Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Statsrevisorerne 2025
6
Offentligt

Nr. 6 Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Maj 2025

Rigsrevisionens notat om

tilrettelæggelsen af en

større undersøgelse af

politiets henlæggelse af

sager

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

politiets henlæggelse af sager

13. maj 2025

RN 1105/25

I. Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 10. marts 2025 om en

undersøgelse af politiets henlæggelse af sager. Dette notat beskriver, hvor-

dan Rigsrevisionen agter at tilrettelægge undersøgelsen.

Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen forventer at kunne af-

give en beretning til Statsrevisorerne i 2. kvartal 2026.

II. Baggrund

2. Baggrunden for Statsrevisorernes anmodning er bl.a. indslag på DR, hvor

en række politibetjente fortæller om, hvordan de bliver bedt om at undlade

at efterforske sager. Ifølge betjentene sker det som noget nyt også for sa-

ger om personfarlig kriminalitet, der ellers ifølge politiets seneste flerårsaf-

tale skal prioriteres på tværs af hele straffesagskæden.

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet

henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning, såkaldt ”vask” af sager,

så helt basal efterforskning undlades, og sager derved aldrig bliver til noget,

og hvor udbredt det er. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at ha-

ve fokus på perioden 2019-2024. De har endvidere anmodet om, at under-

søgelsen som minimum omfatter sager vedrørende personfarlig kriminali-

tet, menneskehandel, it-relateret økonomisk kriminalitet og økonomisk kri-

minalitet.

Bestemmelser i retsplejeloven

3. Det følger af retsplejelovens § 742, stk. 1, at politiet efter anmeldelse eller

af egen drift iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning om,

at et strafbart forhold er begået. Retsplejelovens § 749 giver hjemmel til

politiet til at afvise en anmeldelse eller indstille en efterforskning (herefter

”henlægge sager”), hvis politiet ikke finder grundlag for at indlede eller fort-

sætte en efterforskning, såfremt der ikke har været rejst sigtelse.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

De relevante bestemmelser fremgår af boks 1.

Boks 1

Bestemmelser i retsplejeloven vedrørende politiets

efterforskning og hjemmel til at henlægge sager

Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når

der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det of-

fentlige, er begået, jf. § 742, stk. 2.

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålæg-

ge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilveje-

bringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens be-

handling ved retten, jf. § 743.

Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at

indlede efterforskning, jf. § 749, stk. 1.

Hvis der ikke er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan

politiet indstille efterforskningen, såfremt der ikke har været rejst sigtelse,

jf. § 749, stk. 2.

Kilde:

Lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024.

Politiske målsætninger

Politiets og anklagemyn-

dighedens flerårsaftale

Aftalen for perioden 2016-2019

indeholder målsætninger for

økonomisk kriminalitet, og der

har i perioden også været poli-

tiske målsætninger for vold og

voldtægt.

4. Der har siden 2019 været to flerårsaftaler for politiet og anklagemyndig-

heden. Én for perioden 2016-2019, som blev forlænget til 2020, og én for

perioden 2021-2023, som er blevet forlænget til 2025. De politiske flerårs-

aftaler indeholder flere politiske initiativer og målsætninger, som har været

rammesættende for politiets prioritering af resurser både generelt og for

de typer af kriminalitet, som Statsrevisorerne har bedt os om at undersøge.

Af den gældende flerårsaftale for politiet fremgår konkrete initiativer ved-

rørende personfarlig kriminalitet og it-relateret økonomisk kriminalitet. Det

drejer sig bl.a. om etablering af et nationalt efterforskningscenter for bl.a.

it-relateret kriminalitet og kompleks økonomisk kriminalitet, oprettelse af

et nationalt rejsehold for drabsefterforskning og styrkelse af afhøringsmu-

ligheder i voldtægtssager.

Flerårsaftalen indeholder også målsætninger, der skal reducere sagsbun-

kerne og sagsbehandlingstiderne på straffesagsområdet generelt samt

specifikke mål for sagsbehandlingstider mv. for sager vedrørende person-

farlig kriminalitet. Det fremgår af aftalen, at der i aftaleperioden samlet set

skal tilføres mere end 300 årsværk til behandlingen af straffesager i politiet

og anklagemyndigheden.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Da flerårsaftalen blev forlænget, blev antallet af målsætninger reduceret.

Samtidig blev sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet, som

indtil da havde været undtaget, også omfattet af de generelle mål for sags-

behandlingstiden.

For sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet fremgår det af

flerårsaftalen for perioden 2021-2023, at der skal være særskilt fokus på

området, fordi området er i kraftig vækst. Ifølge aftalen skal politiet og an-

klagemyndigheden have nye værktøjer til at prioritere sagerne, og der skal

fastsættes retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret økonomisk krimina-

litet der skal prioriteres efterforskningsmæssigt, så tilvæksten af små sa-

ger kan begrænses. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt politiets efter-

forskning af økonomisk it-kriminalitet og digitale seksualforbrydelser i en

beretning, som blev afgivet til Statsrevisorerne i juni 2023.

Flerårsaftalen indeholder således initiativer, som skal styrke efterforsknin-

gen og føre til, at flere sager bliver opklaret, men det indgår også i aftalen,

at politiet får mulighed for at give efterforskningen af små sager vedrøren-

de it-relateret økonomisk kriminalitet lavere prioritet.

Politiets vurdering af, hvor meget der skal efterforskes

5. Når politiet vurderer, om de skal iværksætte eller fortsætte en efterforsk-

ning, eller om de eventuelt skal henlægge sagen, skal det ifølge politiet ske

på baggrund af en konkret vurdering.

Ifølge justitsministerens svar på spørgsmål nr. 482 fra Folketingets Retsud-

valg i februar 2025 vil politiet i sin vurdering bl.a. lægge vægt på følgende:

Om det ud fra de foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk,

at en efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at én eller

flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a. kunne læg-

ges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.

•

Hensynet til den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets resur-

ser.

•

Om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger

eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et rimeligt forhold til sagens

betydning og den straf, der i givet fald kan forventes idømt.

•

Det vil være en væsentlig del af Rigsrevisionens undersøgelse at undersø-

ge politiets prioritering af sager.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen

6. Det overordnede formål er at undersøge, om politiets henlæggelse af sa-

ger sker på et sagligt grundlag.

Med et sagligt grundlag mener vi, at henlæggelserne sker inden for retsple-

jelovens rammer, at politiet foretager en konkret vurdering af den enkelte

sag, og at den prioritering og henlæggelse af sager, som politiet foretager,

er velbegrundet både fagligt og over for anmelderen.

Afgrænsning

7. Undersøgelsen omfatter sager vedrørende personfarlig kriminalitet, her-

under menneskehandel, it-relateret økonomisk kriminalitet og økonomisk

kriminalitet.

Undersøgelsesperioden er fra 2019 til første halvdel af 2025.

Undersøgelsen omfatter som udgangspunkt ikke de sager, som er videre-

givet til anklagemyndigheden, men hvor anklagemyndigheden efterfølgen-

de har besluttet ikke at rejse en sag (§ 721 i retsplejeloven), fx fordi der

mangler beviser, og de sager, hvor anklagemyndigheden har frafaldet tilta-

le (§ 722 i retsplejeloven).

Besvarelse af Statsrevisorernes spørgsmål

8. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at besvare ni spørgs-

mål. Vi forventer i hovedsagen at kunne besvare alle spørgsmålene. Neden-

for beskriver vi, hvordan vi forventer at besvare de enkelte spørgsmål, her-

under hvordan vi vil håndtere det, hvis der er dele af spørgsmålet, der kan

blive vanskeligt at svare på.

Spørgsmål 1: Udviklingen i sager, hvor politiet bliver kaldt ud, der ikke

fører til anmeldelse

–

eller hvor politiet ikke lever op til sin handlepligt,

dvs. pligten til at tage en sag op ved kendskab til den

Når politiet bliver kaldt ud, registreres det i politiets sagsstyringssystem.

Afhængigt af omstændighederne registreres henvendelsen som en hæn-

delse, en undersøgelsessag eller en såkaldt skarp sag. Hvis undersøgelses-

sagen eller hændelsen viser sig at omhandle et strafbart forhold, skal det

efterfølgende registreres som en skarp sag. Alternativt foretages der ikke

yderligere efterforskning.

På baggrund af data fra politiets sagsstyringssystem forventer vi at kunne

opgøre antallet af sager, hvor der ikke er oprettet en skarp sag, selv om po-

litiet er blevet kaldt ud. Vi kan dog ikke vurdere, om dette er udtryk for, at

politiet burde have iværksat efterforskning, eller om politiet har vurderet,

at der ikke var tale om et strafbart forhold. Det skyldes, at der i disse tilfæl-

de ikke ligger dokumentation på sagen. Vi kan af samme grund ikke identi-

ficere eller opgøre antallet af sager, som politiet måtte have fået kendskab

til uden at registrere det.

Undersøgelsessager, hæn-

delser og skarpe sager

Politiet registrerer en sag som

undersøgelsessag,

hvis det

endnu ikke er fastslået, om der

foreligger et strafbart forhold,

og som en

hændelse,

hvis de

endnu ikke ved, om der er

grundlag for en egentlig sag.

I de tilfælde, hvor politiet vur-

derer, at der er begået et straf-

bart forhold, opretter politiet

sagen som en såkaldt

skarp

sag.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Spørgsmål 2: Udviklingen i antallet af såkaldte undersøgelsessager

eller hændelser

–

hvor der ikke oprettes en sag med gerningskode

Vi vil ved hjælp af data fra politiets sagsstyringssystem undersøge udvik-

lingen i antallet af undersøgelsessager og hændelser uden gerningskode.

Vi undersøger også udviklingen i antallet af skarpe sager, da det er vigtigt

for at kunne give et samlet billede af udviklingen i kriminaliteten inden for

de undersøgte kriminalitetstyper. Vi vil også så vidt muligt undersøge, om

der er betydelige forskelle mellem politikredse eller forskelle over tid, der

kan indikere, at nogle kredses praksis afviger væsentligt fra det generelle

billede på tværs af kredsene.

Spørgsmål 3: Om der kan identificeres mønstre i data, der indikerer,

at politiet foretager systematiserede henlæggelser

Vi vil undersøge, om der er mønstre i data fra politiets sagsstyringssystem,

der indikerer systematisk henlæggelse af sager med kriminelt indhold.

Hvis vi finder mønstre i data, der indikerer systematiske henlæggelsesmøn-

stre, vil vi undersøge, om det går tilbage til 2016, hvor den forrige flerårsaf-

tale trådte i kraft. Vi vil bl.a. forsøge at afdække, om politiet inden henlæg-

gelsen har foretaget en konkret vurdering af den enkelte sag. Vi er i den for-

bindelse opmærksomme på, at politiet som led i udmøntningen af flerårs-

aftalen for perioden 2021-2023 har en praksis for systematisk at henlægge

udvalgte sager om it-relateret økonomisk kriminalitet på baggrund af be-

stemte kriterier, og hvor der således ikke sker en konkret vurdering af den

enkelte sag. Vi vil desuden have fokus på de sager, der henlægges som led

i de såkaldte ”bunkeafviklingsinitiativer”, som politiet med jævne mellem-

rum har gjort brug af inden for nogle kriminalitetsområder, hvor den enkel-

te medarbejder lukker mange sager på kort tid.

Spørgsmål 4: Om de enkelte politikredse har udarbejdet retningslinjer,

action cards e.l., der kan føre til, at der ikke tages de nødvendige efter-

forskningsskridt i sagerne

Vi vil for hele undersøgelsesperioden gennemgå politiets strategier, vejled-

ningsmateriale og action cards mv. med henblik på at undersøge, om der

er krav til, hvordan sager vedrørende personfarlig kriminalitet, menneske-

handel, it-relateret økonomisk kriminalitet og økonomisk kriminalitet skal

prioriteres. Vi vil bl.a. undersøge, hvilke eventuelle bagatelgrænser de en-

kelte politikredse har, og om kredsenes praksis for, hvem der kan henlæg-

ge sagerne, er lovlig. Vi vil også undersøge, om det fremgår af retningslin-

jerne e.l., at der skal foregå en vurdering af hver enkelt sag.

Hvis retningslinjerne er uhensigtsmæssige, hvilket vil blive nærmere define-

ret, vil vi desuden undersøge, i hvilket omfang politiet har anvendt ret-

ningslinjerne.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Spørgsmål 5: Om de relevante efterforskningsskridt er taget i sager

om personfarlig kriminalitet, it-økonomiske sager, menneskehandel

og økonomisk kriminalitet

I mange sager vil mulige efterforskningsskridt bero på en politifaglig vur-

dering, og det er derfor vanskeligt for Rigsrevisionen at vurdere, hvilke re-

levante efterforskningsskridt der burde være foretaget i de enkelte sager.

Hvis det er tydeligt defineret i et action card e.l., hvilke efterforsknings-

skridt der som minimum skal foretages, vil vi via stikprøvebaseret sags-

gennemgang undersøge, om dette er sket.

Hvis politiet ikke selv har defineret krav i forhold til efterforskningsskridt,

vil vi kortlægge, hvor mange efterforskningsskridt der er foretaget i de en-

kelte sager. Fx vil vi kortlægge omfanget af sager, hvor politiet har indhen-

tet videoovervågning inden fristerne for sletning af videomateriale

–

hvis

der på sagen er oplysning om, at dette findes

–

eller omfanget af sager,

hvor der er sket vidneafhøring i de sager, hvor der på sagen er registreret

vidner. Hvis det er muligt, vil vi også vurdere, om de relevante efterforsk-

ningsskridt er taget, og vi vil i den forbindelse anvende vurderinger fra eks-

terne eksperter uden for politiet og anklagemyndigheden, der har erfaring

med efterforskning og strafferet.

Spørgsmål 6: Om der er mønstre, der indikerer, at relevante tekniske

undersøgelser ikke bliver foretaget, fx DNA, indhentning af videoover-

vågning og retsmedicinske erklæringer mv.

Da det beror på en politifaglig vurdering, i hvilket omfang der skal foretages

tekniske undersøgelser i de enkelte sager, kan Rigsrevisionen ikke vurdere,

om de relevante tekniske undersøgelser er foretaget, medmindre politiet

selv har opstillet krav om det. Det kan fx være krav om en lægelig undersø-

gelse i forbindelse med voldtægt. På områder, hvor der er stillet politifaglige

krav, vil vi gennemgå en stikprøve af sager for at undersøge, om kravene

efterleves. Vi vil i også i den forbindelse anvende vurderinger fra eksterne

eksperter uden for politiet og anklagemyndigheden, der har erfaring med

efterforskning og strafferet.

Vi vil desuden for udvalgte områder sammenligne politikredsene og under-

søge, om der er markant forskel på, hvor ofte kredsene foretager tekniske

undersøgelser af sager inden for samme kriminalitetstype. Hvis det er til-

fældet, kan det indikere, at der i nogle kredse sker en nedprioritering af den-

ne type undersøgelser, fx fordi politiet vurderer, at de er for resursekræ-

vende.

Spørgsmål 7: Om der kan identificeres mønstre i data, der indikerer, at

politiet henlægger sager, der indeholder oplysninger, som kan bruges i

efterforskningen, herunder undersøgelsessager og såkaldte hændelser

Hvis vi i forbindelse med vores sagsgennemgang finder åbenlyse eksem-

pler på det, vil vi afdække det. Vi forventer dog, at det vil være vanskeligt

at finde mønstre i data, der indikerer, om politiet henlægger sager, der in-

deholder oplysninger, som kan bruges i efterforskningen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2025 nr. 6: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat af 13. maj 2025 om politiets henlæggelse af sager

Spørgsmål 8: Om der kan identificeres andre sagsskridt eller sagsind-

hold, der kan indikere systematiseret henlæggelse, herunder om dette

er dokumenteret i data, der kan trækkes ud af politiets systemer

Vi vil ved hjælp af eksplorative metoder til dataanalyse forsøge at afdække,

om der er andre specifikke sagskridt eller sagsindhold, som kan indikere

systematiseret henlæggelse. Hvis der er mulighed for det, vil vi fx via tekst-

genkendelsesprogrammer undersøge, om politiets begrundelser for hen-

læggelse eller andre sagskridt indikerer, at der ikke foretages en konkret

vurdering af de enkelte sager.

Spørgsmål 9: Om politibetjente selv har medvirket til at vaske sager og

årsagen til, at de har gjort det. Eksempelvis om det er på grund af ar-

bejdspres generelt, pres fra ledelse eller lignende. Dette kan fx under-

søges ved hjælp af en anonym spørgeskemaundersøgelse

For at kunne besvare spørgsmålet om betjentenes involvering i vask af sa-

ger og årsagerne hertil er det nødvendigt at gennemføre en spørgeskema-

undersøgelse blandt betjente i politikredsene. Undersøgelsen vil bl.a. om-

fatte konkrete spørgsmål til betjentene om deres arbejdsgange i forbindel-

se med henlæggelse af sager og deres eventuelle erfaring med at undlade

at foretage relevante efterforskningsskridt, herunder tekniske undersøgel-

ser på de undersøgte kriminalitetsområder.

Vi planlægger at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen, så vi kan anven-

de resultaterne til at supplere udvælgelsen af, hvilke typer sager og arbejds-

gange vi skal undersøge i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 3, 5, 6,

7 og 8.

Vi har endnu ikke fastlagt præcist, hvordan undersøgelsen gennemføres,

men der vil som udgangspunkt blive tale om en undersøgelse blandt politi-

uddannede og civilt ansatte med politifagligt ansvar. Besvarelserne vil kun-

ne afgives anonymt.

Vi vil ligeledes indhente politiledelsens vurdering af praksis.

9. Vi vil løbende følge Rigsadvokatens tilsynsundersøgelse af henlagte sa-

ger vedrørende personfarlig kriminalitet, menneskehandel og grov økono-

misk kriminalitet samt Rigsadvokatens gennemgang og kvalitetstjek af po-

litikredsenes retningslinjer og action cards.

10. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs

vil kunne ske ændringer i forhold til det skitserede oplæg.

Rigsadvokatens tilsyns-

undersøgelse

Formålet med Rigsadvokatens

tilsynsundersøgelse af praksis i

forhold til at henlægge sager er

at belyse, om politiets og ankla-

gemyndighedens praksis sikrer,

at afgørelserne træffes på et

fagligt forsvarligt grundlag, i

overensstemmelse med gæl-

dende ret og under hensynet til

en effektiv strafforfølgning.

Birgitte Hansen