Retsudvalget 2023-24
SB 9 3
Offentligt
2858596_0001.png
Beretning Nr. 9 Social- bolig og ældreministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget Christiansborg 1240
København K
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1601
Doknr.
830111
Dato
26-04-2024
Social- og boligministerens redegørelse vedr. beretning 9/2023 om
sagsforløb i det familieretlige system
Som anmodet i brev fra Statsrevisorerne af 20. februar 2024 fremsendes
hermed min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning
nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system har givet anledning til.
Beretningens overordnede konklusion
Det fremgår af Rigsrevisionens hovedkonklusion, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet og domstolene under Justitsministeriet ikke i tilstrækkelig grad
har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system. Det finder
Rigsrevisionen utilfredsstillende.
Jeg kan af Statsrevisorernes bemærkninger konstatere, at Statsrevisorerne
finder det foruroligende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene
under Justitsministeriet trods flere ekstrabevillinger ikke har sikret en
tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i
det familieretlige system, samt at det er Statsrevisorernes forståelse, at
Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende
forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået.
Jeg tager både Rigsrevisionens overordnede konklusion og Statsrevisorernes
bemærkninger til efterretning. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet
har et vedvarende fokus på, hvordan familiernes udfordringer mødes bedst
muligt, sådan at der både tages højde for forældrenes behov for afklaring på
uenigheder og familiens behov for, at det tilbud, de får fra Familieretshuset,
passer til netop deres behov.
Jeg noterer mig, at i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstiden i det
familieretlige system, så har der i perioden været faldende
sagsbehandlingstider i Familieretshuset.
Herunder følger min redegørelse for de forhold, der specifikt vedrører
Rigsrevisionens kritik af Social-, Bolig- og Ældreministeriet i beretningen.
Familieretshuset sikrer ikke, at sagsbehandlingstiden står i rimeligt
forhold til forløbenes aktive sagsbehandlingstid.
Jeg kan konstatere, at det af beretningens konklusion fremgår, at
Familieretshuset ikke sikrer, at sagsbehandlingstiden står i rimeligt forhold til
forløbenes aktive sagsbehandlingstid.
1
 Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 3: Social- bolig og ældreministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
2858596_0002.png
Rigsrevisionen har i denne forbindelse lagt vægt på, at mindst 50 % af
sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er tid, hvor der ikke er aktivitet i
familiernes forløb. Rigsrevisionen anerkender dog, at det er naturligt, at der i et
forløb er tid uden aktiv sagsbehandling, men bemærker, at Rigsrevisionens
estimat af tid uden aktivitet er konservativt på grund af mangler i
Familieretshusets registreringspraksis. Rigsrevisionen bemærker derudover, at
en betydelige andel af tid uden aktivitet ikke mindst skyldes, at der går 7 uger,
fra en familie søger om at få hjælp, til familien kommer til et første møde.
Ministeriet bemærker, at sagsbehandlingstiden i undersøgelsen er regnet fra
ansøgningen modtages, til den er færdigbehandlet. Det betyder, at
sagsbehandlingstiden for de ansøgninger, der følges op af et eller flere møder,
vil inkludere både tiden før og efter mødet/møderne. Det bemærkes i den
forbindelse, at det ved modtagelsen af den indledende ansøgning til
Familieretshuset er svært at forudsige længden af det samlede forløb, da der
kan komme supplerende ansøgninger under sagens behandling. Disse
ansøgninger vil blive en del af det samlede forløb og vil være med til at
forlænge det samlede forløb.
Ligeledes er det en del af den familieretlige reforms intention, at forældre
afprøver forskellige samværsordninger, der skal forbedre forældresamarbejdet.
Dette er også en del af baggrunden for, at der i en række sager vil være et
samlet forløb, hvor sagen ligger stille undervejs, men hvor der i mellemtiden fx
er et samvær af midlertidig karakter mellem barnet og samværsforælderen.
Det er ikke Familieretshusets vurdering, at sagsbehandlingstid uden aktivitet i
alle tilfælde er spildtid, da ventetiden ofte har et formål for borgerne. Der er
efter Rigsrevisionens undersøgelse og med afsæt i Rigsrevisionens
anbefalinger igangsat et arbejde med implementering af LEAN i processerne
på det familieretlige område. Implementeringen af LEAN pågår i løbet af 2024
og 2025.
Afslutningsvist skal jeg for god ordens skyld bemærke, at Familieretshuset har
oplyst, at ventetiden fra ansøgning til første møde ikke længere er 7 uger, men
at der indkaldes til første møde inden for senest 40 dage. Det er naturligvis et
løbende opmærksomhedspunkt, at sager ikke ligger inaktive hen uden grund.
Familieretshusets produktivitet er faldet med 14 % i perioden 2019-2021,
men har været stabil siden 2021.
Rigsrevisionen konstaterer, at Familieretshusets produktivitet målt som antallet
af afgørelser pr. årsværk er faldet med 14 % i perioden 2019-2021, men har
været stabil siden 2021. Rigsrevisionen bemærker hertil, at Familieretshuset alt
andet lige skal øge sin produktivitet, hvis de nuværende sagsbehandlingstider
skal opretholdes eller nedbringes.
En målsætning med reformen var en grundlæggende anderledes tilgang til
familierne og deres behov for hjælp, hvor der holdes flere møder med borgerne
i den enkelte sag. Med reformen skiftede fokus således fra at træffe afgørelser
på et skriftligt grundlag til at hjælpe børn og forældre i individuelt tilpassede
forløb baseret på samtaler og rådgivning. Det er derfor ikke retvisende at
opgøre produktivitet i det nuværende system ud fra en periode, hvor tilgangen
til familierne var så grundlæggende anderledes end i dag.
Rigsrevisionens beregning tager udgangspunkt i 2019, hvor der fortsat blev
behandlet en del sager oprettet under det tidligere Statsforvaltningen. I
Statsforvaltningen blev en væsentlig del af sagerne håndteret ved skriftlig
2
 Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 3: Social- bolig og ældreministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system
2858596_0003.png
sagsbehandling. I Familieretshuset skal sagerne bl.a. håndteres ved et eller
flere møde med borgerne, ligesom der eksempelvis gennemføres flere
børnesamtaler. Denne tilgang til at hjælpe familierne er mere tidskrævende end
en mere traditionel juridisk sagsbehandling. Samlet betyder det, at produktivitet
målt som antallet af sager, der løses pr. medarbejder, faldt i perioden
sammenlignet med 2019, hvor en stor del af sagerne blev løst udelukkende
ved skriftlig sagsbehandling.
Familieretshuset har fokus på, at produktiviteten skal være stigende i de
kommende år. Dette vil blandt andet ske igennem LEAN, hvor der er fokus på
klarhed over processerne, styrede forløb og sikring af, at sagerne ikke ligger
unødigt stille i sagsbehandlingsforløbene. Dette arbejde vil også medføre, at
der ses nærmere på, om borgerne får de rette tilbud, fx i form af individuelle
møder, telefonisk rådgivning eller andre tilbud, med henblik på, at borgerne får
en bedre og hurtigere hjælp og sagsbehandling i Familieretshuset.
I forlængelse af ovenstående er det vigtigt for mig at understrege, at et af
målene med reformen af det familieretlige system var at sikre tid til at arbejde
med familien og at give forældrene værktøjer til at dæmpe deres konflikter af
hensyn til barnet. Værdien af tilbuddene i det familieretlige system kan derfor
ikke blot opgøres i forhold til afsluttede forløb, men vurderingen må også ske
på baggrund af den hjælp og rådgivningen, der gives under sagens forløb.
En kopi af denne redegørelse er ligeledes fremsendt til Rigsrevisionen på:
[email protected].
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3