Åbent samråd om L 11 Lønmodtagernes Garantifond
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 05-12-2018
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 1-133
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er indkaldt til åbent samråd om L 11 (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.). Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 5. december 2018 kl. 12.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Beskæftigelsesudvalget ønsker en drøftelse af henvendelsen fra LO om huller i beskyttelsen af medarbejderne med lønkrav i lovforslaget, jf. L 11 - bilag 5. I den sammenhæng bedes miniserien bekræfte, hvorvidt den ændring af LG-loven, der lægges op til, blot er et politisk signal om, at det er ønskeligt at lønmodtagerne hurtigt kan få deres tilgodehavende.

Udvalget har ligeledes bedt ministeren bekræfte hvorvidt, at lovforslaget kun lægger op til, at LG kan lægge pengene ud, men at regningen i sidste ende havner hos skatteborgerne. Samtidig bedes ministeren forklare, om det er korrekt, at såfremt medarbejderne henvender sig til deres fagforening med en fuldmagt om at køre sagen, så skal LG ikke lægge pengene ud.

Ministeren bedes ligeledes tage stilling til, hvorfor lovforslaget ikke løser det største problem med konkurserne, at medarbejderne ikke kan få ansættelse hos en anden arbejdsgiver, før kurator er færdig med sagen og medarbejderne er fritstillet. Afslutningsvis har udvalget bedt ministeren redegøre for, om ministeren synes det er rimeligt, at der kan gå mere end tre år inden lønmodtageren kan få udbetalt sin løn.


Samrådsspørgsmål A, B, C, D og E er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail