igs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. september om beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
Regionshuset
Viborg
Region Midtjylland
Skottenborg 26
Postboks 21
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
www.rm.dk
Udtalelse fra Regionsrådet Region Midtjylland til
Rigsrevisionens beretning om ventetid til specialiseret lindring
for patienter med livstruende sygdomme.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har bedt om regionsrådets
bemærkninger til rigsrevisionens beretning nr. 17/2024 om ventetid
til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Regionsrådet ønsker at anerkende rigsrevisionens rapport og den
relevante opfølgning på sidste undersøgelse i 2020.
Regionsrådet i Region Midtjylland anerkender, at palliationsområdet i
takt med den stigende efterspørgsel og i lyset af
forbedringspotentialerne i forhold til andre sygdomme end kræft har
brug for fokus og udvikling. Regionsrådet ser, at Sundhedsreformen
og kræftplan V giver en stærk rammesætning for dette.
Region Midtjylland vil i 2025 igangsætte udarbejdelse af et oplæg til
styrkelse af det palliative området i Region Midtjylland med
udgangspunkt i sundhedsreformen og Kræftplan V. Der vil i
udarbejdelsen også være et fokus på patienter, som ikke har kræft,
men har palliationsbehov.
Oplægget vil blive drøftet i Sundhedsrådene.
I nedenstående adresseres Rigsrevisionens hovedpointer separat.
Den typiske patient henvises senere og modtager specialiseret
lindring i kortere tid end tidligere. Samtidig er antallet af patienter,
der starter i specialiseret lindring, faldet.
Region Midtjylland ønsker, at der tilbydes rettidig specialiseret
lindring til alle patienter, som det er relevant for. Det er et
kontinuerligt fokus at sikre information til patienterne om dette og
godt tværsektorielt samarbejde, der understøtter det.
Det bemærkes, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke viser, hvad der
kan ligge bag de udviklinger, der identificeres.
Dato 20-08-2025
1-31-72-956-24
Side 1