Beretning Nr. 11 Region Syddanmarks udtalelse
Afdeling:
Sundhedsplanlægning
Journal nr.: 24/14453
Dato:
21. februar 2025
Notat
Region Syddanmarks bemærkninger til beretning nr. 11/2024
om ambulancedriften i regionerne
Regionsrådet i Syddanmark takker for muligheden for at give bemærkninger til Rigsrevisionens
beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om drift af ambulancer i
regionerne.
Regionsrådet tager bemærkningerne til efterretning og vil i det følgende beskrive, hvordan regionen i
dag og fremover vil arbejde med de pointer, som fremhæves i beretningen.
Regionsrådet noterer sig først, at alle fem regioner indgår i undersøgelsen, men at Region
Syddanmark ikke indgår i alle delundersøgelser, fordi regionens nye ambulancekontrakt i
Trekantområdet først træder i kraft i september 2025.
Regionsrådet noterer sig dernæst, at beretningens bemærkninger, som vedrører Region Syddanmark
er følgende:
1. Alle 5 regioner har budt på og hjemtaget dele af ambulancedriften for at skabe øget konkurrence.
2. Der er ingen fælles standarder for kvalitet eller effekt specifikt for ambulancedriften i de 5 regioner.
Der er dog krav om, at alle regionerne skal opstille mål for og følge op på responstiden.
3. I 2023 opfyldte alle 5 regioner deres mål for responstid for de mest akutte hændelser.
Ad 1: Hjemtagning af dele af ambulancedriften for at skabe konkurrence
I Region Syddanmark blev lidt over 75% af ambulancetjenesten hjemtaget medio 2016, fordi
regionens daværende ambulanceoperatører gik konkurs. Regionsrådet har efterfølgende valgt at
fortsætte med en model, hvor regionen driver størstedelen af ambulancetjenesten, mens en privat
leverandør fortsat driver lidt under 25%. Dette af de årsager som nævnes i beretningen, som er øget
konkurrence, øget robusthed og bedre mulighed for udvikling og innovation.
Ad 2: Ingen fælles standarder for kvalitet eller effekt
Til orientering er der, som en del af regionens nye kontrakt som træder i kraft 1. september 2025,
fastlagt kontraktmæssige vilkår med henblik på sikring af høj kvalitet og effekt. Hele
ambulancetjenesten i regionen er herefter forpligtet til at lade sig auditere i henhold til kravene i Den
Syddanske Kvalitetsmodel, samt forpligtet til at medvirke ved monitoreringen af kvaliteten løbende.
Til Rigsrevisionens bemærkninger om, at der ikke findes fælles standarder for kvalitet og effekt for
ambulancedriften på tværs af de fem regioner kan det oplyses, at Regionernes Kliniske
Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) rummer datastøttet viden til at understøtte udvikling af kvaliteten i
hele patientforløbet på tværs af alle regioner – og understøtter dermed det tværregionelle samarbejde.
Ad 3: Mål for responstid for de mest akutte hændelser opfyldes
Side 1/2