• 0

Grundloven og det danske demokrati

Mange af de grundlæggende principper i det danske demokrati beskrives i grundloven, bl.a. borgernes rettigheder, regeringens rolle, valg til Folketinget og magtens tredeling.

Større

Danmark har haft demokrati siden den første grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af grundloven blev slutningen på enevælden, kongens magt blev indskrænket og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling.

Grundloven er Danmarks vigtigste lov

Danmark har ca. 1.300 love. Den vigtigste lov er grundloven, som alle andre love skal overholde. Grundloven er derfor også mere vanskelig at ændre end andre love. 

Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for vores demokratiske samfund. Den indeholder i store træk beskrivelse af borgernes rettigheder og pligter, organiseringen af folkestyret og magtens tredeling.

Hent Min grundlov - grundloven med forklaringer (pdf)

Regeringen er valgt af Folketinget


Det vigtigste princip for styreformen i Danmark står i grundlovens § 2:

Den danske regeringsform er indskrænket-monarkisk. Indskrænket-monarkisk betyder, at kongen har regeringsmagten, men at magten er indskrænket af reglerne i grundloven.

Begrænsningen af kongemagten er i dag meget vidtgående. Regenten har ikke nogen selvstændig magt – kongen eller dronningens magt er kun formel. Landet styres af en regering, som Folketinget har accepteret. Danmark er med andre ord et demokrati.

Læs om regeringsformen i grundlovens § 2

Parlamentarisme


Parlamentarisme betyder i Danmark, at regeringen ikke kan udnævnes, hvis Folketinget er imod regeringen.

Regeringen kan godt sidde uden selv at have et flertal i Folketinget, men hvis den får et flertal imod sig, må den gå af. Det gælder også for de enkelte fagministre. Ministeren skal gå af, hvis Folketinget udtrykker mistillid.

Regeringen og statsministeren er på den måde altid afhængig af Folketingets tillid.

Parlamentarismen har været et princip i det danske demokrati siden 1901, men det blev først skrevet ind i grundloven i 1953.

Læs om mistillid til regeringen i grundlovens § 15

Rettigheder og pligter for borgerne

Borgerne har en række rettigheder, som er sikret i grundloven. Det gælder f.eks. rettigheder som:

  • personlig frihed – ret til at tro og mene, hvad man vil
  • ytringsfrihed – ret til at sige, hvad man vil
  • forsamlingsfrihed ‒ ret til at forsamles og demonstrere for sine synspunkter
  • foreningsfrihed ‒ ret til at oprette og være medlem af foreninger

Af pligter sikrer grundloven bl.a., at der er: 

  • undervisningspligt for alle børn ‒ enten i folkeskole, privatskole eller i hjemmet
  • værnepligt for alle sunde og raske mænd
Læs om rettigheder og pligter i grundlovens kapitel 8

Valg til Folketinget hvert 4. år

Grundloven sikrer det demokratiske princip om, at det er borgerne, der bestemmer, hvem der vælges til en plads i parlamentet.

Grundloven fastslår f.eks.: 

  • at der er valg til folketingsvalg mindst hvert 4. år
  • hvem der må stemme til folketingsvalg
  • hvem der kan opstille til folketingsvalg
  • hvor mange folketingsmedlemmer, der kan vælges
  • at Folketinget vælges ved direkte og hemmelige valg
  • at det er statsministeren, der må udskrive folketingsvalg
Læs om valg til Folketinget i grundlovens kapitel 4

Magten er delt i 3

Magtens tredeling blev nedskrevet i grundloven i 1849 og gælder den dag i dag. Tredelingen af magten skal sikre, at magtmisbrug ikke kan finde sted. Magten er delt således:

  • regeringen har den udøvende magt
  • Folketinget og regeringen har den lovgivende magt
  • domstolene har den dømmende magt

Tredelingen beskrives i grundlovens § 3: »Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.«

I dag bliver § 3 forstået lidt anderledes end i 1849, men det grundlæggende princip om magtens tredeling er stadig et kerneprincip, vores folkestyre hviler på. Kongen er erstattet af en regering. Den lovgivende magt ligger dermed hos både regering og Folketing.

magtens tredeling

Grundlovens og folkestyrets udvikling


Grundloven er kun blevet ændret 4 gange, siden den første grundlov blev underskrevet i 1849.

  • 1866: Kongen og godsejerne fik gennemtrumfet en større indflydelse på regeringen og Landstinget. 
  • 1915: Kvinder og en række andre grupper fik stemmeret.
  • 1920: Regeringens selvbestemmelse over udenrigspolitikken blev indskrænket, Nordslesvig var igen dansk, og Island var blevet en selvstændig stat i 1918.
  • 1953: Princippet om negativ parlamentarisme som styreform blev skrevet ind i grundloven.
Grundlovens og folkestyrets udvikling

Leksikon

Gå til leksikon
Demokrati
Demokrati betyder folkestyre. Ordet stammer fra græsk (demos = folk, kratein = at styre/herske). I et demokrati vælger folket nogle personer til parlamentet – i Danmark til Folketinget – som vedtager landets love.
Forfatning
En forfatning beskriver de helt overordnede rammer for en stat og dens opbygning. I Danmark er det grundloven.
Frihedsrettigheder
Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder, som f.eks. ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Disse frihedsrettigheder står i kapitel otte i grundloven.
Magtens tredeling
En betegnelse for princippet om den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Parlamentarisme
En regering må ikke have et flertal imod sig. Så hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for negativ parlamentarisme.
Valgretsalder
Man skal være fyldt 18 år for at kunne stemme ved valg til det danske Folketing, dvs. at man har valgret.

Links

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Sideansvarlig: Kommunikationsenheden