Sundhedsudvalget 2024-25
SB 11 1
Offentligt
3012534_0001.png
April 2025
Rigsrevisionens notat om
spørgsmål på baggrund
af beretningen om drift af
ambulancer i regionerne
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0002.png
Faktuelt notat til Statsrevisorerne
1
Spørgsmål på baggrund af beretningen om drift
af ambulancer i regionerne
1. april 2025
RN C103/25
1. Beretningen om drift af ambulancer i regionerne blev behandlet af Stats-
revisorerne mandag den 3. februar 2025. I dette notat besvarer vi de
spørgsmål, som Statsrevisorerne i den forbindelse har stillet:
•
•
•
•
•
•
•
•
Den præhospitale indsats
Har regionerne fastsat forskellige politiske mål for responstiden i dele
af regionen, fx på kommune- eller postnummerniveau?
Er der forskelle i responstiden i de forskellige områder inden for hver
region?
Hvor i landet var de 334 hændelser, som i 2023 havde en responstid
på 30-60 minutter?
Er der forskel på, hvilke enheder regionerne sender til A-hændelser?
Er der forskel på regionernes anvendelse af akutlægehelikoptere?
Regner regionerne akutlægehelikopteren med i responstiden?
Hvilke enheder er først fremme til A-hændelser?
Hvilke kvalitetsmål er der for den præhospitale indsats?
Den præhospitale indsats er
den hjælp, som ydes, før patien-
ten eventuelt kommer på syge-
huset.
Den præhospitale indsats star-
ter i regionens vagtcentral, hvor
borgeren ringer ind og får hjælp
og vejledning. Hvis der er behov
for det, sender vagtcentralen én
eller flere præhospitale enheder
til skadestedet.
Ud over ambulancer består de
præhospitale enheder af bl.a.
akutlægebiler, akutbiler, para-
medicinerbiler og akutlægeheli-
koptere. Akutbiler og akutlæge-
biler kan yde hjælp på stedet,
men kan ikke transportere pa-
tienten til et sygehus, ligesom
akutlægehelikoptere og ambu-
lancer kan.
2. Rigsrevisionens svar bygger på materiale, som er blevet indhentet i for-
bindelse med udarbejdelsen af beretningen, eller som fremgår af offentli-
ge kilder. Notatet har været i høring hos regionerne.
Har regionerne fastsat forskellige politiske mål for respons-
tiden i dele af regionen, fx på kommune- eller postnummer-
niveau?
3. Vi har i undersøgelsen ikke set eksempler på, at en region har haft poli-
tisk fastsatte mål for responstiden på kommune- eller postnummerniveau.
4. Region Sjælland har som den eneste region haft forskellige politisk fast-
satte mål for responstiden i delområder i regionen i undersøgelsesperioden.
Regionen var tidligere inddelt i 6 områder. Målet for andelen af A-hændel-
ser, hvor hjælpen skulle være fremme inden for 15 minutter, varierede mel-
lem 83 % og 95 % for de 6 områder.
Region Sjælland har oplyst, at regionen i forbindelse med den nye kontrakt,
der er gældende fra februar 2024, er overgået til at have et samlet respons-
tidsmål.
Region Sjællands tidligere
mål for A-hændelser med
en responstid på under
15 minutter
Roskilde
Køge
Holbæk
Slagelse
Næstved
Nykøbing F.
90 %
95 %
87 %
90 %
91 %
83 %
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0003.png
2
5. Alle regionerne har dermed siden 2024 haft et samlet mål for responsti-
den i hver region. I alle regionerne er målet for responstiden formuleret som
en andel af A-hændelser, hvor hjælpen skal være fremme inden for et be-
stemt antal minutter. Målet kan fx være, at hjælpen skal være fremme inden
for 15 minutter i 95 % af A-hændelserne (akutte livstruende hændelser).
Er der forskelle i responstiden i de forskellige områder inden
for hver region?
6. Selv om regionernes mål for responstid er et samlet mål for hver region,
følger regionerne stadig med i, hvordan responstiderne ser ud for de enkel-
te dele af regionerne. Alle regionerne har data for, hvor hver hændelse præ-
cis har fundet sted, og kan dermed opgøre responstider på et detaljeret ni-
veau. Regionerne offentliggør i varierende grad data om responstiden på
kommune- og postnummerniveau. Vi har ikke i forbindelse med undersø-
gelsen indhentet data om responstiden på kommune- og postnummerni-
veau, da regionerne ikke har mål for responstiden på de niveauer.
Region Hovedstaden offentliggør responstiderne i et såkaldt ”dashboard”
på sin hjemmeside
1)
. Regionen har data på årsbasis for median responstid,
antal hændelser og andel af hændelser med en responstid på under 15 mi-
nutter på kommune- og postnummerniveau.
Region Midtjylland opgør responstiderne halvårligt på antal hændelser og
andel af hændelser med en responstid på under 15 minutter på kommune-
og postnummerniveau og har også vist det på et kort
2)
.
Region Sjælland har for hvert kvartal opgjort responstiderne i hændelser
med en responstid på under 5, 10 og 15 minutter. Regionens opgørelser er
opgjort på regionsniveau. Regionen har ikke inddelt sin offentliggjorte op-
følgning i mindre områder, fx kommune- eller postnummerniveau
3)
.
Ingen af de 3 regioner ovenfor offentliggør oplysninger om borgernes ven-
tetider for de hændelser, hvor de venter mere end 15 minutter.
Region Syddanmark udgiver hvert kvartal en oversigt over responstiderne
på 4 områder og på kommuneniveau med antal hændelser og andel af hæn-
delser med en responstid på under 15 minutter
4)
. Regionen opgør derud-
over én gang om året kørsler med en responstid på over 15 og 20 minutter
på postnummerniveau
5)
.
1)
2)
3)
4)
5)
Region Hovedstaden:
Digitalt dashboard
Region Midtjylland:
Udvalg for nære sundhedstilbud
Region Sjælland:
Præhospitalt Center – Opfølgning på aktivitet mv. august 2024
Region Syddanmark:
Præhospital indsats – responstider
Region Syddanmark:
Præhospital indsats - kørsler over 15 og 20 min. på postnummerniveau
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0004.png
3
Region Nordjylland har i sin opfølgning udarbejdet et kort, som viser, hvor
hændelser med en responstid på under 10, 15 og 20 minutter og over 20 mi-
nutter har fundet sted
6)
. Figur 1 viser et eksempel fra Region Nordjyllands
opgørelse af responstiderne for det seneste år.
Figur 1
Responstider ved A-hændelser i perioden 26. november 2023 -
26. november 2024
Første enhed under 10 minutter
Første enhed under 20 minutter
Første enhed under 15 minutter
Første enhed over 20 minutter
Rigsrevisionens markering af de største byer i regionen
Kilde:
Region Nordjylland:
Orientering: Servicemål i ambulancetjeneste – 26. november 2024.
Det fremgår af figur 1, at responstiden ofte er lavere omkring de større byer
i forhold til landområder og helt ude ved kysten.
6)
Region Nordjylland:
Orientering: Servicemål i ambulancetjeneste – 26. november 2024
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0005.png
4
Hvor i landet var de 334 hændelser, som i 2023 havde en
responstid på 30-60 minutter?
Antal hændelser med
en responstid på 30-60
minutter i 2023
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
46
37
72
158
21
7. Alle regionerne registrerer, hvor hver enkelt hændelse har fundet sted.
Vi har dog ikke i forbindelse med undersøgelsen efterspurgt oplysninger
herom. Det skyldes primært, at målet for responstid ikke gælder for enkel-
te hændelser eller enkelte områder, men for det samlede antal hændelser
i hele regionen.
Region Sjælland har dog af egen drift i forbindelse med undersøgelsen
sendt oplysninger om hændelsernes lokationer. Figur 2 viser antallet af
hændelser i Region Sjælland, hvor responstiden var på 30-60 minutter pr.
kommune i 2023. Der var i alt 158 hændelser med en responstid på 30-60
minutter i regionen.
Figur 2
Antal hændelser med en responstid på 30-60 minutter pr.
kommune i 2023
Antal hændelser
19
1
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af data fra Region Sjælland.
Det fremgår af figur 2, at Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og
Vordingborg Kommune er de kommuner, hvor der var flest hændelser med
en responstid på 30-60 minutter.
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0006.png
5
Er der forskel på, hvilke enheder regionerne sender til A-hæn-
delser?
8. Figur 3 viser, hvor mange enheder regionerne sender pr. 100 A-hændel-
ser. Det bemærkes, at en hændelse både kan være en begivenhed, der
vedrører fx en enkelt person i hjemmet, og en større ulykke, hvor der sen-
des flere ambulancer e.l.
Figur 3
Antal sendte enheder pr. 100 A-hændelser i perioden januar-maj 2024
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Region
Hovedstaden
Ambulancer
Region
Midtjylland
Akutlægebiler
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Akutlægehelikoptere
Hele landet
133
109
117
118
106
117
1
3
20
2
1
27
5
30
25
3
16
2
2
2
18
2
7
18
Andre præhospitale enheder
Note: Andre præhospitale enheder er fx akutbiler, paramedicinerbiler og præhospitale visitationsenheder. Antal over 100 betyder, at regionen
i gennemsnit sender mere end én enhed pr. A-hændelse. Bilag 3 i beretningen om drift af ambulancer i regionerne viser et overblik over,
hvilke enheder regionerne har til rådighed.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne i perioden januar-maj 2024. For Region Sjælland er perioden februar-juni 2024.
Det fremgår af figur 3, at der på landsplan blev sendt 117 ambulancer pr. 100
A-hændelser i perioden januar-maj 2024. Det betyder, at der i gennemsnit
sendes mere end én ambulance pr. A-hændelse. Derudover blev der sendt
18 akutlægebiler, 7 andre præhospitale enheder og 2 akutlægehelikoptere
pr. 100 A-hændelser. I gennemsnit blev der på landsplan sendt næsten 1,5
enheder pr. A-hændelse i de første 5 måneder af 2024. Region Hovedsta-
den og Region Nordjylland sendte i gennemsnit over 1,5 enheder pr. A-hæn-
delse. Regionerne har oplyst, at de ved alle A-hændelser som minimum
sender én ambulance og ofte også flere ambulancer og/eller andre enhe-
der, hvilket understøttes af figuren.
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
6
Region Midtjylland er den region, som relativt oftest sender en akutlægebil.
Regionen har sendt 27 akutlægebiler pr. 100 A-hændelser. Region Sjælland
er den region, som relativt sjældnest sender en akutlægebil, nemlig i 2 ud af
100 A-hændelser. Region Nordjylland og Region Sjælland anvender oftere
andre præhospitale enheder, fx en akutbil eller paramedicinerbil, end de
øvrige regioner.
Region Sjælland har oplyst, at der stor forskel på sammensætningen og
organiseringen af den præhospitale indsats mellem regionerne. I Region
Sjælland er det fx politisk besluttet, at der ikke skal være akutlægebiler i
regionens beredskab.
Region Nordjylland har oplyst, at regionen historisk har indsat akutbiler (kø-
retøjer bemandet med en ambulancebehandler) i områder, hvor respons-
tiden har været høj, men med få hændelser. Hensigten har været at få sund-
hedsfaglig hjælp hurtigt frem til borgeren og have enheder, der forbliver i
området, da en akutbil ikke transporterer patienter til sygehuset. Region
Nordjylland har derfor historisk brugt flere ”andre præhospitale enheder”
end de andre regioner.
Er der forskel på regionernes anvendelse af akutlægehelikop-
tere?
9. I Danmark er der 4 akutlægehelikoptere, som indgår i et samlet bered-
skab på tværs af de 5 regionale vagtcentraler. I 2023 var der ca. 4.200 flyv-
ninger med akutlægehelikoptere. Til sammenligning var der ca. 460.000
kørsler med ambulancer. Figur 3 viser, at regionernes brug af akutlægehe-
likoptere varierer mellem 1 og 5 sendte helikoptere pr. 100 A-hændelser.
Region Nordjylland er den region, som relativt oftest sender en akutlæge-
helikopter, mens Region Hovedstaden sjældnest sender en helikopter, jf.
figur 3.
Figur 4 viser antallet af flyvninger med akutlægehelikoptere pr. kommune
i 2023.
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0008.png
7
Figur 4
Antal flyvninger med akutlægehelikoptere pr. kommune i
2023
Antal flyvninger med akut-
lægehelikoptere i 2023
Region Hovedstaden
289
862
1�½177
897
942
Antal flyvninger
21
3
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
1
Kilde:
Ӂrsrapport 2023 РDen Lands-
dækkende Akutlægehelikop-
terordning”.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af tal fra
”Årsrapport 2023 – Den Landsdækkende Akutlæge-
helikopterordning”
Det fremgår af figur 4, at der i 2023 var flest flyvninger til kommunerne i det
vestlige, sydlige og nordøstlige Jylland og til kommunerne i det vestlige og
sydlige Sjælland. Derudover var der en del flyvninger til Bornholm, Ærø,
Samsø og Læsø. Det fremgår af
”Årsrapport 2023 – Den Landsdækkende
Akutlægehelikopterordning”,
at patienterne oftest blev fløjet til højt specia-
liseret behandling på et af landets universitetshospitaler. I 2023 blev 85 %
af patienterne fløjet til ét af de 4 store universitetshospitaler (Rigshospita-
let, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg
Universitetshospital).
Regner regionerne akutlægehelikopteren med i responstiden?
10. Ifølge regionerne indgår akutlægehelikopterne ikke i regionernes opgø-
relse af responstid til Danske Regioner.
Da antallet af flyvninger med akutlægehelikoptere udgør under 2 % af det
samlede antal udrykninger til A-hændelser, vil det sandsynligvis ikke påvir-
ke regionernes opfyldelse af deres mål for responstiden.
 Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne
3012534_0009.png
8
Hvilke enheder er først fremme til A-hændelser?
Andelen af A-hændelser,
hvor ambulancen ikke er
først på skadestedet
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
4%
19 %
7%
3%
9%
11. Som det fremgår af sideboksen, er ambulancen den første enhed på ska-
destedet i langt hovedparten af A-hændelserne. Region Nordjylland skiller
sig ud, idet ambulancerne først er fremme i 81 % af hændelserne. På lands-
plan er ambulancen den første enhed på skadestedet i ca. 90 % af hændel-
serne.
Det fremgår af beretningen, at det i de tilfælde, hvor ambulancen ikke er
først fremme, vil være en akutbil, akutlægebil, akutlægehelikopter eller en
paramedicinerbil, der er først på stedet.
Regionerne registrerer, hvilke specifikke enheder der har været først frem-
me på skadestedet. Vi har dog alene i forbindelse med undersøgelsen ind-
hentet oplysninger om, i hvilke tilfælde ambulancen var først fremme.
Hvilke kvalitetsmål er der for den præhospitale indsats?
12. Som det fremgår af beretningen, måler regionerne ikke særskilt på kva-
liteten eller på effekten af ambulancedriften. Regionerne har heller ikke op-
sat minimumsstandarder eller måltal specifikt for kvaliteten af ambulance-
driften.
Sundhedsvæsenets
Kvalitetsinstitut
Sundhedsvæsenets Kvalitets-
institut blev oprettet i 2025 af
regionerne. Instituttet varetager
de opgaver, som tidligere blev
varetaget af Regionernes Klini-
ske Kvalitetsudviklingsprogram
(RKKP) og Behandlingsrådet.
Formålet med instituttet er
”at
understøtte et styrket, databa-
seret og mere målrettet kvali-
tetsarbejde samt en bedre prio-
ritering og ressourceudnyttelse
til gavn for patientbehandling i
Danmark. Dette for at patien-
terne kan tilbydes udredning og
behandling af høj ensartet kva-
litet på tværs af landet.”
13. Regionerne har fælles regionale standarder for kvalitet og effekt på
sundhedsområdet i de kliniske kvalitetsdatabaser under ”Sundhedsvæse-
nets Kvalitetsinstitut”. Regionerne har i alt ca. 80 kliniske kvalitetsdataba-
ser, som handler om forskellige sygdomsområder. Der er kvalitetsdataba-
ser om alt fra brystkræftscreening til ADHD.
Én af databaserne er ”Præhospitalsdatabasen”, som er den database, som
regionerne indberetter oplysninger til, og hvor regionerne følger kvaliteten
på det præhospitale område. Databasen indeholder en række indikatorer,
som dækker alt fra andelen af patienter, som henvender sig igen efter at
være blevet afsluttet telefonisk, til andelen af bevidstløse patienter, som får
målt blodsukker. Databasen viser ikke kvaliteten isoleret for ambulancer.
Regionernes styregruppe for databasen konkluderede i årsrapporten for
2023, at kvaliteten svarede til tidligere opgørelser.
14. Dansk Hjertestopregister indeholder også indikatorer, som handler om
kvaliteten og effekten af den præhospitale indsats. Registret samler data
om hjertestop uden for hospitalet. Styregruppen konkluderer i den seneste
årsrapport fra 2023, at overlevelsen af patienter med hjertestop er stabil,
men at responstiden til hjertestop er stigende. Det fremgår også af rappor-
ten, at Danmark – selv om dødeligheden efter hjertestop er høj – sammen-
lignet med andre lande har en stabil og relativt høj chance for at overleve
hjertestop uden for hospitalet.
15. Herudover har regionerne deres eget interne kvalitetsarbejde. Regio-
nerne følger fx op gennem indberetninger af utilsigtede hændelser, klager,
audits og landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser.
Birgitte Hansen