Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
SB 13 5
Offentligt
3019622_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
9. maj 2025
Ministerredegørelse vedr. beretning om tidsforbrug og økonomi i statslige
bygge- og anlægsprojekter
Jeg har den 11. marts 2025 modtaget Rigsrevisionens beretning nr. 13/2024 om tidsfor-
brug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter.
Statsrevisorerne har anmodet mig om en redegørelse for, hvilke foranstaltninger og
overvejelser beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revision af stats-
regnskaber m.m.
Rigsrevisionen konstaterer, at Slots- og Kulturstyrelsen i ca. 91 procent af de under-
søgte bygge- og anlægsprojekter bliver senere færdige, og at 33 pct. af bygge- og anlægs-
projekter bliver mindst 10 pct. dyrere end oplyst ved første forelæggelse for Folketinget.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen skærpe fokus
på tid og økonomi i styrelsens byggeprojekter, herunder om styrelsens bygge- og an-
lægsprojekter generelt forelægges for Folketinget på et tidspunkt, hvor grundlaget for
vurdering af færdiggørelsestidspunkt og den samlede økonomi endnu ikke er tilstræk-
keligt belyst.
Jeg kan oplyse, at Slots- og Kulturstyrelsen allerede i dag søger at forelægge på et mere
oplyst grundlag, end det tidligere har været tilfældet. Slots- og Kulturstyrelsen anven-
der således sin finanslovshjemmel til at indhente udbudspriser, før der sker forelæg-
gelse for Folketinget. Dette giver et mere solidt grundlag for bygge- eller anlægsprojek-
tets totaludgift samt tidsplan.
Til konklusionen skal bemærkes, at Slots- og Kulturstyrelsens bygge- og anlægsarbej-
der ofte omfatter restaurering af eksisterende kulturejendomme som slotte, teatre og
museer, der i overvejende grad er enten fredede og af høj kulturhistorisk værdi eller
unikaejendomme.
Dok. nr. 198811
Statsrevisorerne beretning SB13/2024 - Bilag 5: Kulturministerens redegørelse af 9. maj 2025 til beretning nr. 13/2024 om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
I disse projekter på historiske ejendomme kan der i højere grad end på nybyggeri opstå
uforudsete udfordringer, fx råd, svamp eller sætningsskader samt adgang til begræn-
sede materialer og produkter som fx særlige natursten, tegl eller tømmer, hvilket kan
betyde både forsinkelser og fordyrelser for projektet. Disse udfordringer er det ofte ikke
muligt at afdække eller sikre tilstrækkelige og rettidige leverancer af på forhånd og der-
med planlægge efter.
Ovenstående ændrer dog ikke ved, at Slots- og Kulturstyrelsen naturligvis skal sikre så
retvisende tidsplaner og budgetter som muligt.
Jeg noterer mig endvidere, at Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om,
at Finansministeriet bør overveje, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslut-
ningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.
Kulturministeriet vil følge Finansministeriet opfølgning på Rigsrevisionens anbefalin-
ger med henblik på eventuelt nye retningslinjer for forelæggelse af bygge- og anlægs-
projekter for Folketinget
En kopi af dette brev er samtidigt sendt elektronisk til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2