Åbent samråd om PFOS-sagen i Korsør
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 09-06-2021
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 13.30
Lokale: S-092
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om PFOS-sagen i Korsør. Samrådet er åbent og finder sted onsdag den 9. juni 2021 kl. 13.30-14.30 i vær. S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for Miljøstyrelsens rolle i PFOS-sagen fra Korsør, hvor der er fundet store koncentrationer af flourstoffet PFOS, som har været brugt i forbindelse med den lokale brandskole og herunder oplyse, hvorfor Miljøstyrelsens fokus tilsyneladende kun har været på at undersøge drikkevandet i området, men ikke potentielle jordforureninger på de arealer, hvor PFOS har været brugt som led i brandøvelser. Udvalget har desuden bedt ministeren redegøre for regeringens holdning til, hvorvidt der fremadrettet skal laves skærpede og målrettede kontroller af drikkevand såvel som udledt spildevand fra renseanlæg, hvor det undersøges nærmere, hvorvidt PFOS-værdierne er under den tilladte grænse.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) og Stén Knuth (V).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail