Mød Folketingets vagthunde på Folkemødet

13.06.2023

Så er det igen tid til Folkemødet på Bornholm, og traditionen tro mødes Statsrevisorerne og rigsrevisor på Folkemødet for at tale om årets største sager.

Fredag den 16. juni kl. 11.30-12.30: Mød Folketingets vagthunde, og hør om aktuelle sager

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er Folketingets vagthunde. De skal sikre, at den offentlige forvaltning følger love og regler ‒ og gør det effektivt. Men hvorfor fortsætter de massive problemer med styring i forsvaret og skatteforvaltningen? Er forvaltningskulturen udfordret, og hvad gør vagthundene ved det? Hvordan kigger de ministrene og forvaltningen i kortene? Hvad synes publikum, at de skal undersøge nærmere? Det er nogle af de spørgsmål, moderator Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil stille Folketingets vagthunde. Rigsrevisor Birgitte Hansen og holdet af statsrevisorer reflekterer over en række af deres beretninger fra det forgangne år. Publikum får mulighed for at blande sig i debatten. 

Deltagere:
Fra Statsrevisorerne: Formand Mette Abildgaard (KF), næstformand Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger Sarbo (RV), Serdal Benli (SF), Monika Rubin (M) og Lars Christian Lilleholt (V)
Fra Rigsrevisionen: Rigsrevisor Birgitte Hansen
Moderator: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere folketingsmedlem og minister