Finansudvalget 2024-25
SB 21 2
Offentligt
3075371_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Dato: 30-09-2025
Enhed: Koncernøkonomi
Sagsbeh.: jks
Sagsnr.: 2025 - 9056
Dok. nr.: 3490810
Statsrevisorerne har fremsendt beretning 21/2024 om revision af statens forvaltning i
2024 og bedt mig redegørefor de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen
giver anledning til.
Jeg hæfter mig ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet grundlæggende lever op til
principperne for god forvaltning. De fire undersøgte parametre, dvs. gennemførelse
af indkøb i den juridisk-kritiske revision samt aktivitets- og resursestyring, mål- og
resultatstyring og styring af indkøb i forvaltningsrevisionen vurderes alle med positive
konklusioner for ministeriets vedkommende, jf. beretningens tabel 1.
Beretningen følger bl.a. op på en sag om mål- og resultatstyring og aktivitets- og
resursestyring i det daværende sundhedsministerium. Sagen blev første gang omtalt i
beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022. Revision i 2024
viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilrettelagt et tilfredsstillende
grundlag for aktivitets- og resursestyring af målene for kerneopgaven, og at de har
etableret et tilfredsstillende grundlag for en effektiv mål- og resultatstyring.
Revisionen viser, at der bliver fulgt tilfredsstillende op på mål, resultater, aktiviteter
og resurser. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Beretningen påpeger dog også nogle regelbrud og mangler ved køb af it-
tjenesteydelser. Her har to af ministeriets styrelser været undersøgt. Nationalt
Genom Center bliver vurderet til at have en tilfredsstillende styring, som kan tjene til
inspiration for andre styrelser. Samtidig viser revisionen af Sundhedsdatastyrelsen
nogle kritisable punkter på området.
Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger retter kritik mod
Sundhedsdatastyrelsens manglende konkurrenceudsættelse af kontrakter og
kategoriserer styrelsens styring af indkøb af it-tjenesteydelser som svag. Jeg tager
kritikken til efterretning og ønsker samtidig at redegøre for de tiltag, som styrelsen
har gennemført og planlægger at gennemføre.
Konkurrenceudsættelse af kontrakter
Revisionen har afdækket regelbrud i fem kontrakter, som Sundhedsdatastyrelsen har
ansvaret for. Kontrakterne er indgået i perioden 2008-2018, men indgår i revisionen,
fordi styrelsen har haft væsentlige udgifter til kontrakterne i 2024.
Sundhedsdatastyrelsen er enig i Rigsrevisionens konklusioner med udgangspunkt i
grundlaget og tidsperioden, som Rigsrevisionen har undersøgt. Styrelsen oplyser, at
der i de seneste år, både før og samtidig med undersøgelsen, er arbejdet aktivt på at
sende flere kontrakter i udbud, hvor reglerne ikke har været fulgt. Dette har bl.a.
resulteret i, at flere kontrakter er blevet udbudssat, og der er lagt en proces for
konkurrenceudsættelse af de øvrige kontrakter inden for den nærmeste årrække.
Status for de fem kontrakter er som følger:
Statsrevisorerne beretning SB21/2024 - Bilag 2: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 30. september 2025 om beretning nr. 21/2024 om revisionen af statens forvaltning i 2024
3075371_0002.png
1.
I april 2025 blev driften af Fælles Medicin Kort og National Serviceplatform
sendt i udbud. Kontrakten blev underskrevet den 12. august. Endelig
transition for begge løsninger forventes afsluttet juni 2027. De resterende
udbud vedr. videreudvikling og vedligeholdelse af Fælles Medicin Kort vil
følge umiddelbart efter, at driftstransitionen er gennemført. Udbuddet
gennemføres efter driftstransitionen for at minimere risikoen for
driftsnedbrud på det samfundskritiske it-system.
Udbud af udvikling og vedligeholdelse for National Serviceplatform er
gennemført og overholder aktuelt udbudsforpligtelsen. Næste udbud af
udvikling- og vedligeholdelseskontrakten for National Serviceplatform
gennemføres samtidig med Fælles Medicin Kort med henblik på at sikre et
mere fleksibelt og omkostningseffektivt kontraktgrundlag.
Kontrakten vedr. Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring er løftet ind
i en ny driftskontrakt vedr. Det Fælles Medicin Kort og Nationale
Serviceplatform.
Fsva. IT Outsourcing Services har styrelsen gennemført et SKI-udbud.
Fsva. Etablering og opgradering af CRM har styrelsen indgået ny aftale via
SKI i 2. kvartal 2025.
2.
3.
4.
5.
Styringen af indkøbsprocessen
Som det fremgår af beretning nr. 21/2024, konkluderer Rigsrevisionen, at
Sundhedsdatastyrelsen har haft en svag styring i alle faser af indkøbsprocessen.
Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen bl.a. ikke i tilstrækkelig grad har
dokumenteret behovsafklaring og markedsafdækning forud for indkøb. Dette
medfører risiko for, at styrelsen ikke indkøber efter behov og til den bedste pris.
Styrelsen har i 2. kvartal 2025 opdateret indkøbsprocesserne for at gøre dem
stærkere. Styrelsen har blandt andet justeret retningslinjerne for, hvordan de
planlægger indkøb efter Rigsrevisionens anbefalinger. Derudover har de lavet nye
retningslinjer for selve gennemførelsen af indkøb, som følger ministeriets regler.
Ministeriet har fremsendt en kopi af redegørelsen til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2