyring af 3 flerårige it-investeringsprojekter. Den utilstrækkelige styring medfører risiko for, at it-projekterne bliver forsinket, fordyret eller ikke har den rette kvalitet.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
  
  

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL), Britt Bager (V),
Flemming Møller Mortensen (S)