Beretning Nr. 16 Justitsministerens redegørelse af 11. juli 2025 om beretning nr. 16/2024 om uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juli 2025
2024-15520
3757021
Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 16/2024
om uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø
Statsrevisorernes sekretariat har den 13. maj 2025 fremsendt beretning om
uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø med en an-
modning om, at jeg redegør for, hvilke initiativer beretningen giver anled-
ning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for beretningen.
Statsrevisorerne konstaterer, at der er uddannelsessteder inden for alle de
undersøgte ministerområder, herunder Justitsministeriet, som ikke lever op
til undervisningsmiljølovens krav og at dette kan have påvirket elevers og
studerendes indlæring, trivsel og frafald negativt. Dette er selvsagt ikke til-
fredsstillende. Jeg vil i den forbindelse gerne tilslutte mig Statsrevisorernes
og Rigsrevisionens anbefalinger om, at de omfattede ministerier, herunder
Justitsministeriet, dels er opmærksomme på, om nedlæggelsen af Dansk
Center for Undervisningsmiljø pr. juni 2025 gør, at der er behov for særlige
initiativer, dels sikrer, at undervisningsmiljøvurderingerne er nemt tilgæn-
gelige på relevante hjemmesider.
På Justitsministeriets område indgik i beretningen Politiskolen, som hører
under Rigspolitiet, kriminalforsorgens betjentuddannelse samt kriminal-
forsorgens voksenuddannelsescenter (VUC). Rigsrevisionens undersøgelse
viste, at Politiskolen ikke har udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, at
kriminalforsorgens betjentuddannelse har en mangelfuld undervisningsmil-
jøvurdering, og at kriminalforsorgens voksenuddannelsescenter overholder
undervisningsmiljølovens krav til undervisningsmiljøvurderingen. Jeg hæf-
ter mig ved, at kriminalforsorgens uddannelse til indsatte i fængsler og ar-
rester har en undervisningsmiljøvurdering, som opfylder lovens krav, men
jeg finder det naturligvis beklageligt, at ikke alle uddannelser på Justitsmi-
Side 1/2