Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Finansudvalget 2024-25
SB 17 1
Offentligt

Maj 2025

— 17/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Ventetid til specialiseret

lindring for patienter med

livstruende sygdomme

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

17/2024

Beretning om

ventetid til specialiseret

lindring for patienter med

livstruende sygdomme

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i november 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-865-8

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om ventetid til specialiseret

lindring for patienter med livstruende

sygdomme

Specialiseret lindring

–

også kaldet specialiseret palliation

–

gi-

ves til patienter med livstruende sygdomme, hvor patienterne

ofte er uhelbredeligt syge eller døende. Patienterne har ofte

store smerter, og det er derfor vigtigt, at de får hurtig hjælp.

De fleste patienter får specialiseret lindring på et hospital eller

på et hospice, men nogle patienter får lindringen hjemme. I

2023 startede ca. 7.600 danskere i specialiseret lindring.

Regionerne havde i 2023 udgifter til specialiseret lindring for

ca. 300 mio. kr. på hospitaler og i udgående teams. Derudover

havde regionerne udgifter på ca. 485 mio. kr. til drift af hospi-

cer.

Statsrevisorerne afgav i august 2020 en beretning om adgan-

gen til specialiseret palliation. Statsrevisorerne kritiserede den-

gang, at regionerne ikke havde sikret, at patienter med livs-

truende sygdomme havde adgang specialiseret lindring ved

behov

–

uanset typen af sygdom.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne

har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for

patienter med livstruende sygdomme.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regioner-

ne ikke har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret

lindring for patienter med livstruende sygdomme.

12. maj 2025

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Serdal Benli

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Mohammad Rona

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er

sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider

eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialiseret

lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge

dele for næsten 5 år siden.

Statsrevisorernes kritik er bl.a. baseret på følgende:

•

Patienter, der fik specialiseret lindring i 2023, fik det typisk

i 20 dage, hvilket er 4 dage kortere end i 2019. Den typiske

patient henvises senere og modtager specialiseret lindring

i kortere tid end tidligere. Samtidig er antallet af patienter,

der starter i specialiseret lindring, faldet.

•

Regionerne lever som helhed ikke op til målet om, at 90 %

af patienterne venter højst 10 dage på at komme i behand-

ling. På landsplan var det 79 % af patienterne, der i 2023

kom i behandling inden for 10 dage. Region Midtjylland lå

som den eneste region over målet med behandling af 92 %

af de henviste patienter inden for 10 dage. I Region Hoved-

staden og Region Sjælland er det kun henholdsvis 65 % og

72 % af de henviste patienter, der starter behandling inden

for 10 dage.

•

Regionerne lever som helhed stort set op til målet om at be-

handle 80 % af de henviste patienter, før de bliver for syge

eller dør. Region Nordjylland behandlede 91 % af de henvi-

ste patienter i 2023, mens Region Sjælland samme år ikke

levede op til målet, da de behandlede 73 % af de henviste

patienter, før de blev for syge eller døde.

•

I 2023 er der ligesom i 2019 systematiske forskelle i venteti-

den til specialiseret lindring afhængigt af den bagvedliggen-

de sygdom. I 2023 modtog 81 % af de henviste kræftpatien-

ter specialiseret lindring, før de blev for syge eller døde.

For patienter med andre livstruende sygdomme end kræft

var det tilsvarende tal 70 %. I 2019 var de tilsvarende tal

henholdsvis 81 % og 73 %.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

..................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

................................................................................................

1.2. Baggrund

........................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.................................................

2. Ventetid til specialiseret lindring

.......................................................................

2.1. Indberetninger af oplysninger om ventetid

.....................................................

2.2. Udviklingen i ventetid til specialiseret lindring

..........................................

2.3. Udviklingen i patienternes levetid efter henvisning og

antal dage i behandling

........................................................................................

2.4. Forskelle i ventetid fordelt på region og bagvedliggende

sygdom

........................................................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.........................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven, og § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i

rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2019 - december 2023 har der

været følgende ministre:

Ellen Trane Nørby: november 2016 - juni 2019

Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt om-

fang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om ventetid til specialiseret lindring for patien-

ter med livstruende sygdomme.

I 2023 startede ca. 7.600 danskere i specialiseret lindring

–

også kaldet

specialiseret palliation. Størstedelen af de patienter, der henvises til specia-

liseret lindring, er uhelbredeligt syge og døende. De fleste patienter får spe-

cialiseret lindring på et sygehus eller på et hospice, mens nogle får indsat-

sen hjemme.

2. Patienter, der henvises til specialiseret lindring, er i en vanskelig livssitua-

tion og har ofte store smerter eller andre komplekse lindringsbehov. Det er

derfor vigtigt, at deres ventetid er kort. Konsekvensen af en lang ventetid er,

at patienterne ikke hjælpes bedst muligt.

Statsrevisorerne har tidligere kritiseret regionernes forvaltning i beretnin-

gen om

adgangen til specialiseret palliation

fra 2020. Statsrevisorerne

fandt det utilfredsstillende, at regionerne ikke havde sikret, at patienter

med livstruende sygdomme ved behov havde adgang til specialiseret pal-

liation. Statsrevisorernes kritik var bl.a. baseret på, at regionerne ikke i til-

strækkelig grad havde sikret, at patienter ved behov blev henvist uanset

sygdom, og at der i perioden 2016-2019 ikke var sket tydelige forbedringer

i adgangen til specialiseret palliation.

I forlængelse af beretningen oplyste den daværende sundheds- og ældre-

minister, at regionerne i august 2020 havde udarbejdet et fælles notat om

udvikling af den palliative indsats (Positionspapir

for udvikling af den pallia-

tive indsats).

Notatet indeholder 4 overordnede pejlemærker og 15 anbe-

falinger, som skal styrke den palliative indsats og sikre, at alle patienter og

patientgrupper med behov får tilbudt specialiseret palliation. 2 af disse pej-

lemærker er, at regionerne

”vil gøre op med uligheden

i, hvem der får lin-

drende behandling”,

og at regionerne

”vil sætte tidligt ind med

lindrende be-

handling og understøtte flere uhelbredeligt syge i at træffe et aktivt valg om

deres behandlingsforløb”.

I vores opfølgning på beretningen fra 2020 kunne vi i juni 2023 konstatere,

at regionerne efterfølgende ikke havde sikret kort og mere ensartet vente-

tid til specialiseret lindring. Derudover modtog vi oplysninger, der indikere-

rede, at nogle enheder, der giver specialiseret lindring, ikke indberetter kor-

rekte oplysninger om, hvor længe patienterne har ventet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Indledning

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har sikret kort

og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende

sygdomme.

Der er ikke lovfastsatte maksimale ventetider for specialiseret lindring, men

det fremgår af sundhedslovens § 2, nr. 7, at der skal være kort ventetid til

behandling. Vi bruger de faglige mål om ventetid, som regionerne selv an-

vender i deres styring og udvikling af området, til at vurdere, om ventetiden

er kort. Målene lyder:

Mål om behandling: 80 % af de henviste patienter skal starte i speciali-

seret lindring, inden de bliver for syge eller dør.

•

Mål om højst 10 dages ventetid: 90 % af de patienter, der starter i speci-

aliseret lindring, skal starte deres behandling senest 10 dage efter hen-

visning.

•

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database er Re-

gionernes Kliniske Kvalitetspro-

grams database for specialise-

ret smertelindring. Formålet

med databasen er at danne

grundlag for udviklingen af kva-

liteten af den specialiserede lin-

dring.

En patient anses for startet i specialiseret lindring, når patienten har haft et

fysisk opstartsmøde på behandlingsstedet. Ifølge Dansk Palliativ Database

ville målet om behandling under ideelle omstændigheder være 100 %, men

fordi patienternes sygdom nogle gange kan forværres hurtigere end forven-

tet, og fordi der altid vil gå tid med at finde plads til patienterne, er der valgt

en standard på 80 %.

Fire af regionerne oplyser, at de ikke mener, at Rigsrevisionen kan under-

søge udviklingen i ventetid til specialiseret lindring med afsæt i måltallene.

Det skyldes, at målene ikke er vedtaget politisk i regionerne, men udviklet

af fageksperter i regi af Dansk Palliativ Database på baggrund af faglig evi-

dens, gængs klinisk praksis eller ekspertviden. De fire regioner påpeger og-

så, at de data, måltallene bygger på, ikke er indsamlet med det formål at

overvåge ventetiden til specialiseret lindring.

Modsat oplyser Region Hovedstaden, at regionen er enig med Rigsrevisio-

nen i, at udviklingen i måltallene kan bruges til at undersøge patienternes

ventetid, fordi regionerne anvender de faglige udviklingsmål som pejlemær-

ker i deres kvalitetsarbejde, og fordi der er tale om mål, som regionerne har

forpligtet sig selv til at stræbe mod.

Rigsrevisionen kan konstatere, at alle regioner anvender målene i deres lø-

bende arbejde med at forbedre kvaliteten i den specialiserede lindring, her-

under at patienter skal starte i behandling hurtigt efter henvisning, og inden

de bliver for syge. Regionerne benytter således selv disse data i deres sty-

ring og udvikling af området. Regionernes data benyttes i øvrigt til en lang

række formål ud over det specifikke formål, som data måtte være indsam-

let til, fx til forskning og til at skabe generel viden om området.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Indledning |

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at målene er relevante i forhold

til at vurdere, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til specia-

liseret lindring. Rigsrevisionen bruger derfor måltallene og de underliggen-

de data

–

ligesom vi gjorde i beretningen fra 2020

–

til at følge udviklingen i

ventetiden til specialiseret lindring.

Regionerne havde i 2023 udgifter for ca. 300 mio. kr. til drift af de speciali-

serede enheder på sygehusene, herunder udgående teams. Regionerne an-

vendte derudover ca. 485 mio. kr. på driften af hospicer.

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2024.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Indledning

| Indledning

Konklusion

Regionerne har ikke sikret kort og ensartet ventetid til specialise-

ret lindring for patienter med livstruende sygdomme. Rigsrevisio-

nen kan konstatere, at der næsten fem år efter, at Statsrevisorer-

ne sidst kritiserede patienternes ventetider, ikke er sket en næv-

neværdig forbedring. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Konsekvensen kan være, at patienter ikke lindres godt nok og får

forringet deres sidste levetid.

Undersøgelsen viser, at en patient, der fik specialiseret lindring i 2023, ty-

pisk fik det i 20 dage. Det er 4 dage kortere end i 2019. Det indikerer, at re-

gionerne sætter senere ind med specialiseret lindring. I samme periode er

antallet af patienter, der starter i specialiseret lindring, faldet med 15 %. Der

er altså færre patienter, der starter i specialiseret lindring, og dem, der star-

ter, modtager lindringen i kortere tid.

Regionerne lever som helhed stort set op til målet om at behandle 80 % af

de henviste patienter, før de bliver for syge eller dør. Men der er regionale

forskelle. Region Nordjylland behandlede 91 % af de henviste patienter i

2023, mens Region Sjælland samme år ikke levede op til målet, da de be-

handlede 73 % af de henviste patienter, før de blev for syge eller døde.

Det er heller ikke alle regioner, der lever op til målet om, at 90 % af patien-

terne venter højst 10 dage på at komme i behandling. På landsplan var det

79 % af patienterne, der i 2023 kom i behandling inden for 10 dage. Der er

tale om betydelige regionale forskelle. Fx lå Region Midtjylland over målet

med behandling af 92 % af de henviste patienter inden for 10 dage, og Re-

gion Hovedstaden lå under målet med behandling af 65 % af de henviste pa-

tienter inden for 10 dage.

Undersøgelsen viser, at der er systematiske forskelle i ventetiden til specia-

liseret lindring afhængigt af den bagvedliggende sygdom. I 2023 modtog 81 %

af de henviste kræftpatienter specialiseret lindring, før de blev for syge eller

døde. For patienter med andre livstruende sygdomme end kræft var det til-

svarende tal 70 %. Der er også flere kræftpatienter end øvrige patienter, som

starter i behandling inden for målet om højst 10 dages ventetid. Statsreviso-

rerne kritiserede også denne forskel i ventetider i 2020. Rigsrevisionen fin-

der det utilfredsstillende, at det fortsat gør sig gældende.

Undersøgelsen viser, at regionerne som helhed har sikret korrekte indberet-

ninger af oplysninger om ventetid til specialiseret lindring. Generelt er der

tale om få og usystematiske fejl, på nær to enheder i Region Hovedstaden,

hvor der er systematiske fejl i indberetningerne.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Ventetid til specialiseret lindring

Indledning |

1.2. Baggrund

5. De fleste patienter med livstruende sygdomme, der har behov for lindring,

får basal lindring. Basal lindring kan foregå hos egen læge, på et sygehus, i

eget hjem eller på et plejehjem. I nogle tilfælde er patientens behov for lin-

dring så komplekst, at behovet ikke kan imødekommes med basal lindring.

Når det sker, bliver patienten henvist af en læge til specialiseret lindring.

6. Specialiseret lindring gives af hospicer, specialiserede afdelinger på ho-

spitaler eller udgående teams til eget hjem. Det er forskelligt, hvordan regio-

nerne har valgt at organisere sig. Nogle regioner benytter sig af udgående

teams i højere grad end andre og søger at dække behov hos patienter ved

pleje i eget hjem frem for ved indlæggelse.

7. Den specialiserede lindring har ifølge Sundhedsstyrelsen tidligere været

tiltænkt patienter med kræft, og området er udviklet med afsæt i kræftsyg-

domme. Gradvist er der kommet mere opmærksomhed på, at patienter

med andre livstruende sygdomme også har behov for specialiseret lindring.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2017 havde derfor til formål at skabe

lighed i adgangen til lindrende behandling for forskellige patientgrupper og

på tværs af landet.

8. Den lindrende indsats har ifølge Sundhedsstyrelsen i de seneste 25 år

været et udviklingsområde, der er søgt forbedret gennem både nationale

og regionale initiativer. De nationale initiativer stammer primært fra de na-

tionale kræftplaner.

De regionale initiativer har handlet om udviklingen af kvaliteten af behand-

lingen med udgangspunkt i de faglige kvalitetsmål på området. Her har fo-

kus været på at sikre, at patienter henvises tids nok og ikke venter længe

på at starte i behandling efter henvisning.

Figur 1 viser et typisk forløb med specialiseret lindring.

Figur 1

Et typisk patientforløb med specialiseret lindring

Ventetid på specialiseret lindring

Basal lindring

Specialiseret lindring

HENVISNING

BEHANDLINGSSTART

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dokumenter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Indledning

Det fremgår af figur 1, at patienterne typisk får basal lindring, før de bliver

henvist

til specialiseret lindring. Det er speciallæger, som arbejder med spe-

cialiseret lindring, der vurderer, om patienten lever op til kriterierne for at

kunne få specialiseret lindring, og derefter godkender eller afviser henvis-

ningen.

Patienten venter derefter på at få plads og på at

starte i behandling

på et

hospice eller på et af de regionale tilbud, som giver

specialiseret lindring.

Patienterne får specialiseret lindring, indtil de dør eller ikke længere har be-

hov for specialiseret lindring.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

9. Vi undersøger, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til spe-

cialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme. Det gør vi, for-

di det er vigtigt, at patienter ved behov får specialiseret lindring for at sikre

den bedst mulige livskvalitet i patienternes sidste tid. For at undersøge, om

regionerne har sikret kort og ensartet ventetid, undersøger vi fire forhold.

Vi undersøger

for det første,

om regionerne har sikret korrekte indberetnin-

ger af oplysninger om patienters ventetid til specialiseret lindring. I forbin-

delse med vores opfølgning på den tidligere beretning om

adgangen til spe-

cialiseret palliation

fra 2020 modtog vi indikationer på, at de data, som re-

gionerne bruger til at monitorere og kvalitetsudvikle området på, ikke altid

indberettes korrekt. Korrekte indberetninger er en forudsætning for, at re-

gionernes løbende kvalitetsudvikling af området er baseret på retvisende

data.

Vi undersøger

for det andet,

om regionerne har sikret kort ventetid til spe-

cialiseret lindring. Der er ikke fastsat maksimale ventetider for specialiseret

lindring i sundhedsloven, men det følger af lovens § 2, nr. 7, at der skal være

kort ventetid til behandling. Når vi taler om kort ventetid, er det i betydnin-

gen af, at ventetiden lever op til de faglige mål, der er fastsat af regionerne.

Der er således ikke tale om, at ventetiden opleves som kort af den enkelte

patient. Målene er formuleret af fageksperter i regi af Dansk Palliativ Data-

base, og regionerne anvender målene i deres interne styring og udvikling af

området. Vi benytter samme metode som regionerne til at undersøge, om

målene er blevet indfriet.

Vi undersøger

for det tredje

udviklingen i patienternes levetid efter henvis-

ning til specialiseret lindring og antal dage i behandling. Det gør vi for at un-

dersøge, om der er indikationer på, at patienterne henvises sent til specia-

liseret lindring i forhold til, hvornår de har behov. Fageksperterne i Dansk

Palliativ Database benytter i deres årsrapporter levetid efter henvisning til

at belyse, hvornår i sygdomsforløbet patienten er blevet henvist til specia-

liseret lindring, og vi benytter levetid efter henvisning på samme måde.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Indledning |

Vi undersøger

for det fjerde,

om regionerne har sikret ensartet ventetid til

specialiseret lindring på tværs af bopæl og bagvedliggende sygdom. Det

fremgår af sundhedslovens § 2, nr. 1, at der skal være lige adgang til sund-

hedsvæsenet. Den daværende sundhedsminister har som opfølgning på

beretningen fra 2020 tilkendegivet, at regionerne ville arbejde med at sikre

lige adgang. Vi lægger derfor til grund, at der ikke bør være systematiske

forskelle i adgangen til specialiseret lindring på baggrund af bopæl og bag-

vedliggende sygdom.

Metode

10. Analyserne baserer sig på data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og de fem regioner.

Vi har indhentet og analyseret data om ventetid for alle forløb med specia-

liseret lindring for voksne, som regionerne og hospicerne har indberettet til

Dansk Palliativ Database i perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

Der indgår ca. 65.000 patientforløb i vores undersøgelse fordelt på ca.

50.000 patienter. Når der er flere patientforløb, end der er patienter, skyl-

des det, at nogle patienter har mere end ét forløb.

11. For at undersøge, om regionerne har indberettet korrekte oplysninger

om ventetid til specialiseret lindring, sammenstiller vi regionernes indbe-

retninger til Dansk Palliativ Database med regionernes øvrige registrerin-

ger af patienternes behandlinger i Landspatientregisteret.

12. Analyserne af ventetid og lige adgang tager udgangspunkt i alle forløb

for henviste patienter, der er registreret i Dansk Palliativ Database i perio-

den. Vi benytter samme opgørelsesmetode som Dansk Palliativ Database.

I analyserne af patienternes levetid og ventetid efter henvisning samt antal

dage i behandling bruger vi medianen til at illustrere det

typiske

forløb. Det

gør vi, fordi medianen ikke påvirkes af usædvanligt korte eller lange forløb

på samme måde som en opgørelse af den

gennemsnitlige

ventetid eller le-

vetid. Disse analyser er afgrænset til forløb, hvor patienten er nået at star-

te i behandling, og hvor forløbet er afsluttet som følge af, at patienten er af-

gået ved døden. Det skyldes, at det kun er i disse forløb, at det er muligt en-

tydigt at afgøre en afslutningsdato for forløbet.

13. Undersøgelsens metode er uddybet i bilag 1.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-

lig revision, jf. bilag 1.

Median

Medianen dækker over den

midterste observation i et data-

sæt og er derfor et udtryk for et

typisk forløb. Det adskiller sig

fra det gennemsnitlige forløb,

som betegner gennemsnittet af

alle forløb.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Indledning

Afgrænsning

15. Undersøgelsen er afgrænset til perioden januar 2019 - december 2023.

Undersøgelsesperioden starter i 2019 for at belyse, om der er sket forbed-

ringer i ventetiden til specialiseret lindring, siden vi udarbejdede beretnin-

gen om

adgangen til specialiseret palliation

i 2020. Undersøgelsens sidste

år er 2023, fordi der endnu ikke var komplette data for 2024 ved undersø-

gelsens start.

16. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte den specialiserede lindring og

ikke den basale lindring, som gives af andre sygehusafdelinger, de praktise-

rende læger eller i kommunerne. Det skyldes, at der ikke indsamles data om

den basale lindring.

17. Vi undersøger ikke den kliniske kvalitet af den specialiserede lindring,

idet dette beror på en læge- og sygeplejefaglig vurdering. Undersøgelsen

omfatter desuden ikke indsatsen over for børn og unge under 18 år. Det

skyldes, at data fra Dansk Palliativ Database ikke dækker børn og unge.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Ventetid til specialiseret lindring |

2. Ventetid til

specialiseret lindring

18. Vi har undersøgt, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til

specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme. For at vur-

dere dette har vi undersøgt:

indberetninger af oplysninger om ventetid (afsnit 2.1)

udviklingen i ventetid til specialiseret lindring (afsnit 2.2)

udviklingen i patienternes levetid efter henvisning og antal dage i be-

handling (afsnit 2.3)

•

forskelle i ventetid fordelt på region og bagvedliggende sygdom (afsnit

2.4).

•

2.1. Indberetninger af oplysninger om ventetid

19. Vi har undersøgt, om regionerne har sikret korrekte indberetninger af

oplysninger om patienters ventetid til specialiseret lindring.

20. Korrekte indberetninger er en forudsætning for at skabe gennemsigtig-

hed om den specialiserede lindring og for, at regionernes løbende overvåg-

ning og kvalitetsudvikling af området hviler på et retvisende grundlag.

21. Vores undersøgelse viser, at regionerne i al væsentlighed har indberet-

tet korrekte oplysninger om ventetid til specialiseret lindring.

I 4 ud af 5 regioner er der få og usystematiske fejl i indberetningerne. Til

gengæld finder vi systematiske fejl i indberetningerne fra 2 ud af 10 enheder

i Region Hovedstaden. Det betyder, at data for dele af den specialiserede

lindring i Region Hovedstaden har været forkerte. Fejlene har betydet, at det

fremgik af Dansk Palliativ Databases årsrapporter for 2021, 2022 og 2023,

at Region Hovedstaden i 2021 opfyldte målet om, at 80 % af patienterne

skal starte i behandling, før de bliver for syge eller dør, selv om dette reelt

ikke var tilfældet. Konkret var målopfyldelsen i Region Hovedstaden i 2021

angivet til 81 %. Efter vores korrektion af fejlregistreringer viser vores ana-

lyse, at tallet i realiteten var 79 %.

Fejlene i Region Hovedstaden er primært koncentreret hos to enheder. Vo-

res undersøgelse viser også, at andelen af fejl i de to enheder er aftagende

i undersøgelsesperioden. I den ene enhed er andelen af fejl faldet fra 65 %

til 15 %, mens der i den anden enhed er sket et fald fra 21 % til 11 % i perioden.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Ventetid til specialiseret lindring

2.2. Udviklingen i ventetid til specialiseret

lindring

22. Vi har undersøgt, om regionerne har sikret kort ventetid til specialise-

ret lindring.

Der er ikke lovfastsatte maksimale ventetider for specialiseret lindring, men

regionerne følger fagligt etablerede mål for, hvor længe patienterne højst

skal vente på at starte i behandling. Vi har undersøgt, om regionerne har le-

vet op til disse mål i perioden 2019-2023.

23. Undersøgelsen viser, at regionerne som helhed stort set lever op til må-

let om, at 80 % af patienterne skal starte i specialiseret lindring, før de bli-

ver for syge eller dør.

Vores undersøgelse viser også, at regionerne siden 2019 ikke har levet op

til målet om, at 90 % af de patienter, der starter i specialiseret lindring, skal

starte deres behandling senest 10 dage efter henvisning.

I perioden 2019-2023 har der været et fald i det samlede antal henviste pa-

tienter til specialiseret lindring, og vores undersøgelse indikerer, at regio-

nerne alt andet lige henviser patienterne til behandling senere i deres syg-

domsforløb. Konsekvensen af dette er, at patienterne fik færre dage i be-

handling i 2023, end de gjorde i 2019.

Mål om behandling

24. Ifølge målet om behandling skal mindst 80 % af de henviste patienter

starte i specialiseret lindring, inden de bliver for syge eller dør.

Figur 2 viser udviklingen i målet i perioden 2019-2023.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Ventetid til specialiseret lindring |

Figur 2

Mål om behandling: andelen af forløb, hvor behandling er

startet, før patienten blev for syg eller døde (2019-2023)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

2019

2020

2021

2022

2023

Fagligt kvalitetsmål: 80 %

Note: Analysen er baseret på alle 64.217 forløb. Én patient kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 2, at regionerne som helhed stort set lever op til målet

om behandling. Andelen af forløb, hvor patienten nåede at starte i speciali-

seret lindring, er stabil på landsplan i den undersøgte periode. I 2019 var an-

delen af patienter, der nåede at starte i behandling, 80 %, mens den i 2023

var 79 %. Den stabile tendens på landsplan dækker imidlertid over regiona-

le forskelle, jf. afsnit 2.4.

Mål om højst 10 dages ventetid

25. Ifølge målet om ventetid skal mindst 90 % af de patienter, der starter i

specialiseret lindring, starte senest 10 dage efter henvisning. Figur 3 viser

udviklingen i regionernes opfyldelse af dette mål i perioden 2019-2023.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Ventetid til specialiseret lindring

Figur 3

Mål om højst 10 dages ventetid: andelen forløb, hvor vente-

tiden efter henvisning har været højst 10 dage (2019-2023)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

2019

2020

2021

2022

2023

Fagligt kvalitetsmål: 90 %

Note: Analysen er baseret på de 51.391 forløb, hvor patienten er startet i behandling. Én patient

kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 3, at regionerne ikke lever op til deres målsætning, selv

om der har været en positiv udvikling i perioden. Hvor 72 % af patienterne

startede i behandling inden for 10 dage i 2019, var andelen steget til 79 % i

2023. Den positive udvikling dækker over betydelige regionale forskelle, jf.

afsnit 2.4.

Målet om højst 10 dages ventetid viser ikke, hvor længe patienterne venter

på at starte i behandling. Vi har derfor også undersøgt, hvor længe patien-

terne i 2023 ventede på at starte i behandling, jf. figur 4.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Ventetid til specialiseret lindring |

Figur 4

Ventetid til behandlingsstart efter henvisning i 2023

Note: Analysen er baseret på de 9.999 forløb, hvor patienten er startet i behandling i 2023. Én patient kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Landspatientregisteret.

Det fremgår af figur 4, at 49 % af patienterne i 2023 startede i specialiseret

lindring inden for 5 dage efter henvisning. Figuren viser også, at 7 % vente-

de i mere end 20 dage på at komme i behandling. Dette skal ses i forhold til,

at den typiske patient i 2023 modtog behandling i 20 dage, inden patienten

afgik ved døden, jf. figur 5 i afsnit 2.3.

26. Region Sjælland bemærker i deres høringssvar, at

”…

vurderingen af re-

gionernes målopfyldelse ikke tager højde for de strukturelle og kapacitets-

mæssige forskelle, der præger regionerne. I Region Sjælland spiller geo-

grafiske forhold, henvisningspraksis og forskelle i organiseringen af pallia-

tive enheder en afgørende rolle for ventetider og behandlingsvarighed”.

Rigsrevisionen konstaterer, at målene for ventetid er udviklet af fageksper-

ter, som vurderer, at det er ambitiøse, men realistiske mål for alle regioner.

27. Vi har også undersøgt, om antallet af patienter, der er startet i speciali-

seret lindring, er steget siden 2019. Det ville alt andet lige gøre det sværere

for regionerne at leve op til de to mål for ventetid. Vores analyse viser, at

færre patienter startede i specialiseret lindring i 2023 end i 2019. I 2019 star-

tede 8.957 patienter i specialiseret lindring, mens antallet i 2023 var faldet

til 7.626, dvs. et fald på 15 %. Udviklingen i antallet af patienter har således

ikke i sig selv gjort det sværere for regionerne at leve op til målene.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Ventetid til specialiseret lindring

2.3. Udviklingen i patienternes levetid efter

henvisning og antal dage i behandling

28. Vi har undersøgt udviklingen i patienternes levetid efter henvisning til

specialiseret lindring og antal dage i behandling. Det har vi gjort, fordi leve-

tiden ifølge fageksperterne i Dansk Palliativ Database kan indikere, hvornår

i deres sygdomsforløb patienterne bliver henvist til specialiseret lindring.

Det har i hele den undersøgte periode været vurderingen fra fageksperter-

ne i Dansk Palliativ Database, at patienterne er blevet henvist sent i deres

sygdomsforløb. Regionerne har i deres positionspapir fra 2020 angivet, at

”…

vil sætte tidligt ind med lindrende behandling og understøtte flere

uhelbredeligt syge i at træffe et aktivt valg om deres behandlingsforløb”.

Vores undersøgelse viser, at der er indikationer på, at patienterne blev hen-

vist senere i deres sygdomsforløb i 2023, end de gjorde i 2019.

Figur 5 viser, hvor længe en typisk patient (medianpatienten) lever efter at

være henvist til specialiseret lindring, og hvor mange dage den typiske pa-

tient modtager behandling.

Figur 5

Spredning i levetid i dage

efter henvisning til specia-

liseret lindring i 2023

Medianpatientens levetid i dage efter henvisning til specialise-

ret lindring og antal dage i behandling (2019-2023)

Maks.

3.262 dage

75 %

64 dage

Median

27 dage

25 %

12 dage

2019

2020

2021

2022

2023

Min.

0 dage

Levetid efter henvisning

Antal dage i behandling

Note: Analysen er baseret på de 35.202 forløb, hvor patienten er startet i behandling, og forløbet

er afsluttet som følge af, at patienten er afgået ved døden.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 5, at den typiske patient lever i kortere tid, efter patien-

ten er henvist til specialiseret lindring. I 2019 var medianlevetiden efter hen-

visning 33 dage, mens den i 2023 var faldet til 27 dage. Dette tyder på, at

patienterne blev henvist senere i deres sygdomsforløb i 2023 end i 2019.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Ventetid til specialiseret lindring |

Det fremgår også af figuren, at antallet af dage, en typisk patient modtog

specialiseret lindring før sin død, er faldet fra 24 dage i 2019 til 20 dage i

2023.

Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark oplyser, at

den faldende medianlevetid og de færre dage i behandling kan skyldes, at

den basale lindring er blevet forbedret, så patienternes behov for speciali-

seret lindring viser sig senere i deres sygdomsforløb. Omvendt oplyser Re-

gion Hovedstaden, at en forbedret basal lindring er en forudsætning for, at

patienternes behov for specialiseret lindring kan identificeres tidligere, end

tilfældet er i dag.

Det ikke er muligt for Rigsrevisionen at undersøge, hvordan indsatsen med

basal lindring påvirker den specialiserede lindring, og heller ikke, om den

basale lindring som område er forbedret. Det skyldes, at der ikke systema-

tisk indsamles data om den basale lindring.

Vi kan konstatere, at selv om en større andel af patienter starter i behand-

ling inden for 10 dage efter henvisning, så henvises den typiske patient se-

nere og modtager specialiseret lindring i kortere tid end tidligere.

2.4. Forskelle i ventetid fordelt på region og

bagvedliggende sygdom

29. Vi har undersøgt, om regionerne har sikret ensartet ventetid til specia-

liseret lindring for patienter på tværs af landet og for patienter med forskel-

lige bagvedliggende sygdomme. Statsrevisorerne kritiserede i 2020, at re-

gionerne ikke i tilstrækkelig grad havde sikret lige adgang til specialiseret

lindring uanset bopæl og sygdom.

Det fremgår af sundhedslovens § 2, at sundhedsvæsenet skal opfylde be-

hovet for bl.a. let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Vi lægger derfor til

grund, at der ikke bør være systematiske forskelle i patienternes ventetid

på tværs af regioner og bagvedliggende sygdomme.

Vores undersøgelse viser, at der er regionale forskelle i andelen af forløb,

hvor patienter starter i behandling, inden de bliver for syge eller dør, og be-

tydelige regionale forskelle i andelen af forløb, hvor patienter højst venter

10 dage på at starte i specialiseret lindring. Disse forskelle medvirker også

til betydelige regionale forskelle i, hvor mange dage patienterne er i specia-

liseret lindring i deres sidste tid. Undersøgelsen viser også, at der fortsat er

forskelle i patienternes ventetid på behandling afhængigt af deres bagved-

liggende sygdom.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Ventetid til specialiseret lindring

30. Figur 6 viser de enkelte regioners opfyldelse af målet om behandling i

2023.

Figur 6

Mål om behandling: andelen af forløb, hvor behandling er

startet, før patienten blev for syg eller døde, i 2023

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Fagligt kvalitetsmål: 80 %

Note: Analysen er baseret på alle 12.604 forløb i 2023. Én patient kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 6, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Re-

gion Syddanmark stort set eller fuldt ud lever op til målet om behandling.

I de tre regioner når ca. 80 % eller flere af patienterne at starte i specialise-

ret lindring, inden de bliver for syge eller dør. De to øvrige regioner lever

ikke op til målet om behandling. Andelen er lavest i Region Sjælland, hvor

73 % af patienterne starter i specialiseret lindring, inden de bliver for syge

eller dør. Vores analyse viser, at de regionale forskelle er til stede i hele un-

dersøgelsesperioden.

31. Der er betydelige regionale forskelle i opfyldelsen af målet om højst 10

dages ventetid, jf. figur 7.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Ventetid til specialiseret lindring |

Figur 7

Mål om højst 10 dages ventetid: andelen af forløb, hvor vente-

tiden efter henvisning har været højst 10 dage, i 2023

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Fagligt kvalitetsmål

Note: Analysen er baseret på de 9.999 forløb, hvor patienten er startet i behandling i 2023.

Én patient kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 7, at Region Midtjylland er den eneste region, der lever

op til målet om, at 90 % af de patienter, der starter i specialiseret lindring,

skal starte behandling senest 10 dage efter henvisning. I Region Midtjylland

er det 92 % af de patienter, som starter i specialiseret lindring, der venter i

højst 10 dage. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er det kun mellem

65 % og 72 % af patienterne, der starter i behandling inden for 10 dage. Dis-

se forskelle er stabile i undersøgelsesperioden.

Forskelle i ventetid afhængigt af bagvedliggende sygdom

32. Vi har også undersøgt, om der er forskel på, hvor længe patienterne ven-

ter på specialiseret lindring, afhængigt af den bagvedliggende sygdom. I be-

retningen fra 2020 konstaterede vi, at der var forskel på adgangen til spe-

cialiseret lindring, afhængigt af hvilken livstruende sygdom patienten led af.

Statsrevisorerne kritiserede, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad havde

sikret, at patienter ved behov blev henvist til specialiseret lindring uanset

sygdom. Som nævnt i kapitel 1 fremgår det af regionernes positionspapir

fra 2020, at regionerne vil gøre op med uligheden i, hvem der får lindrende

behandling.

Vores undersøgelse viser, at det ikke er sket.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Ventetid til specialiseret lindring

Figur 8 viser, hvordan opfyldelsen af målet for behandling har udviklet sig

i perioden 2019-2023 for patienter med henholdsvis kræft og andre syg-

domme.

Figur 8

Mål om behandling: andelen af forløb, hvor behandling er

startet, før patienten blev for syg eller døde, fordelt på syg-

domstype (2019-2023)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

2019

Kræft

2020

Andre sygdomme

2021

2022

2023

Fagligt kvalitetsmål: 80 %

Note: Analysen er baseret på alle 64.217 forløb. Én patient kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 8, at der fortsat er forskel på, om patienterne når at få

behandling, afhængigt af den bagvedliggende sygdom. I 2023 nåede pati-

enter med en anden livstruende sygdom end kræft at starte i specialiseret

lindring i 70 % af forløbene. For kræftpatienter var andelen 81 %. Denne ulig-

hed har haft samme niveau siden 2019.

33. Vores undersøgelse viser derudover, at patienter med andre dødelige

sygdomme end kræft også venter i længere tid, før de får behandling.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang

Ventetid til specialiseret lindring |

Figur 9 viser, hvordan opfyldelsen af målet om højst 10 dages ventetid har

udviklet sig i perioden 2019-2023 for patienter med henholdsvis kræft og

andre sygdomme.

Figur 9

Mål om højst 10 dages ventetid: andelen af forløb, hvor vente-

tiden efter henvisning har været højst 10 dage, fordelt på syg-

domstype (2019-2023)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

2019

Kræft

2020

Andre sygdomme

2021

2022

2023

Fagligt kvalitetsmål: 90 %

Note: Analysen er baseret på de 51.391 forløb, hvor patienten er startet i behandling. Én patient

kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Dansk Palliativ Database og Lands-

patientregisteret.

Det fremgår af figur 9, at der over tid er en større andel af patienter med

kræft og patienter med andre sygdomme, der starter i behandling inden

for 10 dage. Det er dog stadig relativt færre patienter med andre sygdom-

me end kræft, der starter i behandling inden for 10 dage.

Rigsrevisionen, den 1. maj 2025

Birgitte Hansen

/Kristian Brink

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på følgende:

Dokumentgennemgang. Vi har gennemgået dokumenter fra de fem re-

gioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen og

Sundhedsstyrelsen.

•

Dataanalyser af ventetid til specialiseret lindring. Vi har analyseret

data om specialiseret lindring fra regionerne, som de indberetter til

Dansk Palliativ Database (DPD) og Landspatientregisteret (LPR3).

•

Vi har holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de fem regio-

ner for at have dialog om undersøgelsens metoder og for at kvalificere vo-

res anmodninger om data og øvrigt materiale. Vi har også holdt møder med

underliggende styrelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og repræsen-

tanter for DPD for at få indsigt i området, kvalificere vores anmodninger om

materiale og kvalitetssikre de metodiske beslutninger, der ligger til grund

for vores dataanalyse om ventetid til specialiseret lindring. Yderligere har vi

i oktober 2024 deltaget i konferencen ”Klinisk Kvalitet 2024” for at få ind-

sigt i, hvordan der arbejdes med kliniske kvalitetsdata i Regionernes Klini-

ske Kvalitetsprogram (RKKP) og herunder data fra DPD.

Dokumentgennemgang

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

relevant lovgivning, bl.a. sundhedsloven og to underliggende bekendt-

gørelser om

godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kva-

litetsdatabaser

indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdataba-

ser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om anbefalinger til den palliative indsats

fra 2017

DPD’s

årsrapporter for 2019-2023 og interne vejledninger til indberet-

ning

sager om Sundhedsdatastyrelsens godkendelse af DPD, herunder kor-

respondance mellem styrelsen og RKKP.

datadokumentation fra LPR3 og DPD.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at skabe et

grundlag for vores vurdering af, om regionerne har sikret kort og ensartet

ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Dataanalyser af ventetid til specialiseret lindring

Vi har gennemført fire dataanalyser for at undersøge, om regionerne har

sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med

livstruende sygdomme. Analyserne er baseret på data om specialiseret

lindring fra DPD og registerdata fra LPR3. Data omhandler de patienter,

der afgik ved døden i perioden 2019-2023. Vi afgrænser undersøgelses-

periodens afslutning til 2023, fordi DPD endnu ikke havde komplette data

for hele 2024 ved undersøgelsens start.

I det følgende præsenteres det overordnede datagrundlag for undersøgel-

sen. Herefter præsenterer vi de enkelte analysers metode og resultater.

Vi præsenterer analyserne i den rækkefølge, som de optræder i beretnin-

gen.

Datagrundlag

Analyserne er baseret på indberetninger for forløb med specialiseret lin-

dring til DPD og patientregistreringer i LPR3. RKKP har

–

efter aftale med

den dataansvarlige myndighed (Region Midtjylland)

–

leveret data fra DPD,

og Sundhedsdatastyrelsen har leveret data fra LPR3.

Data fra DPD

Vi har modtaget data om patientforløb fra DPD. Vi har gennemført en ind-

ledende datarens, hvor vi har frasorteret 245 forløb. Det drejer sig fx om

forløb, hvor det er blevet indberettet, at patienten er startet i behandling

efter sin død, eller at patienten er blevet henvist, efter vedkommende alle-

rede er startet i behandling. Vi har i denne indledende datarens også fra-

sorteret forløb med ekstrem lang ventetid mellem henvisning og start af be-

handling (ventetid over 500 dage). Efter den indledende datarens har vi da-

ta for 49.212 unikke patienter fordelt på 64.217 forløb. Der er 13.469 patien-

ter, som optræder flere gange i data, fordi de har haft mere end ét forløb.

Et forløb er defineret ved, at patienten er blevet henvist til specialiseret lin-

dring og har fået sin henvisning godkendt af en læge (patienten er blevet

visiteret).

Data fra DPD er organiseret efter patientens dødsår. Det skyldes, at regio-

nernes indberetning til DPD sker i forbindelse med patientens død. Det be-

tyder fx, at data for 2023 omhandler patienter, der døde dette år, uanset

hvilket år patienten er blevet henvist til eller er startet i specialiseret lindring.

Et eksempel kan se således ud: Patient A er død i 2023 efter ophold på et

hospice. Patient A har også haft et forløb med specialiseret lindring på et

hospital i 2022. Opgørelsesmetoden betyder, at begge forløb tælles med i

2023 og ingen af dem i 2022. Vi har valgt at benytte denne opgørelsesme-

tode, fordi det er den, der ligger til grund for de faglige mål, som regionerne

følger.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Data fra LPR3

Fra LPR3 har vi modtaget data over registreringer, der knytter sig til de pa-

tienter, som indgår i data fra DPD. I LPR3 registreres alle møder, som dan-

ske patienter har med danske sygehuse og hospicer. Møder forstås bredt

og dækker også over de enkelte, konkrete behandlinger, som en patient bli-

ver givet.

Forskellige behandlinger registreres som

kontakter

procedurer

med be-

stemte koder. Ved at identificere

kontakt-

procedurekoder

for speciali-

seret lindring i den enkelte patients registreringer er det efterfølgende mu-

ligt at se, om patienten er blevet givet specialiseret lindring.

Analyse af indberetninger af oplysninger om ventetid (afsnit 2.1)

I afsnit 2.1 undersøger vi, om regionerne har sikret korrekte indberetninger

af oplysninger om patienters ventetid til specialiseret lindring.

Metode og afgrænsning

For at teste, om indberetningerne af oplysninger om ventetid er korrekte,

har vi undersøgt, om datoen for start af specialiseret lindring er indberettet

korrekt. Det gør vi, fordi denne dato bruges til at beregne patientens vente-

tid, og fordi vi har fået indikationer på, at dette ikke gøres korrekt alle ste-

der.

Måden, hvorpå vi tester, om indberetningerne er korrekte, er at sammenlig-

ne den indberettede dato for start af specialiseret lindring i DPD med de re-

gistrerede behandlinger i LPR3. Vi sammenligner med registreringer af spe-

cialiseret lindring i LPR3, fordi regionerne er forpligtede til at registrere alle

behandlinger, som danske patienter modtager på danske sygehuse, priva-

te hospitaler og klinikker, i LPR3. Registreringerne i LPR3 sker uafhængigt

af indberetningerne til DPD, og vi har ingen indikationer på, at der er syste-

matiske fejl i oplysningerne om specialiseret lindring i LPR3.

Vi laver to tests for at undersøge, om indberetningen af datoen for start af

specialiseret lindring til DPD er korrekt. Først tester vi, om vi på den indbe-

rettede dato kan finde en registrering af et fysisk møde mellem sundheds-

personalet og patienten i LPR3. Vi kigger på patientens registrerede kon-

takter, hvor vi afgrænser til koderne ”fysisk fremmøde” og ”udekontakt”.

Mødet skal være fysisk, fordi det ifølge DPD er en forudsætning for, at et

hospice eller et sygehus må registrere, at en patient er startet i specialise-

ret lindring.

Hvis vores test viser, at der

registreret en kontaktkode for et fysisk mø-

de mellem sundhedspersonalet og patienten i LPR3 på den samme dato,

som er indberettet for start af specialiseret lindring i DPD, konkluderer vi,

at indberetningen er korrekt.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Hvis vi

ikke

finder et fysisk møde i LPR3 på den dato, der er indberettet til

DPD, laver vi en yderligere test. Det skyldes, at vi nødt til at undersøge, om

der er tale om specialiseret lindring via tilsyn på en anden afdeling, som re-

gistreres i LPR3 med en procedure i stedet for en kontakt. Vi undersøger

derfor, om vi kan finde en registrering af en procedurekode for specialise-

ret lindring på den dato, der er indberettet til DPD.

Procedurekoderne for specialiseret lindring er ”specialiseret palliativ ind-

sats (BXBA)”, ”specialiseret palliativ indsats med lægelig intervention

(BXBA0)”, ”tilsyn (AAF4)” eller ”tilsyn ved speciallæge (BWTT1)”.

Hvis vores anden test viser, at der

registreret en procedure for speciali-

seret lindring i LPR3 på den samme dato, som er indberettet som startdato

i DPD, konkluderer vi, at indberetningen er korrekt.

Hvis

ingen

af vores to tests er positive, konkluderer vi, at indberetningen af

dato for start af specialiseret lindring til DPD ikke er korrekt. I de tilfælde har

vi ændret datoen til den første behandling med specialiseret lindring efter

patientens henvisning, der

registreret i LPR3. Det kan enten være proce-

durer med én

af de nævnte procedurekoder eller en kontakt af typen ”spe-

cialiseret palliation (DZ515S)”.

Vi har valideret og tilpasset analysetilgangen, herunder kriterierne for ud-

vælgelse af relevante kontakter og procedurer, med input fra regionerne,

Sundhedsdatastyrelsen og fageksperterne fra DPD’s styregruppe.

Analysen er afgrænset til de forløb, hvor patienten ifølge indberetning til

DPD

startet i specialiseret lindring. Det skyldes, at vi undersøger over-

ensstemmelsen mellem den indberettede dato for start af behandling i

DPD og de registrerede behandlinger i LPR3. Analysen er endvidere af-

grænset til forløb, hvor patienten er henvist til specialiseret lindring i perio-

den 4. marts 2019 - 31. december 2023. Det skyldes, at LPR3 blev åbnet

den 4. marts 2019, og vi har derfor kun data fra begge datakilder i den an-

givne periode. Der er derfor nogle af de patienter, som indgår i data fra

DPD, som vi ikke kan få data på fra LPR3, fordi denne gruppe af patienter

har fået specialiseret lindring i perioden før den 4. marts 2019.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Resultater

I tabel A opgøres antallet og andelen af forløb med og uden fejl i indberettet

dato til DPD på tværs af regioner i perioden 2019-2023.

Tabel A

Forløb med og uden fejl på tværs af regioner i perioden 2019-2023

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

I alt

Forløb

uden

fejl (%)

12.373 (94 %)

6.300 (98 %)

10.399 (97 %)

10.576 (97 %)

5.858 (96 %)

45.506 (96 %)

Forløb

med

fejl (%)

852 (6 %)

157 (2 %)

301 (3 %)

324 (3 %)

257 (4 %)

1.891 (4 %)

Forløb med

forkert

startdato (%)

673 (5 %)

140 (2 %)

259 (2 %)

286 (3 %)

225 (4 %)

1.583 (3 %)

Forløb

uden

startdato (%)

179 (1 %)

17 (<1 %)

42 (<1 %)

38 (<1 %)

32 (<1 %)

308 (1 %)

Note: Analysen er baseret på alle 47.397 forløb, der er indgik i analysen af indberetninger af oplysninger om ventetid. Én patient kan have

mere end ét forløb. Procenter er afrundet til nærmeste heltal.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel A, at vi overordnet finder et højt niveau af overens-

stemmelse mellem datoen for start af specialiseret lindring i DPD og da-

toen for en relevant behandling i LPR3 på tværs af regionerne. Vi finder

den største andel af fejl hos Region Hovedstaden (6 %) og den laveste an-

del hos Region Sjælland (2 %). Da der er tale om manuelle indberetninger,

er et vist niveau af fejl forventeligt.

I størstedelen af fejlene kunne vi via oplysninger i LPR3 identificere en an-

den dato for start af specialiseret lindring. I 75 % af disse tilfælde viste re-

gistreringer i LPR3, at patienterne var startet i specialiseret lindring på et

senere tidspunkt, end hvad der var indberettet til DPD. I gennemsnit var

disse patienter startet i behandling 17 dage senere end det, der var oplyst

til DPD.

Vores undersøgelse viser også, at der hertil er nogle forløb, hvor patien-

terne ifølge registreringerne i LPR3 ikke har fået specialiseret lindring ef-

ter tidspunktet for henvisning. For Region Hovedstaden gjaldt det ca. 1 %

af forløbene, mens det gjaldt mindre end 1 % for de andre fire regioner.

Som supplerende analyse har vi i tabel B undersøgt udviklingen i forløb

med fejl på tværs af regioner i perioden 2019-2023.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Tabel B

Forløb med fejl på tværs af regioner i perioden 2019-2023

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

2019

215 (9 %)

33 (3 %)

49 (3 %)

58 (3 %)

54 (5 %)

2020

190 (7 %)

28 (2 %)

72 (3 %)

91 (4 %)

103 (8 %)

2021

205 (7 %)

38 (3 %)

65 (3 %)

75 (3 %)

50 (3 %)

2022

146 (5 %)

27 (2 %)

68 (3 %)

42 (2 %)

39 (3 %)

2023

96 (4 %)

31 (3 %)

47 (2 %)

58 (3 %)

11 (1 %)

Note: Analysen er baseret på alle 47.397 forløb, der er indgik i analysen af indberetninger af oplysninger om ventetid. Én patient kan have

mere end ét forløb. Procenter er afrundet til nærmeste heltal.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel B, at andelen af fejl generelt er aftagende eller relativt

stabil på et lavt niveau i perioden. I Region Hovedstaden falder andelen af

fejl fra 9 % til 4 % i perioden.

Som supplerende analyse har vi undersøgt fordelingen af forløb med fejl på

tværs af de enheder, der giver specialiseret lindring (hospices eller hospi-

talsafdelinger). Tabel C viser fordelingen af fejl på tværs af regioner, hvor

vi afrapporterer de tre regionale enheder, der har den største andel af fejl i

perioden 2019-2023.

Tabel C

Forløb med fejl i de tre enheder med relativt flest fejl på

tværs af regioner i perioden 2019-2023

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Enhed med

flest fejl

195 (40 %)

25 (4 %)

64 (6 %)

50 (6 %)

95 (9 %)

Enhed med

næstflest fejl

316 (20 %)

28 (3 %)

48 (4 %)

36 (4 %)

49 (8 %)

Enhed med

tredjeflest fejl

46 (8 %)

20 (3 %)

51 (3 %)

34 (4 %)

56 (4 %)

Note: Analysen er baseret på alle 47.397 forløb, der er indgik i analysen af indberetninger af op-

lysninger om ventetid. Én patient kan have mere end ét forløb. Procenter er afrundet til

nærmeste heltal.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel C, at fejlene primært er koncentreret hos to enheder i

Region Hovedstaden. Vores undersøgelse viser også, at andelen af fejl i de

to enheder er aftagende i undersøgelsesperioden. I enheden med flest fejl

er andelen af fejl faldet fra 65 % til 15 %, mens der i enheden med næstflest

fejl er sket et fald fra 21 % til 11 % i perioden.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Analyse af udviklingen i ventetid til specialiseret lindring (afsnit 2.2)

I afsnit 2.2 undersøger vi udviklingen i regionernes opfyldelse af de to fag-

lige mål for patienternes ventetid i perioden 2019-2023. Vi undersøger og-

så fordelingen af patienternes ventetid i antal dage og udviklingen i antallet

af patienter, som starter i specialiseret lindring.

Metode og afgrænsning

Vi opgør udviklingen i regionernes opfyldelse af de to faglige mål for patien-

ters ventetid med samme tilgang, som DPD bruger i deres årsrapporter.

Det betyder, at forløbene organiseres efter det år, hvor patienten er død, og

forløbet er blevet indberettet til DPD.

Ventetid i antal dage beregnes for hvert enkelt forløb som antallet af dage

mellem dato for henvisning og dato for start af specialiseret lindring. Vente-

tiden er derfor kun opgjort for de forløb, hvor patienten nåede at starte i be-

handling.

Udviklingen i antal patienter, som starter i specialiseret lindring, er opgjort

efter det år, hvor patienten er startet i behandling. Vores opgørelse måler,

hvor mange unikke patienter der er startet i behandling i det enkelte år. Vi

anvender dermed en anden tilgang end

DPD’s opgørelse af ”patienter, der

fik behandling”. DPD tæller ”antal patienter” på baggrund af, hvor mange

unikke patienter hver enkelt enhed har behandlet. I DPD’s opgørelse tæller

én patient derfor med flere gange, hvis patienten har haft forløb hos flere

forskellige enheder. Hvis patienten har haft flere forløb hos samme enhed,

tæller patienten dog kun med én gang. DPD’s opgørelse er desuden opgjort

efter patientens dødsår.

Vi har valgt vores tilgang, fordi hver patient derfor tæller maksimalt én gang

pr. år

sammenlignet med DPD’s metode, som potentielt tæller hver patient

flere gange. Herudover opgør vi udviklingen efter det år, hvor patienten er

startet i behandling, frem for det år, hvor patienten er død. Det har vi gjort

for at få et mere retvisende billede af den faktiske udvikling af antallet af

patienter, der får specialiseret lindring i perioden. I denne beregning har vi

derfor også inkluderet forløb, der er indberettet efter 2023, hvis patienten

er startet i behandling i perioden 2019-2023.

Analyserne er baseret på oplysninger fra DPD om, hvorvidt patienten er

nået at starte i behandling efter henvisning, samt oplysninger om venteti-

den til start af behandling. I nogle tilfælde er patienten blevet tilbudt start

af behandling på et tidligere tidspunkt end der, hvor patienten rent faktisk

starter i

behandling. I de tilfælde følger vi DPD’s tilgang og beregner

vente-

tiden fra henvisning til første tilbud om behandling. For de 1.891 forløb med

fejl i oplysninger om ventetid, som vi identificerede i analysen af indberet-

tede oplysninger om ventetid (afsnit 2.1 i beretningen), har vi lagt oplysnin-

gerne fra LPR3 til grund for beregningerne.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Analyserne baserer sig på tre forskellige populationer, der alle tager ud-

gangspunkt i data fra DPD. Populationen er angivet i noten under hver en-

kelt figur eller i metodebilaget. De tre populationer er:

Alle forløb. Alle forløb fra indberetningsperioden 1. januar 2019 - 31. de-

cember 2023. Et forløb er defineret ved, at patienten er blevet henvist

til specialiseret lindring og har fået sin henvisning godkendt af en læge

(64. 217 forløb).

•

Forløb, hvor patienten er startet i behandling. En delmængde af

Alle

forløb.

Der er tale om de forløb, hvor patienten er startet i specialiseret

lindring, fra indberetningsperioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

En patient betragtes også som startet i behandling, hvis vedkommende

er blevet tilbudt behandling, men har takket nej (51.369 forløb).

•

Forløb med henvisning eller start af behandling i perioden 2019-2023.

Alle forløb, hvor patienten er henvist til eller startet i specialiseret lin-

dring i perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023. Vi afgrænser her

efter året for henvisning eller start af behandling frem for patientens

dødsår (50.281 forløb).

•

I analysen af patienternes ventetid i antal dage har vi desuden afgrænset

analysen til indberetningsåret 2023.

Resultater

I beretningens figur 2 opgøres udviklingen i regionernes opfyldelse af det

faglige mål om behandling (mindst 80 % af de henviste patienter skal star-

te i specialiseret lindring, inden de bliver for syge eller dør). Udviklingen op-

gøres på baggrund af

alle forløb,

og vi beregner andelen af forløb i denne

population, hvor patienten er startet i behandling.

I beretningens figur 3 opgøres udviklingen i regionernes opfyldelse af det

faglige mål om højst 10 dages ventetid (mindst 90 % af de patienter, der

starter i specialiseret lindring, skal starte deres behandling senest 10 dage

efter henvisning). Udviklingen opgøres på baggrund af

forløb, hvor patien-

ten er startet i behandling,

og vi beregner andelen af forløb i denne popula-

tion, hvor patienten er startet i behandling senest 10 dage efter henvisning.

I beretningens figur 4 beregnes fordelingen af ventetiden efter henvisning

opgjort i intervaller af 5 dage for forløb, hvor patienten er startet i behand-

ling. Opgørelsen sker på baggrund af

forløb, hvor patienten er startet i be-

handling,

og er afgrænset til indberetningsåret 2023.

Vi har i beretningen også beregnet udviklingen i antallet af patienter, som

er startet i specialiseret lindring i perioden 2019-2023. Her finder vi, at an-

tallet af patienter, som starter i specialiseret lindring, er faldet med 15 %.

Som supplerende analyse har vi undersøgt robustheden af faldet i patien-

ter, der er startet i specialiseret lindring i perioden. Det har vi gjort ved at

sammenligne vores opgørelsesmetode af udviklingen i antallet af patien-

ter med DPD’s opgørelsesmetode.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

I vores opgørelsesmetode tæller vi antallet af unikke patienter, der starter i

et forløb med specialiseret lindring i et givent år. Hver patient tæller såle-

des kun én gang i hvert år, hvor patienten har et forløb.

I DPD’s opgørelses-

metode opgøres antallet af enheder, som hver patient har været i kontakt

med, og alle disse kontakter tæller med i det år, hvor patienten dør. Resul-

tatet af robusthedstesten er vist i tabel D.

Tabel D

Udviklingen i antal patienter i perioden 2019-2023 på tværs af opgørelsesmetoder

2019

Rigsrevisionens opgørelsesmetode

Hver patient tæller højst én gang i det år,

hvor et forløb er startet

DPD’s opgørelsesmetode

Hver patient kan tælle mere end én gang,

og alle gange tæller med i det år, hvor pa-

tienten dør

10.760

10.259

10.391

9.982

9.999

8.957

8.708

8.558

8.264

7.626

15 %

2020

2021

2022

2023

Fald

2019-2023

Note: Analysen er baseret på alle forløb, hvor patienten er startet i behandling i perioden 2019-2023. I Rigsrevisionens opgørelsesmetode

omfatter

det 41.462 forløb, mens det i DPD’s opgørelsesmetode

omfatter 51.391 på tværs af opgørelsesmetoder. Forløb tilknyttet pa-

tienter, der er døde efter 2023, er inkluderet i Rigsrevisionens opgørelsesmetode.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel D, at der på tværs af opgørelsesmetoder ses et fald i

antallet af patienter og forløb i perioden. Dog er faldet mindre, hvis udvik-

lingen opgøres efter

DPD’s opgørelsesmetode frem for Rigsrevisionens.

Som supplerende analyse har vi i tabel E også undersøgt udviklingen i an-

tal patienter, der startede i behandling i perioden 2019-2023, på tværs af

sygdomstyper.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Tabel E

Antal patienter, der startede i behandling i perioden 2019-2023

År

Patienter

Patienter med

kræft

8.206

7.965

7.774

7.474

6.868

Patienter med

anden sygdom

end kræft

751

743

784

790

758

2019

2020

2021

2022

2023

8.957

8.708

8.558

8.264

7.626

Note: Analysen er baseret på alle 49.219 forløb, hvor patienten er startet i behandling i perioden

2019-2023. Forløb tilknyttet patienter, der er døde efter 2023, er inkluderet. Én patient kan

have mere end ét forløb. Hvis en patient både har forløb med kræft og anden sygdom, er

det patientens første forløb i året, der er talt med. Opgjort efter år for start af behandling.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel E, at faldet i antal patienter, der er startet i specialise-

ret lindring i perioden 2019-2023, er koncentreret i gruppen af patienter,

der har kræft som primær livstruende sygdom.

Som supplerende analyse har vi endvidere undersøgt, om der i perioden og-

så er sket et fald i antallet af henvisninger til specialiseret lindring. Tabel F

viser udviklingen i antal patienter, der er blevet henvist i perioden 2019-

2023.

Tabel F

Antal patienter, der er blevet henvist til specialiseret lindring

i perioden 2019-2023

År

Henvisninger

Heraf henvisninger

for forløb med kræft

Heraf henvisninger

for forløb med

anden sygdom

end kræft

978

954

1.049

1.060

1.045

2019

2020

2021

2022

2023

10.688

10.294

10.227

9.901

9.171

9.710

9.340

9.178

8.846

8.126

Note: Analysen er baseret på alle 50.281 forløb, hvor patienten er henvist i perioden 2019-2023.

Forløb tilknyttet patienter, der er døde efter 2023, er inkluderet. Én patient kan have mere

end én henvisning. Hvis en patient både har henvisninger med kræft og anden sygdom, er

det patientens første henvisning i året, der er talt med. Opgjort efter året for henvisning.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Det fremgår af tabel F, at antallet af patienter, der henvises til specialiseret

lindring, er faldet med 14 % i perioden 2019-2023. Samtidig er der sket en

forskydning i fordelingen af henviste patienter mellem kræftpatienter og pa-

tienter med andre sygdomme. Henvisninger for patienter med andre syg-

domme end kræft udgjorde i 2023 en relativt større andel af det samlede

antal henviste patienter sammenlignet med 2019.

Det bemærkes, at datagrundlaget fra DPD kun indeholder forløb for patien-

ter, der er døde. Det betyder, at det reelle antal startede forløb og henvis-

ninger på tværs af årene vil være en smule højere, da forløb tilknyttet pati-

enter, der stadig er i live, først indberettes til DPD, når de dør. Forløb tilknyt-

tet patienter, der fortsat er i live, indgår derfor ikke opgørelserne i tabel E

og F.

Udviklingen i patienternes levetid efter henvisning og antal dage i

behandling (afsnit 2.3)

I afsnit 2.3 undersøger vi udviklingen i patienternes levetid efter henvisning.

Vi undersøger også udviklingen i antallet af dage, som patienten er i specia-

liseret lindring.

Metode og afgrænsning

Vi beregner

patienternes levetid efter henvisning

som antallet af dage mel-

lem dato for henvisning og dødsdato. Antal dage i behandling beregnes som

antal dage mellem dato for start af specialiseret lindring (eller første tilbud

om behandling) og dødsdato. Til begge analyser bruger vi samme metode

til opgørelse af år som i afsnit 2.1.

Vi beregner

antal dage i behandling

via forskellen mellem datoen for start

af behandling og dødsdatoen, fordi DPD ikke indsamler oplysninger om,

hvor mange dage den enkelte patient har modtaget behandling. Idet de fle-

ste patienter modtager behandling frem til deres død, giver forskellen mel-

lem start af behandling og død et mål for, hvor mange dage patienten har

været i behandling.

For at sikre, at opgørelsen af antal dage i behandling kun omfatter forløb,

hvor patienten er nået at starte i behandling, og hvor patientens forløb er

afsluttet med død, afgrænser vi analysen til følgende datagrundlag:

•

Forløb, som er patientens sidste, hvor patienten er nået at starte i be-

handling, og hvor patientens forløb ikke er registreret som afsluttet i

live (35.202 forløb).

Vi har valgt samme afgrænsning til analysen af levetid efter henvisning for

at sikre sammenhængen mellem opgørelserne.

For begge analyser opgør vi udviklingen i perioden

for den ”typiske” patient

forstået som medianpatienten. Vi opgør medianen (den midterste værdi)

frem for gennemsnittet for at tage højde for tilstedeværelsen af outliers,

idet medianen er mere robust over for tilstedeværelsen af outliers.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Resultater

I beretningens figur 5 har vi beregnet medianpatientens levetid efter hen-

visning på tværs af undersøgelsesperioden. I siden af figuren afrapporterer

vi spredningen i patienternes levetid efter henvisning for 2023.

Som supplerende analyse har vi i tabel G opgjort spredningen for patienter-

nes levetid efter henvisning for alle år i perioden i 2019-2023. Tabellen viser

hertil gennemsnittet for alle årene.

Tabel G

Patienters levetid i dage efter henvisning i perioden 2019-2023

År

2019

2020

2021

2022

2023

Minimum

1. kvartil

Median

3. kvartil

Maksimum

2.512

2.751

3.868

2.834

3.262

Gennemsnit

Note: Analysen er baseret på de 35.202 forløb i perioden 2019-2023, hvor patienten er startet i behandling, og forløbet er afsluttet som følge

af, at patienten er afgået ved døden.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel G, at der i datagrundlaget indgår en mindre andel pa-

tienter, som har en meget lang levetid i antal dage efter henvisning. Vi har

ikke fjernet disse outliers fra analysen, fordi vi ikke har grund til at tro, at der

er tale om fejlindberetninger. Selv om størstedelen af patienterne er døen-

de med kort forventet levetid, er der også patienter, som ikke er døende.

Denne gruppe af patienter har derfor en usædvanlig lang levetid efter hen-

visning sammenlignet med de patienter, som er døende.

Som supplerende analyse til beretningens figur 5 har vi undersøgt, om fal-

det i medianlevetid efter henvisning gælder både kræftpatienter og patien-

ter med anden sygdom end kræft. Vores undersøgelse viser, at levetiden

efter henvisning er aftaget for både kræftpatienter og patienter med andre

sygdomme i perioden. For kræftpatienter er der sket et fald på 5 dage for

den typiske patient, mens der for den typiske patient med andre sygdom-

me er sket et fald på 32 dage i perioden.

Vi har i pkt. 28 undersøgt udviklingen i patienternes antal dage i behand-

ling i perioden, hvor vi finder, at antallet af dage, som den typiske patient

har fået, er faldet med 4 dage fra 24 dage i 2019 til 20 dage 2023.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Som supplerende analyse har vi i tabel H undersøgt tendensen i antal dage

i behandling opgjort som minimum, 1. kvartil, median, 3. kvartil, maksimum

og gennemsnit for hele perioden 2019-2023:

Tabel H

Patienters antal dage i behandling i perioden 2019-2023

År

2019

2020

2021

2022

2023

Minimum

1. kvartil

Median

3. kvartil

Maksimum

2.505

2.742

3.859

2.830

3.255

Gennemsnit

Note: Analysen er baseret på de 35.202 forløb i perioden 2019-2023, hvor patienten er startet i behandling, og forløbet er afsluttet som følge

af, at patienten er afgået ved døden.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel H, at antal dage i behandling er nedadgående, både

når vi beregner median og gennemsnit. Det fremgår også af tabellen, at der

i datagrundlaget indgår en mindre andel af patienter, som har mange dage

i behandling. Vi har i lighed med analysen af levetid efter henvisning ikke

fjernet disse outliers fra analysen.

Som supplerende analyse har vi undersøgt, om faldet i antal dage i behand-

ling gælder på tværs af regioner og på tværs af sygdomstyper. Vores analy-

se viser, at antal dage i behandling for den typiske patient er faldet i perio-

den 2019-2023 i alle regioner og på tværs af sygdomstyper.

For kræftpatienter er antallet af dage i behandling for den typiske patient

faldet fra 24 dage i 2019 til 20 dage i 2023. For patienter med andre syg-

domme er antallet af dage i behandling faldet fra 45 dage i 2019 til 19 dage

i 2023. Udviklingen i antallet af dage i behandling på tværs af regioner for

alle sygdomstyper er vist i tabel I.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Tabel I

Udviklingen i antal dage i behandling for den typiske patient

på tværs af regioner i perioden 2019-2023

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

2019

2020

2021

2022

2023

Note: Analysen er baseret på de 35.202 forløb i perioden 2019-2023, hvor patienten er startet i

behandling, og forløbet er afsluttet som følge af, at patienten er afgået ved døden.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel I, at antallet af dage i behandling for den typiske patient

er faldet i alle regioner i undersøgelsesperioden.

Forskelle i ventetid fordelt på region og bagvedliggende sygdom

(afsnit 2.4)

I afsnit 2.4 har vi undersøgt, om der er forskelle i regionernes opfyldelse af

de to faglige mål for patienternes ventetid. Vi har analyseret, om der er for-

skelle i patienternes ventetid på tværs af regioner, og hvilken bagvedliggen-

de sygdom de har.

Metode og afgrænsning

Forskelle i regionernes opfyldelse af de to faglige mål for patienters vente-

tid opgøres med samme metode som i afsnit 2.1.

Analyserne i afsnit 2.4 baseres på de samme datagrundlag, som er blevet

anvendt til analyserne i afsnit 2.2 og 2.3. Nogle analyser har vi dog afgræn-

set til indberetningsåret 2023.

Resultater

I beretningens figur 6 har vi opgjort målopfyldelsen for målet om behand-

ling på tværs af regioner i 2023.

Som supplerende analyse har vi i tabel J opgjort regionernes målopfyl-

delse for hele perioden 2019-2023.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

| Metodisk tilgang

Tabel J

Målopfyldelse for målet om behandling på tværs af regioner

i perioden 2019-2023

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

2019

81 %

79 %

82 %

78 %

2020

81 %

79 %

80 %

82 %

83 %

2021

79 %

80 %

77 %

79 %

90 %

2022

81 %

77 %

78 %

77 %

88 %

2023

81 %

73 %

79 %

76 %

91 %

Note: Analysen er baseret på alle 64.217 forløb i perioden 2019-2023. Én patient kan have mere

end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel J, at forskellen i regionernes opfyldelse af målet om

behandling er øget i perioden.

I beretningens figur 7 har vi opgjort målopfyldelsen for målet om højst 10 da-

ges ventetid på tværs af regioner i 2023.

Som supplerende analyse har vi i tabel K opgjort regionernes målopfyldelse

for hele perioden 2019-2023.

Tabel K

Målopfyldelse for målet om højst 10 dages ventetid på tværs af

regioner i perioden 2019-2023

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

2019

58 %

62 %

78 %

89 %

77 %

2020

58 %

69 %

86 %

89 %

77 %

2021

61 %

76 %

86 %

89 %

80 %

2022

63 %

72 %

84 %

90 %

76 %

2023

65 %

72 %

87 %

92 %

81 %

Note: Analysen er baseret på de 51.369 forløb, hvor patienten er startet i behandling. Én patient

kan have mere end ét forløb.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra DPD og LPR3.

Det fremgår af tabel K, at forskellen i regionernes opfyldelse af målet om

højst 10 dages ventetid på behandling er relativt stabil i perioden.

Statsrevisorerne beretning SB17/2024 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2024 om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-

sikring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og

sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen. Gennemgangen er

også kvalitetssikret ved, at dokumenter og analyser er behandlet og gen-

nemgået af flere medarbejdere i Rigsrevisionen.

Dataanalysen er kvalitetssikret internt og eksternt. Vi har drøftet datarens

og behandling af data fra DPD med repræsentanter fra DPD’s styregruppe

og fageksperter. Kodefilerne til dataanalyserne er skrevet i R og kvalitets-

sikret internt ved, at koden er blevet gennemgået af flere medarbejdere. I

de tilfælde, hvor vi har fulgt metoder fra

DPD’s

årsrapporter, har vi desuden

sammenlignet resultater for at sikre, at vi har kunnet genskabe deres resul-

tater.

Vi har også kvalitetssikret kodefilerne eksternt gennem høring og møder

med repræsentanter fra DPD. I to høringer har de reviderede modtaget ko-

defiler sammen med analyseresultater. Hertil har vi holdt møder med Sund-

hedsdatastyrelsen og repræsentanter fra DPD, herunder databasens data-

manager, hvor vi har drøftet og fået input til forståelse af data og kodning.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig

revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-

visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internatio-

nale standarder (ISSAI 100-999).