Opkrævning og inddrivelse af politibøder er meget utilfredsstillende

14.08.2019

Statsrevisorerne har den 16. august 2019 afgivet beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav med denne bemærkning

Opkrævning og inddrivelse af politibøder og -krav (fordringer) er en del af fuldbyrdelsen af straf over for borgere eller virksomheder, som ikke overholder landets love.

Politiets fordringer har en særlig status i forhold til anden offentlig gæld, da de er udstedt som følge af en strafbar handling og således er et led i straffuldbyrdelsen. Det fremgår af inddrivelsesloven, at politibøder skal dækkes før andre fordringer. Det er politiets ansvar at beregne og opkræve bøder hos skyldnerne. Betaler skyldner ikke, skal politiet sende fordringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen .

Skatteministeriets inddrivelse af borgernes og virksomhedernes gæld til det offentlige har været begrænset siden nedlukningen af den automatiske inddrivelse i inddrivelsessystemet EFI i september 2015. 

Statsrevisorerne kritiserer Justitsministeriets og politiets indsats for at opkræve politibøder og -krav og oversende disse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Statsrevisorerne kritiserer, at politiets praksis i nogle tilfælde har været i strid med inddrivelsesloven. Fx har politiet sendt fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen uden først at have forsøgt alle opkrævnings- og rykkerprocedurer over for skyldner. 

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet og Gældsstyrelsen ikke i alle tilfælde har prioriteret inddrivelse af politiets fordringer i overensstemmelse med inddrivelsesloven. Inddrivelsen har været helt utilstrækkelig, til trods for at 55-69 % af politiets fordringer har været parate til inddrivelse, dvs. uden tvivl om retskraft og uden dataproblemer. 

Skatteministeriets begrænsede indsats har bidraget til at politiets fordringsmasse under inddrivelse er vokset fra ca. 7,3 mia. kr. til ca. 10,5 mia. kr. i perioden 2015-2018.

En anden konsekvens er, at nogle borgeres og virksomheders straf for lovovertrædelser i realiteten ikke fuldbyrdes, hvilket påvirker retsfølelsen i samfundet negativt.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på:

  • At bøder har forældelsesfrister på 5 og 10 år. På grund af den begrænsede tid til at inddrive burde Skatteministeriet således have inddrevet mere end de ca. 1 mia. kr. på politiets fordringer i perioden 2015-2018, fx ved manuelle indsatser.
  • At Gældsstyrelsen i perioden 2015-2018 ikke aktivt har forsøgt at inddrive tvangsbøder.
  • At Gældsstyrelsen ikke siden 2015 har returneret sager, hvor borgere ikke vil betale deres bøder til politiet, så der kunne iværksættes forvandlingsstraf. Da forvandlingsstraf ikke er omfattet af lov om udskydelse af forældelse, betyder det, at muligheden for at konvertere bøder til forvandlingsstraf vil være forpasset for bøder, der er udstedt for mere end 3 eller 5 år siden.

Statsrevisorerne finder det væsentligt, at Justitsministeriet og Skatteministeriet nu vil prioritere samarbejdet om løsningsmodeller for oversendelse af fordringer fra politiet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, da dette arbejde har trukket unødigt i langdrag.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL), Britt Bager (V),
Flemming Møller Mortensen (S)

Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985

Sideansvarlig: Jannie Sølvsteen