De nyvalgte skrev under på grundloven
Ifølge grundloven skal alle medlemmer af Folketinget skrive under på, at de vil overholde grundloven. I dag skrev 60 nyvalgte under. Se billeder og film fra ceremonien i Fællessalen.
”Jeg lover herved på ære og samvittighed at holde rigets grundlov”.
Det er denne sætning i grundloven, som alle medlemmer af Folketinget skal skrive under på for at kunne sidde i Folketinget. I dag skrev 60 medlemmer under, hvoraf størstedelen er nyvalgte. Mange af medlemmerne af det nye Folketing er genvalgte, og har derfor allerede skrevet under.
Efter underskrivelsesceremonien i Fællessalen blev mødet i salen genoptaget. Her blev Henrik Dam (S) valgt som ny formand for Folketinget.
Det nye Folketing valgte også nye næstformænd, tingsekretærer og følgende udvalg:
- Finansudvalget
- Europaudvalget
- Udvalget for Forretningsordenen
- Det Udenrigspolitiske Nævn
Efter mødet blev der afholdt en reception i Vandrehallen for hele det nye Folketing.
Se de nyvalgte folketingsmedlemmer underskrive grundloven
Hvis du vil se videoen, skal du acceptere statistik-cookies.
Bemærk, at du skal opdatere siden efter ændring af dit valg af cookies.