Statsrevisoranmodning
Undersøgelse af politiets henlæggelse af sager
Når man som borger anmelder en sag til politiet, skal man kunne stole på, at
sagen bliver håndteret seriøst og grundigt efterforsket. Det er afgørende i et
retssamfund, at man kan anmelde en forbrydelse og få den efterforsket, så
retfærdigheden kan ske fyldest. Det er problematisk for retssikkerheden og
for retsfølelsen, hvis sager henlægges uden den nødvendige efterforskning.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:
Om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning, såkaldt ”vask”
af sager, så helt basal efterforskning undlades, og sagerne derved aldrig bli-
ver til noget, og hvor udbredt det er.
Der er sket en markant stigning i antallet af henlæggelser i årene 2019-2024,
hvorfor Rigsrevisionens undersøgelse skal have fokus på den periode. Især
2022 og 2023 har et stort antal henlæggelser - særligt på it-økonomisk krimi-
nalitet.
Undersøgelsen bør som minimum omfatte personfarlig kriminalitet, dvs. sa-
ger bl.a. vold og voldtægt, it-økonomisk kriminalitet og menneskehandel.
I den forbindelse bedes Rigsrevisionen undersøge:
-
Udviklingen i sager, hvor politiet bliver kaldt ud, der ikke fører til an-
meldelse – eller hvor politiet ikke lever op til sin handlepligt, dvs. plig-
ten til at tage en sag op ved kendskab til den.
Udviklingen i antallet af såkaldte undersøgelsessager eller hændel-
ser – hvor der ikke oprettes en sag med gerningskode
Om der kan identificeres mønstre i data, der indikerer at politiet fore-
tager systematiserede henlæggelser.
Om de enkelte politikredse har udarbejdet retningslinjer, action cards
el. lign., der kan føre til, at der ikke tages de nødvendige efterforsk-
ningsskridt i sagerne.
10. marts 2025
J.nr.:25-000267-1
-
-
-
Side 1 | 2
-
-
-
-
-
Om de relevante efterforskningsskridt er taget i sager om personfar-
lig kriminalitet, it-økonomiske sager, menneskehandel og økonomisk
kriminalitet.
Om der er mønstre, der indikerer, at relevante tekniske undersøgel-
ser ikke bliver foretaget, fx DNA, indhentning af videoovervågning,
retsmedicinske erklæringer indhentet mv.
Om der kan identificeres mønstre i data, der indikerer, at politiet hen-
lægger sager, der indeholder oplysninger, som kan bruges i efter-
forskningen, herunder undersøgelsessager og såkaldte hændelser.
om der kan identificeres andre sagsskridt eller sagsindhold, der kan
indikere systematiseret henlæggelse, herunder om dette er doku-
menteret i data, der kan trækkes ud af politiets systemer.
Om politibetjente selv har medvirket til at vaske sager og årsagen til,
at de har gjort det. Eksempelvis om det er på grund af arbejdspres
generelt, pres fra ledelse eller lignende. Dette kan fx undersøges ved
hjælp af en anonym spørgeskemaundersøgelse.
Baggrund
En række politibetjente fortæller anonymt til Danmarks Radio, hvordan de
”vasker” sager, så helt basal efterforskning undlades, så sagerne aldrig bliver
til noget. Fænomenet er velkendt beretter formanden for Politiforbundet
Heino Kegel:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiformand-om-vask-af-sa-
ger-det-er-fuldstaendigt-galt
Det er også et fænomen som flere retsordførere i Retsudvalget kender til.
Men til trods for mange beretninger om at vask af sager finder sted, så har
Folketinget ikke kunnet få svar fra myndighederne på, om fænomenet reelt
finder sted, og hvor udbredt det i så fald er.
Vask af sager har altid – ifølge politifolk – fundet sted i politiet. Det nye er, at
personfarlig kriminalitet er kommet med. Antallet af henlæggelser steg kraftigt
i årene efter politiforligets indgåelse i 2020, hvor der samtidig var et mål om
at nedbringe antallet af sager. Der er en risiko for, at der derefter er henlagt
sager, som var reelle for at få sagsbehandlingstiden ned.
https://anklagemyn-
digheden.dk/da/rigsadvokaten-voldtaegtssager-tager-lang-tid
Med voldtægtssagerne er der tidligere sket henlæggelser på undersøgelses-
numre, hvor der ikke skete efterforskning, og der er en mistanke om, at dette
nu sker i form af såkaldte hændelser og at disse rummer reelle sager og har
overtaget undersøgelsesnumrenes rolle. Dette bør undersøges, da hændel-
ser er en rubricering for sager, som ikke er skarpe sagsnumre, dvs. det
samme som undersøgelsesnumrene ikke var.
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/REU/spm/423/2963964/index.htm
Til trods for at der er stillet flere spørgsmål, så er det ikke lykkedes Retsud-
valget for alvor at komme til bunds i hvorvidt sager henlægges uden den nød-
vendige efterforskning.
Side 2 | 2
