Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2025
2023-10735
Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 13/2024
om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
Statsrevisorernes sekretariat har den 11. marts 2025 fremsendt Statsreviso-
rernes beretning om tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægs-
projekter med en anmodning om at jeg redegør for, hvilke initiativer beret-
ningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for beretningen. Statsrevisorerne kon-
staterer, at ca. 60 pct. af de undersøgte ministeriers bygge- og anlægspro-
jekter ikke bliver færdige til tiden. Konsekvensen er, at Folketinget godken-
der projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde
–
især i forhold til tid
–
viser sig ikke at holde. Dette er selvsagt ikke godt nok. Jeg vil derfor gerne
tilslutte mig Statsrevisorernes og Rigsrevisionens anbefaling om, at det
overvejes, hvordan det sikres, at Folketinget får et beslutningsgrundlag, som
i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.
På Justitsministeriets områder indgik tre byggeprojekter i Rigsrevisionens
undersøgelse. Alle de omfattede projekter er forankrede hos kriminalforsor-
gen. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at alle tre projekter var forsinkede
og at et projekt var fordyret ved afgivelsen af Rigsrevisionens beretning.
Dette finder jeg naturligvis beklageligt. Jeg har som følge heraf bedt krimi-
nalforsorgen om at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningen har givet anledning.
Kriminalforsorgen oplyser, at kriminalforsorgen har iværksat en række ini-
tiativer for at sikre bedre tids- og økonomistyring.
Side 1/2