Sundhedsudvalget 2024-25
SB 11 3
Offentligt
3008519_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W ism.dk
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 11-04-2025
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: Annahita Nik
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 1522
Dok. nr.: 304604
Indenrigs- og Sundhedsministerens redegørelse vedr.
Statsrevisorernes beretning 11/2024 om drift af ambulancer i
regionerne
Statsrevisorerne afgav d. 4. februar 2025 bemærkninger til Rigsrevisionens beretning
nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne.
Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til i Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, jf. § 18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m.
Foranstaltninger og overvejelser
I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse blev Indenrigs- og
Sundhedsministeriet opmærksom på behovet for at opdatere
Bekendtgørelse om
planlægning af sundhedsberedskabet.
Behovet var affødt af, at bekendtgørelsens
definition af responstid ikke stemte overens med den måde, responstid i praksis
opgøres på af regionerne. Ministeriet oplyste derfor til Rigsrevisionen, at ministeriet
ville opdatere bekendtgørelsen, så den harmonerer med gældende praksis, jf.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets fremsendte notat af d. 19. september 2024.
Den opdaterede bekendtgørelse trådte i kraft d. 12. februar 2025.
For regeringen er det afgørende at have et velfungerende akutberedskab i hele
Danmark.
Det er baggrunden for, at der med aftale om finanslov for 2024 blev afsat 50 mio. kr. i
2024 og 75 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til styrkelse af det regionale
akutberedskab.
Midlerne blev afsat som en udvidelse af den pulje, der blev afsat ifm.
Sundhedsaftalen fra maj 2022, til fastholdelse og styrkelse af akutberedskabet mhp.
at sikre hurtig hjælp i de områder af landet, hvor behovet er størst. Midlerne blev
anvendt til at etablere 15 ekstra akutberedskaber på tværs af de fem regioner.
Derudover er det med Aftale om sundhedsreform 2024 besluttet, at der skal aftales
mål for den akutte sundhedsindsats som led i den nationale sundhedsplan mhp., at
patienter oplever ensartet kvalitet i tilbuddene i den akutte sundhedsindsats på
tværs af landet.
Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 3: Indenrigs- og Sundhedsministerens redegørelse af 11. april 2025
3008519_0002.png
Udtalelser fra regionsrådene
Da Rigsrevisionens beretning også angår regionernes virksomhed, er der indhentet
udtalelser fra regionerne. Regionernes udtalelser er vedlagt ministerredegørelsen.
Jeg noterer mig, at regionerne i deres udtalelser bemærker, at de tager
Rigsrevisionens beretning til efterretning. Jeg noterer mig endvidere, at regionerne
bemærker, at de har igangsat initiativer, som adresserer Rigsrevisionens
opmærksomhedspunkter.
Afsluttende bemærkninger
Ministeriet har fremsendt en kopi af redegørelsen til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2