Finansudvalget 2024-25
SB 20 2
Offentligt
3070679_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVSMINISTEREN
22. september 2025
Erhvervsministerens redegørelse til beretning nr. 20/2024 om revisio-
nen af statsregnskabet for 2024
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretning nr. 20/2024 om
revisionen af statsregnska-
bet for 2024
har givet anledning til.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for tredje år
i træk har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets regnskab.
Jeg er enig i, at det er utilfredsstillende, at der er taget forbehold for Er-
hvervsministeriets regnskab flere år i træk. Ministeriet har løbende rettet
op på de konkrete kritikpunkter, der har givet anledning til forbehold.
Ministeriet har endvidere igangsat en række initiativer med henblik på mere
generelt at imødegå de seneste års kritik. Initiativerne omfatter bl.a. øget
dialog med Finansministeriet og Rigsrevisionen om fortolkning af regel-
grundlaget samt dialog om konkrete løsninger på de regnskabstekniske ud-
fordringer, som løbende opstår. Desuden er der udviklet konkrete regn-
skabsmæssige værktøjer, som skal håndtere nogle af de udfordringer, som
tidligere har givet anledning til forbehold. Endvidere er bemandingen i de-
partementets regnskabsafdeling blevet opnormeret. Dette med henblik på
at styrke fagligheden dels ift. departementets egen regnskabsaflæggelse og
dels for at kunne styrke det regnskabsmæssige tilsyn med ministeriets un-
derlæggende styrelser og institutioner.
Kritikken i forhold til statsregnskabet for 2024 vedrører COVID-19 slutaf-
regninger i Erhvervsstyrelsens regnskab. Her finder Rigsrevisionen, at der
er en væsentlig fejl i Erhvervsministeriets regnskab, idet ministeriet ikke
har medtaget alle afsluttede slutafregninger i regnskabet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
FOLKETINGET INTERN
Statsrevisorerne beretning SB20/2024 - Bilag 2: Erhvervsministerens redegørelse af 22. september 2025 om beretning nr. 20/2024 om revisionen af statsregnskabet for 2024
3070679_0002.png
2/2
Jeg tager Statsrevisorernes kritik til efterretning. Erhvervsministeriet vil
frem mod årsafslutningen for 2025 have øget fokus på, at COVID-19 slut-
afregningssagerne optages korrekt i Erhvervsstyrelsens regnskab. Dette
omfatter et øget departementalt tilsyn med området.
Statsrevisorerne finder det desuden utilfredsstillende, at Erhvervsministe-
riet har fejl i opgørelsen af to garantier.
Denne kritik tager jeg ligeledes til efterretning. Siden årsafslutningen 2024
har Erhvervsministeriet været i dialog med Finansministeriet omkring den
fremtidige praksis for opgørelse af garantioversigten. Med udgangspunkt i
denne dialog vil garantioversigten have øget opmærksomhed i forbindelse
med udarbejdelsen i årsafslutningen 2025.
Erhvervsministeriet har fremsendt en kopi af denne redegørelse til Rigsre-
visionen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
FOLKETINGET INTERN