Finansudvalget 2024-25
SB 17 2
Offentligt
3067592_0001.png
igs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. september om beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
Afdeling:
Journal nr.:
Dato:
Udarbejdet af:
E-mail:
Telefon:
Sundhedsplanlægning
24/50378
15. maj 2025
Morten Jakobsen
[email protected]
76631365
Udtalelse fra regionsrådet i Region Syddanmark vedr. beretning nr. 17/2024 om
ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
Regionsrådet skal hermed kvittere for muligheden for at afgive udtalelse til Statsrevisorernes
beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende
sygdomme.
Regionsrådet noterer sig, at Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke har sikret kort og
ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Rigsrevisionen konstaterer, at der næsten fem år efter, at Statsrevisorerne sidst kritiserede
patienternes ventetider, ikke er sket en nævneværdig forbedring, hvilket Statsrevisorerne
finder kritisabelt.
Regionsrådet lægger stor vægt på at alvorligt syge patienter, som har palliative behov skal
sikres en god palliativ pleje og støtte, og dette skal ske på rette tid i patientens forløb. Dette
gælder både de patienter, som har komplekse palliative problemstillinger, og dermed kan
have brug for at blive henvist til specialiseret palliation, men også patienter, der har brug for
en palliativ indsats på basisniveau, hvilket kan ske både i primær- og sekundærsektor.
Rigsrevisionen har alene set på den specialiserede palliation. Man skal være opmærksom
på, at det er relativt få patienter, der har så komplicerede symptomer, at de har behov for et
specialiseret palliativt tilbud. De fleste vil kunne få den palliative indsats, de behøver, fra
deres praktiserende læge i samarbejde med den kommunale hjemmepleje og
hjemmesygepleje eller på den hospitalsafdeling, hvor de er indlagt eller får ambulant
behandling.
I en forbedret indsats kan den specialiserede palliation derfor ikke stå alene, hvorfor det også
kan handle om at understøtte sammenhæng i indsatsen - på plejehjem, i hjemmesygepleje
og øvrige kommunale tilbud, i almen praksis og på hospitalsafdelinger.
På den baggrund har regionsrådet haft fokus på at understøtte og igangsætte initiativer, der
har haft til formål at trække i retning af en styrket palliativ indsats både på basisniveau og
specialiseret niveau.
Regionsrådet igangsatte - som en del af budgetaftale for 2021 - en særlig indsats under
overskriften ”Den sidste tid”. Som en del heraf blev der udmøntet ca. 9,5 mio. kr. fra 2022
og frem (godt 6 mio. kr. i 2021) til opnormering af de specialiserede palliative teams på
sygehusene.
Dette har haft til hensigt at bidrage til at den specialiserede indsats i endnu højere grad
kan tilbydes i rette tid til alle patienter med behov, både kræftpatienter og øvrige
relevante patientgrupper.
Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 2: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. september om beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
3067592_0002.png
Desuden er der – bl.a. på baggrund af adressering af resultaterne i Dansk Palliativ
Database, herunder i årsrapporten - løbende fokus på effektiviseringer, som kan bidrage
til en optimeret udnyttelse af kapaciteten i de specialiserede enheder.
Dette kommer bl.a. til udtryk ved optimeringer/effektiviseringer i visitationsprocedurerne i
teams og på hospice, herunder dialog med henvisende aktører om henvisningskriterier,
interne arbejdsomlægninger med opgaveglidning i teams, etablering af palliativt
sengeafsnit, øget brug af video-/telefonkonsultationer især i forbindelse med
efterfølgende patient-opfølgninger. Desuden er der arbejdet med effektivisering af brug af
køretiden i den udgående funktion fra team samt en generel skarp prioritering af øvrige
arbejdsopgaver til fordel for indtag af nye patienter.
Som en del af arbejdet med den ”den sidste tid” og sygehusenes lokale strategiarbejde er
der etableret/udbygget mere formelle samarbejdsstrukturer på sygehusene mellem de
specialiserede enheder og de øvrige afdelinger, som har med patientgrupper at gøre,
hvor palliativ indsats kan være relevant. Dette består bl.a. af in-house funktioner med
bl.a. mulighed for telefonisk rådgivning fra specialistniveau til klinikere på sygehus og
primærsektor, deltagelse fra specialistniveau på tværfaglige konferencer og på stuegang
på afdelingerne.
Der ydes assistance, supervision og støtte til overvejelser vedr. screening og indsatser
for palliative problemstillinger, samt overvejelser og drøftelser omkring relevante
henvisninger til det specialiserede niveau. Formålet er bl.a. at skærpe visitationen til de
rigtige forløb samtidigt med, at den basale palliative indsats understøttes og styrkes.
Dette gælder både maligne og non-maligne tilstande.
De mere formaliserede rammer for et tættere samarbejde mellem specialist og
basisniveau skal således bidrage til at understøtte at der sker en tidligere involvering af
palliativ indsats til flere patientgrupper, f.eks. patienter med hjertelidelser, neurologiske
sygdomme og lungelidelser. Det vurderes at etablering af disse samarbejdsstrukturer
er/vil være et centralt redskab i forhold til at skabe øget fokus på systematisk
opsporing/identificering af palliative behov på de relevante afdelinger.
Endvidere er der på sygehusene arbejdet med udbredelse af en nøglepersonordning i
palliation på de kliniske afdelinger, som skal være med til at løfte den basale palliation og
bidrage til opmærksomhed på de palliative behov og muligheder, og dermed også
relevant henvisning til det specialiserede niveau.
Der er udviklet et e-læringsforløb i palliation til basispersonale i Region Syddanmark. E-
læringsprogrammet skal også være med til at styrke kompetenceniveauet i forhold til
palliation på basisniveau og øge fokus på tidligere identifikation af palliative behov.
Konceptet kan også stilles til rådighed for personale i primærsektor.
Regionsrådet noterer sig, at antal modtagne patienter til specialiseret palliation, baseret på
data i årsrapporter fra Dansk Palliativ Database, er steget med ca. 7 pct. i Region
Syddanmark (fra 2.306 patienter i 2019 til 2.464 i 2023. Antallet af modtagne ikke-
kræftpatienter er steget fra 128 i 2019 til 256 i 2023.
Side 2 af 3
Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 2: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. september om beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
3067592_0003.png
Det er regionsrådets opfattelse, at bl.a. disse initiativer har bidraget en øget opmærksomhed
på palliation og samlet set har bevæget området i den rigtige retning. Der er tale om en
kontinuerlig proces, og regionsrådet anerkender, at der stadig kan ske forbedringer.
Regionsrådet noterer sig derfor også med tilfredshed at initiativer til en styrket palliativ
indsats både indgår som et tema i Aftale om sundhedsreform 2024 samt i Kræftplan V, hvor
fokus rettes på begge niveauer af den palliative indsats.
Side 3 af 3