Socialudvalget 2013-14
SB 12 2
Offentligt
1362845_0001.png
TIç
ST
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
BeskæftigeIsesmnisteren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72205001
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
28 APR. 2O1
Beskæftigelsesministerens redegørelse vedr, beretning nr. 12/2013 om ind
satsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde
J.nr. 2014-921
Statsrevisorerne har ved brev af 28. februar 2014 fremsendt beretning nr. 12/2013
om
indsatsen for at få sygenieldte tilbage i arbejde. Statsrevisorerne anmoder i
samme brev om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beret
ningen giver anledning til.
Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Beskæf
tigelsesministeriet har været med til at udvikle lovinitiativer og handlingspianer,
der skal sikre, at sygedagpengemodtagere kan vende tilbage i arbejde. Det gælder
bl.a. en aktiv indsats overfor sygemeldte og udvikling af redskaber, fx delvise
raskmeldinger og virksomhedspraktik, som jobcentrene kan bruge.
Som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne påpeger, skal det dog samtidig anerkendes,
at der fortsat er udfordringer på sygedagpengeområdet, og at der derfor er behov
for initiativer, der kan forbedre indsatsen og rammerne herfor. Det er netop bag
grunden for, at vii december 2013 indgik en politisk aftale om en reform af syge
dagpengeområdet. Aftalen indeholder initiativer, der imødekommer de fleste af de
kritikpunkter, der nævnes i beretningen fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Re
formen træder i kraft den 1 juli 2014, henholdsvis den 1. januar 2015.
.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i forbindelse med implementerin
gen af reformen afsygedagpengeområdet naturligvis fremover have stort fokus på
området og på at understøtte jobcentrenes impleinentering bedst muligt.
Der er således påbegyndt et implementeringsarbejde, som skal sikre, at reformen
implementeres i overensstemmelse med intentionerne i aftalen. Som led i dette vil
der bl.a. blive udarbejdet en række regelvej ledninger, der skal understøtte kommu
nerne i implementeringen af reformen. Ligeledes vil der blive gennemført evalue
ringer af de forskellige elementer i aftalen.
Endelig vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sende et brev til kommu
nerne, hvori der gøres opmærksom på Rigsrevisionens konklusioner og det fremad
rettede arbejde med at implementere sygedagpengereformen.
Nedenfor gennemgås de vigtigste kritikpunkter i beretningen og mine bemærknin
ger hertil.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0002.png
Fokus på tilbagevenden til arbejde
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, atjobcentrenes styring af området i
en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte
kommer i arbejdet igen efter en sygemelding. Rigsrevisionen peger på, at beskæfti
gelsesregioneme ikke følger systematisk op på, om indsatsen får de sygemeldte til
bage i arbejde og på, at en del kommuner i undersøgelsen ikke mener, at beskæfti
gelsesregionerne bistår dem tilstrækkeligt ifl, formidling af viden om sygedagpen
geområdet
Statsrevisoreme finder det ikke tilfredsstillende, at styringen i mange kommuners
jobcentre ikke har været rettet mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i ar
bejde, men har været rettet mod forhold, der har økonomisk betydning for kommu
nen. Desuden finder Statsrevisorerne det ikke tilfredsstillende, at Styrelsen for Ar
bejdsmarked og Rekruttering ikke i tilstrækkelig grad har understøttetjobcentrenes
indsats, fx ved at tilvejebringe viden om, hvordan jobcentrenes indsatser virker i
forhold til at få de sygemeldte i arbejde igen.
Rigsrevisionen anbefaler, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under-
støtter
j
obcentrenes opfølgning på den beskæftigelsesrettede effekt af sygedagpen
geindsats, herunder om de aktive tilbud resulterer i, at de sygemeldte kommer tæt
tere på beskæftigelse. Dette kan fx ske ved at stille data til rådighed for jobcentre
ne.
Jeg vil gerne understrege, at målet altid er tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det
skal selvfølgelig være det klare fokus i indsatsen for sygedagpengemodtagere.
Jeg er derfor glad for, at det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, at langt de
fleste kommuner følger op på antallet og varigheden afsygedagpengeforløbene.
Dermed er der også fokus på at begrænse antallet af sager, som bliver langvarige
og som indebærer en risiko for, at de sygemeldte mister deres arbejde.
Derudover er det en del af aftalen om en reform af sygedagpengeområdet, at syge
meldte, hvis sygedagpenge ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesreg
ler, overgår til etjobaflclaringsforløb. Her skal den sygemeldte have en individuelt
tilpasset og helhedsorienteret indsats med det klare
sigte,
at den sygemeldte kom
mer tilbage til arbejdsmarkedet.
Der har hidtil alene været tilgængelige data vedr. sygedagpengemodtageres over
gang til selvforsorgelse og ikke til beskæftigelse isoleret. Det er nu ændret, og vi
vil derfor fremover have bedre muligheder for at følge op på afgangen til beskæfti
gelse blandt sygedagpengemodtagere. Det vil derfor fremover indgå som en del af
den opfølgning, som foretages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I forbindelse med implementeringen af sygedagpengereformen vil der endvidere
blive udarbejdet en guide til kommunerne om, hvilke tilbud der er mest effektive
og relevante i forhold til at bringe sygedagpengemodtagere tilbage i job og dermed
bør være ‘på hylden’ i kommunerne.
2
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0003.png
Samarbejdet mellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedsvæsen
Der er efter Rigsrevisionens vlLrdering behov for, at Beskæftigelsesministeriet og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer bedre rammer for samarbejdet
mellem
j
obcentre, arbej dsgivere og sundhedsvæsen.
Rigsrevisionen finder det således vigtigt, at kommunerne styrker samarbejdet med
de enkelte læger, så den lægelige udredning og dokumentation ikke bliver en for
sinkende faktor i sygedagpengesagerne.
Hertil kan bemærkes, at der med aftalen om en reform af sygedagpengeområdet
indføres en fly opfoigningsmodel, der skal styrke samarbejdet og sikre tidlig ind
dragelse af de forskellige involverede i en sygedagpengesag. Den ny opfølgnings
model indebærer, at den sygerneldte skal til læge allerede inden den første opfølg
ning i kommunen. Det skal sikre, at kommunen tidligt har de nødvendige og rele
vante oplysninger, herunder lægelige oplysninger og oplysninger om den syge
meldtes muligheder for at arbejde og eventuelle skånebehov i forhold til arbejdet.
På denne måde kan der hurtigt iværksættes den rette indsats, der kan hjælpe den
sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.
Sygemeldte med komplekse sager skal fremover have deres sag behandlet i de
tværfaglige rehabiliteringsteams, hvilket skal understøtte en tværfaglig og koordi
neret indsats.
Der er desuden allerede med reformen af førtidspension og fleksjob taget skridt til
at styrke samarbejdet mellem beskæftigelsessystemet, blandt andet gennem de kli
niske funktioner og sundhedskoordinatorfunktionen. Reformen af sygedagpenge
området bygger videre på dette arbejde.
lnddragelse af arbejdsgivere
Rigsrevisionen peger på, at kontakten mellem jobcenter og arbejdsgiver kan styr
kes.
Vi ved, at arbejdspladsen har en helt central rolle i forhold til en effektiv sygefra
værsindsats. Dette gælder fx delvise raskmeldinger, hvor den sygemeldte kan ven
de gradvist tilbage til arbejdspladsen og på denne måde fortsætte med at arbejde
sideløbende med eventuel behandling.
Den nye opfølgningsmodel og den tidlige oplysning af sagen skaber et bedre
grundlag for inddragelse af og samarbejde med arbejdsgiveren og bedre mulighed
for at indgå en aftale om den sygemeldtes (gradvise) tilbagevenden til arbejdet.
I forbindelse med implernenteringen af reformen afsygedagpengereformen vil der
ligeledes være yderligere fokus på inddragelse af og kontakt med arbejdsgiverne.
Der vil blive udarbejdet
en
guide vedr. virksomhedsrettede indsatser for sygedag
pengemodtagere for at understøtte, at de kommunale sagsbehandlere anvender dis
se i overensstemmelse med aftalens intentioner.
Ligeledes vil der blive udsendt inspirationsmateriale til kommunerne om, hvordan
arbejdsgiverkontakt og inddragelse konkret kan gribes an.
3
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0004.png
Tidlig indsats
Rigsrevisionen konstaterer, at det for nogle kommuner er en udfordring at få etab
leret en tidlig indsats, og at der i nogle kommuner er potentiale for at komme tidl i
gere i gang med opfølgningssamtalerne.
Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
højere grad understøtterjobcentrenes indsats for at fastholde de sygemeldte, der har
et arbejde, fx ved at udvikle initiativer, der kan fremme en tidligere indsats for de
borgere, der har behov for det
I sager, hvor der er risiko for, at sygemeldingen kan blive længerevarende, er det
helt afgørende, at der hurtigt sættes den rette indsats i gang.
Derfor har vi med aftalen om en reform afsygedagpengesystemet taget flere skridt
for at sikre en tidlig indsats.
Den ny opfoigningsmodel skal som nævnt sikre, at kommunen hurtigt kan iværk
sætte den rette indsats, der kan hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.
Desuden betyder muligheden for fast-track, at virksomheder eller borgere, der øn
sker, at kommunen iværksætter en ekstraordinær tidlig indsats, får mulighed for at
anmode kommunen om dette i sager, hvor sygemeldingen forventes at vare mere
end 8 uger.
Eksemplar af nærværende redegørelse fremsendes samtidig til Rigsrevisionen.
4
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0005.png
I-I.
0
1
-
CD
(0—
r-I.
QJrt
r-l-:3
CDD
-1Q
L3
0
-‘
c)
0 0
CD
-‘
0
CD
-1,
Jo
cri
aQ
CD
CD
0
CD
11
Li)
m
Cl)
0
rri
z
m
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0006.png
12/20 13
Beretning om
indsatsen for at få sygemeldte
tilbage i arbejde
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf.
§
3 i lov om
statsrevisorerne og
§
18, stk. i, i lov om
revisionen af statens regnskaber mm.
København 2014
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber,
§
18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund at ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i juni 2014.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso..
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.
—
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0007.png
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: distributionrosendahls-schultzgrafisk.dk
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-428-5
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0008.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 20. februar 2014
BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE
Et af hovedformålene med sygedagpengeloven er at medvirke til, at den sygemeldte
genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdet. Forskning viser, at en tidlig
indsats har en positiv effekt på beskæftigelsen, ligesom delvise raskmeldinger og virk-
somhedspraktikker kan bidrage til, at den sygemeldte fastholder en tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. De seneste 10 års politiske aftaler og handleplaner har fokuseret
jJ
en tidlig indsats, der er koordineret mellem bla. den sygemeldte, kommunernes job-
centre, arbejdsgiveren og sundhedsvæsenet.
Ca. 400.000 personer modtog sygedagpenge i 2012. Arbejdsgiveren udbetaler løn el
ler sygedagpenge til den sygemeldte i de første 30 dage af et sygeforløb. Herefter ud
betaler kommunen sygedagpenge enten til den sygemeldte eller til dennes arbejds
giver. Staten refunderer kommunernes udgifter til sygedagpenge de første 4 uger,
hvorefter statens refusion falder for helt at bortfalde efter 52 uger. De samlede offent
lige udgifter til sygedagpenge udgjorde 14,2 mia. kr. i 2012, hvoraf statens udgifter
var 5,6 mia. kr.
—
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Størstedelen af de sygemeldte 80 % finder selv tilbage til arbejdet inden for 8
uger. Denne beretning omhandler derfor især den indsats, som kommunernes job-
centre har udført i forhold til de langvarige sygedagpengeforløb, hvor der er risiko for,
at den sygemeldte ender på langvarig, offentlig forsørgelse.
—
—
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:
•
At styringen i mange kommuners jobcentre ikke har været rettet mod at føl
ge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde. Indsatsen har i høj grad væ
ret rettet mod forhold, der har økonomisk betydning for kommunen, og i
mindre grad mod effekten af beskæftigelsesindsatsen.
At Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesmi
nisteriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet jobcentrenes indsats, fx
ved at tilvejebringe nok viden om, hvordan jobcentrenes indsatser virker i
forhold til at få de sygemeldte i arbejde igen.
•
I december 2013 deltog de fleste af Folketingets partier i et forlig om en reform af sy
gedagpengesystemet, som skal udmøntes i ny lovgivning i 2014. Forliget adresse
rer en del af de indsatsområder, der peges på i denne beretning, bla. styrkelse af
en tidlig indsats og styrkelse af samarbejdet mellem den sygemeldte, jobcentret, ar
bejdsgiveren og sundhedsvæsenet.
Statsrevisorerne finder, at beretningen vil kunne inspirere til det videre arbejde for
en tidligere og bedre indsats.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0009.png
RIGSREVISIONEN
Beretning til Statsrevisorerne om
indsatsen for at få sygemeldte
tilbage i arbejde
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til
§
17, stk. 2, i rigsrevi
sorloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens
§
17. Se
skæftigelsesministeriet.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0010.png
Indhoidsfortegnelse
I.
II.
Introduktion og konklusion
.
Indledning
A. Baggrund
B. Formål, afgrænsning og metode
Jobcentrenes resultatstyring
A. Jobcentrenes indsats
B. Opstilling af mål
0. Jobcentrenes opfølgning på mål og indsats
Jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet
A. Samarbejde med arbejdspladser
B. Samarbejde med sundhedsvæsenet
Beskæftigelsesministeriets tilsyn og vejledning
A. Tilsyn med lovgivningsmæssige rammer
B. Viden og data på sygedagpengeområdet
C. Formidling af viden og data
4
4
8
10
10
14
15
17
17
21
23
23
25
27
30
31
Ill.
IV.
V.
Bilag 1. Kommuner i undersøgelsen
Bilag 2. Ordliste
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0011.png
Beretningen vedrører finanslovens
§
17. Beskæftigelsesministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Claus Hjort Frederiksen: november 2001
Inger Støjberg: april 2009 oktober 2011
Mette Frederiksen: oktober 2011
-
-
-
april 2009
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0012.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.
Erhvervsaktive kan modtage sygedagpenge, som er en midlertidig, økonomisk kompensa
tion, som kommunen udbetaler ved fravær fra arbejde på grund af egen sygdom. Et af ho
vedformålene med sygedagpengeloven er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin
arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet.
2. Det er kommunerne, der udbetaler sygedagpenge, og indsatsen for den sygemeldte sker
i kommunernes jobcentre. Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på området, og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det overordnede ansvar for indsatsen for
sygedagpengemodtagere. Styrelsen erstattede pr. 1. januar 2014 Arbejdsmarkedsstyrelsen
og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Indtil da havde Arbejdsmarkedsstyrelsen an
svaret for indsatsen for sygedagpengemodtagere.
Under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der 4 beskæftigelsesregioner, og de
res opgaver er bla. at understøtte og følge op på resultater og effekter afjobcentrenes ar
bejde og at stille viden til rådighed for dem. Den sygemeldtes vej tilbage til arbejdsmarkedet
forudsætter endvidere et samspil mellem en række forskellige aktører, bla. sagsbehandler,
arbejdsplads, sundhedsvæsen, a-kasse og fagforening.
3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til beretningen i august 2013. Baggrunden er, at sy
gedagpenge er et økonomisk væsentligt område, som berører mange borgeres forsørgel
sesgrundlag. De offentlige udgifter til sygedagpenge var 14,2 mia. kr. i 2012, og heraf var
de statslige udgifter 5,6 mia. kr. Hertil kommer udgifter til aktivering af sygedagpengemod
tagere, hvor de offentlige udgifter udgjorde 570 mio. kr. i 2012. Rigsrevisionen har i medfør
af rigsrevisorloven adgang til at gennemgå de refusionsbelagte områder i kommunerne, her
under sygedagpengeområdet.
4. Regeringen indgik den 18. december2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon
servative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet, der bla.
skal sikre en tidligere og bedre indsats. Dette skete bla. på baggrund af, at et tværministe
rielt udvalg i februar 2013 kom med en rapport om sygedagpenge. Det fremgår af rapporten,
at kommunerne ofte sætter indsatsen for den sygemeldte for sent i gang. Endvidere frem
går det af rapporten, at der i en række sager er sparsom eller manglende kontakt mellem
kommune og arbejdsgiver. Konsekvensen kan være, at den sygemeldte mister sit arbejde
under sygeperioden med risiko for langvarig, offentlig forsørgelse.
Sygedagpengeindsatsen be
tegner i denne beretning den
samlede kommunale indsats på
sygedagpengeområdet. Den
omfatter både kommunernes
opfølgning på baggrund af bor
gerenes sygdoms forløb og
kommunernes brug afbeskæf
tigelsesrettede tilbud, der skal
bringe de sygemeldte tættere
på beskæftigelse. Endvidere
omfatter den inddregelse afre
levante aktøreri arbejdet med
at fastholde sygemeldte i be
skæftigelse.
Beskæftigelsesregionerne
følger på vegne af staten op
på resultaterne afjobcentre
nes indsats.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0013.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og jobcen
trene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Det har
Rigsrevisionen gjort ved at besvare følgende spørgsmål:
•
•
•
Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fo
kus på resultater?
Erjobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenet
tilfredsstillende?
Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på,
om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpe
den sygemeldte tilbage i arbejde?
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet i de sene
ste 10 år har været med til at udvikle lovinitiativerog handlingspianer, derskal
sikre, at sygedagpengemodtagere kan vende tilbage i arbejde. Det gælder bl.a.
en aktiv indsats over for sygemeldte og udvikling af redskaber, fx delvise rask-
meldinger og virksomhedspraktik, som jobcentrene kan bruge. Der er dog efter
Rigsrevisionens vurdering stadig væsentlige udfordringer på sygedagpengeom
rådet, og der er derfor stadig behov for, at Beskæftigelsesministeriet og Styrel
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer bedre rammer for samarbejdet
mellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedsvæsen. I det seneste forlig om sy
gedagpengeområdet fra december 2013 indgår en række initiativer, der skal
styrke samarbejdet
En stor del af de sygemeldte, der har et arbejde, finder hurtigt selv tilbage til ar
bejdet, men blandt sygemeldte med risiko for længerevarende forløb, mister
mange deres arbejde under sygemeldingen. Dette indebærer en risiko for, at de
ender på langvarig, offentlig forsørgelse. Rigsrevisionens gennemgang af sa
ger i 5 kommuner har vist, at arbejdsgiveren i over halvdelen af sagerne afske
digede den sygemeldte under sygedagpengeforløbet. Rigsrevisionens under
søgelse har vist, at det er en udfordring for nogle kommuner at få etableret en
tidlig indsats. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering i højere grad understøtter jobcentrenes indsats for at fasthol
de de sygemeldte i arbejde. Det kan fx ske ved at udvikle initiativer, der kan
fremme en tidligere indsats for de borgere, som har behov for det.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af områ
det i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de syge
meldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding. Rigsrevisionen anbefaler,
atStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understøtterjobcentrene i at
følge op på effekten af de indsatser, der tilbydes sygedagpengemodtagerne,
herunder om de aktive tilbud resulterer i, at de sygemeldte kommer tættere på
beskæftigelse. Det kan styrelsen fx gøre ved at stille data til rådighed for job
centrene.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0014.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Rigsrevisionen konstaterer, atjobcentrene var i kontakt med den sygemeldtes
arbejdsplads i Ca.
1/3
af de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Kontakt
mellem arbejdsgiver og jobcenter er ikke i alle tilfælde relevant, fx hvis den sy
gemeldte allerede har mistet sit arbejde, men Rigsrevisionens gennemgang af
sager og interviews med jobcentrene peger på, at jobcentrene kan styrke kon
takten med arbejdsgiverne.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at jobcentrene generelt er tilfredse med
samarbejdet med læger i sager om sygedagpenge, og at en stor del af kommu
nerne har etableret lokale samarbejdsfora med de praktiserende læger. Under
søgelsen har dog også vist, at den lægelige dokumentation for borgerens syg
dom i mange sager er forsinket. Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist,
at lidt under halvdelen (44 %) af de statusattester, som bla. ligger til grund for
vurderingen af den sygemeldtes muligheder for at varetage et arbejde, blev le
veret til jobcentret senere end den aftalte frist. Rigsrevisionen finder det vigtigt,
at kommunerne styrker samarbejdet med de enkelte læger, så den lægelige ud-
redning og dokumentation ikke bliver en forsinkende faktor i sygedagpengesa
gerne. Endvidere kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i højere grad
tage initiativ til at understøtte lægesamarbejdet, fx ved at stille krav til forbed
ring af lægeblanketter, så de bedre understotter en indsats for at få den syge-
meldte tilbage i arbejde.
Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering føl
ger op på, om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker.
Det sker bl.a. ved, at beskæftigelsesregionerne følger udviklingen i antal bor
gere, der modtager sygedagpenge, og varigheden af sagerne. Gennem evalu
eringer og analyser har styrelsen endvidere fulgt op på lovændringer, der fandt
sted i 2005 og 2008, og på, hvordan jobcentrene bruger forskellige redskaber i
indsatsen på området. Ud over at følge op på varigheden af sygedagpengefor
løbene, som er et indirekte mål for effekten af sygedagpengeindsatsen, følger
ingen af beskæftigelsesregionerne systematisk op på, om indsatsen i jobcen
trene fører til, at de sygemeldte kommer i arbejde.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0015.png
4
INDLEDNING
II. Indledning
A.
Baggrund
Politiske og retlige rammer
6. Sygeciagpengesystemet har i de seneste 10 år været omfattet at flere nationale handlepla
ner og lovændringer. Tabel i viser de væsentligste initiativer på området.
Tabel 1. Udvalgte politiske aftaler og lovændringer på sygedagpengeområdet
i perioden 2003-2013
2003
2005
2006
2008
2009
2011
2013
Handlingsplan: “Det gør vi ved sygefraværet”.
Lov om en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i
sygedagpengesager m.v. (lov nr. 396 af 1. juni 2005).
Modernisering af sygedagpengeloven (lov nr. 563 afg. juni 2006).
Handlingsplan: ‘Sygefravær
—
en fælles udfordring”.
Lov om en styrket beskæftigelsesindsats over for sygemeldte (lov nr. 480
af 12. juni 2009).
Nye rammer for sygefraværsindsatsen (lov nr. 1598 af 22. december2010
og lov nr. 279 af 6. april 2011).
Forlig om en reform af sygedagpengesystemet— økonomisk sikkerhed for
sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats (18. december 2013).
Tabel 1 viser udvalgte politiske aftaler og lovændringer i de seneste 10 år. Disse har været
rettet mod at øge den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og fremme en tidlig ind
sats, som er koordineret mellem de relevante aktører, bl.a. den sygemeldte, jobcentret, ar
bejdspladsen og sundhedsvæsenet.
Litteraturoversigt fra Def Natio
nale Forskningscenter for Vel
færd
—
SF1 rapport nr. 12:06 har
samlet resultater fra danske og
internationale studier af beskæ
ftigelseseffekten af beskæffigel
sesrettede indsatser for syge-
meldte Rapporten bygger på
en gennemgang af videnska
belige kvantitative studier i pe
rioden 2001-2011.
Udviklingen på området bygger bla. på forskningsbaseret viden, der understøtter, at en tid
lig indsats har en positiv effekt på beskæftigelsen, og at delvise raskmeldinger og virksom
hedspraktikker kan bidrage til, at sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.
7. En del af de styringsmæssige rammer for indsatsen i jobcentrene er den statslige refusion
af udgifter til sygedagpenge og drift, når jobcentrene aktiverer sygedagpengemodtagere.
Kommunerne og staten deler udgiften til sygedagpenge. Staten refunderer 100 % af kom
munernes udgifter de første 4 uger. I de følgende 4 uger refunderes 50
%,
og fra uge 9 til
og med uge 52 refunderer staten 30
%.
Herefter er finansieringen af sygedagpenge alene
kommunernes ansvar. Fra den 9. uge
—
hvor den statslige refusion falder til 30 %
—
kan kom
munerne opnå en refusion på 50
%,
hvis den sygemeldte:
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0016.png
INDLEDNING
5
•
•
•
er vendt gradvist tilbage til arbejdet (delvis raskmelding)
deltager i aktive tilbud (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud)
deltager
i
ordinær uddannelse som led i tilbud om vejledning og opkvalificering.
Delvis raskmelding bruges,
hvis borgeren efter længere tids
sygdom er klar til at vende ti/ba
ge til arbejdet, men har behov
for at begynde på nedsat tid
Aktive tilbud kan 1k være virk
somhedsprakfik, ansættelse
med løntilskud samt vejledning
og opkvalificenng, 1k korte kur
ser eller afklatingsforløb.
Virksoml,edspraktjk kan af
dække eller styrke den syge
meldtes muligheder for at kom
me i arbejde. Virksomhedsprak
tik kan gennemføres hos en ny
arbejdsgiver eller hos den nu
værende. Praklikken varer nor
malt op til 4 uger.
Deltager den sygemeldte i øvrige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx sær
ligt tilrettelagte projekter, refunderer staten 30
%.
8. Med den netop aftalte reform af sygedagpengesystemet er der bla. lagt op til:
•
Indførelse af en såkaldt jobafklaringsydelse, som de sygemeldte kan få efter 5 måneder,
hvis de ikke kan få deres sygedagpengesag forlænget efter en at de nuværende forlæn
gelsesregler. Dermed undgås det, at sygemeldte står uden forsørgelse.
Indsatsen og opfølgningen skal ske tidligt i sygdomsforløbet.
Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle de sygemeldtes behov for støtte, så
jobcentrene fokuserer resurserne på de sygemeldte, der er i risiko for en længerevaren
de sygemelding.
Jobcentrene skal styrke den virksomhedsrettede indsats. Arbejdspladsen skal efter øn
ske inddrages størst mulig grad, bla. ved at den sygemeldte gradvis vender tilbage i ar
bejde.
•
•
•
Udviklingen på sygedagpengeområdet
9. Antallet at sygedagpengeforløb steg frem til 2007. Herefter faldt det og udgjorde 737.257
forløb i 2012. I alt modtog 396.989 personer sygedagpenge på et tidspunkt i løbet at 2012,
dvs, at nogle personer havde flere forløb.
10. En stor del at de sygemeldte, der har et arbejde, finder hurtigt selv tilbage til arbejdet. Iføl
ge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afsluttes Ca. 80 % af forløbene inden for 8
uger. Resten fortsætter på sygedagpenge, og nogle forløb bliver langvarige, bla. som følge
at sygdommens karakter. Andelen at langvarige sygedagpengeforløb
—
defineret som forløb
over 26 uger— har været nogenlunde konstant (knap 12 %) siden 2008.
11. Figur i viser udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger.
Figur 1. Udvikling i sygedagpengeforløb over 26 uger
(Antal)
100.000
90.000
—,———-—————-.——.--—-—.—--
Langvarige sygedagpenge
forløb
Der findes ingen fast definition
af langvarigt sygefra vær. Dan
mark Statistik betegner sygepe
noder over 30 dage som Ian g
vange.
Styre/sen for Arbejdsmarked
og Rekruttering måler på Job
indsats.dk antallet og andelen
af langvarige forløb som antal
forløb over 26 uger.
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2004
Kilde: Jobindsats.dk.
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 1 viser, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger steg fra 2004 til 2008, hvor der
var 91.806 forløb, hvorefter antallet faldt til 84.391 i 2012,
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0017.png
6
INDLEDNING
Jobindsats.dk er en intemet
portal, som løbende bliver op-
dateret med de nyeste tal for
beskæftigelsesindsaIsen, her
under
også
med en række da
ta på sygedegpengeområ det.
Portalen administreres af Sty
relsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
12. Jobindsats.dk viser tal for, hvor mange der kommer i beskæftigelse eller bliver selvfor
sørgende efter et sygedagpengeforløb. Andelen at forløb med sygemeldte, der var lønmod
tagere, da de blev syge, og som kommer tilbage i beskæftigelse (inkl. selvforsørgende), steg
fra 85 % i 2005 til 88 % i 2007, hvorefter den faldt og udgjorde 84 % i 2012.
13. Den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag opgjort inden for det enkelte år
steg fra 9 uger i 2004 til 10,7 uger i 2012. Gennemsnittet dækker over store kommunale
forskelle mellem 8,7 uger og 13 uger i 2012. Det kan bl.a. hænge sammen med kommu
nernes forskellige rammevilkår og sammensætning af borgere, erhverv mv. De løbende æn
dringer af regler på området har også indflydelse på varigheden af sagerne. Fx er perioden,
hvor arbejdsgiveren er ansvarlig for at betale løn til den sygemeldte, gradvist blevet forlæn
get fra 14 dage i 2003 til 30 dage i 2012. Sygedagpengesagen påbegyndes dermed sene
re i sygeforløbet, fordi sagen først starter hos kommunen, når kommunen har fået besked
fra arbejdsgiveren om en sygemelding.
—
—
—
14. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, forløbenes varighed, og hvor mange borgere
der kommer i arbejde efter et sygedagpengeforløb, skal ses i lyset af, at det på grund af lav
konjunkturen har været sværere at finde arbejde efter 2008. Samtidig har sygefraværet ge
nerelt været lavt siden 2008.
Aktører på sygedagpengeområdet
15. Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på sygedagpengeområdet, og Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering har det overordnede ansvar for indsatsen for sygedag
pengemodtagere. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og beskæftigelsesregioner
ne har til formål at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og følge op på be
skæftigelsesindsatsen i jobcentrene for at sikre resultater og effekter af indsatsen. Beskæf
tigelsesregionerne har endvidere en rådgivende rolle over for jobcentrene, hvor de skal bi
stå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge
arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper. Figur 2 viser den overordnede
organisering af beskæftigelsessystemet, som bl.a. gælder på sygedagpengeområdet.
Figur 2. Beskæftigelsessystemet
Centralt niveau
Beskæftigelses
ministeriet
Beskæftigelsesrådet
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Regionalt niveau
Beskæftigelsesregion
Det regionale
beskæftigelsesråd
Kommunalt niveau
Det lokale
beskæftigelsesråd
Jobcr
Kommunalbestyrelsen
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0018.png
INDLEDNING
7
Figur 2 viser, at der er etableret beskæftigelsesråd på både centralt, regionalt og lokalt ni
veau. Rådene er sammensat af repræsentanter fra DA, LO og KL. Derudover deltager an
dre interesseorganisationer i rådene. Rådene skal overvåge indsatserne og kan iværksæt
te analyser.
16. Ifølge vejledningen om sygedagpenge (VEJ nr. 9300 af 25. juni 2008) skal kommuner
ne efter behov inddrage relevante aktører, når de følger op på sygedagpengesager, bla. ar
bejdsplads, sundhedsvæsen, a-kasse, fagforening og revalideringsinstitutioner. Kommuner
ne skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejds
pladserne. Figur 3 viser de mest centrale aktører på sygedagpengeområdet.
Figur 3. Aktører på sygedagpengeområdet
Forsikringsselskab
Kommuneljobcenter
Arbejdsgiver
Andre sundhedsaktører,
fx fysioterapeut og psykolog
I
Borger
I
I
Arbejdsskadestyrelsen
Sygehus
A-kasselfagforening
Speciallæge, fx psykiater
Praktiserende læge
Figur 3 viser forskellige aktører, der kan være relevante at inddrage i en sygedagpengesag.
Derfor er en tværfaglig og koordineret indsats mellem de relevante aktører ofte vigtig.
17. Arbejdsgiveren spiller en central rolle for de sygemeldte, der har et arbejde. Arbejdsgive
ren skal betale fuld løn eller sygedagpenge til den sygemeldte i de første 30 dage at syge-
perioden. Herefter refunderer kommunen arbejdsgiverens udgifter svarende til satsen for sy
gedagpenge, som pr. i januar 2013 er 4.005 kr. pr. uge. Sygedagpengeloven stiller krav til
arbejdsgiveren om at følge op på sygemeldingen. Arbejdsgiveren skal senest 4 uger efter 1.
fraværsdag afholde en personlig samtale med den sygemeldte om, hvordan og hvornår den
sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.
.
Refusion arbejdsgiver
En arbejdsgiver, der udbetaler
løn under syge
fraværet,
er be
rettiget til at få udbetalt de sy
gedagpenge, som den syge-
meldte ellers ville have ret til
fra kommunen.
—
18. Sundhedsvæsenets rolle er bla. at udarbejde dokumentation for den sygemeldtes uar
bejdsdygtighed gennem lægeattester. Det er primært den praktiserende læge, der er invol
veret i sygedagpengesagen, men hvis den sygemeldte fx har været indlagt på et sygehus el
ler er behandlet at en privatpraktiserende speciallæge, vil det typisk være disse, der bidra
ger med dokumentation.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0019.png
8
INDLEDNING
B.
Formål, afgrænsning og metode
Formål
19. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og job
centrene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Det
har Rigsrevisionen gjort ved at besvare følgende spørgsmål:
•
•
•
Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fo
kus på resultater?
Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenet
tilfredsstillende?
Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på,
om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpe
den sygemeldte tilbage i arbejde?
Afgrænsning og metode
20. Rigsrevisionens undersøgelse bygger på:
•
•
•
•
en spørgeskemaundersøgelse i 29 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)
interviews med ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i 5 kommuner (kom
munerne fremgår af bilag 1)
gennemgang af 73 sager om sygedagpenge i de 5 kommuner
møder med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt redegørelser og materia
le fra de 4 beskæftigelsesregioner.
21. Undersøgelsen retter sig mod jobcentrenes arbejde med at fastholde sygemeldte i arbej
de. Derfor omfatter undersøgelsen kun sygedagpengemodtagere, som var lønmodtagere på
deres 1. fraværsdag. I 2012 var det 58,3% af alle sygedagpengeforløb, jf. tal fra Jobind
sats.dk. Undersøgelsen behandler dermed ikke indsatsen for borgere, som er sygemeldt fra
arbejdsløshedsdagpenge, har fieksjob eller er selvstændigt erhvervsdrivende.
22. Lønmodtagere, som har et langvarigt sygeforløb, og hvor arbejdsevnen er truet, har stor
risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Disse borgere visiteres til kategori 2. Boks i
viser de 3 kategorier til visitation. Ifølge forliget fra den 18. december 2013 vil disse katego
rier dog blive afskaffet og erstattet af nye.
BOKS 1. KATEGORIER TIL VISITATION
1. Borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet er forudsigelig og umiddelbart forestående, dvs, at
jobcentret forventer, at det sker inden for 3 måneder.
2. Der er risiko for et langvarigt sygeforløb eller risiko for, at borgerens arbejdsevne bliver truet, og
derfor er der behov for en beskæftigelsesrettet indsats.
3. Sygdommen er langvarig, og gradvis tilbagevenden til arbejde eller deltagelse i tilbud er ikke mu
ligt.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0020.png
INDLEDNING
9
23. Rigsrevisionen har udvalgt 15 sager i hver af de 5 kommuner efter følgende kriterier:
•
•
•
Sagens varighed var over 8 uger.
Borgeren var lønmodtager ved I sygedag.
Borgeren var i kategori 2 efter 1. opfølgningssamtale med jobcentret (kategorien blev fra
veget
i
én kommune, der som fast praksis ikke benyttede kategori 2 ved 1. visitation).
Sygedagpengemocitagere
pà kategorierifuni
2013
61.682
21.126
18.202
Rigsrevisionens stikprøve af sygedagpengesager er ikke repræsentativ, set i forhold til det
samlede antal sager, som kommunerne årligt behandler. Endvidere omfatter undersøgelsen
ikke de sygemeldte, som uden videre indsats fra kommunen vender tilbage til arbejdet. 1juni
2013 visiterede kommunerne ca. 20% af alle sygedagpengemodtagere (21.126 personer) til
kategori 2. Med denne stikprøve har Rigsrevisionen valgt at fokusere på den kategori af sy-
gemeldte, hvor der bruges flest resurser på den beskæftigelsesrettede indsats, dvs, de sa-
ger, hvor der er risiko for et længerevarende sygedagpengeforløb.
I 2 af de udvalgte sager viste det sig, at borgeren ikke var lønmodtager på 1. sygedag, og
derfor er det endelige antal sager i undersøgelsen 73.
Rigsrevisionen har ikke taget stilling til de socialfaglige vurderinger i sagerne, men har un
dersøgt, om kommunerne har tilrettelagt en tidlig indsats, og hvordan kommunerne inddra
ger arbejdspladserne og sundhedsvæsenet i forhold til at hjælpe sygemeldte med risiko for
langvarige sygeforløb tilbage til arbejdet. Flere af borgerne har haft mere end ét forløb med
sygedagpenge. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid kun omfattet borgernes seneste
forløb.
Endvidere har Rigsrevisionen ikke efterberegnet grundlaget for statslig refusion i de udvalg
te sager.
24. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan kommunerne inddrager arbejdspladserne og
sundhedsvæsenet i indsatsen. Det skyldes, at de kommunale jobcentre er væsentlige ak
tører i sygedagpengesager, og at loven giver jobcentrenes samarbejde med arbejdspladser
og praktiserende læger en særlig prioritet. Undersøgelsen medtager ikke andre relevante
aktører.
25. Regeringen indgik den 18. december2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon
servative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet. I aftalen
indgår en række elementer, som skal sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tid
ligere og bedre indsats. Aftalen lægger bla. op til en ny model for visitation af sygedagpen
gemodtagere, og at kommunerne skal sætte ind og følge op tidligt i sygdomsforløbet. Nog
le af ændringerne vil træde i kraft fra juli 2014 og andre fra januar 2015.
Rigsrevisionens undersøgelse løber frem til efteråret 2013, hvor vi afsluttede dataindsamlin
gen, og dermed indgår den nye sygedagpengereform ikke i undersøgelsen. Beretningen vil
dog omtale konkrete initiativer, i det omfang de lægger op til væsentlige ændringer.
Tidsmæssigt afgrænser undersøgelsen sig til perioden 2003-2013. Vi har dog bedt de 5 kom
muner i undersøgelsen og beskæftigelsesregionerne om kun at levere materiale fra perioden
2009-2013.
26. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, hvis bemærkninger
i
videst muligt omfang er indarbejdet.
27. Bilag i viser de kommuner, der indgår i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en ordliste, der
forklarer udvalgte ord og begreber.
f0rt
Kategori 1:
Kategon2:
Kategori 3:
Kilde: Styrelsen for Arbejds
marked og Rekruttering.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0021.png
10
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
III.
Jobcentrenes resultatstyring
Rigsrevisionens undersøgelse afjobcentrenes indsats på området har vist, at der er
forskel på, hvor tidligt kommunerne har 1. opfølgningssamtale med de sygemeldte.
Rigsrevisionen vurderer, at der i nogle kommuner er potentiale for at komme tidlige
re i gang med opfølgningssamtalerne.
Undersøgelsen har endvidere vist, at næsten alle 29 kommuner i spørgeskemaunder
søgelsen følger op på antallet og varigheden af sygedagpengesagerne, men at un
der halvdelen har mål for at øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i arbej
de. Det betyder, at en stor del af kommunerne ikke følger, hvor stor en andel af de sy
gemeldte der kommer tilbage i arbejde.
Kommunerne anvender en bred vifte af tilbud til sygemeldte, men ingen af de 5 kom
muner i undersøgelsen følger op på, om tilbuddene virker, og om de bidrager til, at den
sygemeldte kommer tilbage i arbejde.
A.
Jobcentrenes indsats
28. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
I de 5 undersøgte kommuner går der i gennemsnit 42-79 dage, før jobcentrene holder 1.
opfølgningssamtale med den sygemeldte. Nogle kommuner følger altså sent op sammen
lignet med andre kommuner. Det kan bla. skyldes kommunernes interne tilrettelæggelse
af arbejdet, herunder hvordan kommunernes ydelseskontor og enhed for sygedagpenge
deler arbejdet mellem sig.
De 5 undersøgte kommuner har forskellige tilbud, som de benytter for at bringe de syge
meldte tættere på arbejdsmarkedet. Kommunerne gav i 32 af de 73 sager et tilbud om
afklaring, fx afklaring af erhvervskompetencer.
•
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0022.png
JOSCENTRENES RESULTATSTYRI NO
11
Opstart af en sygedagpengesag
29. Figur 4 viser, hvad der sker, når en arbejdsgiver har en medarbejder, der er syg, og an
moder om refusion.
Figur 4. Opstart at en sygedagpengesag
Arbejdsgiveren anmelder sygdommen senest 5 uger efter 1. fraværsdag og anmoder om
refusion tidligst 30 dage efter 1. fraværsdag.
Den sygemeldte får tilsendt et oplysningsskema og skal returnere skemaet inden 8 dage.
Ydelseskontoret vurderer på baggrund af oplysningsskemaet, om den sygemeldte er
berettiget til sygedagpenge. Hvis ja, sender ydelseskontoret skemaet til enheden for
sygedagpenge.
Inden udgangen af 8. uge efter 1. fraværsdag skal jobcentret påbegynde opfølgningen.
Kilde: Vejledning om sygedagpenge (VEJ nr. 9300 af 25. juni 2008).
Figur 4 viser, at kommunen først kender til sygemeldingen, når arbejdsgiveren anmelder syg
dommen senest 5 uger efter medarbejderens 1. fraværsdag. Den sygemeldte får herefter til
sendt et oplysningsskema, som skal udfyldes og sendes tilbage til kommunen inden 8 dage.
lnformationerne fra den sygemeldte skal bidrage til kommunens 1. visitation af borgeren og
den efterfølgende opfølgning, så ydelseskontoret bla. kan vurdere borgerens ret til sygedag
penge.
Når ydelseskontoret har vurderet, at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge, og at
arbejdsgiveren dermed kan opnå refusion, sender ydelseskontoret oplysningsskemaet vide
re til enheden for sygedagpenge i jobcentret. Når enheden har modtaget skemaet, kan ind
satsen begynde. Enheden skal inden for 8 uger, dvs. 56 dage, efter 1. fraværsdag påbegyn
de opfølgningen. Hvis arbejdsgiveren og den sygemeldte overholder fristerne for anmeldel
se og indsendelse af oplysningsskema til kommunen, har enheden for sygedagpenge Ca. 14
dage, fra den får kendskab til sagen, til opfølgningen skal være påbegyndt.
Rapporten fra det tværministerielle udvalg for sygedagpenge fra 2013 peger på, at jobcen
trene kommer for sent i gang med afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne samt den akti
ve og virksomhedsrettede indsats. Ofte begynder jobcentrene først afklaringen, efter at den
sygemeldte har været til 1. opfølgningssamtale hos kommunen, dvs. 2 måneder efter syge
meldingen. Selv om det ligger inden for reglerne, kan konsekvensen være, at jobcentret eta
blerer kontakten til arbejdsgiveren for sent i forhold til at undgå en afskedigelse at den syge-
meldte. Samtidig handler det for jobcentret om at finde den rette indsats og det rette tidspunkt
for borgeren at komme tilbage til arbejdet, så borgeren ikke må sygemelde sig igen.
30. Rigsrevisionens gennemgang at de 73 sygedagpengesager har vist, hvor mange dage
der i gennemsnit går fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale. I denne proces har det be
tydning, hvor hurtigt den sygemeldte udfylder og returnerer oplysningsskemaet, og hvor hur
tigt ydelseskontoret sender oplysninger om sygedagpengesagen til enheden for sygedag
penge.
Opfølgning
Kommunen
skal ved sygdom af
længere varighed gennemføre
et opfølgningsforløb over for sy
gemeldte. Det starter ved 1. op
følgningssamtale. Efter behov
inddrager
kommunen
bla. den
sygemeldtes arbejdsplads, fag
forening og læge i opfølgnin gen.
Ydelseskontor
Opgavefordelingen mellem
kommunens ydelseskontor og
jobcentret fremgåraf
å
91 be
kendtgørelse
om
ansvaret for
og styringen af den aktive be
skæftigelsesindsats. Der er så
ledes lovmæssigt krav
om,
at
opgaver
som
anmeldelse af sy
gefravær og indhentning af op
lysningsskema ligger i ydelses
kontoret.
Afklaring af arbejdsevnen
handler om at finde ud af, hvad
der skal gøres, for at
den
syge-
meldte så vidt muligt kan ven
de tilbage til arbejdsmarkedet.
Afklaringen foregår på bag
grund af lægelige undersø get-
ser og ved brug af aktive tilbud
til den sygemeldte (afklarings
forløb).
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0023.png
12
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
31. Tabel 2 viser det gennemsnitlige antal dage fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale i
de 5 kommuner.
Tabel 2. Gennemsnitligt antal dage fra 1. fraværsdag til 1. opfelgningssamtale
i 5 kommuner
Jammerbugt
42 dage
Kilde: Rigsrevisionen.
Gribskov
54 dage
København
75 dage
Randers
79 dage
Nyborg
55 dage
Tabel 2 viser, at der går færrest dage (42) fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale i Jam
merbugt Kommune. I de 4 andre kommuner går der 54-79 dage fra 1. fraværsdag til 1. op
følgningssamtale.
I Jammerbugt Kommune indkalder ydelseskontoret den sygemeldte til et informationsmøde
på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger. Den sygemeldte udfylder som regel oplysnings-
skemaet umiddelbart før mødet. På mødet bliver alle sygemeldte samlet og orienteret om
rettigheder og pligter i forbindelse med sygedagpengeperioden. Kommunen anvender også
informationsmødet til kort at introducere de forskellige tilbud, som kommunen kan iværksæt
te for de sygemeldte.
32. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det er vigtigt, at kommunerne så tidligt som mu
ligt kan identificere de lønmodtagere, hvor der er risiko for en længere sygeperiode. Samti
dig er det væsentligt, at kommunen ikke bruger for mange resurser på de sygemeldte, der
selv finder tilbage i arbejde. Det kan være vanskeligt for jobcentret at få viden om, hvem der
har behov for en indsats i tiden fra sygemeldingen, til arbejdsgiveren har anmeldt fraværet.
Idet forlig om en sygedagpengereform, som blev indgået den 18. december 2013, indgår der
en “fast track”-ordning. Ordningen giver de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværk
sætter en ekstraordinær tidlig indsats for en medarbejder, mulighed for at anmode kommu
nen om dette. Kommunerne forpligtes til at informere virksomhederne om muligheden. De
sygemeldte, der selv vurderer, at sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, får og
så mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats.
Visitation og løbende opfølgning
33. Sagsbehandleren vurderer løbende, om den sygemeldte risikerer at få et længerevaren
de sygeforløb. Vurderingen er en del af visitationen af sygedagpengemodtagere, hvor sags
behandlerne skal vurdere, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet ved hver opfølgnings
samtale. Gennemgangen af sager har vist, at sagsbehandlerne generelt følger reglerne for
rettidighed i opfølgningen, men de følger også op på sygemeldte i kategori 1 og 3 oftere end
krævet, hvis sagsbehandleren finder det nødvendigt i den enkelte sag.
34. I forliget om en reform af sygedagpengesystemet (december 2013) blev aftaleparterne
enige om at afskaffe de kategorier til visitation, som har eksisteret i undersøgelsesperioden,
til fordel for nye kategorier. Formålet med de nye kategorier er at sikre, at indsatsen i den
enkelte sag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarke
det. Derfor lægger de nye kategorier op til, at kommunerne fokuserer indsatsen mod sager,
hvor den sygemeldte ikke forventer at være raskmeldt inden for 8 uger efter 1. fraværsdag.
Fx vil der ifølge aftalen ikke være centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunerne føl
ger op, eller til indholdet af opfølgningen for sygemeldte, der forventes at være raskmeldte
inden for 8 uger.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0024.png
JOSCENTRENES RESUITATSTYRING
13
Aktivering af de sygemeldte
35. Siden juli 2009 har jobcentrene haft adgang til at give sygemeldte aktive tilbud i form af:
•
•
•
vejledning og opkvalificering
virksomhedspraktik
ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcentret kan iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme, at den sygemeldte fastholder
og vender hurtigere tilbage til sit arbejde. Jobcentret fastsætter varigheden af tilbuddene ud
fra den sygemeldtes behov. Der kan derfor være tale om varierende timetal over sygedag
pengeperioden eventuelt helt ned til en enkelt time om ugen i en periode. For at være et
tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013)
skal tilbuddet være beskæftigelsesrettet. Jobcentret skal ud fra en faglig vurdering tage stil
ling til, om den konkrete aktivitet er beskæftigelsesrettet for den enkelte sygemeldte.
—
Kommunen kan kun iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme, at den sygemeldte fast
holder og vender hurtigere tilbage til arbejdet. Hvis den sygemeldte kan vende gradvist tilba
ge til arbejdet, kan der som udgangspunkt ikke iværksættes aktive tilbud. I de 73 sager, som
Rigsrevisionen har undersøgt, vendte den sygemeldte delvist tilbage til arbejdet i 21 af sa
gerne (29
%).
36. Rigsrevisionen har i de 5 kommuner undersøgt, hvilke aktive tilbud jobcentrene tilbyder
og iværksætter for de sygemeldte. Undersøgelsen har vist, at de 5 kommuner alle tilbyder et
forløb med vejledning og opkvalificering. Herudover tilbyder nogle kommuner fx fysioterapi
og træning, personlig udvikling og håndtering af smerte.
Københavns Kommune har det største udvalg af tilbud blandt de 5 kommuner
der uddyber kommunens tilbud til sygemeldte.
—
jf.
boks 2,
BOKS 2. TILBUD TIL SYGEMELDTE I
KØBENHAVN
Københavns Kommune har alt 10 udbydere af aktive tilbud til sygemeldte, og sagsbehandleren kan
sammensætte 72 forskellige tilbud. Der er således vide muligheder for at sammensætte et tilbud til
alle. Kommunen udvikler indhold og antal tilbud efter behov.
En sygemeldt med stress eller depression kan t5 få tilbudt et individuelt forløb på op til 13 uger. For
løbet afdækker sygdommen eventuelt i samarbejde med en psykolog eller en lægefaglig konsulent.
Den sygemeldte får tilknyttet en fast kontaktperson, der følger pågældende under hele forløbet. Tid
ligt i forløbet tager jobcentret kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads for at etablere et samarbejde
og afdække forhold i arbejdslivet, som kan fremkalde sygdom.
—
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0025.png
14
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
37. Tabel 3 viser de aktive tilbud og redskaber til fastholdelse, som kommunerne anvendte
i de 73 sager, Rigsrevisionen har gennemgået. Der kan godt være anvendt flere tilbud pr.
sag, fx hvis den sygemeldte starter med et tilbud om afklaring og herefter kommer i virksom
hedspraktik.
56-aftale
Med en
§
56-aftale udbetaler
jobcentret sygedagpengerefu
sion til arbejdsgiveren
fra 1. sy
gedag. Aftalen vil typisk blive
brugt, hvis en ansat har en kro
nisk sygdom, som kan medføre
gentagne perioder med sygefra
vær.
Tabel 3. Sager, hvor bestemte tilbud er iværksat
Antal
Afklaringstilbud
Virksomhedspraktik på ny arbejdsplads
Virksomhedspraktik på nuværende arbejdsplads
32
24
7
6
6
3
2
Som andel at det
samlede antal saqer
44 %
33 %
10%
8%
8%
4%
3%
Mentorordning
Jobcentret kan bevilge en men-
tor som led i en beskæftigelses
rettet indsats, der skal fastholde
den sygemeldte i et beskæfti
gelsesrettet forløb eller et ar
bejde. Mentoren kan være en
medarbejder (der frikøbes for
et tidsrum) på en virksomhed,
en ekstern konsulent eller en
ansat ijobcentret.
Hjælpemidler
Kommunen kan give tilskud til
hjælpemidler og ændringer af
arbejdspladsen, hvis dette kan
bidrage til at fastholde den sy
gemeldte på arbejdspladsen.
§
56-aftale til kronisk syge
Mentorordning/personlig assistent-ordning
Arbejdsprøvning
Hjælpemidler
Kilde: Rigsrevisionen.
Tabel 3 viser, at afklaringstilbud bliver anvendt i 32 af de 73 sager (44
%).
Afklaringstilbud
dækker over kommunens vifte af tilbud til sygemeldte, som sagsbehandleren kan visitere til.
Det kan fx dreje sig om forløb med vejledning og opkvalificering eller fysisk træning.
Virksomhedspraktik kan afdække eller styrke den sygemeldtes muligheder for at komme til
bage i arbejde. Virksomhedspraktik kan både være på en ny arbejdsplads eller på den nu
værende arbejdsplads. Praktikken varer normalt op til 4 uger. Virksomhedspraktik på en ny
arbejdsplads er anvendt i 24 af sagerne (33
%),
og 7 sygemeldte (10 %) har været i virksom
hedspraktik på nuværende arbejdsplads.
Tabellen viser desuden, at kommunerne bruger
§
56-aftale, mentorordninger og hjælpemid
ler i en mindre del af de gen nemgåede sager.
B.
Opstilling af mål
38. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
Kommunernes mål for sygedagpengeindsatsen fokuserer i overvejende grad på at redu
cere den gennemsnitlige varighed og antallet af sygedagpengesager. 39 % af kommu
nerne har opstillet mål om at øge andelen af sygedagpengemodtagere, der kommer i ar
bejde.
Kommunerne har i nogen grad opstillet mål for at øge antallet af sygemeldte, der gradvist
vender tilbage til arbejdet.
Kommunernes mål er primært baseret på forhold, der har økonomisk betydning for kom
munerne, og i mindre grad på den beskæftigelsesrettede effekt af sygedagpengeindsat
sen.
Den kommunale beskæftigel
sesplan indeholder mål for den
lokale beskæftigelsesindsats
og resultatkrav forjobcentret.
Beskæftigelsesplanen tager af
sæt i en årlig udmelding af be
skæftigelsespolitiske mål fra
beskæftigelsesministeren, som
rapporteres i den såkaldte re
sultatrevision. Den årlige be
skæftigelsesplan er kommu
nens plan for, hvordan den vil
imødekomme de beskæftigel
sespolitiske udfordringer.
•
•
39. Kommunernes mål for sygedagpengeindsatsen fremgår enten af kommunens beskæf
tigelsesplan eller af lokale virksomhedsplaner og/eller resultatkontrakter. Rigsrevisionens un
dersøgelse har vist, at 90 % af kommunerne opstillede mål for sygedagpengeindsatsen bå
de i 2012 og i 2013.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0026.png
JOSCENTRENES RESULTATSTYRINO
15
40. Kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, hvilke konkrete mål de har opstil
let. Tabel 4 viser 4 mål og andelen af kommuner, der anvender målene.
Tabel 4. Andelen af de 29 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, der har mål for
sygedagpengeindsatsen
Mål
At reducere antal sager over 52 uger
At reducere antal sager over 26 uger
At reducere den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag
At øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i beskæftigelse
Note: De 4 mål var opstillet som svarmuligheder i spørgeskemaet.
Kilde: Rigsrevisionen.
96 %
75 %
50 %
39 %
Tabel 4 viser, at kommunerne har størst fokus på at reducere antallet af langvarige
sygedag
pengesager. Således har 96 % af de adspurgte kommuner et mål om at reducere antallet
af sager over 52 uger, mens 75 % har et mål om at reducere antallet af sager over 26 uger.
Halvdelen af kommunerne fokuserer på at reducere den gennemsnitlige varighed af en sy
gedagpengesag. 39 % af kommunerne har et mål om at øge andelen af sygemeldte, der
kommer tilbage i arbejde.
41. 43 % af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de har andre mål for indsatsen. Kom
munerne angiver fx mål for andel sygemeldte i virksomhedsrettede tilbud og mål for at øge
andelen af delvist raskmeldte.
42. Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at økonomiske incitamenter kan have betydning
for kommunernes mål på sygedagpengeområdet. Resultatkravene er primært baseret på for
hold, der har økonomisk betydning for kommunerne, og i mindre grad på beskæftigelsesef
fekten af sygedagpengeindsatsen. De økonomiske incitamenters betydning på området slår
bla. igennem ved, at næsten alle kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har mål om at
reducere antal sager over 52 uger. Efter 52 uger modtager kommunerne ikke længere stats-
lig refusion af udgifterne til sygedagpenge.
C.
Jobcentrenes opfølgning pâ mål og indsats
43. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
•
En stor del afjobcentrene følger ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde.
Jobcentrene følger ikke op på effekten af de forskellige aktive tilbud til sygemeldte.
Opfølgning på mål
44. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har vist, at langt størstedelen af de adspurg
te kommuner har et system for ledelsesinformation, der dækker sygedagpenge. Kommuner
ne følger data på sygedagpengeområdet ugentligt eller månedligt. Ledelsesrapporteringen i
kommunerne afspejler i vidt omfang de mål og resultatkrav, som kommunerne har opstillet
i fx beskæftigelsesplanerne og i resultatkontrakterne, dvs, de følger især systematisk op på
antal sager over 52 uger og på det løbende antal sager. En stor del af kommunerne følger
ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Kun 29 % af kommunerne angiver,
at de følger op på andelen af sygemeldte, der kommer i arbejde igen.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0027.png
16
JOBCENTRENES RESULTATSTYRING
9 af de adspurgte kommuner følger op på indsatser, der er arbejdsplads- og virksomhedsret
tede, fx antal sygemeldte i virksomhedsrettede indsatser, antal delvise raskmeldinger og del
tidsbeskæftigelse. Herudover følger de bla. op på den gennemsnitlige varighed og antal sy
gedagpengesager, der lukkes, herunder hvilke generelle årsager der forlænger sygedagpen
gesager.
45. Ud over den løbende ledelsesrapportering kan kommunerne udarbejde større analyser,
evalueringer mv., som kan belyse udfordringer og muligheder i sygedagpengeindsatsen.
Boks 3 viser et eksempel på en analyse fra en af de 5 kommuner i undersøgelsen.
BOKS 3. LOKAL ANALYSE AF INDSATSEN
Nyborg Kommune har i 2013 fået foretaget en analyse af potentialet for at effektivisere i deres jobcen
ter, som bla. omfattede sygedagpengeområdet. Analysen har peget på, at kommunen i højere grad
skal bruge delvise raskmeldinger for at øge andelen af sygemeldte, der fastholder deres arbejde. End
videre har analysen peget på, at der er et potentiale i at involvere arbejdspladsen sideløbende med en
eventuel behandling og afklaring.
Opfølgning på aktive tilbud
46. De 5 kommuner, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, udarbejder ikke analyser
af effekterne af de aktive tilbud til sygemeldte,
fx
analyser, der kunne belyse, om der er sam
menhæng mellem indholdet i de tilbud, de sygemeldte får, og om de kommer tilbage i arbej
de.
De 5 kommuner oplyser, at de ikke har evalueret de aktive tilbud, de benytter. En enkelt kom
mune har dog udarbejdet en brugerundersøgelse af det tilbud om afklaring og vejledning,
som kommunen tilbyder udvalgte sygemeldte borgere.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0028.png
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
17
IV. Jobcentrenes samarbejde med arbejds
pladserne og sundhedsvæsenet
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der har været kontakt mellem jobcentret og
den sygemeldtes arbejdsgiver i 22 ud af 73 sager. Det skal ses i lyset af, at kontakt
mellem arbejdsgiver og jobcenter ikke i alle tilfælde er relevant, fordi den sygemeldte
kan være blevet afskediget. Interviews med jobcentrene peger dog på, atjobcentre
ne kan styrke kontakten til arbejdsgiverne.
Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist, at lægerne i 44 % af statusattesterne
har leveret vurderingen af den sygemeldte til jobcentret senere, end den aftalte frist
mellem KL og Lægeforeningen. Attesterne har stor betydning for beslutninger og frem
drift i en sygedagpengesag. På trods afjobcentrenes generelle tilfredshed med sam
arbejdet med sundhedsvæsenet finder Rigsrevisionen det vigtigt at styrke samarbej
det mellem kommuner og læger for at forhindre unødvendige forsinkelser i sagerne.
Det kan fx handle om at få aftaler med de lokale praktiserende læger om kommunika
tionsform og telefontid.
Mange kommuner har etableret lokale samarbejdsudvalg eller kontaktudvalg med re
præsentation fra de praktiserende læger. Formålet med disse fora kan være at ska
be en fælles forståelse for en aktiv indsats på området, fx en forståelse for, hvordan
gradvis tilbagevenden til arbejdet kan medvirke til at fastholde den sygemeldte i ar
bejde. Næsten hver 4. kommune i Rigsrevisionens undersøgelse har dog ikke etab
leret et sådant udvalg. Det betyder, at flere kommuner ikke har et forum for dialog med
de praktiserende læger, hvor de kan udvikle samarbejdet og fremme bedre sagsgan
ge for den lægelige dokumentation.
Jobcentrene benytter lægeat
tester til at få lægelig dokumen
tation for borgerens sygdom og
arbejdsevne. Der er forskellige
typer lægeattester, som kom
munerne kan anmode om som
dokumentation. I sygedagpen
gesager er de hyppigst anvend
te attester;
Statusattester, som bruges
til at få lægens vurdering af
borgerens aktuelle helbreds
situation. Kommunen skal
motivere anmodningen, bla.
ved at redegøre for, hvad
helbredsoplysningerne skal
bruges til.
Joumaloplysninper, som bru
ges til at indhente relevante
foreliggende joumaloplysnin
gerfra offentlige sygehuse
og privathospitaler.
A.
Samarbejde med arbejdspladser
47. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
Kommunerne har udviklet samarbejdet mellem jobcentrene og arbejdspladserne ved at
bruge fastholdelseskonsulenter eller virksomhedskonsulenter. Samarbejdet med arbejds
pladserne er i en række kommuner formaliseret igennem aftaler.
Jobcentrene har været i kontakt med den sygemeldtes arbejdsplads i 22 af de 73 sager,
som Rigsrevisionen har gennemgået. Kontakt mellem kommune og arbejdsgiver er dog
ikke i alle tilfælde relevant, fx hvis den sygemeldte har mistet sit arbejde, før kommunen
har kendskab til sygemeldingen.
Fastholdelseskonsulenter
arbejder typisk med sygemeld
te, hvor der er en arbejdsgiver,
som de skal fastholde kontak
ten til igennem sygdomsperio
den.
Virksomhedskonsulenter ar
bejder med sygemeldte og an
dre borgere, hvor kommunen
skal finde en ny arbejdsplads
enten til et ordinært arbejde el
ler til en virksomhedspraktik, et
fieksjob eller en løntilskuds
ordning.
•
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0029.png
18
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
48. Kontakten til arbejdsgiveren er grundlaget for kommunens arbejde med at fastholde den
sygemeldte
i
arbejde i de enkelte sager. En tidlig kontakt kan medvirke til, at den sygemeld
te ikke mister sit arbejde under sygefraværet. Kommunen skal inddrage den sygemeldtes ar
bejdsgiver efter behov og desuden tage andre initiativer til at udvikle samarbejdet med ar
bejdspladserne.
I de 73 sager, som Rigsrevisionen har undersøgt, blev 38 afskediget, og 10 sagde selv op.
Disse sager omfatter sygemeldte, der ved 1. opfølgningssamtale er i kategori 2, dvs, der er
risiko for, at den sygemeldtes arbejdsevne er truet. Derfor må man generelt forvente, at an
tallet af afskedigelser er større i denne gruppe end i gruppen af sygedagpengemodtagere
som helhed.
Kommunens inddragelse af arbejdsgiveren
49. I 22 af de 73 gennemgåede sager har der været kontakt i form af telefonsamtale, person
ligt møde eller skriftlig kommunikation mellem sagsbehandler eller en anden repræsentant
fra kommunen og arbejdspladsen.
50. Der kan være flere grunde til, at der i mange sager ikke har været direkte kontakt mel
lem kommune og arbejdsgiver. Kommunen skal informere arbejdsgiveren om relevante ini
tiativer, som kommunen sætter i gang for den sygemeldte. Det forudsætter dog den syge
meldtes samtykke. Ifølge kommunerne er borgerne ofte ikke interesserede i, at kommunen
tager kontakt til arbejdspladsen. Nogle synes, at deres egen kontakt til arbejdspladsen er god
nok, og andre ønsker ikke, at arbejdspladsen bliver kontaktet. Andre årsager kan være, at
borgeren har mistet sit arbejde, før kommunen har fået kendskab til sygemeldingen.
51. I Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse er 90 % af kommunerne enten meget eni
ge
i
eller enige i, at samarbejdet med de sygemeldtes arbejdsgivere fungerer godt.
Ifølge de 5 besøgte kommuner er der dog stor forskel på arbejdspladsernes indsats for at
fastholde den sygemeldte og for at samarbejde med kommunen. Kommunerne oplyser, at
store virksomheder med selvstændige personaleafdelinger generelt er gode til fastholdelses
arbejdet og jævnligt har lagt planer for den sygemeldte, før kommunen kommer på banen.
Kommunerne oplyser også, at det kan være svært at samarbejde om fastholdelse med min
dre arbejdspladser. Fx fremhæver de, at de mindre virksomheder ofte kender meget lidt til
reglerne og mulighederne på sygedagpengeområdet.
Rundbordssamtaler
52. Rundbordssamtaler er en af de måder, hvormed jobcentret kan have kontakt til arbejds
giveren. I rundbordssamtaler deltager typisk en repræsentant fra kommunen, arbejdsgive
ren, borgeren selv og eventuelt en repræsentant fra fagforeningen eller en anden bisidder.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er bred enighed blandt sagsbehandlere og le
dere om, at rundbordssamtaler er et godt redskab, som gør det muligt at afklare borgerens
situation på arbejdspladsen. Selv om kommunerne generelt synes, at rundbordssamtalerne
er et godt redskab, fremhæver de også, at samtalerne er resursekrævende. I 8 af de 73 sa
ger, som Rigsrevisionen har gennemgået, var der afholdt mindst én rundbordssamtale.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0030.png
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
19
53. Boks 4 viser 2 eksempler på, hvordan jobcentrene arbejder med at fastholde sygemeld
te i arbejde.
BOKS 4.
EKSEMPLER
PÅ
INDSATSER FOR
AT FASTHOLDE SYGEMELDTE I ARBEJDE
Nora, 44-årig lærer, var ude for
et
trafikuheld, men genoptog sit arbejde kort tid efter. Der opstod
imidlertid en række følgevirkninger efter uheldet, og hun blev deltidssygemeldt fra sit arbejde. I den
periode havde hun kontakt med enheden for sygedagpenge uden at modtage sygedagpenge. I Ste
det rådgav og vejledte kommunens fastholdelseskonsulent hende og hendes arbejdsgiver. Konsulen
ten afholdt bla. en rundbordssamtale på arbejdspladsen, hvor mulighederne for hende blev drøftet.
Noras fysiske symptomer blev værre, og hun fik psykiske problemer dels på grund af de fysiske smer
ter, dels på grund af tiltagende arbejdsmæssige belastninger. Hun blev sygemeldt på fuld tid. Heref
ter blev hun opsagt af sin arbejdsplads, og kommunen henviste hende til en virksomhedskonsulent
med henblik på at igangsætte en virksomhedspraktik.
Efter 2 måneder begyndte Nora i virksomhedspraktik 20 timer om ugen, og herefter fik hun en fast stil
ling på den arbejdsplads, hvor hun var i praktik. Sygedagpengesagen blev herefter afsluttet.
Bente, 58-årig slagteriarbejder,
var sygemeldt med mavesmerter. Ved 1. opfølgningssamtale var
hun fortsat i udredning i sundhedsvæsenet, Inden 1. opfølgningssamtale havde hun ved en samtale
med sin arbejdsgiver aftalt, at hendes læge skulle udarbejde en mulighedserklæring.
4 uger senere var Bente til 2. opfalgningssamtale. Bente havde fået udarbejdet en mulighedserklæ
ring, og arbejdsgiveren var indstillet på, at hun startede i en delvis raskmelding, når hun blev klar. Sags
behandleren kontaktede en fastholdelseskonsulent fra kommunen, som i samarbejde med virksom
heden og Bente skulle udarbejde en plan for optrapning, når hun kom tilbage på arbejdspladsen. Kom
munen bevilgede desuden en mentor, som skulle støtte hende i at vende tilbage til arbejdspladsen.
10 dage senere kontaktede arbejdspladsen kommunen. Bente var startet på arbejdspladsen i 3-4 ti
mer om dagen, og arbejdspladsen ville gerne vide mere om de praktiske forhold for en delvis raskmel
ding. Det blev aftalt, at fastholdelseskonsulenten skulle kontakte arbejdspladsen med henblik på et
møde.
Bente kom tilbage på fuld tid 2 uger senere, og sygedagpengesagen blev herefter afsluttet.
Mulighedserklæringer kan
bruges som et redskab til at
skabe dialog mellem læge,
medarbejder og arbejdsgiver
om, hvilket arbejde og hvor me
get den sygemeldte kan vare
tage.
Det er arbejdsgiveren, der an
moder den sygemaldtes læge
om en mulighedserklæring.
Udvikling af samarbejdet med arbejdspladser
54. Nogle kommuner har udviklet samarbejdet med arbejdspladserne ved at ansætte fast
holdelseskonsulenter og/eller virksomhedskonsulenter. Fastholdelseskonsulenter arbejder
typisk med sygemeldte, hvor der er en arbejdsgiver, som de skal fastholde kontakten til igen
nem sygdomsperioden. Virksomhedskonsulenter arbejder med sygemeldte og andre borge
re, hvor kommunen skal finde en ny arbejdsplads enten til et ordinært arbejde eller til en virk
somhedspraktik, et fleksjob eller en løntilskudsordning. 48 % af kommunerne i Rigsrevisio
nens spørgeskemaundersøgelse har oplyst, at de har ansat fastholdelseskonsulenter, der
alene beskæftiger sig med at fastholde sygemeldte i arbejde.
Boks 5 viser et eksempel på, hvordan en fastholdelseskonsulent kan bruges.
BOKS 5. EKSEMPEL PÅ BRUG AF FASTHOLDELSESKONSULENT
Nyborg Kommune har pr. 1. oktober 2013 iværksat, at en konsulent kontakter arbejdsgiveren i alle nye
sager om sygedagpenge. Formålet er at tilbyde samarbejde og orientere virksomhederne om mulig
hederne for at samarbejde med jobcentret. Herigennem håber kommunen, at arbejdsgiveren en an
den gang tager kontakt til kommunen endnu tidligere.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0031.png
20
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
55. I de 5 kommuner i Rigsrevisionens undersøgelse er der flere modeller for, hvordan job-
centret anvender konsulenter. 3 af de 5 kommuner (Jammerbugt, Randers og Nyborg) har
ansat én eller flere fastholdelseskonsulenter, som sagsbehandlerne på forskellig vis kan ind
drage i opfølgningen. I disse 3 kommuner er det som udgangspunkt fastholdelseskonsulen
ten, der varetager kontakten til arbejdsgiveren. Københavns Kommune har oprettet Center
for Arbejdsfastholdelse, hvor alle i centret er specialiseret i arbejdsfastholdelse. Centret føl
ger op på indsatsen for alle sygemeldte, der har tilknytning til en arbejdsplads ved sygemel
dingen.
Samarbejdsaftaler
56. Kommuner og arbejdspladser formaliserer ofte deres samarbejde i form af aftaler om eta
blering af virksomhedspraktik, arbejdsprøvning mv. 66 % af kommunerne i spørgeskemaun
dersøgelsen har oplyst, at de har samarbejdsaftaler med virksomheder i kommunen. Fx har
Randers Kommune samarbejdsaftaler med ca. 40 forskellige virksomheder. Aftalerne kan
bla. omfatte mentorstøtte, hvor der i virksomhederne er et antal medarbejdere, der kan fun
gere som mentorer for de borgere, som kommer i virksomhedspraktik.
57. 45 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de har opstillet mål
for samarbejdet med virksomhederne. De opstillede mål vedrører bla. antal samarbejdsaf
taler og antal sygemeldte i virksomhedspraktik. Flere kommuner angiver dog, at der ikke er
udarbejdet specifikke mål for samarbejdet med virksomheder på sygedagpengeområdet, idet
aftalerne omfatter beskæftigelsesområdet generelt.
En fastholdelsespian kan in
deholde elementer som:
• nedsat tid
• andre arbejdsfunktioner (per
manent eller midlertidigt)
• hjælpemidler. 15 konformate
nel og løfteudsfyr.
Medarbejderen kan anmode
om en fastholdelsesplan, hvis
sygefraværet forventes at vare
mere end 8 uger. Arbejdsgive
ren og medarbejderen udarbej
der planen i fællesskab.
Oplysningsindsats
58. Nogle kommuner arbejder med en oplysningsindsats over for de lokale virksomheder.
Oplysningen kan fx være om sygedagpengeregler, initiativer og muligheder for fastholdelse,
udarbejdelse af planer for fastholdelse og informationer om jobcentret. Kommunerne har op
lyst, at de i højere grad ønsker at etablere en oplysningsindsats over for virksomhederne, I
spørgeskemaundersøgelsen svarer 28 % af kommunerne, at de vurderer, at arbejdsgiverne
generelt er velinformerede om reglerne for sygedagpenge, mens 24 % af kommunerne er
uenige i dette.
Boks 6 viser et eksempel på, hvordan en kommune har koordineret kontakten til virksomhe
der.
BOKS 6. EKSEMPEL PÅ KOORDINERET KONTAKT TIL VIRKSOMHEDER
Nyborg Kommune har taget initiativ til, at alle arbejdsgivere i kommunen bliver oprettet i et elektronisk
system. Med systemet kan jobcentrets medarbejdere koordinere og dermed forbedre deres kontakt til
virksomhederne.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0032.png
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
21
B.
Samarbejde med sundhedsvæsenet
59. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
Kommunerne tilstræber at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger gennem sam
arbejdsudvalg med de lokale praktiserende læger. 21 % af kommunerne har dog endnu
ikke et formelt samarbejde.
Kommunernes kommunikation med læger i sygedagpengesager foregår primært gennem
attester. Sagsbehandlernes mulighed for at vurdere borgernes arbejdsevne beror i høj
grad på lægeattesterne.
En aftale mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg fastlægger tidsfristen for levering
af attester til kommunerne, I de sager, Rigsrevisionen har gennemgået, har lægerne le
veret 44 % af statusattesterne for sent til kommunerne.
En del af sygedagpengesagerne påvirkes af ventetid på udredning og behandling i sund
hedsvæsenet. Det fremgår i 6 ud af de 73 sager, at borgeren har ventet på udredning og!
eller behandling i sundhedsvæsenet i mere end 4 uger.
•
•
•
Kommunens inddragelse af sundhedsvæsenet
60. Jobcentrets løbende opfølgning på den enkelte sygemeldte beror i høj grad på den infor
mation, der foreligger fra sundhedsvæsenet. Sagsbehandlerne fremskaffer information om
de sygemeldtes arbejdsevne ved at indhente statusattester primært fra praktiserende læ
ger og journaloplysninger fra sygehusene. En aftale om det socialt-lægelige samarbejde
fra 2011 mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg specificerer frister og honorarer for
levering og betaling af de anvendte lægeattester. Bla. skal lægen levere statusattesten se
nest 14 dage efter, at lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Aftalen stiller også
krav til kvaliteten af kommunernes anmodninger om oplysninger og til lægernes besvarelser
af anmodningerne.
—
—
61. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke attester kommunerne brugte i de 73 gennemgåede
sager, og hvor mange af disse lægerne har udfyldt rettidigt i forhold til den indgåede aftale.
I de 73 sager ligger i alt 94 statusattester og 44 rekvirerede oplysninger fra patientens syge
husjournal. Af de 94 statusattester er 41(44
%)
leveret på et senere tidspunkt, end aftalen
mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg foreskriver. Journaloplysninger er kun i få sa
ger leveret for sent.
Forsinkede attester kan derved i en stor del af sagerne have påvirket fremdriften af sagen.
Det kan dog i nogle sager alene handle om få dages forsinkelse. Sagsbehandlerne peger på,
at lægerne ikke altid er klar over, at attesten kan påvirke borgerens indtægtsgrundlag og sa
gens videre forløb.
62. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har vist, at kommunerne ikke har en entydig
holdning til, om lægeattester indeholder tilstrækkelig information til, at sagsbehandleren kan
vurdere, hvilken indsats kommunen skal sætte i værk. 45 % af kommunerne er enige i, at
attesterne som oftest indeholder den nødvendige information, 31 % er hverken enige eller
uenige, mens 24 % er enten uenige eller meget uenige.
63. Kvaliteten og anvendeligheden af lægernes attester er desuden afhængig af kvaliteten
af sagsbehandlernes anmodninger om attester. Sagsbehandlerne skal udfærdige anmodnin
gerne, så det tydeligt fremgår, hvad lægen skal afklare.
64. Ud over samarbejdet gennem attesterne fremgår det, at kommunerne har haft kontakt
med læger eller andre behandlere i 19 ud af de 73 sager i Rigsrevisionens undersøgelse.
Kontakten til lægerne var primært i form af e-mails og telefonsamtaler.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0033.png
22
JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET
65. Ventetid på udredning og behandling i sundhedsvæsenet kan påvirke varigheden af sy
gedagpengeperioden. 6 ud af de 73 sager fremgår det, at borgeren har ventet på udredning
og/eller behandling i mere end 4 uger.
66. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at jobcentrene generelt oplever samarbejdet med
sundhedsvæsenet som positivt også selv om lægeattester kan være forsinkede og ikke al
tid er direkte anvendelige, når sagsbehandlerne vurderer den sygemeldtes arbejdsevne.
—
Lægekonsulenter er ansat at
kommunen til at bistå med at
klarlægge indholdet at andre
lægers udtalelser. Lægekon
sulenten undersøger ikke selv
borgere. Endvidere må læge-
konsulenten ikke ændre diag
noser eller stille nye, og bør ik
ke udtale sig om, hvorjidt bor
geren opfylder betingelserne for
en offentlig ydelse.
Lægekonsulenter
67. Lægekonsulenter skal bla. oversætte lægesprog for den kommunale sagsbehandler.
Dermed kan sagsbehandleren iværksætte den relevante opfølgning for den enkelte syge-
meldte og vurdere, om der er brug for at indhente yderligere lægelig information. Nogle kom
muner inddrager lægekonsulenten i næsten alle sager, mens andre anvender lægekonsu
lenten i mindre grad.
68. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at 93 % af kommunerne i nogen grad eller i høj
grad anvender lægekonsulenter. Herudover har kommunerne også på forskellig vis tilknyt
tet andre sundhedsfaglige personer, bla. psykologer og psykiatere, som sagsbehandlerne
kan anvende i de enkelte sager.
Udvikling af samarbejdet med sundhedsvæsenet
69. Ifølge overenskomsten for almen lægegerning mellem Praktiserende Lægers Organisa
tion og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (gældende fra 1. april 2011) skal alle kommu
ner etablere et kommunalt-lægeligt udvalg. Det skal styrke dialogen og samarbejdet mellem
parterne på sygedagpengeområdet, herunder især om indsatser, der kan gøre det muligt for
borgeren at vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.
Kontaktudvalg
Ifølge vejledningen om syge-
dagpenge kan kommunerne
udvikle samarbejdet med læ
gerne, bla, ved at etablere kon
taktudvalg og ved, at disse ud
valg fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem kommu
nen og lægerne.
70. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at 76 % af kommunerne har udarbejdet samar
bejdsaftaler eller kontaktudvalg med de lokale alment praktiserende læger. I disse samar
bejdsfora udveksles viden om indsatser og aktuelle udfordringer på sygedagpengeområdet.
Kommunernes erfaringer med aftalerne er overvejende positive. Kommunerne beskriver af
talerne som en indgang til gruppen af praktiserende læger, hvor de kan samarbejde om en
fælles tilgang til sygedagpengesagerne.
71. Kommuner uden samarbejdsaftaler har bla. forsøgt at samle de praktiserende læger til
halvårlige møder med kommunen, men få læger mødte op.
Nogle kommuner anvender praksiskonsulenter som bindeled mellem kommunen og de prak
tiserende læger.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0034.png
8ESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
23
V. Beskæftigelsesministeriets tilsyn og
vejledning
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet gennem Styrel
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ført tilsyn med, om lovgivningen om syge-
dagpenge fungerer efter hensigten. Styrelsen har evalueret og analyseret konkrete
ordninger og redskaber, som jobcentrene anvender i indsatsen. Udfordringerne er dog
nogle af de samme som i 2003, hvor den daværende regerings handlingsplan pege
de på behovet for et tættere samarbejde mellem de centrale aktører: kommunerne, ar
bejdsgiverne og sundhedsvæsenet. Der er efter Rigsrevisionens vurdering stadig be
hov for, at styrelsen forbedrer rammerne for samarbejdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger via de 4 beskæftigelsesregioner
resultaterne afjobcentrenes indsats. Det gælder bla. det løbende antal sager og va
righeden afforløbene. Beskæftigelsesregionerne følger op på varigheden som et in
direkte mål for effekten af sygedagpengeindsatsen, men følger ikke systematisk op
på, om indsatsen får de sygemeldte tilbage i arbejde.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at beskæftigelsesregionerne formidler viden
om sygedagpengeområdet bla, gennem dialog med jobcentrene, netværksmøder,
konferencer og publikationer. En del af kommunerne mener dog ikke, at beskæftigel
sesregionerne bistår dem tilstrækkeligt på området. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har peget på, at nogle af kommunerne kan have behov for yderligere bi
stand og vejledning.
A.
Tilsyn med lovgivningsmæssige rammer
72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med, om lovgivningen fungerer
efter hensigten, bla. ved i 2007, 2008 og 2012 at have evalueret effekterne af centrale
lovændringer. Evalueringerne har bla. været rettet mod udfordringer i samarbejdet mel
lem kommune, arbejdsgiver og sundhedsvæsen.
På flere områder er der stadig de samme udfordringer i samarbejdet mellem kommune!
jobcenter, arbejdsgiver og sundhedsvæsen som for 10 år siden. Den gang foreslog den
daværende regering i en handlingsplan bedre dialog med de forskellige aktører i sund
hedsvæsenet. Planen præciserede også, at kommunerne havde pligt til at koordinere kon
takten til virksomheder og inddrage andre relevante aktører.
•
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0035.png
24
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn
73. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes administra
tion af ordninger med statsrefusion, herunder sygedagpenge. Det hviler primært på en årlig
gennemgang af kommunernes revisionsberetninger. Den kommunale revision udarbejder år
ligt en revisionsberetning, der er en samlet beretning om alle væsentlige forhold, som revi
sionen har givet anledning, I revisionsberetningerne indgår bl.a., om kommunerne udarbej
der de opfølgningsplaner, som loven kræver. Revisionsberetningerne indgår i styrelsens vur
dering af behovet for tilpasninger i lovgivningen.
Foruden kommunernes årlige revisionsberetninger hviler Styrelsen for Arbejdsmarked og Re
krutterings tilsyn på en række løbende evalueringer, tema- og fokusrevisioner, praksisana
lyser og særlige undersøgelser. Styrelsen skal følge op på den gældende lovgivnings formål
og intentioner, bla. med henblik på behovet for at justere love og regler.
74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
i perioden 2003-2013 har vurderet konkrete elementer i lovgivningen om sygedagpenge, bla.
i takt med væsentlige ændringer i loven. Tabel 5 viser analyser, der har fulgt op på ændrin
ger i lovgivningen, og hvilke emner evalueringerne bla. omhandlede.
Tabel 5. Evalueringer
af
ændringer i lovgivningen på sygedagpengeområdet
Afsluttet
2007
Titel
Opfølgning på sygedagpenge
kommuners, lægers og virksomhe
ders erfaringer med de nye regler,
del 1 (SFI,07:01)
—
Emne
En undersøgelse af kommunernes, lægernes og virksomhedernes erfarin
ger med sygedagpengeregler, der blev indført i 2005. Fx fremgår det af un
dersøgelsen, at “Attest om mulighed for at varetage et arbejde” ikke blev an
vendt i den grad, det var tiltænkt. Formålet med attesten var at få en læge
attest, der havde flere funktionsoplysninger end tidligere og ville give sags
behandlerne bedre muligheder for at vurdere den sygemeldtes arbejdsev
ne.
Evaluering af bla. brug af oplysningsskemaer og indførelsen af kategorier
til visitation. Desuden var der en evaluering af kommunernes kontakt til de
sygemeldtes arbejdsgivere. Heraf fremgik det, at kommunerne havde haft
kontakt til arbejdsgiverne i 10% at sagerne, og at der ikke var sket nogen
udvikling i perioden 2002-2006.
Evaluering af bla. brugen at delvise raskmeldinger, som sygefraværsafta
len fra 2008 satte fokus på. Antallet steg fra 6 % af sygedagpengeforløbe
ne i 2004 til 11 % af sygedagpengeforløbene i 2012. Evalueringen viste, at
delvise raskmeldinger er blandt de vigtigste redskaber i sygefraværsindsat
sen, men også at der findes barrierer for, at jobcentrene anvender delvise
raskmeldinger i endnu større omfang. En barriere er fx, at sagsbehandlere
undlader at tage kontakt til arbejdsgiverne for at undersøge mulighederne
for en delvis raskmelding.
2008
Effekter af ænddngerne i sygedag
pengeloven, del 2 (SFI,08:07)
2012
Evaluering af sygefraværsaftalen
fra 2008 (Slotsholm)
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings evalueringer,
jf.
tabel 5, indgår vurderinger af,
hvordan de forskellige elementer i lovgivningen understøtter jobcentrenes samarbejde med
bla. arbejdsgivere og læger.
75. Samarbejdet med arbejdsgivere og læger har været en af de centrale udfordringer i ind
satsen i hele perioden 2003-2013. Allerede i regeringens handlingsplan fra 2003 “Det gør
vi ved sygefraværet” lyder et af forslagene, at der skal være en bedre dialog med læger, spe
ciallæger og andre myndigheder. Det skal sikre sygemeldte et hurtigere forløb gennem un
dersøgelse og behandling. Endvidere foreslog planen at præcisere, at kommunerne har pligt
til at koordinere kontakten til virksomheder og inddrage andre relevante aktører.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0036.png
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
25
76. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
har taget initiativer til at understøtte jobcentrenes arbejde med at få sygemeldte tilbage i ar
bejde. Det gælder fx ved at medvirke til at udvikle krav til en mere beskæftigelsesrettet akti
vering af sygemeldte. Endvidere sker det bla. ved, at refusionsreglerne i højere grad tilskyn
der jobcentre og virksomheder til at bruge delvise raskmeldinger og virksomhedspraktik.
På flere områder er der dog stadig de samme udfordringer i samarbejdet mellem kommune!
jobcenter, arbejdsgiver og sundhedsvæsen som i 2003. Derfor peger det tværministerielle
sygedagpengeudvalg i sin rapport fra 2013 på, at der er behov for at strukturere samarbej
det mellem arbejdsgivere, praktiserende læger og kommunen for at fremme fastholdelse af
langvarigt sygemeldte i arbejde. Ifølge bilag 2 til forliget om en reform af sygedagpengesy
stemet (december 2013) er der planer om at etablere et systematisk samarbejde mellem sy
gemeldte, jobcentret, arbejdsgiveren og lægen. Det skal ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering sikre, at der tidligt i et sygeforløb foreligger de nødvendige, relevante oplys
ninger, så kommunen kan iværksætte den rette indsats, der kan hjælpe den sygemeldte til
bage i arbejde.
77. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at der er forskellige initiativer i
gang, der skal sikre, at indsatsen er sammenhængende og koordineret og ikke forsinkes unø
digt. Det gælder fx udvikling at nye lægeattester. Styrelsen har oplyst, at reformen om førtids
pension og fleksjob, som trådte i kraft den 1 januar 2013, har givet styrelsen hjemmel til at
fastsætte krav til lægeattesters udformning og indhold. Styrelsen lægger op til, at de eksiste
rende lægeattester skal gennemgås med henblik på at modernisere og målrette dem til be
skæftigelsesområdet.
Endvidere er samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen ifølge styrelsen blevet styrket
gennem en klinisk funktion og en sundhedskoordinatorfunktion, der blev indført som følge af
reformen af førtidspension og fleksjob. Den kliniske funktion vil også få en rolle i den kom
mende reform af sygedagpengeområdet.
Kliniske funktioner er enhe
der, der fra juli 2013 blev etab
leret i alle
5
sundhedsregioner
som følge af reformen af før
tidspension og fleksjob. De kli
niske funktioner rådgiver i sa
ger om resurseforløb, fleksjob
og førtidspension, I forliget om
reform af sygedagpengesyste
met (december 2013) er det
planen, at de kliniske funktio
ner fremover også skal bruges
af kommunerne i sygedagpen
gesager. Endvidere skal kom
munerne i såkaldte jobafkla
nngsforløb for syge fremover
alene anvende sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering fra en
klinisk funktion i regioneme. De
kan ikke længere anvende en
kommunal lægekonsulent.
B.
Viden og data på sygedagpengeområdet
78. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler viden om bla. sygefravær samt
indsatser og udvikling på sygedagpengeområdet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler ikke data, som belyser, hvor man
ge sygemeldte der bliver afskediget under sygemeldingen. Det betyder, at styrelsen og
kommunerne ikke kender til problemets omfang. Derved er der ikke indsigt i behovet for
at fastholde sygemeldte, og hvornår det nytter med en fastholdelsesindsats i et samarbej
de mellem jobcenter, arbejdsgiver og den sygemeldte.
Beskæftigelsesregionerne følger op på resultater på sygedagpengeområdet på regions
og kommuneniveau. Det gælder bla. for delvise raskmeldinger og brug af virksomheds
praktik, og det gælder for varigheden af sygedagpengeforløb. Ingen af beskæftigelsesre
gionerne følger systematisk op på, hvor mange sygedagpengemodtagere der kommer i
arbejde efter et afsluttet sygedagpengeforløb.
•
•
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0037.png
26
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
TTA-projektet skulle bla, af
prøve, om en tidlig, tværfaglig
og koordineret indsats kan fø
re til, at den sygemeldte hurti
gere og mere vangt vender til
bage til arbejdsmarkedet. Fon
den for Forebyggelse og Fast
holdelse finansierede projektet
og bevilgede 290 mio. kr. i pe
rioden 2010-2012.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering satte KVIS-pro
jektetigangi2oll for at få
mere viden om, hvilken indsats
der virker for nye sygedagpen
gemodta
gere
i kategori 2. De
har modtaget sygedagpenge i
op til 8 uger Deltagerne i pro
jektet blev tilbudt en tidlig tvær
faglig afklanng og en koordine
ret indsats med fokus på tilba
gevenden til arbejdsmarkedet.
Der er endnu ikke udarbejdet
slutevaluenng af projektet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opsamling af viden og data
79. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Det Nationale Forskningscenter for Ar
bejdsmiljø har taget initiativ til at få viden om sygedagpengeområdet, bla. i Det store TTA
projekt (Tilbage Til Arbejdet) i perioden 2010-201 2. Styrelsen har også taget initiativ til KVIS
projektet (Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for personer på Sygedagpenge) i perioden
2011-20 13.
80. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering henviser derudover til en række forsknings
oversigter på området, der har bidraget til opbygning af styrelsens vidensgrundlag:
•
•
•
•
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008): “Hvidbog om sygefravær og til
bagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær”
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): “Hvidbog om mentalt helbred, sy
gefravær og tilbagevenden til arbejde”
SF1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2012): “Effekter af den beskæftigelses
rettede indsats for sygemeldte”
Christensen og Nordentoft (2011): “Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til per
soner med svær psykisk sygdom”.
—
Data på sygedagpengeområdet
81. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samler data fra kommunerne om området på
Jobindsats.dk. Styrelsen indsamler udelukkende data på området, som de kommunale sags
behandlerne allerede registrerer, når de følger op på en sygedagpengesag. Jobindsats.dk in
deholder bl.a. data om antal aktiverede, antal aktiveringsforløb, aktiveringsgrad og andel af
aktiverede blandt sygedagpengemodtagere.
82. Med Jobindsats.dk kan kommunerne sammenligne nøgletal om beskæftigelsesindsatsen
og andelen af borgere, der fx modtager sygedagpenge. Der er ikke krav om, at sagsbehand
lerne skal registrere, om den sygemeldte bliver afskediget under en sygdomsperiode. Der
med har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke en løbende registrering af, hvor
mange der mister arbejdet under en sygemelding. Det betyder, at styrelsen og kommunerne
ikke kender til problemets omfang, og derved har de mindre indsigt i behovet for fastholdel
se. Data om fastholdelse af arbejdet er dog bl.a. opgjort i TTA-projektet og i KVIS-projektet.
83. På Jobindsats.dk findes data for, hvor mange der kommer i beskæftigelse eller bliver
selvforsørgende efter et sygedagpengeforløb. Disse data skelner dog ikke mellem afgange
til selvforsørgelse og afgange til beskæftigelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
har oplyst, at der hidtil alene har været tilgængelige data vedrørende sygedagpengemodta
geres overgang til selvforsørgelse, og at der ikke isoleret set har været oplysninger om over
gang til beskæftigelse. Styrelsen har oplyst, at dette vil blive ændret, da Jobindsats.dk i lø
bet af 1. halvår 2014 vil blive udvidet med data for sygedagpengemodtageres overgang til
beskæftigelse.
Beskæftigelsesregionernes opsamling af viden
84. Beskæftigelsesregionerne har til opgave at overvåge arbejdsmarkedet og følge op på re
sultaterne i jobcentrene.
DREAM er en database med
oplysninger
fra
Beskæftigel
sesministeriet, Lindervisnings
ministeriet, CPR-registeret og
SKAT. Databasen har fx data
om, hvilken status for forsør
gelse sygedagpengemodtage
ren har 6 måneder efter afslut
tet forløb.
85. Beskæftigelsesregionerne følger løbende op på kommunernes resultater på sygedag
pengeområdet. Overvågningen sker fortrinsvis på baggrund at data fra Jobindsats.dk og ved
lejlighedsvist at hente yderligere informationer fra DREAM-databasen. Beskæftigelsesregio
nerne følger især op på de 3-4 beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren
udmelder hvert år. Sygedagpenge har ikke været et selvstændigt beskæftigelsespolitisk mål
siden 2009 og 2010, hvor et mål var at nedbringe sygefravær over 26 uger. Målet er dog fort
sat at finde på Jobindsats.dk og bliver løbende offentliggjort.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0038.png
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
27
86. Beskæftigelsesregionerne har oplyst, at sygedagpengeområdet ikke har haft mindre fo
kus i perioden 2011-2013, selv om det ikke har selvstændige politiske mål. Dette er bl.a. en
følge af det beskæftigelsespolitiske mål om at begrænse tilgangen til permanent offentlig for
sørgelse/førtidspension, hvor sygefraværsforløb er én af de væsentlige fødekilder.
87. Beskæftigelsesregionerne følger overordnet set følgende indikatorer:
•
•
•
•
antallet og varigheden af sygedagpengeforløb
udviklingen i antallet og varigheden af forløb
hvor stor en andel at befolkningen, der er på sygedagpenge eller er i et langvarigt syge
dagpengeforløb, og hvor meget det langvarige fravær udgør af alle sygedagpengeforløb
brug at delvis raskmelding, aktive tilbud og virksomhedsrettet aktivering.
88. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at styrelsen betragter opfølgning
på at nedbringe det langvarige sygefravær og sygefraværet generelt som opfølgning på op
nåede resultater. Styrelsen begrunder det med, at en raskmelding er første skridt på vejen
mod et arbejde, uanset om borgeren har en arbejdsplads at vende tilbage til, eller om bor
geren skal i gang med at søge et (nyt) arbejde.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ingen af beskæftigelsesregionerne systematisk
følger op på, hvor mange sygedagpengemodtagere der kommer i arbejde igen efter afslut
tet forløb. Styrelsen har oplyst, at beskæftigelsesregionerne på ad hoc-basis foretager ana
lyser, fx at hvor mange sygedagpengemodtagere der vender tilbage i arbejde. Beskæftigel
sesregionerne har i perioden fra 2009 til midten af 2010 kvartaisvist fulgt, hvor stor en andel
af sygedagpengemodtagere, der efter henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder var i beskæftigel
se. Det er ikke fulgt systematisk siden.
89. Beskæftigelsesregionerne følger indirekte op på beskæftigelseseffekten ved at følge ud
viklingen i varigheden af sygedagpengeforløb. Det gør de ud fra en forståelse af, at en tidlig,
forebyggende indsats og et forløb, der er så kort som muligt, vil have indflydelse på, hvor
mange der kommer tilbage i arbejde.
I forbindelse med, at mulighederne for at følge overgange fra sygedagpenge til beskæftigel
se bliver forbedret, vil det ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremover bli
ve en del af beskæftigelsesregionernes opfølgning.
C.
Formidling af viden og data
90. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:
•
Beskæftigelsesregionerne formidler viden om sygedagpenge gennem fx dialogmøder
med de enkelte jobcentre, bla. ved konferencer, workshopper og netværksmøder.
Beskæftigelsesregionerne medvirker til at sætte udviklingsprojekter om sygedagpenge i
gang i udvalgte jobcentre.
•
Formidling af viden
91. Beskæftigelsesregionerne har ifølge lov om ansvaret for og styringen at den aktive be
skæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 731 at 15. juni 2010) ansvaret for at overvåge og
analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stille viden til rådighed for jobcen
trene. Beskæftigelsesregionernes primære opgave er at følge op på resultater og effekter at
beskæftigelsesindsatsen. Herudover skal de bistå de enkelte jobcentre med at analysere og
vurdere resultater af beskæftigelsesindsatsen, herunder sygedagpengeindsatsen. Beskæf
tigelsesregionerne rådgiver jobcentrene efter behov. Ofte sker det, efter at de har fulgt op på
et jobcenters resultater.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0039.png
28
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
92. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering formidler på Jobeffekter.dk viden om, hvad
der virker i beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige. Styrelsen har oplyst,
at styrelsen arbejder på at udbygge vidensbanken, så den ligeledes indeholder viden om ef
fekterne af indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate og sygemeldte ledige.
93. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere oplyst, at beskæftigelsesre
gionerne formidler viden om indsatser og tilbud, når der er evidens for, at de virker. I forhold
til sygedagpenge drejer det sig bla. om brugen af delvise raskmeldinger og virksomheds
praktikker der kan bidrage til, at sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet
samt en tidlig og tæt opfølgning. Beskæftigelsesregionerne formidler viden om udviklingen
inden for sygedagpenge på konferencer, temadage og seminarer. De er også tovholdere for
netværksaktiviteter, der bla. har til formål at give jobcentre mulighed for at udveksle erfarin
ger og dele viden. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle beskæftigelsesregioner har
afholdt seminarer og konferencer med fokus på sygedagpengeindsatsen i perioden 2009-
2013. Gennemgangen har også vist, at der primært var fokus på sygedagpenge, da områ
det direkte indgik som nationalt politisk mål i 2009 og 2010, men der er også afholdt enkel
te arrangementer efter 2011.
—
—
94. Beskæftigelsesregionerne formidler i et vist omfang viden om tilbud på sygedagpenge
området, bla, på konferencer og netværksmøder. Rigsrevisionens undersøgelse har vist,
at beskæftigelsesregionerne i begrænset omfang samler viden om, hvilke tilbud kommuner
ne giver til de sygemeldte. Dermed er der heller ikke en systematisk formidling af viden om
tilbuddene til sygedagpengemodtagere.
95. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at beskæftigelsesregionerne lø
bende følger op på, hvilke tilbud der gives til de sygemeldte, på baggrund af data fra Jobind
sats.dk, fx hvor stor en del af tilbuddene der er virksomhedsrettede. Der sker herudover lø
bende opfølgning og dialog om jobcentrenes indsats og tilbud på sygedagpengeområdet
både gennem de kvartaisvise dialogmøder og gennem andre aktiviteter, fx kvartaisvise mø
der i sygedagpengenetværk. I 2009 indgik beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland
og Hovedstaden og Sjælland aftale med et konsulentfirma om at udarbejde en vidensopsam
ing og et inspirationskatalog om aktive tilbud på sygefraværsområdet. Kataloget skulle gi
ve beskæftigelsesregionerne et systematisk overblik over de aktive tilbud, der blev anvendt
på sygedagpengeområdet. Materialet er dog nu forældet, og beskæftigelsesregionerne har
ikke udarbejdet lignende kortlægning siden.
—
Kommunernes behov for rådgivning om sygedagpenge
96. Beskæftigelsesregionerne har oplyst, at de løbende følger op på kommunernes behov
for viden og rådgivning. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har fx siden 2009
haft en fokusgruppe med repræsentanter fra 9 jobcentre og beskæftigelsesregionen. Fokus-
gruppen holder møde hvert % år. På møderne drøfter de jobcentrenes behov for og idéer til
initiativer, som beskæftigelsesregionen kan iværksætte for at understøtte jobcentrenes ar
bejde.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden oplyst, at når beskæftigelsesregio
nerne på baggrund af konstaterede resultatproblemer er i kontakt med et jobcenter, sker det
bla. for at igangsætte udviklingsprojekter mv. for herigennem at understøtte en resultatfor
bedring. Beskæftigelsesregionerne har i 2011 fået udarbejdet en evaluering af samspillet
mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne, I denne survey-undersøgelse har kom
munerne givet udtryk for tilfredshed med beskæftigelsesregionernes aktiviteter.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0040.png
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING
29
97. Rigsrevisionen har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til, hvordan kommunerne vurde
rer beskæftigelsesregionernes rådgivning om sygedagpenge. Undersøgelsen har vist, at der
er en spredning i kommunernes vurdering. Det kan være et udtryk for, at kommunerne har
forskellige behov for rådgivning. 35 % af kommunerne er enige i eller meget enige i, at be
skæftigelsesregionen gennem rådgivning bistår kommunen i sygedagpengeindsatsen. Sam
tidig er 38 % af kommunerne uenige i eller meget uenige i dette, mens 24 % hverken er ueni
ge eller enige.
98. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høringen af beretningen peget på, at
nogle af kommunerne kan have behov for yderligere bistand og vejledning.
99. Rigsrevisionens interviews i de 5 kommuner viser ligeledes forskellige oplevelser af, hvor
dan beskæftigelsesregionerne bistår kommunerne i sygedagpengeindsatsen. 2 kommuner
udtrykker tilfredshed med samarbejdet. De oplever, at beskæftigelsesregionen er en god sam
arbejdspartner, og oplyser bl.a., at de har jævnlige dialogmøder. De 3 andre kommuner pe
ger på, at der ikke er tæt kontakt, og at kontakten primært sker, hvis der er nogle resultater,
som beskæftigelsesregionen gerne vil undersøge nærmere. Dvs, kommunerne opfatter pri
mært beskæftigelsesregionen som en kontrolinstans frem for en samarbejdspartner, der fx
kan sætte udviklingsprojekter i gang og formidle erfaringer om aktive tilbud.
Rigsrevisionen, den 13. februar 2014
Lone Strøm
/Henrik Berg Rasmussen
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0041.png
30
KOMMUNER I UNDERSØGELSEN
Bilag i. Kommuner i undersøgelsen
Rigsrevisionen har sendt spørgeskemaer til 29 kommuner. Formålet var at opnå viden om,
hvordan kommunerne tilrettelægger og styrer sygedagpengeindsatsen samt deres kontakt
og samarbejde med sundhedsvæsen og virksomheder. Spørgeskemaet skulle besvares af
en chef fra jobcentret. Vi udvalgte kommunerne ud fra geografisk spredning (beskæftigelses
region) og et repræsentativt udvalg på indbyggertallet i kommunen. Alle de 29 kommuner,
som blev bedt om at udfylde skemaet, har besvaret det.
Kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgolsen
Fra Beskæftigelsesregion
Hovedstaden og Sjælland
• Allerød
• BallerUp
• Faxe
• Fredensborg
• Frederiksberg
• Gladsaxe
• Herlev
• Hvidovre
• Ishøj
• Køge
• Odsherred
• Slagelse
• Tårnby
• Vordingborg
Fra Beskæftigelsesregion
Syddanmark
• Haderslev
• Nordfyn
• Odense
• Sønderborg
• Tønder
• Varde
Fra Beskæftigelsesregion
Midtjylland
• Hedensted
• Holstebro
• Horsens
• Lemvig
• Norddjurs
• Viborg
Fra Beskæftigelsesregion
Nordjylland
• Thisted
• Vesthimmerland
• Aalborg
Kommuner, der indgik i undersøgelsen med interviews, sygedagpengesager og dokumentation for indsats på syge
dagpengeomradet
Fra Beskæftigelsesregion
Hovedstaden oa Siælland
• København
• Gribskov
Fra Beskæftigelsesregion
Svddanmark
•
Fra Beskæftigelsesregion
Midtivlland
•
Fra Beskæftigelsesregion
Nordivlland
•
Nyborg
Randers
Jammerbugt
Rigsrevisionen har besøgt 5 kommuner for at opnå viden om kommunernes indsats for at
fastholde sygemeldte i arbejde: København, Gribskov, Nyborg, Randers og Jammerbugt. Un
dersøgelsen inddrog én kommune i hver beskæftigelsesregion dog 2 i Beskæftigelsesre
gion Hovedstaden og Sjælland. Derudover udvalgte vi kommunerne ud fra et ønske om va
riation i indbyggertal og i andelen af sygemeldte lønmodtagere, der kom tilbage i arbejde ef
ter sygedagpengeforløb i den pågældende kommune.
—
I hver af de 5 kommuner havde vi ét interview med ledelsen og ét interview med sagsbehand
lere. I alt deltog 11 daglige ledere og 15 sagsbehandlere i interviews.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0042.png
ORDLISTE
31
Bif ag 2. Ordlisto
§ 56-aftale
Med en
§
56-aftale udbetaler jobcentret sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren fra 1.
sygedag. Aftalen vil typisk blive brugt, hvis en ansat har en kronisk sygdom, som kan
medføre gentagne perioder med sygefravær.
Handler om at finde ud af, hvad der skal gøres, for at den sygemeldte så vidt muligt kan
vende tilbage i arbejde. Afklaringen foregår på baggrund af lægelige undersøgelser og
ved at bruge aktive tilbud til sygemeldte (afklaringsforløb).
Fx virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt vejledning og opkvalificering, fx
korte kurser eller afklaringsforløb.
Følger på vegne af staten op på resultaterne afjobcentrenes indsats.
Bruges, hvis borgeren efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet,
men har behov for at begynde på nedsat tid.
Database med oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, CPR
registeret og SKAT. Databasen har fx data om, hvilken status for forsørgelse sygedag
pengemodtagere har 6 måneder efter afsluttet forløb.
Arbejder typisk med sygemeldte, hvor der er en arbejdsgiver, som de skal fastholde kon
takten til igennem sygdomsperioden.
Kan indeholde elementer som:
• nedsat tid
• andre arbejdsfunktioner (permanent eller midlertidigt)
• hjælpemidler, fx kontormateriel og løfteudstyr.
Medarbejderen kan anmode om en fastholdelsesplan, hvis sygefraværet forventes at va
re mere end 8 uger. Arbejdsgiveren og medarbejderen udarbejder fastholdelsesplanen
i fællesskab.
Kommunen kan give tilskud til hjælpemidler og ændringer af arbejdspladsen, hvis dette
kan bidrage til at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen.
lnternetportal, som løbende bliver opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsesindsat
sen, herunder også med en række data om sygedagpenge.
Kommuner indhenter relevante foreliggende journaloplysninger fra offentlige sygehuse
og privathospitaler.
Indeholder mål for den lokale beskæftigelsesindsats og resultatkrav for jobcentret.
Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding af beskæftigelsespolitiske mål fra
beskæftigelsesministeren, som rapporteres i den såkaldte resultatrevision. Den årlige
beskæftigelsesplan er kommunens plan for, hvordan den vil imødekomme de beskæf
tigelsespolitiske udfordringer.
Ifølge vejledningen om sygedagpenge kan kommunerne udvikle samarbejdet med læger
ne, bla. ved at etablere kontaktudvalg og ved, at disse udvalg fastsætter retningslinjer
for samarbejdet mellem kommunen og lægerne.
Blev igangsat i 2011 for at få mere viden om, hvilken indsats der virker for nye sygedag
pengemodtagere i kategori 2. De har modtaget sygedagpenge
i
op til 8 uger. Deltager
ne i projektet blev tilbudt en tidlig tværfaglig afklaring og en koordineret indsats med fo
kus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er endnu ikke udarbejdet slutevaluering
af programmet.
Der findes ingen fast definition af langvarigt sygefravær. Danmark Statistik betegner sy
geperioder over 30 dage som langvarige. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
måler på Jobindsats.dk antallet og andelen af langvarige forløb som antal forløb over 26
uger.
Blanket, som jobcenter og sundhedsvæsen udveksler information med. Jobcentrene be
nytter blanketten til at få lægelig dokumentation for borgerens sygdom og arbejdsevne.
Afklaring af arbejdsevne
Aktive tilbud
Beskæftigelsesregion
Delvis raskmelding
DREAM-databasen
Fastholdelseskonsulent
Fastholdelsesplan
Hjælpemidler
Jobindsats.dk
Journaloplysninger
Kommunal beskæftigelsesplan
Kontaktudvalg
KVIS-projektet
Langvarige sygedagpengeforløb
Lægeattest
 Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014
1362845_0043.png
32
ORDLISTE
Lægekonsulent
Er ansat af kommunen til at bistå med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.
Lægekonsulenten undersøger ikke selv borgere. Endvidere må lægekonsulenten ikke
ændre diagnoser eller stille nye og bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren opfylder be
tingelserne for en offentlig ydelse.
Jobcentret kan bevilge en mentor som led i en beskæftigelsesrettet indsats, der skal fast
holde den sygemeldte i et beskæftigelsesrettet forløb eller et arbejde. Mentoren kan væ
re en medarbejder (der frikøbes for et tidsrum) på en virksomhed, en ekstern konsulent
eller en ansat i jobcentret.
Kan skabe dialog mellem læge, medarbejder og arbejdsgiver om, hvilket arbejde og hvor
meget den sygemeldte kan varetage. Det er arbejdsgiveren, der anmoder den sygemeld
tes læge om en mulighedserklæring.
Kommunen skal ved sygdom af længere varighed gennemføre et opfølgningsforløb over
for sygemeldte. Det starter ved 1. opfølgningssamtale. Efter behov inddrager kommunen
bla. den sygemeldtes arbejdsplads, fagforening og læge i opfølgningen.
Mentorordning
Mulighedserklæring
Opfølgning
Refusion
—
arbejdsgiver
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, er berettiget til at få udbetalt de sy
gedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen.
Bruges til at få lægens vurdering af borgerens aktuelle helbredssituation. Kommunen skal
motivere anmodningen, bla. ved at redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal bru
ges til.
Betegner i denne beretning den samlede kommunale indsats på sygedagpengeområdet.
Den omfatter både kommunernes opfølgning på baggrund af borgerens sygdomsforløb
og kommunernes brug af beskæftigelsesrettede tilbud, der skal bringe de sygemeldte
tættere på beskæftigelse. Endvidere omfatter den inddragelse af relevante aktører i ar
bejdet med at fastholde sygemeldte i arbejde.
Projektet skulle bLa. afprøve, om en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats kan føre til,
at sygemeldte hurtigere og mere varigt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Fonden for Fo
rebyggelse og Fastholdelse finansierede projektet og bevilgede 290 mio. kr. i perioden
2010-2012.
Arbejder med sygemeldte og andre borgere, hvor kommunen skal finde en ny arbejds
plads enten til et ordinært arbejde eller til en virksomhedspraktik, et fleksjob eller en løn
tilskudsordning.
Opgavefordelingen mellem kommunens ydelseskontor og jobcentret fremgår af
§
9 i be
kendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der er
således lovmæssigt krav om, at opgaver som anmeldelse af sygefravær og indhentning
af oplysningsskema ligger i ydelseskontoret.
Statusattest
Sygedagpengeindsats
TTA-projektet
Virksomhedskonsulent
Ydelseskontor