Retsudvalget 2023-24
SB 9 4
Offentligt
2874078_0001.png
Beretning Nr. 9 Rigsrevisionens §18 stk. 4 notat af 22. maj 2024 om beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
Juni 2024
Rigsrevisionens notat om
beretning om
sagsforløb i det
familieretlige system
Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 4: Rigsrevisionens §18 stk. 4 notat af 22. maj 2024 om beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
2874078_0002.png
3
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i
det familieretlige system
Justitsministerens redegørelse af 22. april 2024
Domstolsstyrelsens udtalelse af 12. april 2024
Social- og boligministerens redegørelse af 26. april 2024
22. maj 2024
RN 303/24
1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som Social-, Bolig- og Ældre-
ministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen vil iværksætte som følge af Stats-
revisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner. Dette sker med henblik
på at vurdere, om Social-, Bolig- og Ældreministeriets, Justitsministeriets og Dom-
stolsstyrelsens initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes be-
mærkninger og Rigsrevisionens beretning.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Konklusion
Social- og boligministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens overordnede
konklusion og Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning. Ministeren oplyser, at
det er et løbende opmærksomhedspunkt, at sager ikke ligger inaktive uden grund. Mi-
nisteren oplyser videre, at Familieretshuset har fokus på, at produktiviteten skal være
stigende i de kommende år. Familieretshuset vil arbejde med at implementere LEAN.
Det skal bl.a. give klarhed over processerne og sikre, at sagerne ikke ligger unødigt stil-
le. Implementeringen af LEAN pågår i løbet af 2024 og 2025.
Justitsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens beretning og Statsreviso-
rernes bemærkninger meget alvorligt. Ministeren bemærker, at regeringen og alle fol-
ketingets partier i november 2023 indgik en flerårsaftale om domstolenes økonomi for
2024-2027. Med aftalen er der bl.a. afsat 700 mio. kr. til at nedbringe sagsbehandlings-
tiderne hos domstolene. Aftalen sikrer også et øget vederlag til børnesagskyndige dom-
mere. Det skal ifølge ministeriet bidrage til at løse de aktuelle rekrutteringsproblemer.
Ministeren understreger dog, at ministeren ikke har instruksbeføjelse over for Dom-
stolsstyrelsen, som har ansvaret for domstolenes administrative og bevillingsmæssige
forhold.
Domstolsstyrelsen oplyser, at styrelsen tager Rigsrevisionens konklusioner og Statsre-
visorernes bemærkninger til efterretning. Domstolsstyrelsen bemærker dog, at der ik-
ke er afsat særskilte midler til det familieretlige område i flerårsaftalen. Området ind-
går således i prioriteringen sammen med de øvrige sagsområder inden for domstolene.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 4: Rigsrevisionens §18 stk. 4 notat af 22. maj 2024 om beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
2
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Social-, Bolig- og Ældreministeriets arbejde med at implementere LEAN i Familie-
retshusets sagsbehandling i 2024 og 2025
udviklingen i Familieretshusets produktivitet
udviklingen i sagsbehandlingstider i det familieretlige system, herunder sagsbehand-
lingstiderne for forløb i Familieretshuset og familieretterne.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2024 en beretning om sagsforløb i det familieretlige
system. Beretningen handlede om sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset og fami-
lieretterne i sager, hvor familier skal have hjælp til at afklare spørgsmål om samvær,
forældremyndighed og bopæl som følge af brud i familien.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det foruroligende, at Social-,
Bolig- og Ældreministeriet og domstolene under Justitsministeriet trods flere ekstra-
bevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten
i sagsbehandlingen i det familieretlige system. Statsrevisorerne bemærkede, at den
lange sagsbehandlingstid er en belastning for de berørte familier, som mangler afkla-
ring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed og bopæl.
4. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.
5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser og Domstols-
styrelsens udtalelse
Familieretshusets sagsbehandlingstider set i forhold til forløbenes akti-
ve sagsbehandlingstid
6. Statsrevisorerne bemærkede, at mindst 50 % af sagsbehandlingstiden i Familie-
retshuset er tid, hvor der ikke er aktivitet i familiernes forløb. Dette skyldes bl.a., at der
går 7 uger, fra en familie søger om at få hjælp, til familien kommer til et første møde,
og at der i gennemsnit går 6 uger fra familiernes sidste møde, til forløbet afsluttes.
Social- og boligministeren oplyser, at ventetiden i Familieretshuset fra ansøgning til
første møde ikke længere er 7 uger, men at der indkaldes til første møde inden for se-
nest 40 dage. Ministeren oplyser, at det er et løbende opmærksomhedspunkt, at sa-
ger ikke ligger inaktive uden grund. Ministeren nævner desuden, at det er en del af
den familieretlige reforms intention, at forældre afprøver forskellige samværsordnin-
ger, der skal forbedre forældresamarbejdet. Det betyder, at der i en række sager vil
være et samlet forløb, hvor sagen ligger stille undervejs. Rigsrevisionen skal hertil be-
mærke, at vores opgørelser af liggetid tager højde for, at familierne skal afprøve for-
skellige samværsordninger. Dette fremgår af metodebeskrivelsen på side 34 i beret-
ningen. Afprøvning af forskellige samværsordninger kan derfor ikke forklare, hvorfor
familiernes ansøgninger ligger stille.
Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 4: Rigsrevisionens §18 stk. 4 notat af 22. maj 2024 om beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
3
Social- og boligministeren oplyser videre, at der efter Rigsrevisionens undersøgelse
og med afsæt i Rigsrevisionens anbefalinger er igangsat et arbejde med at implemen-
tere LEAN i processerne på det familieretlige område. LEAN skal sikre klarhed over
processerne, styrede forløb, og at sagerne ikke ligger unødigt stille i sagsbehandlings-
forløbene. Implementeringen af LEAN pågår i løbet af 2024 og 2025.
7. Rigsrevisionen vil fortsat følge Social-, Bolig- og Ældreministeriets arbejde med at
implementere LEAN i processerne på det familieretlige område.
Familieretshusets produktivitet
8. Statsrevisorerne bemærkede, at Familieretshusets produktivitet er faldet med 14 %
i perioden 2019-2021, men har været stabil siden 2021.
Social- og boligministeren oplyser, at Familieretshuset har fokus på, at produktivite-
ten skal være stigende i de kommende år. Produktiviteten skal bl.a. øges igennem im-
plementering af LEAN. Samtidig vil Familieretshuset se nærmere på, om borgerne får
de rette tilbud, fx i form af individuelle møder, telefonisk rådgivning eller andre tilbud.
Social- og boligministeren bemærker dog, at Rigsrevisionens beregning tager udgangs-
punkt i 2019, hvor der fortsat blev behandlet en del sager oprettet under den tidligere
Statsforvaltning. I Statsforvaltningen blev en væsentlig del af sagerne håndteret ved
skriftlig sagsbehandling. I Familieretshuset skal sagerne bl.a. håndteres ved ét eller
flere møder med borgerne, ligesom Familieretshuset gennemfører flere børnesamta-
ler. Denne tilgang til at hjælpe familierne er mere tidskrævende end traditionel juridisk
sagsbehandling.
Rigsrevisionen anerkender, at Familieretshuset afholder flere møder med borgerne.
Rigsrevisionen bemærker dog samtidig, at det fremgår af beretningens punkt 57, at
Familieretshusets produktivitet fortsat er faldet, når vi tager højde for de resurser,
Familieretshuset har brugt på at afholde flere møder med familierne i undersøgelses-
perioden.
9. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i Familieretshusets produktivitet.
Sagsbehandlingstider og sammenhængende forløb på tværs af det fami-
lieretlige system
10. Statsrevisorerne bemærkede, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og
mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er
opnået. Det skyldes bl.a., at Familieretshuset og familieretterne ikke har sikret, at sags-
behandlingstiderne på tværs af det familieretlige system er så korte som muligt. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der starter i Familieretshuset og afgø-
res i familieretten, var mere end 1 år i 2023. Sagsbehandlingstiden var 4 uger længere
i 2023 end i 2020.
Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 4: Rigsrevisionens §18 stk. 4 notat af 22. maj 2024 om beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
4
Social- og boligministeren fremhæver, at sagsbehandlingstiden i Familieretshuset har
været faldende i perioden. Ministeren bemærker samtidig, at sagsbehandlingstiden i
Rigsrevisionens undersøgelse er regnet fra den første ansøgning, en familie sender til
Familieretshuset, til familiens forløb afsluttes. Hvis familien sender flere ansøgninger,
indgår disse i forløbet og forlænger den samlede sagsbehandlingstid. Det er korrekt,
at Rigsrevisionens opgørelser af Familieretshusets sagsbehandlingstid er længere end
Familieretshusets egne opgørelser. Familieretshuset opgør kun sagsbehandlingstider
for den enkelte ansøgning. Familieretshusets opgørelser af sagsbehandlingstider af-
spejler derfor ikke, hvornår familierne kan forvente at være færdige med deres forløb,
men afspejler i stedet blot en del af forløbet. Dette fremgår af punkt 18 i beretningen.
Justitsministeren bemærker, at Rigsrevisionens beretning peger på et vigtigt sam-
fundsproblem, og at alle borgere fortjener at få deres sag afgjort i det retlige system
inden for rimelig tid. Ministeren oplyser, at regeringen og alle folketingets partier i no-
vember 2023 indgik en aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027, hvori der bl.a.
er afsat 700 mio. kr. til at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos domstolene. Med af-
talen sikres også et øget vederlag til børnesagskyndige dommere. Det skal bidrage til
at løse de aktuelle rekrutteringsproblemer. Ministeren understreger dog, at ministe-
ren efter domstolsstyrelsesloven ikke har instruksbeføjelse over for Domstolsstyrel-
sen, som har ansvar for domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold.
Det fremgår af Domstolsstyrelsens udtalelse, at Domstolene har været underlagt et
betydeligt sagspres og har haft betydelige resursemæssige udfordringer i perioden
fra 2020 til 2023, bl.a. som følge af et stigende antal straffesager. Domstolene oply-
ser, at flerårsaftalen forventes at give domstolene et væsentlig løft og mulighed for
på sigt at få sagsbehandlingstiderne nedbragt. Der er ikke med flerårsaftalen afsat
særskilte midler til det familieretlige område. Det familieretlige område indgår såle-
des i prioriteringen sammen med de mange øvrige sagsområder inden for domsto-
lene.
Endelig oplyser Domstolsstyrelsen, at der siden 2019 har været etableret et samar-
bejdsforum med repræsentanter fra Danmarks Domstole og Familieretshuset. De mø-
des 2-3 gange om året for at drøfte sagsantal, sagsbehandlingstider og tværgående
problemstillinger i det familieretlige system. Domstolsstyrelsen bemærker, at Dan-
marks Domstole og Familieretshuset vil gå i yderligere dialog om det fremtidige sam-
arbejde. Rigsrevisionen finder dette positivt.
11. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i sagsbehandlingstider i det familieret-
lige system, herunder sagsbehandlingstiderne for forløb i Familieretshuset og familie-
retterne.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 4: Rigsrevisionens §18 stk. 4 notat af 22. maj 2024 om beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
2874078_0006.png
5
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Sagsforløb i det fa-
milieretlige system
(nr.
9/2023)
19-02-2024
Minister-
redegørelser:
Justitsministeren:
22-04-2024
Social- og bolig-
ministeren:
26-04-2024
Udtalelse fra Dan-
marks Domstole:
12-04-2024
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
29-02-2024
Social- og bolig-
ministeren:
23-02-2024
(249)