Finansudvalget 2024-25
SB 17 2
Offentligt
3067588_0001.png
igs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. september om beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
Til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Udtalelse vedrørende Rigsrevisionens beretning
om ventetid til specialiseret lindring for
patienter med livstruende sygdomme
Statsrevisorerne har den 12. maj 2025 behandlet ”Beretning nr. 17/2024
om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende
sygdomme”. Efterfølgende har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
anmodet om regionsrådenes udtalelser vedrørende beretningen.
Nedenfor følger udtalelsen fra Regionsrådet i Region Sjælland.
Regionsrådet i Region Sjælland har med stor interesse læst beretningen
fra Rigsrevisionen og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.
Regionsrådet anerkender behovet for forbedringer og deler
Statsrevisorernes ambitioner om kort og ensartet ventetid samt lige
adgang til specialiseret palliation for alle patienter – uanset sygdom eller
bopæl.
Regionsrådet er også enigt i, at det ikke er tilfredsstillende, at den
seneste beretning fra Rigsrevisionen vedrørende specialiseret palliation i
store træk viser samme resultater som den tidligere beretning fra 2019.
Nedenfor forholder Regionsrådet sig til fem centrale temaer i
Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger:
Sen henvisning og kort behandlingstid
Rigsrevisionens beretning viser, at patienterne henvises til specialiseret
palliation senere i deres sygdomsforløb – og modtager specialiseret
palliativ behandling i kortere tid – end hvad der var tilfældet i
undersøgelsesperioden for den tidligere beretning fra Rigsrevisionen om
specialiseret palliation. Dette forhold angives som en del af grundlaget
for Statsrevisorernes kritik af regionerne. Den faglige vurdering i Region
Sjællands palliative enhed er imidlertid, at den kortere behandlingstid
Dato: 11. august 2025
Sags ID: EMN-2024-09847
Dokument ID: 12296263
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70155000
[email protected]
Direkte mail og telefonnummer:
[email protected]
21515424
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du
kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
nederst på
regionens hjemmeside
.
Side 1
Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 2: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. september om beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
3067588_0002.png
skyldes, at den basale palliation er blevet styrket. Herved får en række patienter først senere
behov for en specialiseret palliativ indsats.
Manglende målopfyldelse ift. 10 dages ventetid
Regionsrådet bakker op om målet om, at mindst 90 pct. af patienterne højst bør vente 10 dage
på at komme i specialiseret palliativ behandling. Derfor har regionen også øget kapaciteten
siden 2023.
Manglende målopfyldelse ift. andel, der når at modtage behandling
Regionsrådet bakker ligeledes op om målet om, at mindst 80 pct. af de henviste patienter
kommer i specialiseret palliativ behandling, før de bliver for syge eller dør. Målet er opfyldt på
Region Sjællands sygehuse, men ikke for det samlede specialiserede palliative område i Region
Sjælland, som også omfatter hospicer. Region Sjælland er i gang med at udvide hospice-
kapaciteten i regionen med to pladser.
Ulighed i adgangen for patienter med ikke-kræftsygdomme
Regionen har iværksat en række initiativer for at gøre op med ulighed i adgang til specialiseret
palliativ behandling mellem patienter med kræftsygdomme og øvrige patienter. Initiativerne
omfatter bl.a. faglige fokusgrupper og kompetenceudvikling med fokus på tidlig identifikation
og lindring til patienter med andre livstruende sygdomme end kræft.
Regionale forskelle i målopfyldelse
Region Sjælland er udfordret af stor geografisk udstrækning og dermed store transportafstande,
hvilket kan gøre det svært at sikre samme adgang til specialiseret palliation som i nogle af de
øvrige regioner. Ikke desto mindre arbejder Region Sjælland løbende på at sikre
tilfredsstillende adgang til specialiseret palliation i hele regionen. Regionen er bl.a. i gang med
at sikre bedre tilstedeværelse af relevante faggrupper i de palliative teams i Holbæk, Slagelse og
Nykøbing F.
Afslutningsvis kan det bemærkes, at Regionsrådet i Region Sjælland forventer, at der fortsat vil
være betydelig fokus på palliationsområdet, herunder specialiseret palliation, i de kommende
år. Region Sjælland er bl.a. i gang med at styrke regionens palliative vagtordning og udvide
antallet af hospicepladser. Derudover imødeser Regionsrådet, at der vil blive igangsat
yderligere forbedringsinitiativer på palliationsområdet på baggrund af den politiske aftale om
Sundhedsreformen og Kræftplan V.”
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du
kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
nederst på
regionens hjemmeside
.
Side 2