Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
SB 23 1
Offentligt

September 2025

— 23/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Forsvarsministeriets

beskyttelse af

militære områder

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

23/2024

Beretning om

Forsvarsministeriets

beskyttelse af militære

områder

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2026.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-873-3

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Forsvarsministeriets

beskyttelse af militære områder

Fremmede stater spionerer mod Danmark. Forsvarets Efter-

retningstjeneste vurderer, at både Rusland og Kina forsøger

at skaffe oplysninger, bl.a. om militære kapaciteter.

Forsvarsministeriet skal beskytte Danmarks militære områder

mod spionage, sabotage, indbrud og tyveri. På områderne op-

bevares våben, ammunition og sprængstoffer samt vigtigt ma-

teriel som kampfly og køretøjer. Områderne bruges også til at

opbevare klassificerede oplysninger og til at holde møder om

klassificerede oplysninger. Truslen for spionage og sabotage

mod Forsvaret har ændret sig markant.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsmini-

steriet har sikret en tilstrækkelig beskyttelse af militære områ-

der mod spionage, sabotage, indbrud og tyveri.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Forsvarsministeriet

over en årrække har haft alvorlige mangler i sikkerheden

på Danmarks militære områder. På trods af at ministeriet

har kendt til manglerne, og at truslen er blevet markant

mere alvorlig, er sikkerheden samlet set blevet forværret

hen over de sidste 5 år.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på,

at alvorlige mangler i sikkerheden på de militære områder

kan have væsentlige konsekvenser for Forsvaret og i kon-

krete tilfælde har haft betydning for sikkerheden.

8. september 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på følgende:

•

Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet sikkerheden

som ”ikke tilfredsstillende” i perioden 2020-2024,

hvilket

er den dårligst mulige vurdering, hvormed der ”snarest skal

foretages forbedringer”.

•

Sikkerheden er samlet set forværret i perioden. Ifølge For-

svarsministeriets myndigheders egne vurderinger opfylder

15 ud af 18 myndigheder ikke ét eller flere af de væsentlig-

ste krav i 2024, hvilket er en stigning fra 12 myndigheder i

2020. Manglerne i sikkerheden er fx manglende alarmer,

manglende bevogtning og manglende lydisolering.

•

Forsvarsministeriet har ikke overblik over udbedringen af

manglerne og har dermed heller ikke overblik over, om mi-

nisteriet prioriterer og håndterer de mest alvorlige mangler

først.

•

Forsvarsministeriet har i december 2024 nedsat en styre-

gruppe, der skal udarbejde en strategi til at forbedre beskyt-

telsen af de militære områder. Det fremgår af kommissoriet,

at alle væsentlige krav og standarder til beskyttelse af de mi-

litære områder ikke kan opfyldes inden for en overskuelig

årrække.

Statsrevisorerne er enige med Rigsrevisionen i, at Forsvarsmi-

nisteriet ud fra den konkrete viden, de allerede har om, hvor

manglerne er, og hvor kritiske de er, bør gå i gang med at ud-

bedre de mest kritiske mangler straks og parallelt med, at sty-

regruppens arbejde pågår.

Folketinget har siden 2024 afsat ca. 315 mia. kr. til investerin-

ger i Forsvaret frem mod 2033, hvormed mængden af militært

udstyr og klassificerede militære oplysninger, som Forsvarsmi-

nisteriet skal beskytte, kun vil stige i de kommende år.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

..................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

................................................................................................

1.2. Baggrund

........................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.................................................

2. Beskyttelse af militære områder

.......................................................................

2.1. Overordnet vurdering af sikkerheden

...............................................................

2.2. Myndighedernes vurdering af sikkerheden

................................................

2.3. Udbedring af mangler

...........................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.........................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. januar 2020 - 31. december 2024 har

der været følgende ministre:

Trine Bramsen: juni 2019 - februar 2022

Morten Bødskov: februar 2022 - december 2022

Jakob Ellemann-Jensen: december 2022 - august 2023

Troels Lund Poulsen: august 2023 -

Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis

bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Indledning | 1

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

Klassificerede oplysninger

1. Forsvarsministeriet skal beskytte Danmarks militære områder mod spio-

nage, sabotage, indbrud og tyveri. Områderne, der bl.a. er kaserner, flåde-

stationer og flyvestationer, bruges til at løse militære opgaver, håndtere

klassificerede militære oplysninger og opbevare Forsvarets våben, ammu-

nition og sprængstoffer.

Hvis Forsvarsministeriet ikke beskytter de militære områder godt nok, kan

konsekvensen være, at uvedkommende får adgang til områderne og ind-

sigt i militære hemmeligheder. I værste fald kan det udgøre en trussel mod

rigets sikkerhed, fx fordi Forsvarets evne til at udføre militære operationer

svækkes eller ødelægges.

Klassificerede oplysninger er

oplysninger, der i militært arbej-

de anses for at være følsom in-

formation, der skal beskyttes.

Det kan fx være information om

militære operationer og mate-

riel.

Militært område.

Foto:

Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

2. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede i 2024, at truslen mod

Danmark er blevet mere alvorlig. Vurderingen er bl.a. baseret på,

”at

Rus-

land optræder mere og mere risikovilligt og har gennemført sabotageaktio-

ner i flere europæiske lande”.

Ifølge FE spionerer fremmede stater

–

især

Rusland og Kina

–

mod Danmark. FE vurderer, at

”både

Rusland og Kina

særligt forsøger at skaffe sig adgang til oplysninger om politiske proces-

ser, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og militære kapaciteter”.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

| Indledning

Det fremgår af dokumenter fra Forsvarsministeriet, der vedrører beskyt-

telse af militære områder, at

”trusselsbilledet

mod Forsvaret har ændret

sig markant, så truslen for spionage og sabotage nu fremstår væsentlig

mere markant og bredspektret”.

Dette stiller ifølge ministeriet store krav

til at opdage og efterfølgende hindre, at uvedkommende får adgang til mi-

nisteriets militære områder.

Folketinget har siden 2024 afsat ca. 315 mia. kr. til investeringer i Forsva-

ret frem til 2033. Dermed kommer mængden af militært materiel som fx

våben og kampvogne, som Forsvaret skal opbevare og beskytte, kun til at

stige de næste mange år. Mængden af klassificerede militære oplysninger

forventes også at stige.

Det fremgår af Forsvarsministeriets rapport

”Genopretning

af Forsvarets

fundament” fra 2023, at der skal investeres i beskyttelse af militære områ-

der, så de

”i

højere grad lever op til gældende sikkerhedskrav”.

Ministeriet

har oplyst, at der i 2023 blev afsat ca. 38 mia. kr. til genopretning af Forsva-

rets fundament, hvilket bl.a. omfatter udbedring af bygninger.

TV 2 afslørede i oktober 2024, at der var problemer med Forsvarsministe-

riets beskyttelse af flere af Livgardens våbendepoter. Ifølge TV 2 fungere-

de alarmer ved våbendepoter ikke, der var huller i hegnene flere steder, og

vagthold, der skulle beskytte områderne, manglede overfaldsalarmer. Sam-

tidig var der observeret mistænkelige personer og droner omkring områder-

ne. Ministeriet ønskede ikke at udtale sig om de konkrete forhold, men op-

lyste til TV 2, at det er en kendt sag, at der er et efterslæb på vedligeholdel-

sen af Forsvarets bygninger, og at det også i nogen grad vil have betydning

for bygningernes sikringsniveau.

3. Kravene til, hvordan Forsvarsministeriet skal beskytte de militære områ-

der mod trusler, er beskrevet i ministeriets egne sikkerhedsbestemmelser

”Bestemmelser

for den Militære Sikkerhedstjeneste”. Ifølge bestemmelser-

ne skal de militære områder beskyttes mod spionage, sabotage, indbrud

og tyveri. Ministeriet skal føre tilsyn med, om kravene efterleves.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har

sikret en tilstrækkelig beskyttelse af militære områder mod spionage, sa-

botage, indbrud og tyveri.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2025.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Indledning |

5. Forsvarsministeriet har vurderet, at nogle af de problemer med sikker-

heden, som Rigsrevisionen har afdækket i undersøgelsen, er fortrolige.

Det skyldes ifølge ministeriet, at det kan skade Danmarks sikkerhed og

gøre det lettere at begå alvorlig kriminalitet, hvis oplysningerne offentlig-

gøres. Rigsrevisionen har imødekommet ministeriets ønske om fortrolig-

hed, og beretningen indeholder derfor kun overordnede og summariske

beskrivelser af problemerne, ligesom myndigheder er anonymiseret.

Forsvarsministeriet har indgået i en konstruktiv dialog med Rigsrevisio-

nen og er kommet med konkrete ændringsforslag, så mest muligt af un-

dersøgelsen kan offentliggøres. Ministeriet har fået en afrapportering af

alle de problemer, som Rigsrevisionen har afdækket i undersøgelsen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Indledning | 1

| Indledning

Konklusion

Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder er kritisabel.

Ministeriet har haft viden om, at der gennem flere år har været al-

vorlige mangler i sikkerheden for militære områder. Ministeriet

har dermed ikke beskyttet områderne tilstrækkeligt mod en ræk-

ke trusler og lever ikke op til egne sikkerhedskrav. Det kan have

væsentlige konsekvenser for Forsvaret og har i konkrete tilfælde

haft betydning for sikkerheden.

Forsvarsministeriets tilsyn viser, at der er omfattende mangler i sikkerheden.

Ministeriet har vurderet sikkerheden som

”ikke

tilfredsstillende” i alle år fra

2020 til 2024.

”Ikke

tilfredsstillende” er den dårligst mulige vurdering. Det

betyder, at sikkerheden i perioden ikke har levet op til hovedparten af de

væsentligste krav eller ikke har opfyldt enkelte meget væsentlige krav. Rigs-

revisionens gennemgang viser, at sikkerheden samlet set er forværret i pe-

rioden.

Manglerne i sikkerheden er fx manglende alarmer, manglende bevogtning

og manglende lydisolering.

Rigsrevisionen kan konstatere, at der ikke har været tilstrækkelig fremdrift

i Forsvarsministeriets udbedring af mangler i sikkerheden i perioden. Rigs-

revisionens gennemgang viser, at flere af manglerne er blevet påpeget flere

år i træk. Ministeriet har ikke overblik over udbedringen af manglerne og

har dermed heller ikke overblik over, om ministeriet prioriterer og håndte-

rer de mest alvorlige mangler først.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har nedsat en styregruppe, som

skal udarbejde en strategi for at forbedre beskyttelsen af de militære områ-

der. Styregruppen skal bl.a. udarbejde en strategi for, hvordan ministeriet

skal prioritere de projekter, der skal håndtere manglerne i sikkerheden. Mi-

nisteriet forventer at have udarbejdet strategien i marts 2026. Det fremgår

af kommissoriet for styregruppen, at alle væsentlige krav og standarder til

beskyttelse af militære områder ikke kan opfyldes inden for en

”overskuelig

årrække”.

Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarsministeriet har konkret viden fra de

udførte tilsyn om, hvor manglerne er, og hvor kritiske de er. Rigsrevisionen

finder i det lys, at ministeriet bør gå i gang med at udbedre de mest kritiske

mangler straks og parallelt med, at styregruppens arbejde pågår.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Beskyttelse af militære områder | 1

Indledning |

1.2. Baggrund

6. Militære områder bruges af Forsvarsministeriet til at løse militære opga-

ver og opbevare våben, ammunition og sprængstoffer eller andet vigtigt

materiel som kampfly og køretøjer. De militære områder bruges også til at

holde møder om klassificerede oplysninger og opbevare dokumenter med

klassificerede oplysninger.

Når Forsvarsministeriet skal beskytte de militære områder, bruges der for-

skellige sikkerhedstiltag. Tre helt centrale tiltag er mekanisk sikring, elek-

tronisk overvågning og bevogtning, hvilket fremgår af figur 1.

Figur 1

Centrale tiltag til beskyttelse af militære områder

Elektronisk overvågning

Mekanisk sikring

Bevogtning

MILITÆRT OMRÅDE

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Mekanisk sikring

omfatter fx montering af låse, døre, vinduer og indhegning

af områder.

Elektronisk overvågning

omfatter fx installering af alarmsyste-

mer.

Bevogtning

omfatter fx bevæbnede vagter, som kan overvåge et om-

råde og reagere, hvis der opstår konkrete hændelser. De tre tiltag kombine-

res ofte for at beskytte et militært område.

7. Forsvarsministeriets krav til beskyttelse af militære områder er beskre-

vet i ministeriets sikkerhedsbestemmelser. Ministeriet skal sørge for, at kra-

vene i bestemmelserne efterleves af alle myndigheder og enheder, der har

militære områder. Figur 2 viser organiseringen af myndigheder og enheder

på Forsvarsministeriets område.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

| Indledning

Figur 2

Organisering af myndigheder og enheder på Forsvars-

ministeriets område

FORSVARSMINISTERIET

Støttende myndigheder

Operative myndigheder

Militære enheder

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

FE’s tilsyn med beskyttel-

sen af militære områder

Det fremgår af figur 2, at myndighederne under Forsvarsministeriet er ind-

delt i støttende myndigheder (fx Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse)

og operative myndigheder (fx Hærkommandoen). Under de operative myn-

digheder findes militære enheder som fx regimenter og brigader.

Hver myndighed og enhed er selv ansvarlig for sikkerheden på deres områ-

de og fører selv tilsyn med sikkerheden. Hvert år samler de støttende og

operative myndigheder op på tilsynene og laver en samlet vurdering af sik-

kerheden på deres område. Vurderingen, som dermed er myndighedernes

selvevaluering af sikkerheden, sendes til FE.

Ud over at de enkelte myndigheder og enheder selv fører tilsyn, fører FE et

løbende tilsyn med beskyttelsen af de militære områder.

FE er ansvarlig for at lede og

kontrollere den militære sikker-

hedstjeneste og varetage funk-

tionen som national sikkerheds-

myndighed inden for Forsvars-

ministeriets område. Dette

fremgår af bekendtgørelse af

lov om Forsvarets Efterretnings-

tjeneste (FE), § 1, stk. 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Indledning |

På baggrund af myndighedernes egne vurderinger og FE’s tilsyn

udarbej-

der FE hvert år en årsrapport, der viser sikkerhedstilstanden for hele For-

svarsministeriets område. I årsrapporten vurderer FE, om sikkerheden er

tilfredsstillende. Årsrapporten sendes til forsvarschefen, som godkender

rapporten. Rapporten sendes herefter til Forsvarsministeriets departement.

9. Når FE eller myndighederne finder mangler i sikkerheden, melder myn-

dighederne manglerne ind til Etablissement- og Terrænkommandoen

(ETK), som tidligere hed Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. ETK har

ansvaret for, at mangler vedrørende mekanisk sikring og elektronisk over-

vågning bliver udbedret. ETK har ikke ansvar for at udbedre mangler ved-

rørende bevogtning.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har

sikret en tilstrækkelig beskyttelse af militære områder mod spionage, sa-

botage, indbrud og tyveri. For at vurdere dette har vi taget udgangspunkt i

Forsvarsministeriets

”Bestemmelser

for den Militære Sikkerhedstjeneste”.

Bestemmelserne indeholder ministeriets egne mindstekrav til beskyttelse

af militære områder.

Forsvarsministeriets bestemmelser er bl.a. baseret på sikkerhedscirkulæ-

ret, NATO’s sikkerhedsbestemmelser, Forsvarsministeriets

direktiv for den

militære sikkerhedstjeneste og Forsvarsministeriets bestemmelser om in-

formationssikkerhed. FE har udarbejdet

”Bestemmelser for den Militære

Sikkerhedstjeneste”,

og forsvarschefen har godkendt bestemmelserne.

Metode

11. Undersøgelsen baserer sig på en dokumentgennemgang af materiale fra

Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder på ministeriets område,

herunder FE.

Vi har i forbindelse med undersøgelsen holdt møder med Forsvarsministe-

riets departement, FE, Forsvarskommandoen og ETK. Formålet med mø-

derne har været at afdække ministeriets vurdering af og overblik over sik-

kerheden. Formålet har også været at afdække organiseringen og ansvaret

i forhold til at udføre tilsyn og udbedre mangler i sikkerheden.

Vi har desuden besigtiget udvalgte militære områder.

12. Undersøgelsens metode er uddybet i bilag 1.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-

lig revision, jf. bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

| Indledning

Afgrænsning

14. Undersøgelsen er afgrænset til de seneste 5 år, dvs. perioden 2020-

2024. Vi har undersøgt denne periode, da trusselbilledet har ændret sig,

og truslen for spionage og sabotage er blevet mere væsentlig i perioden.

Undersøgelsen er afgrænset til beskyttelse af militære områder med me-

kanisk sikring, elektronisk overvågning og bevogtning. Vi har undersøgt,

om Forsvarsministeriet lever op til kravene i forhold til disse sikringstiltag.

Vi har ikke undersøgt, om der i undersøgelsesperioden har været konkrete

hændelser vedrørende spionage, sabotage, indbrud og tyveri.

15. Rigsrevisionen har i en selvstændig beretning fra september 2025 un-

dersøgt, om Forsvarsministeriet har sikret en tilstrækkelig beskyttelse af

ansattes adgang til oplysninger om våben i ministeriets it-systemer. Denne

beretning om beskyttelse af militære områder omfatter derfor ikke denne

problemstilling.

16. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har overtaget ansva-

ret for Beredskabsstyrelsen fra Forsvarsministeriet i forbindelse med, at

ministeriet blev oprettet i august 2024. Da Forsvarsministeriet har haft an-

svaret for Beredskabsstyrelsen i hovedparten af undersøgelsesperioden,

og da ministeriet fortsat varetager tilsynet med styrelsen indtil udgangen

af 2026, indgår relevante områder under Beredskabsstyrelsen i undersø-

gelsen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Beskyttelse af militære områder |

2. Beskyttelse af

militære områder

17. Dette kapitel handler om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære

områder.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områ-

der er kritisabel. Sikkerheden har ifølge ministeriets egne vurderinger ikke

været tilfredsstillende i nogen af årene i undersøgelsesperioden og er for-

værret i perioden.

2.1. Overordnet vurdering af sikkerheden

18. Vi har gennemgået Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) årlige, samle-

de vurdering af sikkerheden, der viser, hvordan de militære områder er be-

skyttet med mekanisk sikring, elektronisk overvågning og bevogtning. FE’s

samlede vurdering er baseret på tilsyn, som FE selv har udført, og på myn-

dighedernes egne vurderinger af sikkerheden. FE vurderer sikkerheden på

en skala fra

”meget

tilfredsstillende” til

”ikke

tilfredsstillende” i forhold til, om

myndighederne lever op til kravene i sikkerhedsbestemmelserne. Skalaen

fremgår af tabel 1.

Tabel 1

FE’s skala til vurdering

af sikkerheden

Meget tilfredsstillende

Myndigheden har opfyldt alle væsentlige krav.

Der er ikke behov for forbedringer.

Tilfredsstillende

Myndigheden har opfyldt hovedparten af de væsentligste krav.

Der er ikke behov for større forbedringer.

Ikke helt tilfredsstillende

Myndigheden har ikke opfyldt ét eller flere af de væsentligste krav.

Der skal foretages forbedringer.

Ikke tilfredsstillende

Myndigheden har ikke opfyldt hovedparten af de væsentligste krav

eller et enkelt meget væsentligt krav.

Der skal snarest foretages forbedringer.



Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets årsrapporter vedrørende sikkerheds-

tilstanden på Forsvarsministeriets område.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

| Beskyttelse af militære områder

Tabel 2 viser

FE’s

samlede vurdering af sikkerheden i perioden 2020-

2024.

Tabel 2

FE’s vurdering af sikkerheden på Forsvarsministeriets område i perioden 2020-2024

2020

Vurdering af sikkerheden



2021



2022



2023



2024



Meget tilfredsstillende



Tilfredsstillende



Ikke helt tilfredsstillende



Ikke tilfredsstillende

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets årsrapporter vedrørende sikkerhedstilstanden på Forsvarsministeriets område.

Det fremgår af tabel 2, at FE har vurderet, at Forsvarsministeriets sikker-

hed til beskyttelse af militære områder ikke har været tilfredsstillende i no-

gen af årene fra 2020 til 2024. Det betyder, at sikkerheden i perioden ikke

har levet op til hovedparten af de væsentligste krav eller ikke har opfyldt

enkelte meget væsentlige krav, og at der snarest skal foretages forbedrin-

ger. Forsvarsministeriet lever dermed ikke op til ministeriets egne sikker-

hedskrav.

Det fremgår af et kommissorium fra december 2024, at Forsvarsministe-

riet har nedsat en styregruppe vedrørende beskyttelse af militære områder.

Det fremgår også af kommissoriet, at sikkerheden på ministeriets område

ikke er tilfredsstillende, og at der derfor skal foretages forbedringer.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at have udarbejdet

en strategi for at forbedre sikkerheden i marts 2026. Rigsrevisionen konsta-

terer, at ministeriet har konkret viden fra de udførte tilsyn om, hvor mang-

lerne er, og hvor kritiske de er. Rigsrevisionen finder i det lys, at ministeriet

bør gå i gang med at udbedre de mest kritiske mangler straks og parallelt

med, at styregruppens arbejde pågår.

2.2. Myndighedernes vurdering af sikkerheden

19. Vi har gennemgået myndighedernes egne vurderinger af sikkerheden til

beskyttelse af de militære områder. I 2024 vurderede 15 ud af 18 myndighe-

der, at sikkerheden

enten var ”ikke

tilfredsstillende” eller

”ikke

helt tilfreds-

stillende”. De 15 myndigheder er både støttende og operative.

20. Tabel 3 viser det samlede overblik over, hvordan de enkelte myndig-

heder har vurderet deres sikkerhed i perioden 2020-2024. Af sikkerheds-

mæssige hensyn har vi fjernet myndighedernes navne i tabellen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Beskyttelse af militære områder |

Tabel 3

Myndighedernes vurdering af sikkerheden i perioden

2020-2024

Myndighed



Meget tilfredsstillende

Tilfredsstillende

Ikke helt tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

2020



2021



2022



2023



2024



Note: Beredskabsstyrelsen er pr. 29. august 2024 overdraget til Ministeriet for Samfundssikker-

hed og Beredskab. Forsvarsministeriet har oplyst, at Beredskabsstyrelsen efter aftale ind-

går i FE’s årsrapporter

for 2024 og 2025.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at sikkerheden er forværret i perioden 2020-2024,

når man ser på myndighedernes egne vurderinger af sikkerheden. Sikker-

heden blev

vurderet som ”ikke

tilfredsstillende” for 6 myndigheder i 2020

og for 9 myndigheder i 2024. Samlet set er antallet af myndigheder, der

vurderer deres sikkerhed som enten

”ikke

helt tilfredsstillende” eller

”ikke

tilfredsstillende”, steget fra 12 til 15 i perioden. Omvendt er der sket en hal-

vering af antallet af myndigheder, der vurderer sikkerheden som

”tilfreds-

stillende”.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

| Beskyttelse af militære områder

Det betyder, at størstedelen af myndighederne under Forsvarsministeriet

har vurderet, at de ikke opfylder hovedparten af de væsentligste krav, at de

ikke opfylder ét eller flere af de væsentligste krav, eller at de ikke opfylder

et enkelt meget væsentligt krav.

21. Myndighedernes indmeldinger til FE og tilsynene med myndighederne

viser, at der er konstateret problemer med sikkerheden inden for både me-

kanisk sikring, elektronisk overvågning og bevogtning af områderne.

Myndighederne og FE har fx konstateret problemer med:

Alarmer. Et alarmanlæg var ikke placeret i et sikret område. I forbindel-

se med en alarm, som var udløst af FE, kom bevogtningstyrken ikke, for-

di vagten antog, at det var en håndværker, som havde udløst alarmen.

•

Beskyttelse af klassificerede oplysninger. Uvedkommende kunne

overhøre klassificerede samtaler, fordi et centralt placeret lokale, som

blev brugt til at holde møder om klassificerede oplysninger, ikke var til-

strækkeligt lydisoleret.

•

Bevogtning. Et vigtigt område var ubemandet, og man kunne derfor re-

lativt let tvinge sig adgang til området.

•

Ifølge FE kan manglerne have væsentlige konsekvenser for Forsvaret. Vi

kan af hensyn til fortrolighed ikke oplyse mere detaljeret, hvilke konsekven-

ser der er tale om.

2.3. Udbedring af mangler

22. Forsvarsministeriet har det overordnede ansvar for at udbedre mang-

lerne i sikkerheden. Det er Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK),

der står for at udbedre de mangler, der omhandler mekanisk sikring og

elektronisk overvågning. ETK har dog ikke ansvaret for at udbedre mang-

ler vedrørende bevogtning.

Figur 3 viser processen for udbedring af mangler gennem ETK.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Metodisk tilgang | 1

Beskyttelse af militære områder |

Figur 3

Proces for udbedring af mangler i sikkerheden

En myndighed

eller FE

ﬁnder

mangler

i sikkerheden

Myndigheden

indmelder

manglerne

i sikkerheden

til ETK

ETK modtager

og har ansvaret

for at udbedre

de indmeldte

mangler

Manglerne

udbedres

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

23. Vores gennemgang viser, at der ikke har været tilstrækkelig fremdrift i

Forsvarsministeriets udbedring af mangler i sikkerheden i undersøgelses-

perioden. Det fremgår af dokumentation fra ministeriet, at der er et betyde-

ligt efterslæb, når det kommer til udbedring af mangler. Gennemgangen vi-

ser, at flere af manglerne i sikkerheden er blevet påpeget flere år i træk.

Vores gennemgang viser også, at Forsvarsministeriet ikke har overblik over

udbedringen af manglerne og dermed heller ikke har overblik over, om mi-

nisteriet prioriterer og håndterer de mest alvorlige mangler først.

24. Forsvarsministeriets styregruppe vedrørende beskyttelse af militære

områder skal bl.a. udarbejde en strategi for, hvordan ministeriet skal priori-

tere de projekter, der skal udbedre manglerne i sikkerheden. Det fremgår

af kommissoriet for styregruppen fra december 2024, at

”de

økonomiske

rammer til udførelse af projekter knyttet til mekanisk sikring og elektronisk

overvågning for nuværende ikke kan imødekomme, at alle væsentlige krav

og standarder kan opfyldes inden for en overskuelig årrække”.

Rigsrevisionen, den 28. august 2025

Birgitte Hansen

/Kristian Brink

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og møder med

relevante medarbejdere fra Forsvarsministeriet.

Undersøgelsen baserer sig på Forsvarsministeriets

”Bestemmelser

for den

Militære Sikkerhedstjeneste”.

Undersøgelsen omfatter perioden 2020-2024.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, som danner grundlag for under-

søgelsens resultater, herunder:

•

Forsvarsministeriets

”Bestemmelser

for den Militære Sikkerhedstjene-

ste” (FKOBST 358-1)

årsrapporter vedrørende sikkerhedstilstanden på Forsvarsministeriets

område

FE’s generelle sikkerhedseftersyn af myndigheder under Forsvarsmini-

steriet

årsoversigter over sikkerhedstilstanden fra myndigheder under For-

svarsministeriet

dataudtræk fra ETK vedrørende sikringsprojekter.

Vi har gennemgået alle

FE’s

årsrapporter, alle

FE’s

generelle tilsyn og alle

myndighedernes egne vurderinger (årsoversigter) for perioden 2020-2024.

Vi har kun i mindre omfang gennemgået myndighedernes og enhedernes

tilsyn, da myndighedernes årsoversigter bl.a. bygger på disse. Det vil sige,

at årsoversigterne er baseret på myndighedernes generelle tilsyn og kon-

troller, og at vurderingen af sikkerhedstilstanden i de årsoversigter, som vi

har gennemgået, derfor forventes at afspejle vurderingen i de underliggen-

de tilsyn og kontroller.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at afdække For-

svarsministeriets vurdering af og overblik over sikkerheden på ministeriets

område. Formålet har også været at afdække fremdriften i de projekter,

som skal håndtere manglerne i sikkerheden.

Møder

Vi har holdt møder med Forsvarsministeriet, herunder FE, Forsvarskom-

mandoen og ETK. Formålet med møderne har været at afdække ministe-

riets vurdering af og overblik over sikkerheden. Formålet har også været at

afdække organiseringen og ansvaret i forhold til at udføre tilsyn og udbed-

re mangler i sikkerheden. Vi har desuden holdt møder med ministeriet om

klassificering af oplysninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beregning nr. 23/2024 om Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder

Metodisk tilgang |

Vi har i forbindelse med undersøgelsen besigtiget udvalgte militære områ-

der. Formålet med besigtigelserne har været at få indblik i Forsvarsministe-

riets tilsyn med sikkerheden og sikkerhedstilstanden på konkrete militære

områder.

Møder og besigtigelser danner ikke i sig selv grundlag for undersøgelsens

resultater.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-

sikring, som omfatter høring hos den reviderede og ledelsesbehandling i

Rigsrevisionen. Dokumentgennemgangen er foretaget af mindst to med-

arbejdere for at kvalitetssikre resultaterne.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-

visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internatio-

nale standarder (ISSAI 100-999).