Statsrevisorerne indstiller til Folketinget, at statsregnskabet for 2021 kan godkendes, men med bemærkning om at Rigsrevisionen har taget forbehold for afgrænsede dele af statsregnskabet.
Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen modsat tidligere år har taget forbehold i erklæringen på hele statsregnskabet for 2021, da der kunne konstateres fejl og usikkerheder på i alt ca. 1 % af de samlede indtægter og udgifter.
Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at Rigsrevisionen for 5. år i træk har taget forbehold for, om § 38. Skatter og afgifter er rigtig i statsregnskabet, og at fejl og usikkerheder i Skatteministeriets forvaltning og regnskabsaflæggelse øger statens tab af indtægter.
Statsrevisorerne ser fortsat med meget stor alvor og bekymring på Skatteministeriets regnskabsaflæggelse, ministeriets styring af it-projekter og forvaltning af inddrivelsen af den offentlige gæld.
Staten mister herved skatteindtægter for flere milliarder kroner, og borgernes og virksomhedernes retssikkerhed kompromitteres. Persongælden steg fra 114,1 mia. kr. i 2020 til 122,7 mia. kr. i 2021, og de samlede restancer udgjorde ultimo 2021 146,7 mia. kr.
Statsrevisorerne finder, at genopbygning af en effektiv skatteforvaltning bør have største prioritet.
Statsrevisorernes bemærkninger til statsregnskabet for 2021
- Bortset fra forbeholdet på afgrænsede dele af statsregnskabet er statsregnskabet for 2021 i alle væsentlige henseender rigtigt, og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne.
- Forbeholdet på hele statsregnskabet skyldes fejl og usikkerheder i Skatteministeriets dele af statsregnskabet og fejl i Sundhedsministeriets, Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets dele af statsregnskabet. Statsregnskabets § 9. Skatteministeriet er rigtig, men Rigsrevisionen har taget forbehold for virkningen af væsentlige og systematiske fejl i den regnskabsmæssige håndtering af it-projekter. Der er på de 3 sidstnævnte ministerområder tale om fejl, der ikke er systematiske og primært betyder, at statens aktiver og/eller indtægter reelt er højere end angivet i regnskabet.
- Skatteministeriets regnskabsaflæggelse på § 38. Skatter og afgifter har siden 2017 været præget af usikkerhed.
Sager som Statsrevisorerne gør Folketinget opmærksom på
I betænkningen ser Statsrevisorerne på tværs af de 21 beretninger, de har afgivet i folketingsåret oktober 2021 - oktober 2022 og gør Folketinget opmærksom på 8 beretningssager på grund af deres kritiske og /eller principielle karakter.
- Fortsat mangelfuld forvaltning og regelbrud i Skatteministeriet øger statens tab af indtægter (3 beretninger)
- Beretninger om COVID-19-indsatsen sikrer viden og læring fremadrettet (2 beretninger)
- Digitalisering af samfundet kræver øget fokus på it-sikkerhed hos statslige myndigheder (2 beretninger)
- Utilstrækkelig fremdrift i Forsvarsministeriets arbejde med at styrke kontrolmiljøet på indkøbs- og lønområdet
- Meget utilfredsstillende tilskudsforvaltning i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fakta om endelig betænkning over statsregnskabet
Den endelige betænkning er en rapport til Folketinget, som først og fremmest indeholder Statsrevisorernes indstilling om godkendelse af statsregnskabet for forrige år.
Den endelige betænkning fungerer derudover som en årsrapport, da den indeholder informationer om sager, bemærkninger, tvivlsspørgsmål og besigtigelser. Den indeholder også oversigter over, hvordan Statsrevisorerne har fulgt op på beretninger fra indeværende og tidligere år samt ministerredegørelser og notater fra Rigsrevisionen, der har ligget til grund for Statsrevisorernes opfølgning.
Endelig indeholder betænkningen oplysninger om hvordan statsrevisorkollegiet er sammensat i valgperioden 2022-2026 og hvem der har erklæret sig inhabile i hvilke beretningssager.
Fakta om Statsrevisorerne
De seks statsrevisorer er valgt af Folketinget:
- Mette Abildgaard (KF), MF formand
- Leif Lahn Jensen (S), MF næstformand
- Mikkel Irminger Sarbo (RV)
- Serdal Benli (SF)
- Monika Rubin (M), MF
- Lars Christian Lilleholt (V), MF
Statsrevisorernes opgaver er fastlagt i grundlovens § 47 som revisionskontrol med den offentlige forvaltning.
Ved løsning af deres opgaver samarbejder Statsrevisorerne med Rigsrevisionen. Statsrevisorerne afgiver således de beretninger, som de modtager fra Rigsrevisionen, til Folketinget med eller uden bemærkninger.
Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser. For yderligere information, se www.ft.dk/statsrevisorerne.
Kontakt: Sekretariatschef Gitte Korff, tlf. 6162 5835