Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

Statsrevisorerne 2024
2
Offentligt

Januar 2024

Rigsrevisionens notat om

tilrettelæggelsen af en

større undersøgelse af

tilsynet med trafikstøj

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

2.. 1.

Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af tilsynet

med trafikstøj

8. januar 2024

RN 703/24

I. Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 6. november 2023 om en undersø-

gelse af tilsynet med trafikstøj. Dette notat beskriver, hvordan Rigsrevisionen agter at

tilrettelægge undersøgelsen.

Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Stats-

revisorerne i 4. kvartal 2024.

II. Baggrund

2. Det fremgår af Statsrevisorernes anmodning, at mellem 200 og 500 danskere år-

ligt dør for tidligt af vejstøj. Opgørelser fra Miljøministeriet viser, at ca. 723.000 boli-

ger er udsat for vejstøj, der overskrider den vejledende grænseværdi.

Myndighedernes opgaver

3. EU-direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj er indarbejdet i

dansk lov i miljøbeskyttelseslovens § 14a og i støjkortlægningsbekendtgørelsen. Be-

kendtgørelsen angiver, at Miljøstyrelsen, hovedstadskommunerne, kommuner med

over 100.000 indbyggere, Transportministeriet og udvalgte trafikselskaber har et an-

svar for at udarbejde støjkort og tilhørende støjhandlingsplaner for vej-, jernbane- og

flytrafik.

Støjkort

Støjkort skal fx vise støjbe-

lastningen fra hver støjkilde

og det samlede antal boliger,

personer og arealer, som er

udsat for støjbelastning fra

trafikstøj.

Støjhandlingsplan

Det er dog ikke alle støjende aktiviteter, der skal kortlægges. Der er således adskilli-

ge veje og andre infrastrukturanlæg, virksomheder, støjende fritidsanlæg (skydeba-

neanlæg, motorsportsanlæg mv.) og militære aktiviteter, som ikke er omfattet af støj-

kortlægningsbekendtgørelsen.

4. De statslige, regionale og kommunale myndigheder har ansvaret for indsatsen mod

generende støj ved eksisterende boliger og anden arealanvendelse. Vejdirektoratet

er vejmyndighed langs statsvejene, mens de berørte kommuner har ansvaret langs

kommunevejene.

Støjhandlingsplanen skal fx

indeholde en beskrivelse af de

problemer, der skal forbedres,

og en prioritering heraf. Des-

uden skal støjhandlingsplanen

indeholde en beskrivelse af de

indsatser, som den ansvarlige

myndighed vil iværksætte for

at reducere trafikstøj.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

Støjkilder, der skal kort-

lægges

Større vej: En regional, stats-

ejet eller international vej, hvor

der passerer over 3 mio. køre-

tøjer om året, og hvor staten

eller Sund & Bælt Holding A/S

er ansvarlig for driften af ve-

jen.

Større jernbane: En jernbane,

hvor der passerer over 30.000

tog om året.

Større lufthavn: En civil luft-

havn med mere end 50.000

starter eller landinger om året.

5. Figur 1 viser, hvilke statslige og regionale aktører der har ansvaret for at kortlægge

støjkilder og udarbejde støjhandlingsplaner. Større veje er den eneste støjkilde, hvor

ansvaret for at kortlægge støjen og udarbejde støjhandlingsplaner er fordelt på flere

aktører. Miljøstyrelsen har siden 2022 haft ansvaret for at udarbejde støjkort for stør-

re veje, der bidrager til støjen i hovedstadskommunerne og i kommuner med over

100.000 indbyggere. Før 2022 lå ansvaret hos den enkelte kommune. Vejdirektora-

tet har ansvaret for at udarbejde støjhandlingsplaner for alle større veje og kortlægge

støjen fra de statslige veje. Sund & Bælt Holding A/S har ansvaret for at kortlægge stø-

jen og udarbejde støjhandlingsplaner for vejene på og ved broforbindelserne. For stør-

re jernbaner og lufthavne har de enkelte aktører ansvaret for at kortlægge støjen og

udarbejde støjhandlingsplaner.

Figur 1

Aktører, der har ansvaret for at kortlægge støjkilder og udarbejde

støjhandlingsplaner

MILJØMINISTERIET

TRANSPORTMINISTERIET

REGIONALE

TRAFIKSELSKABER

STØRRE

VEJE

Miljøstyrelsen

(før 2022 kommunerne)

Vejdirektoratet

og Sund & Bælt

STØRRE

JERNBANER

Banedanmark,

Metroselskabet

og Sund & Bælt

Miljøstyrelsen

(Københavns Lufthavn)

Movia og

Hovedstadens Letbane

STØRRE

LUFTHAVNE

Miljøstyrelsen skal alene kortlægge støjen fra større veje.

Vejdirektoratet skal udarbejde støjhandlingsplaner for større veje, herunder de statslige veje, og kortlægge

støjen fra de statslige veje.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra støjkortlægningsbekendtgørelsen.

Støjkort og støjhandlings-

planer

Det første støjkort blev udar-

bejdet i 2007, og den første

støjhandlingsplan blev udar-

bejdet i 2008.

6. Støjkortlægningsbekendtgørelsen har fastsat minimumskrav til, hvilke oplysninger

støjkortene og støjhandlingsplanerne skal indeholde. Bekendtgørelsen har desuden

fastsat, at aktørerne minimum hvert 5. år skal udarbejde støjkort og støjhandlingspla-

ner.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

7. Resultaterne af støjkortlægningen skal indrapporteres til Miljøstyrelsen på en ens-

artet måde, så det er muligt:

•

at sammenligne resultaterne på tværs af kommunegrænser

at sammenligne udviklingen i støjbelastede boliger over tid

at Miljøstyrelsen kan offentliggøre de samlede støjkort og rapportere disse til Eu-

ropa-Kommissionen.

Miljøstyrelsen har ansvaret for at sende et resumé af støjhandlingsplanerne til Euro-

pa-Kommissionen.

Grænseværdier for trafikstøj

8. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner og

lufthavne i forskellige områder. Fx er den vejledende grænseværdi for vejstøj 58 dB,

som bl.a. gælder for boligområder og hospitaler. For rekreative områder i det åbne

land, fx sommerhusområder og campingpladser, er grænseværdien for vejstøj 53 dB.

Boliger, som udsættes for vejstøj over 58 dB, betragtes som støjbelastede, mens bo-

liger, som udsættes for vejstøj over 68 dB, betragtes som stærkt støjbelastede.

Decibel (dB)

9. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke hjemmel til, at miljømyndigheder ved påbud

e.l. kan gribe ind over for støj fra trafik, hvis grænseværdien overskrides for

eksiste-

rende

boliger eller arealer. Det skyldes, at grænseværdierne kun er vejledende. Det

fremgår af Vejdirektoratets støjhandlingsplan, at støjulemper fra veje i stedet søges

imødegået ved forebyggende hensyn i planlægningen. Ifølge planlovens § 15a er græn-

seværdierne kun bindende, hvis der planlægges at opføre

nye

boliger. Myndigheder-

ne kan indgive en indsigelse til en kommune via Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvis

kommunen planlægger at opføre nye boliger i støjbelastede områder. Indsigelsen be-

tyder, at kommunen ikke endeligt kan få vedtaget sin kommuneplan, før kommunen

og myndigheden er enige om, hvilke tiltag der skal iværksættes, så det sikres, at græn-

seværdierne overholdes.

10. Vejstøj kan reduceres på flere måder, fx ved støjskærme, støjvolde, støjdæmpen-

de asfalt, nedsættelse af hastigheden på udvalgte strækninger eller trafikplanlægning,

hvor især tung trafik ledes uden om boligområder. Med

”Aftale

om Infrastrukturplan

2035” blev der afsat i alt 3 mia. kr. frem til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Forligs-

kredsen bag aftalen beslutter én gang årligt på baggrund af en indstilling fra Vejdirek-

toratet, hvilke konkrete støjbeskyttelsesprojekter der skal udføres, og hvilke projekter

der skal udarbejdes beslutningsgrundlag for. Vejdirektoratet har oplyst, at de ikke har

en løbende bevilling til at etablere støjdæmpning på eksisterende statsveje.

Decibel (dB) er et mål for in-

tensiteten af lyd. En normal

samtale vil ofte være ca. 60

dB, mens et bilhorn vil være

110 dB. Risikoen for høreska-

der starter ved 70 dB, og lyd

over 85 dB kan forårsage per-

manent hørenedsættelse.

Plan- og Landdistrikts-

styrelsen

Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen hører under By-, Land- og

Kirkeministeriet.

Kommuneplan

Kommuneplanen er den over-

ordnede plan for, hvordan

kommunen vil bruge og udvik-

le sine arealer.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

Statsrevisorernes spørgsmål

11. Statsrevisorerne har anmodet om, at Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål:

På hvilken baggrund har Miljøstyrelsen fastsat de vejledende grænseværdier for

vejstøj?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet efterlevet kravene i støjkortlægnings-

bekendtgørelsen?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet fulgt op på egne og andre myndighe-

ders støjhandlingsplaner?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet analyseret, hvor behovet for støjdæm-

pende initiativer er størst, og prioriteret herefter?

Har Miljøministeriet og Transportministeriet gennemført de støjdæmpende initia-

tiver, der fremgår af støjhandlingsplanerne?

Hvordan indgår støjulemper fra veje i myndighedernes planlægning, fx planlægning

af støjdæmpende tiltag og trafikplanlægning?

Statsrevisorerne har også anmodet om, at Rigsrevisionen så vidt muligt viser i beret-

ningen, hvordan vejstøj er fordelt i Danmark.

Statsrevisorerne er opmærksomme på, at Rigsrevisionen ikke har mandat til at revi-

dere kommunernes forvaltning af støjområdet for kommunale veje.

12. Vi forventer i hovedsagen at kunne besvare Statsrevisorernes spørgsmål.

III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen

13. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet og

Transportministeriet har forvaltet støjområdet tilfredsstillende.

14. Undersøgelsen vil bestå af 4 afsnit, der tilsammen svarer på Statsrevisorernes

spørgsmål. Tabel 1 viser, hvordan vi vil svare på spørgsmålene.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

Tabel 1

Rigsrevisionens tilgang til Statsrevisorernes spørgsmål

Afsnit i undersøgelsen

Grundlag for grænseværdier

Statsrevisor-

spørgsmål nr.

Tilgang i undersøgelsen

Vi vil beskrive Miljøstyrelsens grundlag for og overvejelser om at fast-

sætte vejledende grænseværdier for henholdsvis vej-, jernbane- og

flystøj, og om grænseværdierne justeres, hvis der kommer ny viden

på området, fx fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Vi vil undersøge, om aktørerne har udarbejdet og offentliggjort støj-

kort og støjhandlingsplaner, og om de indeholder de oplysninger, som

de skal ifølge støjkortlægningsbekendtgørelsen. Vi vil også undersø-

ge, om Miljøministeriet og Transportministeriet følger op herpå.

Vi vil undersøge, om aktørerne afdækker, hvor flest personer udsæt-

tes for støj over grænseværdierne. Vi vil beskrive, om aktørerne an-

vender denne viden til at prioritere indsatsområderne. Vi vil også be-

skrive, hvilke støjdæmpende indsatser aktørerne har gennemført, og

hvilke årsager der er til, at støjdæmpende indsatser eventuelt ikke

bliver gennemført.

Vi vil beskrive, om og hvordan Miljøministeriet og Transportministe-

riet anvender støjkort og støjhandlingsplaner for vej-, jernbane- og

flystøj i deres planlægningsarbejde.

Krav og opfølgning på støjkort og

støjhandlingsplaner

2 og 3

Prioritering og gennemførelse af

støjdæmpende indsatser

4 og 5

Inddragelse af støj i planlægningen

Vi vil, så vidt det er muligt, vise i beretningen, hvordan støj fra veje, jernbaner og fly er

fordelt i Danmark.

Afgrænsning af undersøgelsen

15. Undersøgelsen vil som udgangspunkt omfatte perioden 2012-2023. Dermed ind-

går der 3 støjkortlægninger og 2 støjhandlingsplaner fra hver ansvarlig myndighed.

16. Undersøgelsen har primært fokus på trafikstøj fra større veje, men støj fra jernba-

ner og lufthavne vil også indgå, da støj herfra også er underlagt kravene i støjkortlæg-

ningsbekendtgørelsen.

Transportministeriet har ansvaret for at indgive en indsigelse, hvis en kommune plan-

lægger at opføre nye boliger i områder, hvor grænseværdien for trafikstøj er overskre-

det. Ministeriet skal indgive en indsigelse via Plan- og Landdistriktsstyrelsen til kom-

munen, hvis der er tale om et forslag til en kommuneplan eller tillæg hertil. Hvis der er

tale om et forslag til en lokalplan, fremsætter Transportministeriet selv indsigelsen.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ansvaret for at indgive indsigelser i forhold til Kø-

benhavns Lufthavn. Styrelsen har ikke indgivet indsigelser i den valgte undersøgelses-

periode, men har kun haft dialog med de 2 kommuner, som grænser op til lufthavnen,

om deres planlægning. Da Plan- og Landdistriktsstyrelsen i øvrigt ikke har en konkret

indsigelsespligt i forhold til trafikstøj fra veje og jernbaner, indgår styrelsen derfor ikke

i undersøgelsen.

Kommuneplan

Kommuneplanen er den over-

ordnede plan for, hvordan

kommunen vil bruge og udvik-

le sine arealer.

Lokalplan

Lokalplanen udarbejdes ud fra

kommuneplanen og er en de-

taljeret plan for, hvordan be-

stemte områder i en kommu-

ne skal anvendes.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj

Den konkrete beslutning om opførelse af boliger og etablering af støjdæmpende tiltag

er et kommunalt anliggende, som Rigsrevisionen ikke har adgang til at revidere. Kom-

munerne vil dog indgå i undersøgelsen i kraft af Miljøstyrelsens ansvar for at udarbej-

de og indsende et resumé af alle støjhandlingsplaner til Europa-Kommissionen.

17. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne

ske ændringer i forhold til det skitserede oplæg.

Birgitte Hansen