Finansudvalget 2025-26
SB 21 4
Offentligt
3079636_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
[email protected]
9. oktober 2025
2024-1456
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Redegørelse for foranstaltninger og overve-
jelser i anledning af beretning nr. 21/2024
om revisionen af statens forvaltning i 2024
Statsrevisorerne har fremsendt ovenstående beretning om bedt om
en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beret-
ningen har givet anledning til.
Køb af it-tjenesteydelser hos Banedanmark og Færdsels-
styrelsen
Jeg konstaterer med tilfredshed, at det fremgår af beretningen, at
Banedanmark har en tilfredsstillende styring og regeloverholdelse
af køb af it-tjenesteydelser.
Jeg noterer ligeledes, at det fremgår af beretningen, at Færdsels-
styrelsen har svagheder i styringen af køb af it-tjenesteydelser og
en svag styring af styrelsens kontrakter. Ligeledes fremgår det, at
der generelt mangler retningslinjer for indkøb og at der ikke er en
ensartet styring på tværs af kontrakterne.
Det fremgår også, at der er konstateret regelbrud hos Færdselssty-
relsen, men da regelbruddene vedrører kontrakter af mindre øko-
nomisk omfang, omtales sagerne ikke nærmere i beretningen.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg ser på Rigsrevisionens beretning og
Statsrevisorernes bemærkninger hertil med stor alvor. Der er såle-
des i Færdselsstyrelsen iværksat følgende initiativer, der har til for-
mål at sikre den nødvendige styring af indkøb og kontrakter:
Opnormering på udbuds- og indkøbsområdet
Det fremgår af beretningen, at Færdselsstyrelsen har en høj medar-
bejderomsætning og at retningslinjer og dokumentation er særlig
vigtig i en situation med høj medarbejderomsætning, idet begge
dele bidrager til en svag styring. Færdselsstyrelsen har i en periode
haft vanskeligt med at rekruttere til indkøbsområdet.
Statsrevisorerne beretning SB21/2024 - Bilag 4: Transportministerens redegørelse af 9. oktober 2025om beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning for 2024
3079636_0002.png
Side 2/3
Færdselsstyrelsen har siden Rigsrevisionens besøg fået opnormeret
på udbuds- og indkøbsområdet, hvor der er blevet ansat to erfarne
udbuds- og indkøbskonsulenter, der bistår arbejdet med at indføre
mere systematisk dokumentation for de overvejelser og beslutnin-
ger, der begrunder indkøbsprocesserne samt bedre leverandør- og
kontraktstyring.
Retningslinjer for indkøb
Færdselsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for udbud og ind-
køb med det formål at sikre, at Færdselsstyrelsens indkøbspraksis
er i overensstemmelse med gældende regler og principper om gen-
nemsigtighed, ligebehandling og økonomisk ansvarlighed. Ret-
ningslinjerne skal skabe ensartede processer og styrke dokumenta-
tionen for overholdelse af reglerne for offentlige indkøb.
Retningslinjer for indkøb er direktionsgodkendt den 24. juni 2025.
Indkøbspolitik og journaliseringsinstruks
Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er i gang med at udar-
bejde en indkøbspolitik og journaliseringsinstruks. Formålet er at
sikre, at indkøbsprocesserne er præget af gennemsigtighed, ligebe-
handling og økonomisk ansvarlighed. Indkøbspolitikken fastlægger
de overordnede principper for styrelsens indkøbspraksis og skal
skabe en ensartet, effektiv og ressourcebevidst tilgang. Journalise-
ringsinstruksen skal understøtte systematisk og korrekt journalise-
ring af dokumenter og beslutninger i forbindelse med udbud og
indkøb, så sporbarhed og kontrolmuligheder styrkes, og kravene til
transparens og åbenhed efterleves.
Dette arbejde forventes direktionsgodkendt primo oktober 2025.
Implementeringsplan
Der er lavet plan for implementering af retningslinjer, politikker og
journaliseringsinstruks i organisationen, via undervisning og for-
midling via nyhedsbreve.
Implementeringen forventes at være gennemført inden udgangen
af 2025.
Kontraktstyring
Formålet med det centrale kontraktstyringssystem er at samle alle
Færdselsstyrelsens kontrakter ét sted for at sikre fuldt overblik,
Statsrevisorerne beretning SB21/2024 - Bilag 4: Transportministerens redegørelse af 9. oktober 2025om beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning for 2024
3079636_0003.png
Side 3/3
ensartet styring og bedre kontrol med kontraktforløb. Systemet
skal understøtte systematisk opfølgning, reducere risikoen for fejl
og manglende overholdelse af aftaler samt bidrage til gennemsig-
tighed og effektiv ressourceanvendelse.
Primo 2025 kom Færdselsstyrelsen på SDIs kontraktstyringssy-
stem, der skal sikre at alle styrelsens kontrakter samles på ét sted.
Dette arbejde er påbegyndt og forventes færdigt 1. kvartal 2026.
It-sikkerhed hos Banedanmark
Det fremgår af bilaget
”Sager fra tidligere beretninger”
til beretnin-
gen, at der fortsat er en sag vedrørende it-sikkerhed i Banedan-
mark, som Rigsrevisionen følger.
For god ordens skyld har Banedanmark i en status på sagen oplyst,
at det fremgår af redegørelsen til beretning om revisionen af sta-
tens forvaltning i 2018, at Banedanmark har nedbragt antallet af
administratorer. Dette er også blevet bekræftet ved Rigsrevisionens
opfølgning i en it-revision i 2023, hvor Rigsrevisionen vurderede,
at kontrolmålene vedr. nedbringelse af antallet af administratorer
var opfyldt.
Banedanmark er enige i Rigsrevisionens anbefalinger og har iværk-
sat projekter omkring opfølgning på logfiler, tilstrækkelig styring,
kontrol og logning af administrative rettigheder, som skal håndtere
de udestående punkter. Disse projekter indgår i Banedanmarks
tværgående prioriteringer. Da Banedanmark ikke har ressourcer til
at gennemføre alle projekter samtidigt, anvendes en risikobaseret
tilgang som grundlag for en prioritering, hvor samfundskritiske sy-
stemer prioriteres først.
En kopi af mit brev er sendt til rigsrevisor på
[email protected].
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen