Da rigsdagens politikere i 1918 flyttede fra Fredericiagade til det nuværende, tredje Christiansborg, flyttede pressen med. Pressen havde ikke ligefrem haft de bedste vilkår på Fredericiagade, og der var derfor et ønske om, at forholdene skulle være bedre på det nye Christiansborg. Det var politikerne i en vis udstrækning med på, og der blev indgået en aftalte om, at der skulle oprettes en selvstyrende forening for journalisterne på Borgen.

På Christiansborg blev presselogen dermed oprettet med et dobbelt formål: På den ene side en social og faglig forening for pressen. På den anden side en samarbejdsorganisation, der sammen med Folketingets Præsidium definerer betingelserne for, hvordan "den fjerde statsmagt" arbejder og virker på Christiansborg.

Journalisterne på Borgen fungerede i starten som referenter, der troligt gengav, hvad der blev diskuteret i Folketingssalen og Landstingssalen. Men de dage, hvor journalisterne koncentrerede sig om at gengive forhandlingerne i salen er for længst forbi. I dag er pressen dagsordenssættende og tager selv emner op.

Pressen er en velkommen gæst i Folketinget

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), lykønsker presselogen med 100 års jubilæet og understreger vigtigheden af, at pressen arbejder på Christiansborg tæt på politikerne.

”Jeg har haft min gang på Christiansborg i næsten 35 år, og jeg ser pressen som en naturlig del af dagligdagen herinde.  Det er lige så almindeligt at møde journalister og kamerafolk på gangene som folketingsmedlemmer. Tidligere dominerede de store dagblade. Nu er der rigtig mange pressefolk fra de elektroniske medier. De oplyser befolkningen om lovgivningsarbejdet og følger debatterne i sal og udvalg. Ikke ved at holde en mikrofon op til vores mund, men ved at stille kritiske spørgsmål på vegne af vælgerne. Sådan skal det være i et velfungerende demokrati,” siger hun.