Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Retsudvalget 2023-24
SB 9 1
Offentligt

Beretning Nr. 9 Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Februar 2024

— 9/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Sagsforløb i det

familieretlige system

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

9/2023

Beretning om

sagsforløb i det

familieretlige system

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Justitsministeren og social-, bolig- og ældreministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i juni 2024.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-830-6

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om sagsforløb i det familieretlige

system

Familieretshuset er en myndighed under Social-, Bolig- og Ældreministe-

riet, som skal yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problem-

stillinger, og hjælpe familier til at afgøre spørgsmål om fx samvær, foræl-

dremyndighed og bopæl.

Familieretshuset og familieretterne blev oprettet den 1. april 2019 og er-

stattede Statsforvaltningen. I 2022 startede 9.200 familier i ét eller flere

forløb i Familieretshuset. 22 % af disse forløb blev indbragt for familieret-

terne. Der er ikke fastsat lovbestemte tidsfrister for behandlingen af sag-

er i Familieretshuset og familieretterne, men lov om Familieretshuset in-

deholder en række vejledende tidsfrister for forskellige processer i en sag.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriet og domstolene har sikret en effektiv sagsbehandling i det fa-

milieretlige system, og hvordan Familieretshusets produktivitet har ud-

viklet sig over tid.

Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriet og domstolene under Justitsministeriet trods flere ekstra-

bevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling

i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system. Den

lange sagsbehandlingstid er en belastning for de berørte familier, som

mangler afklaring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed og

bopæl.

Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre

et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i van-

skelige samlivsbrud ikke er opnået. Det skyldes bl.a., at Familierets-

huset og familieretterne ikke har sikret, at sagsbehandlingstiderne på

tværs af det familieretlige system er så korte som muligt.

19. februar 2024

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes bemærkning er baseret på følgende:

•

Familieretshusets produktivitet er faldet med 14 % i perioden 2019-

2021, men har været stabil siden 2021.

Mindst 50 % af sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er tid, hvor

der ikke er aktivitet i familiernes forløb. Dette skyldes bl.a., at der går

7 uger, fra en familie søger om at få hjælp, til familien kommer til et

første møde, og at der i gennemsnit går 6 uger fra familiernes sidste

møde, til forløbet afsluttes.

I de 10 % af forløbene i 2023, hvor familierne ventede i længst tid, var

sagsbehandlingstiden 44 uger eller derover. Den gennemsnitlige sags-

behandlingstid for samværs-, forældremyndigheds- og bopælsforløb

i Familieretshuset var 21 uger i 2023.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der starter i Fami-

lieretshuset og afgøres i familieretten, var mere end 1 år i 2023. Sags-

behandlingstiden var 4 uger længere i 2023 end i 2020.

Den øgede sagsbehandlingstid har betydet, at familieretterne i højere

grad genoplyser sagerne, fx ved at afholde nye børnesamtaler. Dette

understøtter ikke formålet om ét samlet familieretligt system og kan

samtidig være en belastning for børnene.

•

Statsrevisorerne anbefaler, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet analyse-

rer sine arbejdsprocesser med henblik på at reducere tiden uden aktivitet

og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for familierne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Undersøgelsens vurderingskriterier, metode og afgrænsning

.....................................

2. Sagsbehandling i det familieretlige system

......................................................................

2.1. Sagsbehandlingstid i Familieretshuset

.................................................................................

2.2. Sagsbehandlingstid i det familieretlige system

................................................................

2.3. Familieretshusets produktivitet

...............................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet og

§ 15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

I undersøgelsesperioden april 2019 - juni 2023 har der været føl-

gende ministre:

Justitsministeriet:

Søren Pape Poulsen: november 2016 - juni 2019

Nick Hækkerup: juni 2019 - maj 2022

Mattias Tesfaye: maj 2022 - december 2022

Peter Hummelgaard: december 2022 -

Social-, Bolig- og Ældreministeriet:

Mai Mercado: november 2016 - juni 2019

Astrid Krag: juni 2019 - december 2022

Pernille Rosenkrantz-Theil: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriet, Justitsministeriet og Danmarks Domstole, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Samværssag

1. I Danmark oplever hvert fjerde barn, at forældrene går fra hinanden. Nogle brud er

så konfliktfyldte, at forældrene henvender sig til Familieretshuset for at få hjælp til at

afgøre spørgsmål om samvær, forældremyndighed og barnets bopæl. Et sagsforløb i

Familieretshuset kan fx bestå af et møde med forældrene, indhentning af oplysninger

fra barnets skole og en afgørelse. Forløbets længde har betydning for, hvor længe bar-

net skal vente på at få afklaret sin situation, fx hvor barnet skal bo, eller hvor ofte bar-

net skal se hver af sine forældre. Denne beretning handler om familiernes sagsforløb i

det familieretlige system.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet

og domstolene har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system. Med

effektiv sagsbehandling mener vi overordnet, at den samlede sagsbehandlingstid står

i rimeligt forhold til den tid, som de nødvendige sagsskridt i et forløb kræver. Vi besva-

rer følgende spørgsmål i beretningen:

Sikrer Familieretshuset, at sagsbehandlingstiden står i rimeligt forhold til forløbe-

nes aktive sagsbehandlingstid?

•

Sikrer Familieretshuset og familieretterne, at sagsbehandlingstiden på tværs af

det familieretlige system er så kort som muligt?

•

Samværssager er sager, hvor

parterne ikke kan blive enige

om, hvor meget barnet skal se

den part, som barnet ikke har

bopæl hos.

Forældremyndigheds-

sager og bopælssager

Forældremyndighedsager og

bopælssager handler om, hvor

forældremyndigheden skal

placeres, og hvor barnet skal

bo.

Vi belyser desuden, hvordan Familieretshusets produktivitet har udviklet sig over tid.

3. Den 27. marts 2018 indgik alle partier i Folketinget

”Aftale

om ét samlet familieret-

ligt system”. Formålet med aftalen var at sikre bedre og mere sammenhængende for-

løb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud. Med aftalen blev Familieretshuset

og familieretterne oprettet. Familieretshuset er en myndighed under Social-, Bolig- og

Ældreministeriet, som skal yde støtte til børn, der er berørt af familieretlige problem-

stillinger, og hjælpe familier til at opnå aftaler om fx samvær, forældremyndighed og

bopæl. Det kan enten ske ved familiemægling i Familieretshuset, ved at Familieretshu-

set oplyser sagen og selv træffer en afgørelse, eller ved at Familieretshuset indbringer

sagen for familieretten. Familieretterne er en del af landets 24 byretter og hører såle-

des under Justitsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Introduktion og konklusion

Forældreansvarssager

Forældreansvarssager, som

begrebet anvendes her, om-

handler samvær, forældre-

myndighed og/eller bopæl og

behandles af Familieretshuset

efter forældreansvarsloven.

4. I 2020 udarbejdede Familieretshuset og Social-og Indenrigsministeriet en budget-

analyse, som viste, at Familieretshuset havde været underfinansieret siden oprettel-

sen i april 2019. I november 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget

”Aftale

om ned-

bringelse af ventetider i Familieretshuset”. I aftalen blev antallet af møder med famili-

erne midlertidigt nedjusteret, så Familieretshuset hurtigere kunne træffe afgørelser.

Derudover blev der tilført en merbevilling, som i første omgang bl.a. skulle bruges til

at afvikle sagspukler og implementere it. Bevillingen er varig og er gradvist reduceret

fra 244,7 mio. kr. i 2022 til 171,2 mio. kr. i 2025 og frem. Hovedparten af midlerne er

ifølge Familieretshuset kanaliseret ind i forældreansvarssager, som er genstandsfel-

tet for Rigsrevisionens beretning. I november 2023 indgik regeringen og alle Folketin-

gets partier en ny aftale om at tilføre Familieretshuset 119,9 mio. kr. fra reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i perioden 2024-

2027. Midlerne er allokeret til 4 konkrete tiltag, herunder bedre visitation. Selve ud-

møntningen kræver lovændringer. Hertil kommer 9,6 mio. kr. fra et udviklings- og in-

vesteringsprogram på socialområdet.

5. Domstolene har også fået midler til at afvikle sagspukler og nedbringe sagsbehand-

lingstiden i forældreansvarssager i perioden 2021-2024. Siden 2021 har domstolene

herudover hvert år fået merbevillinger til at nedbringe sagsbehandlingstiderne for al-

le sagstyper. Senest er der i

”Aftale

om domstolenes økonomi 2024-2027” afsat ca.

700 mio. kr. til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

6. Der er ikke fastsat lovbestemte tidsfrister for behandlingen af sager i Familierets-

huset, men lov om Familieretshuset indeholder en række vejledende tidsfrister for

forskellige processer i en sag. Domstolene har haft et strategisk mål om korte sags-

behandlingstider fra 2013 og frem.

7. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2022.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene under Justitsministeriet

har ikke i tilstrækkelig grad sikret en effektiv sagsbehandling i det familie-

retlige system. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Sagsbehand-

lingstiden er lang set i forhold til den aktivitet, der er i forløbet. Konsekven-

sen er, at familier senere end nødvendigt får afklaret spørgsmål om samvær,

forældremyndighed og bopæl.

Familieretshuset sikrer ikke, at sagsbehandlingstiden står i rimeligt forhold til

forløbenes aktive sagsbehandlingstid

Undersøgelsen viser, at mindst 50

af sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er

tid, hvor der ikke er aktivitet i familiernes forløb. Det er naturligt, at der i et forløb er

tid uden aktiv sagsbehandling, men det bemærkes, at Rigsrevisionens estimat af tid

uden aktivitet er konservativt på grund af mangler i Familieretshusets registrerings-

praksis. Den betydelige andel af tid uden aktivitet skyldes ikke mindst, at der går 7

uger, fra en familie søger om at få hjælp, til familien kommer til et første møde. Derud-

over har Familieretshuset en utilstrækkelig rykkerpraksis, når der indhentes oplysnin-

ger fra andre myndigheder, hvilket kan forsinke sagsbehandlingen. I de 10

af forlø-

bene i 2023, hvor familierne ventede i længst tid, var sagsbehandlingstiden 44 uger

eller derover. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samværs-, forældremyndig-

heds- og bopælsforløb i Familieretshuset var 21 uger i 2023.

Familieretshuset og familieretterne sikrer ikke, at sagsbehandlingstiden på tværs

af det familieretlige system er så kort som muligt

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der starter i Familieretshuset og af-

gøres i familieretten, var mere end 1 år i 2023. Sagsbehandlingstiden var 4 uger længe-

re i 2023 end i 2020. Den øgede sagsbehandlingstid skyldes en stigning i familieretter-

nes sagsbehandlingstider, herunder i ventetiden indtil det første retsmøde. Den øgede

sagsbehandlingstid har betydet, at familieretterne i højere grad genoplyser sagerne, fx

ved at afholde nye børnesamtaler. Dette understøtter ikke et effektivt familieretligt sy-

stem og kan samtidig være en belastning for børnene.

Familieretshusets produktivitet er faldet med 14 % i perioden 2019-2021, men har

været stabil siden 2021

Familieretshuset skal alt andet lige øge sin produktivitet, hvis de nuværende sagsbe-

handlingstider skal opretholdes eller nedbringes.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system.. Sagsbehandling i det familieretlige system

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

8. I marts 2018 vedtog alle Folketingets partier en reform af det familieretlige system.

Aftalepartierne ønskede at skabe et system, der sikrer familierne sammenhængende

forløb og sætter børnenes trivsel i første række.

Statsforvaltningen

Statsforvaltningen eksistere-

de fra 2013 til 2019 og behand-

lede bl.a. forældreansvarssa-

ger.

9. Familieretshuset og familieretterne blev oprettet den 1. april 2019 og erstattede

Statsforvaltningen. Samtidig blev fuldbyrdelsen af afgørelser efter forældreansvarslo-

ven flyttet fra fogedretterne til familieretterne.

I 2022 startede 9.200 familier i ét eller flere forløb i Familieretshuset for at få løst en

konflikt om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl. 22 % af forløbene i Familie-

retshuset, svarende til 2.124 forløb, blev indbragt for familieretterne.

Familieretshuset

Forløb med konflikt-

mægling

Når Familieretshuset modta-

ger en ansøgning om hjælp til

at løse en konflikt om samvær,

forældremyndighed og/eller

bopæl, og der ikke er risiko-

faktorer i familien, behandles

ansøgningen efter § 6 i lov om

Familieretshuset. Hvis parter-

ne ikke kan blive enige, træf-

fer Familieretshuset en afgø-

relse, medmindre konflikten

handler om forældremyndig-

hed og bopæl eller er særligt

indgribende over for barnet. I

disse tilfælde træffer familie-

retten en afgørelse.

Komplekst forløb

10. Familieretshuset bistår familier med at etablere samværsordninger og afklare

spørgsmål om forældremyndighed og bopæl i de tilfælde, hvor forældrene fx ikke selv

kan blive enige om, hvor meget de hver især skal se deres barn, når de ikke længere

bor sammen. Familieretshuset tilbyder desuden konfliktmægling og samarbejdskur-

ser til forældre og registrerer aftaler, som forældre selv har indgået, fx aftaler om bar-

nets bopæl.

11. Ca. 40 % af alle ansøgninger til Familieretshuset inden for forældreansvarsområdet

handler om samværskonflikter. Familieretshuset har bemyndigelse til at træffe afgø-

relse i størstedelen af konflikterne om samvær. I konflikter om forældremyndighed og

bopæl kan Familieretshuset derimod som udgangspunkt ikke træffe afgørelse. Her

skal konflikten afgøres i familieretten, medmindre Familieretshuset kan bringe parter-

ne til enighed om en aftale. Familieretshuset kan dog altid træffe midlertidige afgørel-

ser om samvær, forældremyndighed og bopæl.

12. Et forløb starter typisk med, at en forælder sender en ansøgning til Familieretshu-

set. Hvis forældrene har en konflikt om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl,

visiterer Familieretshuset ansøgningen til behandling i ét af 2 spor afhængigt af kon-

fliktens kompleksitet. Forældrene visiteres enten til et forløb med konfliktmægling el-

ler til et komplekst forløb. De komplekse forløb er kendetegnede ved, at der er risiko-

faktorer i familien som fx psykisk sygdom, misbrug eller vold.

Alle forløb om samvær, forældremyndighed og bopæl er individuelt tilrettelagt, og der

er derfor forskel på, hvilke sagstrin det enkelte forløb indeholder. Figur 1 viser, hvilke

sagstrin et forløb typisk skal igennem, og hvilke sagstrin der er individuelt tilpassede.

Når Familieretshuset modta-

ger en ansøgning om hjælp til

at løse en konflikt om samvær,

forældremyndighed og/eller

bopæl, og der er risikofaktorer

i familien som fx psykisk syg-

dom, misbrug eller vold, be-

handles ansøgningen efter § 7

i lov om Familieretshuset. Det

betyder, at familieretten skal

træffe afgørelse, hvis parterne

ikke bliver enige i Familierets-

huset.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Introduktion og konklusion |

Figur 1

Sagstrin i et forløb i Familieretshuset

FASTE SAGSTRIN

INDIVIDUELT TILPASSEDE SAGSTRIN

FAST

SAGSTRIN

Ansøgning

Visitation

1. møde

Møder, konfliktmægling, prøveordninger,

sagsoplysning, skriftlig behandling og

kontakt til andre myndigheder

Afgørelse

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af figur 1, at alle samværs-, forældremyndigheds- og bopælsforløb som

udgangspunkt tilbydes et første møde. Herefter vurderer sagsbehandleren, hvordan

forløbet bedst tilrettelægges.

Familieretterne

13. Familieretterne behandler de forældreansvarssager, hvor Familieretshuset ikke

kan træffe afgørelse, eller hvor en part anmoder om at få Familieretshusets afgørelse

prøvet ved familieretten.

Familieretshuset skal indbringe en sag for familieretten i de tilfælde, hvor en afgørel-

se vil være særligt indgribende over for barnet, eller hvor der er risikofaktorer som

psykisk sygdom, misbrug eller vold i familien, og parterne ikke kan blive enige. Fami-

lieretten har inden for lovens rammer mulighed for at beslutte, hvordan retten ønsker

at behandle sagen, og om der fx skal holdes et retsmøde. Danmarks Domstole har ud-

arbejdet en vejledning til behandling af forældreansvarssager. Vejledningen skal un-

derstøtte, at sager behandles ens i alle familieretter.

14. Der har været en øget tilgang af sager til familieretterne, siden reformen af det fa-

milieretlige system trådte i kraft i 2019. I 2021 modtog familieretterne dobbelt så man-

ge sager som i 2019. Tilgangen af sager skyldes ikke kun, at flere familier har brug for

hjælp, men også, at familieretterne skal håndtere sager, der tidligere lå hos fogedret-

terne. I 2022 var tilgangen af sager faldet til det niveau, som familieretterne forventer

fremover.

Prøvelsessag

En part kan anmode om at få

indbragt en afgørelse, som Fa-

milieretshuset har truffet, for

familieretten til prøvelse, hvis

han eller hun er uenig i afgørel-

sen. I prøvelsessager forholder

familieretten sig til, om Fami-

lieretshusets afgørelse er kor-

rekt. Sagsbehandlingstiden i

prøvelsessager er derfor også

kortere end i øvrige sager.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Introduktion og konklusion

1.3. Undersøgelsens vurderingskriterier, metode og

afgrænsning

Vurderingskriterier

15. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingen i lov om Familieretshuset med

undtagelse af ansøgninger om kontaktbevarende samvær. Det fremgår dog af lovbe-

mærkningerne, at Familieretshuset altid skal afslutte behandlingen af en ansøgning

hurtigst muligt af hensyn til barnet og familien. Loven opstiller en række vejledende

frister for sagsbehandlingen. Fristerne skal sikre hurtig og effektiv behandling af an-

søgningerne. Endelig fremgår det af Ombudsmandens myndighedsguide, at sager i

den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unø-

digt ud. Ombudsmanden baserer dele af myndighedsguiden på Justitsministeriets

cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling mv.

16. Domstolene har siden 2013 haft et strategisk mål om korte sagsbehandlingstider.

Der er ikke lovfastsatte krav til domstolenes sagsbehandling. Domstolene er uafhæn-

gige. Det betyder bl.a., at justitsministeren ikke har instruktionsbeføjelse over for dom-

stolene. Domstolene hører bevillingsmæssigt under Justitsministeriets ressortom-

råde.

Vi har lagt de vejledende frister, Ombudsmandens myndighedsguide og domstolenes

strategiske mål til grund for vurderingen af sagsbehandlingstiden i det familieretlige

system.

Familieretshuset har oplyst, at de ikke har mulighed for at påvirke sagsbehandlingsti-

den eller sagstilrettelæggelsen i familieretterne. Tilsvarende har Danmarks Domstole

oplyst, at familieretterne ikke har indflydelse på sagsbehandlingstiden i Familierets-

huset. Det fremgår dog af § 44 i lov om Familieretshuset, at de 2 myndigheder drøfter

emner af betydning for det overordnede samarbejde, og at der som led heri skal afhol-

des kvartalsvise samarbejdsmøder. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at

”dia-

logen mellem den enkelte afdeling i Familieretshuset og familieretterne i de pågælden-

de retskredse har til formål at understøtte, at der er tale om ét familieretligt system”.

Metode

Sagsoplysning

Familieretshuset oplyser en

sag med henblik på selv at

kunne træffe afgørelser eller

indbringe sagen for familieret-

ten. Sagsoplysning kan ske

gennem indhentning af oplys-

ninger fra andre myndigheder

eller fx gennem samtaler med

forældre og børn. Indhentning

af oplysninger fra andre myn-

digheder sker ved skriftlige

anmodninger. Familieretterne

oplyser også en sag for at

kunne træffe en materielt rig-

tig afgørelse. Hvis familieret-

terne indhenter oplysninger

fra myndigheder, som Familie-

retshuset allerede har indhen-

tet oplysninger fra, eller afhol-

der fx nye børnesamtaler, ta-

ler vi om genoplysning.

17. Figur 2 viser de forskellige sagstrin for en ansøgning, der behandles i det familieret-

lige system og afgøres i Familieretshuset eller i familieretten.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Introduktion og konklusion |

Figur 2

Sagsforløb i det familieretlige system

Familieretshuset

modtager én eller

flere ansøgninger

Familieretshuset

visiterer ansøgningen

og starter et forløb

Familieretshuset

afholder 1. møde

Familieretshuset

holder flere møder

med familien og

oplyser sagen

Familieretshuset

indbringer én eller

eventuelt flere af

familiens sager

for retten

Familieretten

afholder eventuelt

retsmøde

Familieretshuset

afslutter forløbet

(træffer afgørelse(r),

eller parterne når

til enighed)

Familieretshuset

afslutter forløbet

(træffer afgørelse(r),

eller parterne når

til enighed)

Familieretten

afslutter forløbet

(afgørelse eller forlig)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af figur 2, at alle forløb starter med, at en part, fx en forælder, sender en

ansøgning, som Familieretshuset visiterer. Ofte vil samme familie i løbet af et forløb

sende yderligere ansøgninger, som familien ønsker, at Familieretshuset behandler. Fx

kan en familie søge om både en samværsordning og ændret bopæl. Familieretshuset

behandler typisk ansøgningerne samlet. Samme forløb består derfor ofte af flere an-

søgninger og kan resultere i flere afgørelser. Hver ansøgning og eventuelle afgørelser

udgør en sag. Én eller flere sager i et forløb kan indbringes for familieretten.

18. Vi har undersøgt det samlede forløb for en familie i Familieretshuset. Hvis en fami-

lie får behandlet flere ansøgninger samtidigt, samler vi ansøgningerne til ét forløb. Et

forløb i Familieretshuset starter, når en part sender en ansøgning, der visiteres af Fa-

milieretshuset. Et forløb slutter som udgangspunkt, når Familieretshuset har færdig-

behandlet alle ansøgninger i forløbet (se bilag 1).

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Introduktion og konklusion

Familieretshuset opgør ikke sagsbehandlingstiden for forløbet som helhed, men for

den enkelte ansøgning. Familieretshuset har dog oplyst, at de på baggrund af Rigsre-

visionens undersøgelse er begyndt at arbejde med at anvende forløbstankegangen

på egne data.

Afvisning af en ansøgning

En ansøgning bliver afvist, hvis

en part vender tilbage med

samme problemstilling, som

netop har været behandlet, og

der ikke er ændrede forhold,

eller det ikke er til barnets

bedste at genoptage sagen.

Familieretshusets opgørelse af sagsbehandlingstid omfatter også ansøgninger, som

afvises eller henlægges. Konsekvensen er, at sagsbehandlingstiderne ikke afspejler

sagsbehandlingstiden for forløb, hvor der holdes møder og mægles mellem parterne.

Familieretshuset har altså med sin nuværende opgørelsesmetode ikke mulighed for

at oplyse familierne om, hvor langt et samlet forløb de kan forvente.

I vores undersøgelse af sagsbehandlingstid i det familieretlige system opgør vi også

sagsbehandlingstiden for forløb, der sendes fra Familieretshuset til familieretten. Det

vil sige, at vi opgør den samlede sagsbehandlingstid for familier, der starter et forløb i

Familieretshuset, og hvor én eller flere sager indbringes for familieretten med henblik

på afgørelse. Et forløb i retten kan bestå af flere sager.

19. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

21. Undersøgelsen omfatter perioden 1. april 2019 - 30. juni 2023. I vores analyser af

sagsbehandlingstid medtager vi kun ansøgninger til Familieretshuset og sager i fami-

lieretterne, der er modtaget efter den 1. april 2019. Ansøgninger, som Familieretshuset

overtog fra Statsforvaltningen, indgår derfor ikke i analyserne af sagsbehandlingstid.

Analyser af tid uden aktivitet og ventetid på svar fra andre myndigheder bygger på

data fra 1. april 2019 til 1. april 2023, fordi data kun dækker denne periode.

I vores analyser af produktivitet medtager vi alle afgørelser, der er truffet efter den

1. april 2019, og dermed også de afgørelser af ansøgninger, som Familieretshuset over-

tog fra Statsforvaltningen.

22. Vi har undersøgt sagsbehandlingstiden for 3 typer af forløb. Det er forløb, som om-

handler samvær, forældremyndighed og/eller bopæl, og som typisk behandles ved, at

Familieretshuset holder møder med familien. Vi har undersøgt disse forløb, fordi de

står centralt i lov om Familieretshuset og samtidig trækker størstedelen af Familierets-

husets resurser inden for forældreansvarsområdet. Forløbene dækker tilsammen

50 % af alle forløb i Familieretshuset inden for forældreansvarsområdet i undersøgel-

sesperioden. Afgrænsningen betyder, at vi ikke undersøger forløb, hvor ansøgningen

afvises, eller hvor familien kun vejledes eller får registeret en aftale, som forældrene

har indgået forud for forløbet i Familieretshuset.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Introduktion og konklusion |

Vi har undersøgt forløb i familieretten, hvor Familieretshuset ikke har kunnet bringe

parterne til enighed og ikke må træffe afgørelse, men i stedet har indbragt én eller fle-

re sager i forløbet for familieretten med henblik på, at retten træffer en afgørelse. Vi

har derfor ikke undersøgt forløb i familieretten, der kun indeholder prøvelsessager.

af alle forløb, der indbringes for familieretten, indeholder kun prøvelsessager og

indbringes derfor udelukkende med henblik på at få prøvet en afgørelse, der er truf-

fet af Familieretshuset.

23. I vores analyser af produktivitet indgår alle typer af afgørelser, som Familieretshu-

set træffer i afdelingen for børn og forældreansvar

–

også de afgørelser, der ikke ved-

rører et forløb om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl. Det kan fx være regi-

streringer af aftaler, skriftlig vejledning eller afviste ansøgninger. Disse afgørelser af-

spejler Familieretshusets produktion, men indgår ikke i opgørelsen af sagsbehand-

lingstid.

24. Vi har ikke undersøgt sagsbehandlingsprocesserne i familieretterne eller domsto-

lenes indsats i forhold til at sikre korte sagsbehandlingstider. Rigsrevisionen har ikke

adgang til at revidere sagsbehandlingsprocesserne i familieretterne, fordi domstole-

ne er uafhængige. Domstolenes indsats for at sikre korte sagsbehandlingstider er af-

dækket i Rigsrevisionens beretning om byretternes sagsbehandlingstider for straffe-

sager fra maj 2022. Vi har heller ikke undersøgt produktiviteten i familieretterne.

25. Undersøgelsen er baseret på analyser af data fra Familieretshuset og familieret-

ternes sagsbehandlingssystemer. Vi har i analyserne taget udgangspunkt i alle ansøg-

ninger, der er indgivet til afdelingen for børn og forældreansvar i Familieretshuset i un-

dersøgelsesperioden. For hver analyse har vi lavet en række afgrænsninger, der er be-

skrevet i bilag 1. Desuden indgår løndata for alle medarbejdere i Familieretshusets af-

deling for børn og forældreansvar.

Forløb i det familie-

retlige system

Vi forstår et forløb i det fami-

lieretlige system som et forløb

i Familieretshuset og alle de

sager, som familieretten be-

handler i umiddelbar relation

til forløbet i Familieretshuset,

hvis forløbet indeholder mindst

én sag, der ikke er en prøvel-

sessag.

Skriftlig vejledning

En ansøgning afsluttes med

skriftlig vejledning, hvis spørgs-

målet ligger uden for Familie-

retshusets ansvarsområde.

Vejledningen kan principielt

også omhandle dele af foræl-

dreansvarsområdet, fx spørgs-

mål om, hvordan samværsdo-

kumenter skal fortolkes.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

2. Sagsbehandling i det

familieretlige system

26. Dette kapitel handler om, hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domsto-

lene har sikret en effektiv sagsbehandling i det familieretlige system. Vi har derfor un-

dersøgt:

om Familieretshuset sikrer, at sagsbehandlingstiden står i rimeligt forhold til forlø-

benes aktive sagsbehandlingstid (afsnit 2.1)

•

om Familieretshuset og familieretterne sikrer, at sagsbehandlingstiden på tværs af

det familieretlige system er så kort som muligt (afsnit 2.2).

•

Vi belyser desuden, hvordan Familieretshusets produktivitet har udviklet sig over tid

(afsnit 2.3).

2.1. Sagsbehandlingstid i Familieretshuset

27. Vi har undersøgt, om Familieretshuset sikrer, at sagsbehandlingstiden står i rime-

ligt forhold til forløbenes aktive sagsbehandlingstid.

28. Det fremgår af bemærkningerne til lov om Familieretshuset, at Familieretshuset

altid skal afslutte behandlingen af en ansøgning hurtigst muligt af hensyn til barnet og

familien. Loven opstiller en række vejledende frister for behandling af ansøgningen.

Samtidig fremgår det af Ombudsmandens myndighedsguide, at sager i den offentlige

forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Det

fremgår desuden af guiden, at man ved vurderingen af sagsbehandlingstiden i en kon-

kret sag må tage udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingstid. Derudover må man

tage andre forhold i betragtning, herunder sagens karakter, omfanget af de undersø-

gelser, som myndigheden skal foretage, og om sagen af hensyn til parten eller andre

private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende. Ombuds-

manden har selv lagt vægt på sidstnævnte i sin udtalelse fra 2021 om overvåget sam-

vær og midlertidigt samvær, hvor der blev rejst kritik af Familieretshusets lange sags-

behandlingstider. Sagen er nærmere beskrevet i boks 1.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

Boks 1

Kritik fra Ombudsmanden

Den 4. maj 2021 udtalte Ombudsmanden kritik af Familieretshusets sagsbehandlingsti-

der i forbindelse med sager om overvåget samvær og midlertidigt samvær. Overvåget

samvær og midlertidigt samvær udgør delelementer i de forløb, som Rigsrevisionen har

undersøgt i denne beretning. I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hver

af de 2 typer af samvær mere end 12 uger.

Efter Ombudsmandens opfattelse ventede børn og forældre alt for længe på at få be-

handlet sager om samvær:

”Vi taler om mennesker, der er havnet i svære og ofte konflikt-

fyldte situationer. Derfor er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3 måneder i sager

om overvåget eller midlertidigt samvær alt for længe. Jeg forstår årsagerne til de lange

sagsbehandlingstider, men det ændrer ikke på, at de er alt for lange for både børn og

forældre”.

Vi har på den baggrund undersøgt:

•

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Familieretshuset

den gennemsnitlige tid uden aktivitet i Familieretshuset

den gennemsnitlige ventetid på oplysninger fra andre myndigheder

Familieretshusets overholdelse af de vejledende frister.

Rigsrevisionen vurderer, at Familieretshuset ikke har sikret, at sagsbehandlingstiden

står i rimeligt forhold til forløbenes aktive sagsbehandlingstid.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Familieretshuset

29. Vi har opgjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Familieretshuset på tværs

af forløb med konflikter om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl.

30. Figur 3 viser udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb med

konflikter om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

Figur 3

Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afsluttede

forløb i Familieretshuset i perioden 2020-2023

(Uger)

2020

2021

2022

2023

Note: Opgørelsen er baseret på 40.040 forløb.Tal for 2023 er beregnet på baggrund af 1. halvår 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af figur 3, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Familieretshuset for

afsluttede forløb var 21 uger i både 2022 og 2023. Der er tale om et fald siden 2020 og

2021, hvor sagsbehandlingstiden var 27 uger.

31. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over betydelig variation i forløbe-

nes længde og indhold. Tabel 1 viser fordelingen af sagsbehandlingstiden i 2023. Per-

centilerne angiver varigheden af forløbene. Først de 10 % af forløbene, der er kortest,

dernæst de 30 % af forløbene, der er kortest osv.

Tabel 1

Variation i sagsbehandlingstiden i Familieretshuset i 2023

Percentil

Sagsbehandlingstid

4 uger

10 uger

17 uger

26 uger

44 uger

Note: Opgørelsen er baseret på 6.147 forløb, der afsluttes i 1. halvår 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af tabel 1, at de korteste 10 % af forløbene i 2023 varede 4 uger eller min-

dre, mens de længste 10 % af forløbene varede 44 uger eller derover. De lange forløb

vedrører typisk familier, der har en konflikt om både samvær og forældremyndighed

og bopæl. I disse forløb sender familien løbende nye ansøgninger, og Familieretshuset

holder flere møder med familien for at mægle eller oplyse konflikten. Opgørelser viser,

at de allerlængste forløb varede op mod 75 uger.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

Forskelle i forløbenes sagsbehandlingstid skal ses i lyset af, at familiernes forløb er in-

dividuelt tilrettelagt, og at der derfor er forskelle i forløbenes indhold. På det første mø-

de med familien lægger sagsbehandleren en plan for det videre forløb i Familieretshu-

set. I over halvdelen af forløbene indkaldes familien til nye møder, mens Familieretshu-

set i andre tilfælde behandler forløbene skriftligt efter det første møde. Vi har inddelt

samværs-, forældremyndigheds- og bopælsforløb i 5 undergrupper på baggrund af,

hvor mange møder der afholdes, og om forløbet behandles skriftligt. Figur 4 viser de

5 undergrupper og de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Derudover illustrerer fi-

guren, hvilke aktiviteter forløbet indeholder, og aktiviteternes tidsudstrækning.

Figur 4

Varighed af forskellige typer forløb i Familieretshuset i 2023

Andelen af

alle forløb

Samlet sags-

behandlings-

tid

9 uger

Forløbets aktiviteter og tidsudstrækning

Forløb uden møder

21 %

Aflyste møder eller

skriftlig sagsbehandling

Afholdelse af

1. møde

Afholdelse af

1. møde

Afholdelse af

1. møde

Afholdelse af

1. møde

Skriftlig

sagsbehandling

Forløb med ét møde

Forløb med ét møde og

efterfølgende sagsbehandling

Forløb med flere møder

og efterfølgende sagsbehandling

7 uger

13 %

14 uger

16 %

26 uger

Konfliktmægling/sagsoplysning ved møder

Skriftlig

sagsbe-

handling

41 %

30 uger

Konfliktmægling/sagsoplysning ved møder

Note: Opgørelserne er baseret på 2.911 forløb, der blev afsluttet i 1. kvartal 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af figur 4, at 21 % af alle forløbene afsluttes uden møder. Det skyldes i ho-

vedparten af forløbene, at familien ikke dukker op til aftalte møder og efterfølgende

ikke svarer på henvendelser. I en mindre del af forløbene behandles familiens ansøg-

ning skriftligt. I 2023 blev forløb uden møder i gennemsnit afsluttet efter 9 uger.

I størstedelen af forløbene holder Familieretshuset ét eller flere møder med familien.

af forløbene afsluttes umiddelbart efter familiens første møde i Familieretshuset.

Disse forløb havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 uger i 2023. I denne type

forløb sker den primære sagsbehandling på selve mødet, hvor parterne bliver enige,

eller hvor sagsbehandleren træffer en afgørelse.

I 13 % af forløbene sker der en videre behandling af familiens ansøgning efter det før-

ste møde, men Familieretshuset indkalder ikke familien til flere møder. Disse forløb

havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 uger i 2023.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

I 16 % af forløbene bliver familien indkaldt til flere møder og får afsluttet forløbet umid-

delbart efter det sidste møde. Disse forløb havde en gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid på 26 uger i 2023.

I de sidste 41 % af forløbene bliver familien indkaldt til flere møder, og der sker efter-

følgende en skriftlig behandling af ansøgningen, inden Familieretshuset afslutter for-

løbet. Disse forløb havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 30 uger i 2023.

Tid uden aktivitet i Familieretshusets sagsbehandling

32. Vi har undersøgt den gennemsnitlige tid uden aktivitet i et forløb i Familieretshu-

set.

Prøveordning

Under en prøveordning får

parterne mulighed for at af-

prøve en samværsaftale for

at se, om den kan fungere.

33. Ved aktiv sagsbehandlingstid forstår vi den tid, hvor en sagsbehandler visiterer

ansøgningen, holder møder med familien, behandler ansøgninger om midlertidige ord-

ninger og aktindsigter, indhenter oplysninger fra andre myndigheder, korresponderer

med forældrene, journaliserer dokumenter og træffer skriftlige afgørelser. Der kan og-

så være perioder i et forløb, hvor sagsbehandleren ikke foretager sig noget, men hvor

der alligevel er aktivitet. Det drejer sig om perioder, hvor familien afprøver samværs-

ordninger.

Vi har i forbindelse med undersøgelsen identificeret tid uden aktivitet. Vores opgørel-

se af tid uden aktivitet underestimerer den faktiske tid uden aktivitet, bl.a. fordi vi tæl-

ler alle dage med en eller anden form for aktivitet (fx en mødeindkaldelse) som en fuld

dag med aktivitet. Opgørelsen er med andre ord konservativ. Det skyldes, at Familie-

retshuset ikke registrerer data, der kan understøtte mere præcise beregninger, fx da-

ta om sagsbehandlerens konkrete tidsforbrug på den enkelte ansøgning.

For at kunne identificere tid uden aktivitet har vi inddelt forløbene i faser på baggrund

af Familieretshusets arbejdsgangsbeskrivelser. I hver fase har vi identificeret tid uden

aktivitet.

Figur 5 viser et eksempel på, hvordan tid med og uden aktivitet kan være fordelt på et

givent forløb.

Figur 5

Tid uden aktivitet i en families sagsforløb

Fase

Aktivitet

Afholdelse af første møde

Konfliktmægling/

sagsoplysning ved møder

Skriftlig sagsbehandling

Ansøg-

ning

Visi-

tation

møde

Prøve-

ordning

møde

Børne-

samtale

Indhenter

oplysninger

Af-

gørelse

Tid uden

aktivitet

Note: Figuren illustrerer de forskellige aktiviteter, der kan indgå i et forløb, og hvor i forløbet der kan være liggetid. Figuren afspejler ikke det præcise

forhold mellem aktiv sagsbehandlingstid og tid uden aktivitet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

Det fremgår af figur 5, at der kan være tid uden aktivitet, mens familien venter på at

komme til det første møde og umiddelbart inden en afgørelse. Men der kan også væ-

re tid uden aktivitet i mødefasen mellem partsmøder, børnesamtaler mv.

34. Tabel 2 viser forholdet mellem sagsbehandlingstid og tid uden aktivitet for de

4 grupper af forløb, som fremgår af figur 4, og hvor der afholdes møder.

Tabel 2

Sagsbehandlingstid og tid uden aktivitet i Familieretshuset i 2023

Forløb med

ét møde

Forløb med

ét møde og

efterfølgende

sagsbehandling

14 uger

8 uger

Forløb med

flere møder

Forløb med

flere møder og

efterfølgende

sagsbehandling

30 uger

15 uger

Andelen af alle forløb

Sagsbehandlingstid

Tid uden aktivitet i forløbet

Andelen af tid uden aktivitet i forløbet

7 uger

5 uger

26 uger

13 uger

Note: Opgørelserne af tid uden aktivitet er baseret på 2.314 forløb, der blev afsluttet i 1. kvartal 2023 og havde mindst ét møde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af tabel 2, at de korteste forløb har mindst 71 % tid uden aktivitet. I de

længere forløb, hvor familierne kommer til flere møder i Familieretshuset, er der

mindst 50 % tid uden aktivitet. Samlet udgør tiden uden aktivitet i de undersøgte for-

løb mindst 50 % af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Vores analyser viser, at der er 3 årsager til tiden uden aktivitet.

For det første venter familierne på at komme til det første møde. I 2023 ventede en

familie i gennemsnit 7 uger på at komme til det første møde. I samme periode lå fami-

liens ansøgning stille i 4-5 uger.

For det andet er der betydelig tid uden aktivitet i den fase, hvor Familieretshuset hol-

der flere møder med familierne. Vi kan identificere mindst 7 uger uden aktivitet på

tværs af forløbene i denne fase. Der er ofte tale om, at en familie venter på at komme

til et nyt møde. Jo flere møder, en familie indkaldes til, jo mere tid uden aktivitet er der

i et forløb.

For det tredje går der i gennemsnit 6 uger med skriftlig sagsbehandling i de forløb, der

ikke afsluttes i direkte forlængelse af et møde med familien. I denne fase arbejder Fa-

milieretshuset på at skrive en afgørelse og indhente oplysninger fra fx skole og dagin-

stitution. Vi kan dog konstatere, at der ikke er aktivitet i mindst 4 uger.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

35. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at tiden uden aktivitet ikke står i rime-

ligt forhold til den aktive sagsbehandlingstid. Dette skal ses i lyset af, at Familieretshu-

sets opgave er at hjælpe familier med at håndtere konflikter, der typisk har børn som

omdrejningspunkt. Konsekvensen af perioder uden aktivitet kan være, at børn ikke ser

deres forældre i unødigt lang tid.

Rigsrevisionen vurderer i forlængelse heraf, at der er 3 steder i forløbet, hvor Familie-

retshuset bør undersøge mulighederne for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

For det første bør Familieretshuset undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden

aktivitet indtil familiernes første møde. Familieretshuset har tilkendegivet, at der i nog-

le tilfælde er en faglig begrundelse for, at der er tid uden aktivitet inden det første mø-

de, fx i forløb, hvor der er mistanke om vold og misbrug af børn. Her afventer Familie-

retshuset politiets behandling af sagen, før parterne kan indkaldes til et møde. Rigsre-

visionen anerkender dette, men kan også konstatere, at ovenstående forhold kun må

antages at gøre sig gældende for en mindre del af de forløb, som Familieretshuset be-

handler.

Familieretshuset har derudover peget på, at det ikke er muligt at indkalde familierne

til møde med mindre end 3 ugers varsel på grund af bl.a. praktiske forhold. Rigsrevisio-

nen kan konstatere, at Familieretshuset i 2023 i gennemsnit indkaldte familierne til det

første møde med 4 ugers varsel. Samtidig gik der i 2023 i gennemsnit 2 uger, fra Fami-

lieretshuset modtog en ansøgning, til familien blev indkaldt til møde. Halvdelen af den-

ne tid, svarende til 1 uge, var tid uden aktivitet.

For det andet bør Familieretshuset undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden

aktivitet i mødefasen. I mødefasen gik der i 2023 i gennemsnit 7 uger mellem familier-

nes første møde og familiernes andet møde i et forløb.

Familieretshuset har fremhævet, at tiden mellem møder er en vigtig del af arbejdet

med parternes samarbejdsevner. Rigsrevisionen anerkender, at tid uden aktivitet kan

være nødvendig i et vist omfang, men hensynet hertil bør afvejes over for nødvendig-

heden af en hurtig sagsoplysning. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor et forløb

som udgangspunkt skal indbringes for familieretten. Det gælder fx forløb om forældre-

myndighed.

For det tredje bør Familieretshuset undersøge muligheden for at nedbringe tiden uden

aktivitet i den afsluttende fase med skriftlig sagsbehandling. Vi kan ikke identificere ak-

tivitet, der kan forklare, hvorfor der i gennemsnit går 6 uger fra familiernes sidste mø-

de, til forløbet afsluttes.

Rigsrevisionen anbefaler, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet analyserer sine ar-

bejdsprocesser med henblik på at reducere tiden uden aktivitet og dermed forkorte

sagsbehandlingstiden for familierne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

Ventetid på oplysninger fra andre myndigheder

36. Familieretshuset indhenter ofte oplysninger fra andre myndigheder for at belyse

en families konflikt. Ventetid på oplysningerne defineres i vores undersøgelse som ak-

tiv sagsbehandling. Der kan fx være tale om oplysninger fra kommunen, lægen, skolen

og daginstitutionen. Familieretshuset indhenter typisk oplysninger i den periode af et

forløb, hvor der afholdes møder med familien. Vi har undersøgt, hvor lang tid Familie-

retshuset venter på svar fra andre myndigheder, og i hvilken udstrækning ventetiden

kan reduceres med en bedre rykkerpraksis.

Det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at man bør fastsætte svarfrister,

når der foretages høring af sagens parter eller andre myndigheder, og efter omstæn-

dighederne rykke for svar. Vi har derfor lagt til grund, at Familieretshuset bør sætte

svarfrister og rykke for svar, når de indhenter oplysninger fra andre myndigheder.

I vores opgørelse har vi taget udgangspunkt i den del af forløbene, hvor vi har kunnet

identificere anmodninger om oplysninger og svar på disse. Vi sammenligner venteti-

den i 1. kvartal 2023 med ventetiden i 1. kvartal 2020.

37. Undersøgelsen viser, at Familieretshuset i gennemsnit ventede på svar fra andre

myndigheder i 6,5 uger i 2023. Ventetiden er steget siden 2020, hvor den udgjorde

5,5 uger.

38. Familieretshuset sætter svarfrister på typisk 10 dage. Vi har undersøgt, hvor stor

en andel af svarene der modtages efter en svarfrist på 10 dage, og i hvor mange af

disse tilfælde Familieretshuset sender en rykker til myndighederne i undersøgelses-

perioden.

Vores undersøgelse viser, at Familieretshuset modtager 53 % af alle svar fra andre

myndigheder efter svarfristen. Familieretshuset har kun rykket for svar i 30 % af de

tilfælde, hvor svarfristen er overskredet. Oftest venter Familieretshuset på oplysnin-

ger fra barnets skole, kommunen og den praktiserende læge.

39. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en bedre rykkerpraksis vil kunne nedbringe

ventetiden på svar og dermed potentielt også nedbringe sagsbehandlingstiden.

Familieretshuset har oplyst, at de er underlagt andre myndigheders svarfrist og der-

for ikke kan gennemtvinge en svarfrist på 10 dage. Fx fremhæver Familieretshuset, at

politiet ved henvendelser svarer, at deres svarfrist er 30 dage. Vi har ikke undersøgt,

hvordan Familieretshuset fastsætter sine svarfrister, herunder om det sker i dialog

med myndighederne. Men det fremgår af Ombudsmandens myndighedsguide, at

myndigheden er forpligtet til at rykke for svar, når myndigheden har sat en svarfrist.

Vi kan i øvrigt konstatere, at anmodninger til politiet kun udgør 6,5 % af alle anmod-

ninger, og at politiet er i stand til at levere et svar inden for 10 dage i 60 % af anmod-

ningerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

Familieretshusets overholdelse af lovens vejledende frister

40. Vi har undersøgt, om Familieretshuset overholder de vejledende frister i lov om

Familieretshuset.

Lovens § 14 fastslår, at Familieretshuset skal:

visitere en sag hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter modtagel-

sen af sagen

•

sende en mødeindkaldelse til parterne hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10

hverdage efter modtagelsen af sagen.

•

hurtigst muligt og så vidt muligt inden 7 hverdage efter visitationen af sagen ud-

pege eller tilbyde at udpege en kontaktperson for barnet.

•

I de særligt komplekse forløb skal Familieretshuset i øvrigt:

hurtigst muligt og så vidt muligt inden 7 hverdage efter visitationen af sagen sen-

de en plan for behandlingen af sagen til parterne

•

hurtigst muligt og så vidt muligt inden 5 hverdage efter visitationen af sagen kon-

takte kommunen for at afdække, om der skal indledes et samarbejde.

•

41. Familieretshuset har årligt opgjort, hvor mange ansøgninger der behandles inden

for de vejledende frister, jf. tabel 3.

Tabel 3

Familieretshusets opgørelse af overholdelse af lovens vejledende

frister i perioden 2020-2022

Visitation

2020

2021

2022

Møde-

indkaldelse

Kontakt-

person

Handleplan

Kontakt til

kommunen

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af tabel 3, at Familieretshuset har haft en positiv udvikling i overholdelsen

af lovens vejledende frister i perioden 2020-2022. Ifølge Familieretshusets egne op-

gørelser efterlevede de næsten alle frister i 2022 med undtagelse af kravet om møde-

indkaldelse inden for 10 dage.

Vi har forsøgt at efterprøve Familieretshusets opgørelser af overholdelsen af de vej-

ledende frister.

Familieretshusets registreringspraksis betyder, at det kun har været muligt at opgøre

overholdelsen af fristen for mødeindkaldelse. Vores opgørelser viser

–

i overensstem-

melse med Familieretshusets egne opgørelser

–

at fristen for mødeindkaldelse ikke

overholdes i ca. 20 % af alle forløb i 2022.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

Familieretshusets registreringspraksis i forhold til de øvrige frister er mangelfuld.

Overholdelsen af frister registreres ikke automatisk. Sagsbehandlerne skal manuelt

registrere, om en given frist er overholdt eller ej, hvilket ikke er sket i en væsentlig an-

del af forløbene. I 2023 er det for 28 % af forløbene ikke registreret, om fristen for ud-

sendelse af en handleplan er overholdt. Det tilsvarende tal er 20 % for fristen for en

kontaktperson og 11 % for kontakt til kommunen. Vi har ikke undersøgt fristen for visi-

tation. Samlet betyder det, at hverken Familieretshuset eller Rigsrevisionen retvisen-

de kan opgøre, hvor mange ansøgninger der behandles inden for de vejledende frister.

2.2. Sagsbehandlingstid i det familieretlige system

42. Vi har undersøgt, om Familieretshuset og familieretterne sikrer, at sagsbehand-

lingstiden på tværs af det familieretlige system er så kort som muligt.

43. Der er hverken lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden i Familieretshuset el-

ler i familieretterne. Men sager i den offentlige forvaltning

–

som Familieretshuset er

en del af

–

skal behandles inden for rimelig tid og må ikke trække unødigt ud. Domsto-

lene er ikke en del af den offentlige forvaltning. Domstolene har dog siden 2013 haft

et strategisk mål om korte sagsbehandlingstider. Det strategiske mål er udmøntet i

konkrete målsætninger for sagsbehandlingstiden i familieretlige sager i domstolenes

årsrapporter. Endelig er domstolene siden 2021 blevet tildelt ekstra midler til at hånd-

tere et yderligere antal sager og nedbringe sagsbehandlingstiden, bl.a. i forbindelse

med

”Aftale

om nedbringelse af ventetider i Familieretshuset” fra november 2020.

Vi har derfor undersøgt:

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i det familieretlige system

den gennemsnitlige ventetid i forbindelse med familieretternes behandling af sa-

gen

•

sagernes genoplysning i familieretterne.

•

På tværs af alle årene i undersøgelsesperioden blev der indbragt mindst én sag for fa-

milieretten i 30 % af alle samværs-, forældremyndigheds- og/eller bopælsforløb. Det

er ikke tidligere undersøgt, hvor lang sagsbehandlingstiden er på tværs af Familierets-

huset og familieretterne.

Rigsrevisionen vurderer, at Familieretshuset og familieretterne ikke har sikret, at sags-

behandlingstiden på tværs af det familieretlige system er så kort som muligt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i det familieretlige system

44. Vi har undersøgt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb i det familie-

retlige system, dvs. forløb, der starter i Familieretshuset, og hvor en eller flere sager

indbringes for familieretten, som træffer en afgørelse.

45. I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 49 uger, mens den i 2023 var

53 uger. En familie, der i 2023 havde et forløb i både Familieretshuset og i familieret-

ten, ventede således mere end 1 år på at få afsluttet sit forløb. Det betyder, at familier

i lang tid står i uvished om grundlæggende spørgsmål, fx hvor børnene skal bo, eller

hvor meget de skal se en forælder. I værste fald betyder en langvarig konflikt, at bør-

nene periodisk kan miste kontakten til den ene forælder.

46. Udviklingen i sagsbehandlingstiden i det familieretlige system dækker over, at der

i perioden har været faldende sagsbehandlingstider i Familieretshuset, mens der har

været stigende sagsbehandlingstider i familieretterne, jf. figur 6.

Figur 6

Udviklingen i sagsbehandlingstider i Familieretshuset og familie-

retterne for forløb, der behandles i begge myndigheder, i perioden

2020-2023

(Uger)

2020

Familieretshuset

2021

Familieretterne

2022

2023

Note: Opgørelsen er baseret på 11.605 forløb i det familieretlige system. Tal for 2023 er beregnet på baggrund

af 1. halvår 2023. Tallene i figuren summer ikke til den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fordi

der i de fleste forløb er overlap mellem perioden i Familieretshuset og perioden i familieretten. Det skyldes

dels Familieretshusets registreringspraksis, dels at forældre fx deltager i åbne tilbud, mens deres forløb

behandles i familieretten. Forløb, der kun indeholder prøvelsessager i familieretten, er ikke med i opgø-

relsen. Det drejer sig om 720 forløb.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset og Danmarks Domstole.

Det fremgår af figur 6, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i familieretterne er

steget fra 21 uger i 2020 til 27 uger i 2023. Stigningen kan forklare, at den samlede

sagsbehandlingstid er længere i 2023 end i 2020.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

Danmarks Domstole har henvist til, at de har haft betydelige resursemæssige udfor-

dringer i perioden, og at familieretlige sager ikke har nogen ubetinget fortrinsret i by-

retterne. Familieretlige sager prioriteres på linje med andre hastende sager, fx grund-

lovsforhør og straffesager, hvor tiltalte er under 18 år. Det er byretterne selv, der prio-

riterer resurserne til straffesager og civile sager. Rigsrevisionen kan konstatere, at by-

retterne har fået tilført flere midler for at kunne behandle forældreansvarssager.

Gennemsnitlig ventetid i forbindelse med familieretternes behandling

af sagen

47. Vi har undersøgt ventetiden frem til det første retsmøde. Ventetid skal forstås som

den tid, familien venter på at komme til det første retsmøde, dvs. det kan være både

tid med og uden aktivitet.

Tid med aktivitet

er den tid, hvor familieretten genoplyser

sagen, afvikler prøveordninger eller afholder overvåget samvær. Familieretterne har

ikke kunnet oplyse, i hvor stor udstrækning de afvikler prøveordninger.

Tid uden akti-

vitet

er fx tid, hvor familien afventer, at dommeren og advokaterne har tid til at be-

handle sagen. Danmarks Domstole har oplyst, at familieretterne har betydelige van-

skeligheder med at få dommeres og advokaters kalendere til at gå op. I de perioder,

hvor familieretterne har svært ved at beramme sagerne, er der stort set ingen aktivi-

tet på familiernes sager. Ventetid er beregnet for den enkelte sag i retten og ikke for

forløb.

Når familieretterne behandler familieretlige sager, anvender de ifølge Domstolsstyrel-

sens egne opgørelser oftest en fremgangsmåde, hvor alle retsmøder i udgangspunk-

tet afholdes samme dag. Hvis tiden indtil første retsmøde kan nedbringes, kan sags-

behandlingstiden forkortes, også selv om sagen ikke nødvendigvis afsluttes samme

dag, som mødet holdes.

48. Undersøgelsen viser, at ventetiden til det første retsmøde er steget med 4 uger i

perioden 2020-2023. Dette er én sandsynlig forklaring på de stigende sagsbehand-

lingstider.

Familier ventede i 2023 i gennemsnit 22 uger på at komme til det første retsmøde i fa-

milieretten. I 2020 ventede familierne i gennemsnit 18 uger. I samme periode er fami-

lieretternes samlede sagsbehandlingstid steget med 8 uger til 32 uger for de sager,

hvor der holdes retsmøder. Disse sager er i gennemsnit længere end de øvrige sager.

Stigningen i ventetiden til det første retsmøde kan dermed forklare halvdelen af stig-

ningen i sagsbehandlingstiderne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

Genoplysning

49. Vi har undersøgt, hvor ofte familieretterne genoplyser familiernes sager.

Det fremgår af

”Aftale

om ét samlet familieretligt system” fra marts 2018, at familierne

så vidt muligt skal skånes for at skulle give de samme oplysninger flere gange til for-

skellige myndigheder. Lovbemærkningerne uddyber, at Familieretshuset skal sende

relevante oplysninger til familieretterne, så retterne ikke skal starte forfra med at ind-

hente oplysninger, afholde børnesamtaler mv.

50. Rigsrevisionen har ikke mandat til at indhente materiale fra familieretternes sy-

stemer og kan derfor ikke gennemgå sagerne for graden af genoplysning. Danmarks

Domstole har oplyst, at der ikke findes forældelsesfrister for fx børnesamtaler, men

at det er praksis, at der afholdes en ny børnesamtale, hvis der er gået mere end �½ år

siden sidste børnesamtale. I sager, hvor det første retsmøde ligger senere end �½ år ef-

ter, at sagen er modtaget, har vi derfor lagt til grund, at familieretten foretager genop-

lysning af sagen.

Vi har undersøgt, hvor stor en andel af de sager der indbringes for familieretten, som

først kommer til et retsmøde efter �½ år. Andelen er steget fra knap 11 % i 2020 til 19 %

i 2023. Denne stigning betyder, at familieretterne i større udstrækning genoplyser sa-

gerne. Behovet for genoplysning øges med andre ord, når sagsbehandlingstiden stiger.

Overvåget samvær

Overvåget samvær betyder,

at barnets samvær med et fa-

miliemedlem foregår i Familie-

retshuset, mens der er en pro-

fessionel børnesagkyndig til

stede.

Vores gennemgang af sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset viser desuden, at fa-

milierne i ca. 7 % af sagerne, hvor familieretterne iværksætter overvåget samvær, og-

så har haft overvåget samvær i Familieretshuset umiddelbart forinden.

Rigsrevisionen kan samlet konstatere, at familieretterne i en række sager foretager

genoplysning og i nogle tilfælde indhenter oplysninger fra de samme myndigheder,

som Familieretshuset har indhentet oplysninger fra.

Danmarks Domstole har oplyst, at genoplysningen har til formål at understøtte en ma-

terielt rigtig afgørelse. Det er derfor ikke kun sagsbehandlingstiden, der gør, at der sker

genoplysning. Behovet for at indhente supplerende oplysninger sker efter en konkret

vurdering, og det kan være nødvendigt, bl.a. fordi der i løbet af et barns opvækst ofte

sker forandringer eller udvikling i barnets personlighed. Rigsrevisionen bemærker, at

jo længere sagsbehandlingstider familieretterne har, jo større bliver behovet alt andet

lige for genoplysning.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

2.3. Familieretshusets produktivitet

51. Vi har opgjort udviklingen i Familieretshusets produktivitet over tid.

Undersøgelsen viser, at Familieretshusets produktivitet er faldet 14 % i perioden 2019-

2021, men har været stabil siden 2021.

Familieretshuset har fra 2021 modtaget en merbevilling med henblik på at nedbringe

sagsbehandlingstiderne. Bevillingen er gradvist blevet reduceret frem mod 2025.

52. Vi har målt Familieretshusets produktivitet som antallet af afgørelser pr. årsværk.

Analysen er baseret på antal afgørelser og ikke forløb. Analysen er baseret på alle af-

gørelser, som Familieretshuset træffer. Afgørelser dækker i denne sammenhæng over,

at Familieretshuset bringer parterne til enighed, henlægger en ansøgning eller træffer

en egentlig afgørelse om fx forældremyndighed, aktindsigt, midlertidigt samvær eller

indbringelse for familieretten. Når Familieretshuset træffer en afgørelse, er det ikke

ensbetydende med, at forløbet afsluttes. Der kan blive truffet flere afgørelser i relation

til en ansøgning og flere afgørelser i et forløb. Fx kan Familieretshuset træffe en afgø-

relse om midlertidigt samvær, der følges af en afgørelse om en permanent samværs-

ordning.

53. Familieretshuset har i undersøgelsesperioden haft en stigning i både antal afgørel-

ser og antal årsværk, jf. tabel 4.

Tabel 4

Udviklingen i antal afgørelser og antal årsværk i Familieretshuset

Afgørelser

2. kvartal 2019

2. kvartal 2023

Udvikling i %

7.258

10.811

+49 %

Årsværk

186

435

+134 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af tabel 4, at antallet af afgørelser er steget fra 7.258 til 10.811 pr. kvartal i

undersøgelsesperioden, svarende til 49 %. I samme periode er antallet af årsværk i

Familieretshuset steget fra 186 til 435, svarende til 134 %. Det øgede antal medarbej-

dere har dermed ikke ledt til en tilsvarende stigning i antallet af afgørelser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Sagsbehandling i det familieretlige system

54. Familieretshusets produktivitet er faldet med 14 % i perioden 2019-2021 og har

været rimelig stabil siden 2021, jf. figur 7.

Figur 7

Udviklingen i antal afgørelser pr. årsværk i Familieretshuset i perioden 2019-2023

160

140

120

100

3. kvartal

4. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

151

126

100

COVID-19

1. nedlukning

138

102

108

105

2019

2020

2021

2022

2023

Note: Opgørelsen er baseret på 173.924 afgørelser (uvægtet). Indeks 100 er 2. kvartal 2019. Afgørelserne er vægtet efter kompleksitet (se bilag 1 for

beskrivelse af vægtningsmodel).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Vægtning af afgørelser

Ansøgninger i Familieretshu-

set har forskellig kompleksitet.

Denne kompleksitet er søgt af-

spejlet i Familieretshusets vi-

sitation til forskellige sagsbe-

handlingsspor. Sagsbehand-

lingen i de forskellige spor kræ-

ver forskellige resurser. Vi har

estimeret resursetrækket ud

fra de lovkrav, der knytter sig

til sagsbehandlingen i de en-

kelte spor. Vi har lagt til grund,

at Familieretshuset bruger fle-

re resurser på at træffe afgø-

relser i de tilfælde, hvor Fami-

lieretshuset skal efterleve flere

lovkrav til sagsbehandlingen.

Det fremgår af figur 7, at Familieretshusets produktivitet steg i 2019. Familieretshuset

har oplyst, at de kunne træffe mange afgørelser i denne periode, fordi de holdt få mø-

der og havde fokus på at færdigbehandle ansøgninger fra den gamle statsforvaltning.

Familieretshuset produktivitet faldt ved den første COVID-19-nedlukning i 2020, hvor

Familieretshuset var lukket ned i 1�½ måned. Familieretshuset var ikke lukket ned i for-

bindelse med den anden COVID-19-nedlukning i 2021.

55. Familieretshuset har oplyst, at den nuværende stabilitet i produktiviteten bl.a. skyl-

des, at Familieretshuset har nået en konsolideringsfase, hvor sagspuklen er afviklet,

og hvor der ikke længere er udgifter til implementering, fx oplæring af sagsbehandlere.

Samtidig har Familieretshuset løbende udviklet sine it-systemer, så de bedre under-

støtter driften.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Sagsbehandling i det familieretlige system |

56. Vi har undersøgt, hvordan Familieretshusets serviceniveau har udviklet sig i sam-

me periode.

Familieretshuset anvender antal møder som den primære indikator for serviceniveau-

et ud fra en antagelse om, at flere møder giver et højere serviceniveau. Det er Familie-

retshuset, der beslutter, om en part eller parterne skal indkaldes til et møde, eller om

ansøgningen skal behandles skriftligt. Forældreansvarsloven rejser dog krav om mø-

der i forældreansvarssager (§ 31 a, stk. 1), medmindre det er unødvendigt eller uhen-

sigtsmæssigt at holde møde.

Familieretshuset har i samarbejde med Social-, Bolig- og Ældreministeriet opstillet

mål for antallet af møder i Familieretshusets resultatplaner. Siden 2021 har Familie-

retshuset haft et mål for den samlede årlige mødeproduktion. Målet var at holde mi-

nimum 53.000 møder i 2021 og minimum 58.000 møder i 2022.

Vi vurderer, at antallet af mødetimer pr. afgørelse er et mere validt mål for Familierets-

husets serviceniveau end det samlede antal møder, fordi vi ikke udelukkende tæller

antallet af møder, men sammenholder det absolutte antal mødetimer med antallet af

afgørelser.

Vi har derfor opgjort antallet af mødetimer pr. afgørelse, jf. figur 8.

Figur 8

Udviklingen i mødetimer pr. afgørelse i Familieretshuset i perioden 2019-2023

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,4

1,3

1,0

0,9

0,7

COVID-19

1. nedlukning

2,0

1,7

1,2

1,3

1,6

2,2

2,3

2,5

2,3

2,2

2,3

2,1

3. kvartal

4. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

2019

2020

2021

2022

2023

Note: Opgørelsen er baseret på 165.352 mødetimer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

2. kvartal

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Sagsbehandling i det familieretlige system

Det fremgår af figur 8, at Familieretshuset har øget sit serviceniveau, idet antallet af

mødetimer pr. afgørelse er steget fra 1,4 til 2,1 i undersøgelsesperioden. Familierets-

huset bruger med andre ord 0,7 mødetime mere pr. afgørelse.

57. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har oplyst, at man med reformen af det familie-

retlige system forlod en klassisk juridisk tilgang til løsning af konflikter i brudte familier.

I stedet ønskede man netop at hæve serviceniveauet og kvaliteten i de tilbud, som fa-

milierne får stillet til rådighed.

Afgørelser i Rigsrevisionens produktivitetsanalyse dækker bl.a. derfor ikke kun over

juridiske afgørelser, men over alle potentielle afslutninger på en families konflikt, her-

under også de tilfælde, hvor en ansøgning færdigbehandles på et møde, fordi parterne

er nået til enighed gennem konfliktmægling.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har videre oplyst, at ministeriet

–

som konsekvens

af reformens fokus på en konfliktmæglende tilgang

–

finder det naturligt, at antallet af

afgørelser pr. årsværk er faldet i undersøgelsesperioden, efterhånden som reformen

er blevet implementeret. Familieretshuset forklarer tilsvarende det overordnede fald

i produktiviteten med det øgede serviceniveau.

Vi kan konstatere, at produktiviteten fortsat falder i perioden, når vi tager højde for ud-

viklingen i antal mødetimer.

I 2019 brugte Familieretshuset 10 % af sine samlede årsværk på at afholde møder. Op-

gørelsen er uden forberedelsestid. I 2023 var det tilsvarende tal 12 %. Familieretshuset

har således allokeret en marginalt større andel af resurser til møder i 2023. Når vi be-

regner antallet af afgørelser pr. årsværk udelukkende for de årsværk, der ikke går til at

afholde møder, er produktiviteten dog fortsat faldet med 12 %. Det vil sige, at når vi fjer-

ner de resurser, som Familieretshuset anvender til at afholde møder, har produktivite-

ten stadig været faldende i undersøgelsesperioden.

58. Familieretshusets merbevilling er gradvist blevet reduceret i undersøgelsesperio-

den. Som konsekvens heraf reducerede Familieretshuset i efteråret 2023 antallet af

årsværk med 97. Familieretshuset har derudover haft ansættelsesstop siden maj 2023.

Som nævnt får Familieretshuset i perioden 2024-2027 tilført en ny merbevilling. Be-

villingen er dog i langt overvejende grad allokeret til nye opgaver, der skal øge kvalite-

ten i Familieretshusets sagsbehandling.

Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at Familieretshuset alt andet lige skal

øge sin produktivitet, hvis de nuværende sagsbehandlingstider skal opretholdes eller

nedbringes.

Rigsrevisionen, den 7. februar 2024

Birgitte Hansen

/Signe Blaabjerg Christoffersen

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på løn- og registerdata, herunder data fra sagsbehandlings-

og mødebookingsystemer, som Rigsrevisionen har modtaget fra Familieretshuset og

Danmarks Domstole (Domstolsstyrelsen).

Undersøgelsesperioden er 1. april 2019 - 30. juni 2023. Vi rapporterer dog sagsbe-

handlingstider for perioden 2020-2023 for at undgå, at de korteste forløb, der er af-

sluttet i 2019, tegner et misvisende billede af udviklingen. Analyser af tid uden aktivi-

tet og analyser af ventetid på oplysninger i Familieretshuset er baseret på data fra

1. april 2019 til 1. april 2023.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

aftale om ét samlet familieretligt system fra 27. marts 2018

lov om Familieretshuset (lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019)

forældreansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020)

retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022)

aftale om nedbringelse af ventetider i Familieretshuset fra 26. november 2020

analyser og centrale nøgletal på det familieretlige område, herunder VIVEs op-

følgning på udviklingen efter reformen på området

årsrapporter og resultatplaner fra Familieretshuset og Danmarks Domstole i perio-

den 2019-2023

retningslinjer, faglige guidelines, metodebeskrivelser og arbejdsgangsbeskrivelser

fra Familieretshuset

budgetanalyse af Familieretshuset (Social- og Indenrigsministeriet, Familieretshu-

set og Økonomistyrelsen, september 2020)

referater fra møder i taktisk og strategisk forum i undersøgelsesperioden og rap-

porter om samarbejdet mellem Familieretshuset og familieretterne

beskrivelser af domstolenes modeller for behandling af familieretlige sager

udvalgte forløb fra Familieretshuset

databeskrivelser fra Familieretshuset, herunder oversigter over afgørelseskoder,

tællekoder, beregningskriterier mv.

databeskrivelser fra Danmarks Domstole.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at få en forståelse af

lovgivningen på det familieretlige område, Familieretshusets og familieretternes sags-

behandling, samarbejdet mellem Familieretshuset og familieretterne samt datagrund-

laget for vores analyser.

Datagrundlag for sagsbehandlingstider

Analyserne af sagsbehandlingstid i det familieretlige system tager udgangspunkt i

data fra Familieretshusets sagsbehandlingssystem F2 og i sagsbehandlingsdata fra

Danmarks Domstole.

Familieretshusets sagsbehandlingsdata består af 2 datasæt. De 2 datasæt dækker

alle henvendelser under forældreansvarsloven og behandles i afdelingen for børn og

forældreansvar i Familieretshuset.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Det første datasæt refererer vi til som F2-data. F2-data dækker perioden 1. april 2019

- 30. juni 2023. F2-data beskriver alle afgørelser, henvendelser og møder, der er regi-

streret på en sag i F2 eller i Familieretshusets mødebookingsystem. Datasættet be-

står af 206.176 henvendelser (styringsakter), hvoraf størstedelen er ansøgninger. Vi

refererer til disse som ansøgninger i beretningen, fordi dataene ikke giver mulighed

for at skelne mellem ansøgninger og henvendelser, og fordi der er flest ansøgninger i

datasættet. Datasættet består derudover af 263.970 afgørelser (afgørelsesakter og

tællekoder) og 191.732 bookede møder.

Det andet datasæt er data fra Data Transfer Service (DTS). Dataene beskriver alle re-

gistreringer, som en sagsbehandler har foretaget i relation til en henvendelse, herunder

alle journaliseringer af dokumenter. DTS-data dækker perioden 1. april 2019 - 1. april

2023 og er ikke valideret af Familieretshuset.

Data fra Danmarks Domstole dækker alle sager under forældreansvarsloven fra fami-

lieretterne, der er modtaget efter den 1. april 2019 og afgjort senest den 30. juni 2023.

Datasættet indeholder i sin oprindelige form 17.294 sager fra familieretterne. Vi med-

tager i analyserne dog kun sager fra familieretterne, som vi har kunnet koble til et for-

løb i Familieretshuset. Analyserne er derfor baseret på 13.882 sager fra familieretterne.

Dataene beskriver for hver sag tidspunktet for familierettens modtagelse, tidspunktet

for første domsmøde og tidspunktet for afgørelse af sagen.

Sagsforløb i Familieretshuset

I vores analyser af sagsbehandlingstid har vi valgt forløb som analytisk enhed. Det har

vi gjort, fordi en familie ofte får behandlet flere ansøgninger samtidigt. En afgørelse på

en enkelt ansøgning er derfor ikke ensbetydende med, at familiens forløb i Familierets-

huset er afsluttet. Vi beskriver i det følgende afsnit, hvordan vi definerer sagsforløb ud

fra F2-data.

Familieretshuset har oplyst, at et forløb starter med en visitation af ansøgningen. I visi-

tationen registrerer en sagsbehandler, hvilken paragraf ansøgningen skal behandles

efter, og om ansøgningen er blevet visiteret inden for lovfristen. En ansøgning visiteres

ikke, hvis familien allerede har en ansøgning, der er under behandling i Familieretshu-

set. Vi har derfor brugt de emneord, som visitationen bruger, til at definere forløbets

starttidspunkt:

Et forløb starter på datoen for den første ansøgning, der har emneordet

”Visiteret

inden/efter 5 hverdage §14 stk. 1, 1” tilknyttet og ikke er en ansøgning om en midler-

tidig ordning eller en aktindsigt.

•

En ansøgning med ovenstående emneord er kun starten på et nyt forløb, hvis kla-

gefristen for familiens sidste afgørelse er udløbet, dvs. at der er gået 28 dage siden

den sidste afgørelse.

•

Når en familie indgiver en ny ansøgning, inden klagefristen er udløbet, tager vi dette

som udtryk for, at familien ikke anser sit forløb for afsluttet, eller at der er opstået ud-

fordringer i relation til en tidligere afgørelse.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Vi har givet et kunstigt starttidspunkt til forløb, der er startet, inden vores undersøgel-

sesperiode (1. april 2019) og derfor ikke indeholder en ansøgning med en visitations-

kode. Disse forløb har fået samme starttidspunkt som den første ansøgning, familien

sender efter den 1. april 2019, der handler om enten samvær, forældremyndighed, bo-

pæl eller registrering af forældremyndighed og bopæl. Familieretshuset har gennem-

gået en mindre stikprøve af forløb med henblik på at validere det kunstige starttids-

punkt. I knap 60 % af forløbene er det kunstige starttidspunkt identisk med det fakti-

ske starttidspunkt. I de resterende forløb ligger det kunstige starttidspunkt efter det

faktiske starttidspunkt. Det betyder, at vi underestimerer forløbslængden i vores op-

gørelse af sagsbehandlingstider.

Slutningen på et forløb har vi tilsvarende defineret ud fra 2 kriterier:

Hvis forløbet indeholder et partsmøde, slutter forløbet, når familien har været til

det sidste møde, og alle akter er lukket.

•

Hvis et forløb ikke har et partsmøde, slutter forløbet med den sidste afgørelse in-

den den næste ansøgning med en visitationskode, hvis afgørelsen ikke vedrører

en midlertidig ordningen eller en aktindsigt.

•

Med det første kriterie underestimerer vi sagsbehandlingstiden for forløb med parts-

møder. Sagsbehandlerne åbner og lukker akterne på en families forløb mange gange,

uden at lukningen nødvendigvis er udtryk for, at forløbet er afsluttet. Vi afslutter for-

løbet, første gang sagsbehandleren lukker alle akter, efter at familien har været til sit

sidste møde. Der vil derfor være nogle forløb, som vi afslutter, inden den sidste afgø-

relse er truffet, fordi sagsbehandleren har lukket alle akterne, inden afgørelsen er ble-

vet registreret. Hvis vi anvendte det andet kriterie for alle forløb, ville sagsbehand-

lingstiden for forløb med partsmøder gennemsnitligt blive ca. 2 uger længere.

Vi har fjernet alle ansøgninger, møder og afgørelser, der falder uden for de forløb, som

vi har defineret ovenfor, svarende til ca. 10 %. Vi har også fjernet forløb, der starter

uden for undersøgelsesperioden og ikke kan tildeles et kunstigt starttidspunkt, samt

forløb, der ikke er afsluttet pr. 30. juni 2023.

Endelig er der nogle få familier, som har forløb, der strækker sig over næsten hele un-

dersøgelsesperioden. For at disse forløb ikke skal skævvride vores resultater, har vi

fjernet de 2 % længste af alle forløb (svarende til forløb på over 528 dage) og 1 % af de

forløb, hvor der er længst tid mellem aktiviteter (svarende til forløb med over 293 dage

mellem aktiviteter). Samlet svarer det til 2,5 % af forløbene.

Med ovenstående metode har vi defineret 80.027 forløb i undersøgelsesperioden. Vi

har afgrænset populationen yderligere i de enkelte analyser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

§5

Ansøgninger visiteret efter § 5

er i lov om Familieretshuset

beskrevet som enkle sager.

Her er parterne enige om en

aftale om samvær, forældre-

myndighed og bopæl. Familie-

retshuset afslutter typisk en

§ 5-sag ved at godkende eller

registrere en aftale.

§6

Inddeling af sagsforløb i forløbstyper

Vi har inddelt forløbene i sammenlignelige grupper for meningsfuldt at kunne beregne

sagsbehandlingstider, tid uden aktivitet mv. for forløb i Familieretshuset. Vi har inddelt

forløbene i 6 forløbstyper. Forløbstyperne beskriver de hovedspor, som en familie kan

følge i Familieretshuset, og afspejler dermed Familieretshusets sagsbehandlingsspor

og de problemstillinger, som en familie måtte have. De 6 forløbstyper beskrives neden-

for:

•

Ansøgninger visiteret efter § 6

er i lov om Familieretshuset

beskrevet som mindre enkle

sager. Her er er parterne ueni-

ge om, hvordan samvær, for-

ældremyndighed og/eller bo-

pæl skal deles. Familieretshu-

set oplyser sagen og tilbyder

rådgivning og konflikthåndte-

ring. Hvis parterne ikke selv

finder en løsning på deres

uenighed, træffer Familierets-

huset en afgørelse i sagen, når

den er oplyst.

§7

•

Ansøgninger visiteret efter § 7

er i lov om Familieretshuset

beskrevet som komplekse sa-

ger. Her er parterne uenige

om, hvordan samvær, foræl-

dremyndighed og/eller bopæl

skal deles. Samtidig er der risi-

kofaktorer til stede, fx psykisk

sygdom, misbrug eller vold.

Familieretshuset behandler

sagen tværfagligt, oplyser sa-

gen og foretager eventuelt un-

dersøgelser. Familieretshuset

bringer sagen for familieretten,

når sagen er fuldt oplyst, og

der ikke er grundlag for at fort-

sætte det tværfaglige arbejde

med parterne med henblik på

at nå til enighed.

Type 1: Forløb med enkel sagsbehandling (17.371 forløb)

Forløb, der afvises, eller hvor der gives skriftlig vejledning. Forløbene er typisk me-

get korte.

Type 2: Registreringssager og skriftlig sagsbehandling (10.757 forløb)

Forløb, hvor parterne registrerer en aftale, eller hvor Familieretshuset træffer en

afgørelse på skriftligt grundlag. Forløbene er typisk meget korte.

Type 3: Samværsforløb (17.256 forløb)

Forløb, hvor familien søger om hjælp til en samværsproblematik, og hvor Familie-

retshuset i udgangspunktet behandler ansøgningen gennem møder.

Type 4: Forløb med forældremyndighed og bopæl (9.766 forløb)

Forløb, hvor familien søger om hjælp til en konflikt om forældremyndighed og/eller

bopæl, og hvor Familieretshuset i udgangspunktet behandler ansøgningen gennem

møder.

Type 5: Forløb om samvær, forældremyndighed og bopæl (13.018 forløb)

Forløb, hvor familien søger om hjælp til en konflikt, der både vedrører samvær, for-

ældremyndighed og bopæl, og hvor Familieretshuset i udgangspunktet behandler

ansøgningen gennem møder. Forløbene er komplekse.

Type 6: Åbne tilbud (6.903 forløb)

Forløb, hvor familien benytter sig af åbne tilbud og ikke søger om hjælp til en kon-

flikt om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl.

Ud over de 6 typer findes der en restgruppe af forløb, som udgør ca. 6,2 % af det sam-

lede antal forløb, og som vi ikke kan placere i én af de 6 typer.

Vi bruger forløbstyperne til at afgrænse populationerne i vores analyser.

Familieretshuset visiterer alle ansøgninger afhængigt af kompleksitet. Visitationen sker

i 3 spor: § 5 (registrering af aftaler), § 6 (forløb med konfliktmægling) og § 7 (komplek-

se forløb) i lov om Familieretshuset. Vi har i udgangspunktet placeret forløbene på pa-

ragraffer ud fra, hvilke møder der afholdes (§ 6- eller § 7-partsmøder), og hvilke para-

graffer der er registreret som emneord i styringsakterne. Et forløb kan være registre-

ret på forskellige paragraffer i løbet af sagsbehandlingen. Vi har placeret forløbet på

den højeste paragraf, som forløbet har været behandlet efter (undtagen i analysen om

lovfrister).

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Analyser af sagsbehandlingstid i Familieretshuset

Vi har opgjort sagsbehandlingstiden i Familieretshuset på baggrund af data om for-

løb i Familieretshuset. Opgørelsen er afgrænset til samværs-, forældremyndigheds-

og/eller bopælsforløb (type 3-5) i perioden 1. april 2019 - 30 juni 2023. Det svarer til

40.040 forløb og ca. 50 % af alle forløbene i Familieretshuset i undersøgelsesperio-

den. De 3 forløbstyper er sammenlignelige, da alle 3 typer typisk behandles med mø-

der og kan indbringes for familieretten, hvis Familieretshuset ikke må træffe afgørel-

se, og familien ikke bliver enig.

Vi opgør sagsbehandlingstiden for både type 3-5 samlet og for 5 forskellige under-

grupper af forløb (se afsnittet

”Analyser

af tid uden aktivitet i Familieretshusets sags-

behandling”).

Analyser af tid uden aktivitet i Familieretshusets sagsbehandling

Analyserne af tid uden aktivitet dækker 1. kvartal 2023. Populationen udgør 2.911 for-

løb.

Vores estimat af tid uden aktivitet er generelt konservativt, fordi vi for hver dato, hvor

en sagsbehandler har registreret en aktivitet i F2, betragter hele dagen som aktiv

sagsbehandling. Det gør vi, fordi vi på grund af utilstrækkelige registreringer af sags-

behandlernes tidsforbrug ikke kan estimere, hvor lang tid sagsbehandlerne bruger på

de enkelte aktiviteter i forløbet. Derudover betragter vi ret lange perioder af sagsbe-

handlingen som aktiv tid, selv om der ikke er aktivitet hele tiden. Vores opgørelsesme-

tode overestimerer aktiviteten i forløbene og underestimerer derfor tiden uden akti-

vitet.

For at analysere tid uden aktivitet i Familieretshusets sagsbehandling opdeler vi for-

løbene i 3 faser.

fase 1

kommer familien til det første møde i Familieretshuset, i

fase 2

kommer fami-

lien til flere møder i Familieretshuset, og i

fase 3

foregår der skriftlig sagsbehandling,

efter familien har været til alle sine møder.

Når møder bliver centrale for faseopdelingen, er det, fordi den primære sagsbehand-

ling foregår på møder. Mødetiden dækker således også, at sagsbehandleren udarbej-

der mødenotater mv. Sagsbehandleren har ganske kort tid (typisk 30 minutter) til at

forberede et møde.

De 3 faser afspejler hovedsporet, som sagsbehandlingen følger. Ikke alle forløb gen-

nemgår alle faser, fordi forløbene i Familieretshuset er individuelt tilrettelagt. Derfor

må vores analyser af tid uden aktivitet tage udgangspunkt i faserne. Vi beregner an-

delen af liggetid for grupper af forløb, der gennemgår de samme faser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Vi inddeler til det formål forløbene i 5 undergrupper, der afspejler, hvilke faser forlø-

bene går igennem:

1) forløb, hvor familien aldrig kommer til et møde (ingen faser)

2) forløb, der afsluttes efter familiens første møde (fase 1)

3) forløb, hvor familien kommer til ét møde, og hvor forløbet derefter behandles skrift-

ligt (fase 1 og 3)

4) forløb, hvor familien kommer til flere møder, og hvor forløbet afsluttes samme dag

som det sidste møde (fase 1 og 2)

5) forløb, hvor familien kommer til flere møder, og hvor forløbet derefter behandles

skriftligt (fase 1, 2 og 3).

Vi har nu 5 grupper af forløb, for hvilke vi kan opgøre andelen af tid uden aktivitet. Vi

opgør tid uden aktivitet for de 4 grupper af forløb, hvor familien kommer til møde i Fa-

milieretshuset (gruppe 2-5). Vi har ikke inkluderet forløb i gruppe 1, fordi familierne i

disse forløb enten ikke indkaldes til møde eller aflyser alle deres møder. Gruppe 1 vil

trække tiden uden aktivitet kunstigt op. I 21 % af alle forløb i 1. kvartal 2023 kommer fa-

milien aldrig til et møde i Familieretshuset.

For at identificere tid uden aktivitet opgør vi tid med aktivitet i hver fase. Ved aktivitet

forstår vi følgende:

Ventetid på oplysninger fra andre myndigheder

Vi har ud fra dokumenttitlerne på Familieretshusets sager identificeret de anmod-

ninger til andre myndigheder og de svar fra andre myndigheder, der passer sam-

men. Alle dage, hvor Familieretshuset venter på svar fra en anden myndighed, be-

tragtes som tid med aktivitet.

•

Dage, hvor der er registreret tællekoder eller andre dokumenter på sagen

Dage, hvor sagsbehandleren journaliserer dokumenter (herunder anmodninger,

der ikke kan kobles til et svar eller omvendt) eller registrerer tællekoder, opgøres

som tid med aktivitet. Der er en vis andel af anmodninger og svar, som vi ikke kan

koble sammen.

•

Dage med mødebooking

Dage, hvor Familieretshuset har booket et møde til familien, tæller som tid med ak-

tivitet.

•

Vi bruger i udgangspunktet ovenstående metode til at identificere aktivitet på tværs

af alle forløbenes faser, men tilføjer elementer i hver enkelt fase, som beskrives neden-

for.

Opgørelsesmetode

–

tid uden aktivitet i fasen, hvor familien kommer til det første

møde (fase 1)

Den indledende fase er defineret som perioden fra første ansøgning til første afholdte

møde. Den indledende fase slutter, når familien har været til det første møde. Vi son-

drer ikke mellem, hvilke typer af møder familierne indkaldes til. Fase 1 slutter, når fa-

milien har været til sit første møde, uanset om det er et partsmøde eller en børnesam-

tale.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Vi har identificeret dage med aktiv sagsbehandling efter ovenstående fremgangsmå-

de. I fase 1 betragter vi derudover også følgende perioder som tid med aktivitet:

Dage mellem ansøgning og afgørelse

Hvis ansøgningen og afgørelsen er registreret i fasen, tæller alle dage fra ansøg-

ning til afgørelse som tid med aktivitet. Afgørelser truffet på datoen for første mø-

de i fase 1 er undtaget. Vi medtæller desuden alle dage, hvor sagsbehandleren re-

gistrerer en ansøgning eller afgørelse, som tid med aktivitet.

•

Dage mellem ansøgning og afslutning af fasen, hvis der er tale om en ansøgning

om en midlertidig ordning eller en ansøgning om aktindsigt

Det fremgår af Familieretshusets arbejdsgangsbeskrivelser, at Familieretshuset

typisk behandler en ansøgning om en midlertidig ordning inden det første møde.

Hvis der ikke er truffet afgørelse, inden familien kommer til det første møde (fase 1

slutter), tæller alle dage, fra ansøgningen modtages, til fasen slutter, som tid med

aktivitet.

•

Perioder med aflyste møder

Hvis en familie aflyser det første møde, betragter vi dagene, der går fra bookingen

af det første aflyste møde til bookingen af det første afholdte møde, som tid med

aktivitet. Det gør vi for at tage højde for, at mange familier aflyser ét eller flere mø-

der.

•

Dagen for det første møde

Vi tæller dagen for det første møde som tid med aktivitet.

•

Opgørelsesmetode

–

tid uden aktivitet i mødefasen (fase 2)

Mødefasen indledes dagen efter familiens første afholdte møde og slutter på dagen

for familiens sidste møde.

I fase 2 tilføjer vi følgende perioder som tid med aktivitet:

Dage med mødeaktivitet

Alle dage, hvor familien indkaldes til et møde, deltager i et møde eller aflyser et

møde, tæller som tid med aktivitet. Vi sondrer ikke mellem mødetyper, men inklu-

derer alle møder, som afholdes i Familieretshusets afdeling for børn og forældre-

ansvar, og som kan kobles til forløbene.

•

Dage mellem ansøgning og afslutning af fasen, hvis der er tale om en ansøgning

om en midlertidig ordning eller en ansøgning om aktindsigt

Hvis Familieretshuset har modtaget en ansøgning om en midlertidig ordning eller

en ansøgning om aktindsigt i et forløb og ikke har truffet en afgørelse, inden fami-

lien kommer til det sidste møde (fase 2 slutter), tæller alle dage, fra ansøgningen

modtages, til fasen slutter, som tid med aktivitet. Hvis der er en afgørelse om en

midlertidig ordning eller en afgørelse om aktindsigt, men ikke nogen ansøgning,

tæller vi tiden fra fasens start til afgørelse som tid med aktivitet.

•

Dage, hvor ansøgning og afgørelse registreres

Vi antager, at Familieretshuset behandler ansøgninger, der ikke omhandler mid-

lertidige ordninger eller aktindsigter, på møderne. Vi betragter i mødefasen derfor

kun datoen, hvor ansøgningen og afgørelsen registreres, som tid med aktivitet.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Figur A viser forskellen i den gennemsnitlige tid uden aktivitet for samværs-, forældre-

myndigheds- og/eller bopælsforløb over hele undersøgelsesperioden.

Figur A

Tid uden aktivitet i mødefasen i forløb med flere møder (gruppe 4)

for forskellige forløbstyper i perioden 2019-2023

(Uger)

2019

2020

2021

2022

2023

Forældremyndigheds- og bopælsforløb

Samværs-, forældremyndigheds- og bopælsforløb

Samværsforløb

Note: Opgørelsen er baseret på 4.403 forløb. Tal for 2023 er beregnet på baggrund af 1. kvartal 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af figur A, at der er markant mere tid uden aktivitet i forløb, hvor Familie-

retshuset behandler en konflikt om samvær på tværs af hele undersøgelsesperioden.

Denne tid

–

eller noget af tiden

–

skyldes formentlig, at der i samværsforløb kan være

prøveordninger. Vi kan ikke identificere prøveordninger i dataene. Prøveordninger ud-

gør dog en væsentlig kilde til begrundet inaktivitet i et forløb. Det fremgår af Familie-

retshusets arbejdsgangsbeskrivelser, at prøveordninger kan vare mellem 2 og 6 må-

neder.

For at tage højde for eventuelle prøveordninger tager vi udgangspunkt i resultaterne

fra forældremyndighedsforløb, hvor vi ved, at Familieretshuset ikke benytter sig af

prøveordninger. For forløb med en mødefase rapporterer vi den gennemsnitlige tid

uden aktivitet i forældremyndighedsforløb som den generelle tid uden aktivitet. Me-

toden hviler på en antagelse om, at der er tid uden aktivitet i samværsforløb svarende

til den tid uden aktivitet, der er i forældremyndighedsforløb.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Opgørelsesmetode

–

tid uden aktivitet i fasen med afsluttende skriftlig sagsbe-

handling (fase 3)

Den afsluttende fase indledes dagen efter en families sidste bookede møde. Fasen

starter altså, når Familieretshuset vurderer, at der ikke skal afholdes flere møder i

forløbet, og arbejder på at afslutte forløbet.

I fase 3 tilføjer vi følgende perioder som tid med aktivitet:

Dage mellem ansøgning og afgørelse

Hvis ansøgningen og afgørelsen er registreret i fasen, tæller alle dage fra ansøg-

ning til afgørelse som tid med aktivitet. Derudover tæller alle datoer, hvor der

modtages ansøgninger eller træffes afgørelser, som tid med aktivitet.

•

Dage mellem starten af perioden og en afgørelse, hvis der er tale om en ansøg-

ning om en midlertidig ordning eller en ansøgning om aktindsigt.

•

For hver gruppe beregner vi det gennemsnitlige antal uger uden aktivitet i hver af de

relevante faser. Vi summerer derefter antallet af uger uden aktivitet på tværs af

gruppens faser og beregner, hvor stor en andel af gruppens samlede sagsbehand-

lingstid der er tid uden aktivitet.

Analyser af ventetid på oplysninger fra andre myndigheder

Analyserne af ventetid dækker perioden 1. april 2019 - 1. april 2023, fordi vi anvender

DTS-data til at identificere anmodninger og svar, og fordi DTS-data kun dækker den-

ne periode. Analyserne er baseret på anmodninger og svar i 13.678 samværs-, foræl-

dremyndigheds- og/eller bopælsforløb, svarende til 27.427 par af anmodninger og

svar.

Ventetid på svar fra andre myndigheder

Vi har opgjort, hvor lang tid Familieretshuset venter på svar fra andre myndigheder.

Ved andre myndigheder forstår vi parter, der ikke er familien. Det kan fx være skolen,

lægen, politiet og jobcentret.

Vi har brugt dokumenttitlerne i DTS-dataene til at bestemme indholdet af dokumen-

terne.

Kategoriseringen foregår ved at lede efter bestemte ord og vendinger i dokument-

titlerne. Derudover har vi benyttet Familieretshusets registrering af, om dokumentet

er en mail, der er sendt (udgående akt), en internt oprettet akt eller en mail, der er

modtaget (indgående akt).

Vi har kategoriseret ca. 20

af alle de dokumenter, der er registreret på forløb i Fa-

milieretshuset i undersøgelsesperioden. Vi har anvendt følgende 4 kategorier til ana-

lysen: anmodning om oplysninger, svar på anmodning, rykker og ikke-kategoriseret.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Vi har koblet anmodninger med svar i de enkelte forløb for at beregne, hvor lang tid

det tager for andre myndigheder at svare. Vi har koblet anmodninger og svar ved at

identificere forløb, hvor der optræder minimum én anmodning til parten og minimum

ét svar fra parten. Vi har ikke udregnet ventetiden på svar fra en myndighed, medmin-

dre myndigheden har minimum én anmodning og ét svar. Vi kan ikke være sikre på,

hvilke anmodninger og svar der relaterer sig til hinanden. Vi har derfor koblet den før-

ste anmodning fra Familieretshuset med det sidste svar modtaget fra en given myn-

dighed. Vi har beregnet ventetiden på svar fra myndigheden som forskellen mellem

de 2.

Vi har beregnet den samlede ventetid på oplysninger i et forløb ved at opgøre vente-

tiden for den enkelte part i forløbet og herefter summere den samlede ventetid for al-

le parter i forløbet. Er der overlap i ventetiden for 2 parter, modregnes dette.

Vi ved ikke, hvor mange anmodninger og svar vi ikke identificerer med ovenstående

metode, og derfor ved vi ikke, om vi systematisk har overset anmodninger og svar på

nogle forløb. Vi har dog undersøgt, hvordan kategoriserede dokumenter (svar og an-

modninger) fordeler sig på tværs af Familieretshusets geografiske afdelinger. Overord-

net set er der ingen markante forskelle på, hvordan de forskellige typer af journalise-

rede dokumenter fordeler sig på enkelte afdelinger.

Familieretshusets rykkerpraksis

Hvis en anden myndighed ikke svarer inden for en rimelig tidsperiode, har Familierets-

huset mulighed for at rykke for svar.

I vores opgørelser af Familieretshusets rykkerpraksis har vi brugt en anden metode

til kobling af anmodninger og svar. Hvor vi tidligere koblede den tidligste anmodning

med det seneste svar, har vi her koblet den første anmodning med det tidligste svar

fra myndigheden og beregnet ventetiden som forskellen mellem de 2. Vi har lagt den-

ne metode til grund for analysen for at undgå at overestimere andelen af svar, som

modtages for sent.

Vi har undersøgt, i hvilken grad Familieretshuset sender rykkere for at imødekomme

for lang ventetid på svar. Først har vi for hvert forløb identificeret alle myndigheder

(fx skolen), hvor Familieretshuset venter over 10 dage. Herefter har vi opgjort, om Fa-

milieretshuset har rykket den pågældende myndighed. Rykkeren/rykkerne skal være

sendt til myndigheden i perioden mellem anmodning til myndigheden og svar fra myn-

digheden. Vi aggregerer disse resultater og optæller på tværs af alle forløb, hvor man-

ge gange en part (fx skolen) har svaret for sent (over 10 dages ventetid), og hvor stor

en andel af disse svar der er rykket for.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Familieretshuset har bemærket, at vores opgørelse af rykkere ikke viser omfanget af,

hvilke myndigheder Familieretshuset har rykket telefonisk, fordi en rykker kan gemme

sig i et telefonnotat. Samtidig har Familieretshuset bemærket, at Rigsrevisionen ikke

har kunnet tage højde for, om en læge fx ringer og aftaler, at svarfristen udsættes. Det

er vores vurdering, at vi vil have identificeret eventuelle telefoniske rykkere i den ud-

strækning, at

”rykker”

indgår i titlen på telefonnotatet. Vi har i øvrigt gennemgået 10 til-

fældigt udvalgte § 6- og § 7-forløb. I disse forløb sendes der samlet 52 anmodninger

til relevante parter. I 31 tilfælde svares der for sent. Familieretshuset rykker i forbindel-

se med 7 anmodninger, svarende til 23 %. Det er på den baggrund fortsat Rigsrevisio-

nens vurdering, at en mere systematisk rykkerpraksis kan forkorte sagsbehandlings-

tiden.

Analyser af Familieretshusets overholdelse af lovens vejledende frister

Vi har undersøgt, om Familieretshuset overholder de vejledende frister i lov om Fami-

lieretshuset (§ 14). Opgørelserne tager udgangspunkt i data om samværs-, forældre-

myndigheds- og bopælsforløb (type 3-5) i perioden 1. april 2019 - 30 juni 2023.

Fristen om visitation inden for 5 dage er undtaget, da vi anvender Familieretshusets

registrering af denne lovfrist til at finde starten på familiens forløb, jf. afsnittet

”Sags-

forløb i Familieretshuset”. Alle forløb, der ikke har et kunstigt starttidspunkt, vil derfor

have en registrering af, om lovfristen er overholdt.

For hver vejledende frist har vi afgrænset populationen ud fra, hvilken paragraf fristen

omfatter, og ud fra yderligere kriterier for målgruppen, som vi beskriver nedenfor. Vi

har taget udgangspunkt i visitationens placering af et forløb på enten § 6 eller § 7, for-

di placeringen afspejler Familieretshusets vurdering af, hvad familien har krav på.

Vi har fjernet forløb, der har fået et kunstigt starttidspunkt. Manglende registrering af

fristoverholdelsen i disse forløb kan skyldes, at registreringen ligger før vores under-

søgelsesperiode.

Opgørelsesmetode

–

kontaktperson, handleplan og kontakt til kommunen

Familieretshusets it-infrastruktur gør det umuligt at følge, om de vejledende frister for

kontaktperson, handleplan og kontakt til kommunen rent faktisk overholdes. Det ene-

ste, vi kan følge i systemet, er sagsbehandlernes registrering af fristoverholdelsen. Vi

har derfor opgjort, om sagsbehandlerne registrerer fristoverholdelsen.

Vi har opgjort overholdelsen af fristen om udarbejdelse af en handleplan og kontakt til

kommunen for alle forløb, der har været visiteret til § 7.

Vi har opgjort overholdelsen af fristen om tilbud om kontaktperson for familier, der er

visiteret til § 6 eller § 7 med børn i alderen 6-18 år. Vi har identificeret familierne ved at

finde sagsnumre, hvor en person har været mellem 6 år og 17 år ved forløbets start.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Tabel A viser populationsstørrelsen for de enkelte analyser.

Tabel A

Populationsstørrelsen i analyser af overholdelse af lovens vejledende

frister

Lovens vejledende frister

Kontaktperson

Handleplan

Kontakt til kommunen

Populationsstørrelse

2020

5.115 forløb

5.015 forløb

Populationsstørrelse

1. halvår 2023

3.380 forløb

4.102 forløb

Kilde:

Rigsrevisionens opgørelse på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Figur B viser andelen af manglende registrering i forhold til kontaktperson, handle-

plan og kontakt til kommunen.

Figur B

Overholdelse af vejledende frister

KONTAKTPERSON

2020

2023

HANDLEPLAN

2020

2023

31 %

65 %

24 %

45 %

34 %

76 %

20 %

47 %

20 %

28 %

KONTAKT TIL KOMMUNEN

2020

2023

Overholdt

Ikke registreret

68 %

87 %

16 %

11 %

Ikke overholdt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Familieretshuset.

Det fremgår af figur B, at det for 20 % af forløbene i 2023 ikke var registreret, om fri-

sten for en kontaktperson var overholdt, mens det samme tal var 28 % for udsendel-

se af en handleplan og 11 % for kontakt til kommunen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Familieretshuset har forholdt sig undrende til disse resultater. Vi har derfor bedt Fa-

milieretshuset om at gennemgå 22 forløb med henblik på at sikre, at der retmæssigt

skulle være foretaget registreringer på alle forløb. Rigsrevisionen vurderer på bag-

grund af gennemgangen, at der skulle have været registreringer på alle forløb på nær

ét forløb. Familieretshuset er ikke enig i denne vurdering. Familieretshuset mener bl.a.

ikke, at de forløb, der henlægges inden det første møde, bør indeholde registreringer.

Rigsrevisionen mener, at der bør være registreringer på disse forløb, fordi tidsfrister-

ne dækker aktiviteter i de 2 første uger af sagsbehandlingen, og fordi sagsbehandle-

ren på dette tidspunkt ikke kan vide, om forløbet vil blive henlagt.

Opgørelsesmetode

–

mødeindkaldelse

Familieretshuset skal indkalde familien til et møde inden for 10 hverdage efter visita-

tionen af en ansøgning. Familieretshuset har oplyst, at lovfristen kun gælder for ind-

kaldelse til partsmøder. Vi har identificeret alle forløb, som er visiteret til § 6 eller § 7,

hvor familiens første møde er et partsmøde. Vi har anvendt datoen, hvor mødet blev

booket, som indikator for en mødeindkaldelse. Familieretshusets system gemmer ik-

ke bookingdatoen for møder, der aflyses mere end 2 dage før, mødet skulle have væ-

ret afholdt. Vi har derfor kun medtaget forløb, hvor familiens første møde er et parts-

møde, der enten afholdes eller aflyses inden for 2 dage fra mødedatoen.

Populationen udgjorde 6.605 forløb i 2022.

Sagsforløb i det familieretlige system

Analyserne af det familieretlige system er afgrænset til alle forløb i Familieretshuset,

der omhandler samvær, forældremyndighed og bopæl (type 3-5), og som vi har kun-

net koble til et afsluttet forløb i familieretten. Forløbene skal være startet i Familierets-

huset og afsluttet i familieretten i løbet af perioden 1. april 2019 - 30. juni 2023. Det be-

tyder, at 11,5 % af forældreansvarssagerne fra familieretterne i perioden 2019-2023

ikke indgår i vores analyser, fordi sagerne er knyttet til et forløb i Familieretshuset, der

starter uden for undersøgelsesperioden eller er blevet fjernet, fordi det har ekstreme

værdier (se afsnittet

”Sagsforløb

i Familieretshuset”).

Vi har koblet forløb i Familieretshuset til forløb i familieretterne og på den måde defi-

neret forløb i det familieretlige system. Vi forstår et forløb i det familieretlige system

som et forløb i Familieretshuset og alle de sager, som familieretten behandler i umid-

delbar relation til forløbet i Familieretshuset, hvis forløbet indeholder mindst én § 6-

sag eller § 7-sag i familieretten. Det vil sige, at et forløb i det familieretlige system dæk-

ker over ét forløb i Familieretshuset og som minimum én sag i familieretten, men kan

indeholde flere sager fra retten.

Vi har konkret samkørt sagsnumre i Familieretshuset med sagsnumre i familieretter-

ne ud fra de cpr-numre, der er knyttet til sagsnumrene i de 2 systemer. Vi har kunnet

sammenkøre 98,1 % af alle dommene fra familieretterne med et sagsnummer i Fami-

lieretshuset.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Vi har herefter fjernet forløb i det familieretlige system med ekstreme værdier. Vi har

fjernet de 2 % af forløbene med de længste sagsbehandlingstider samt de øverste og

nederste 0,5 % af forløbene med størst og mindst difference mellem forløbets samle-

de sagsbehandlingstid og summen af dage i Familieretshuset og familieretten. I afsnit-

tet nedenfor beskriver vi, hvordan vi beregner sagsbehandlingstider i det familieretli-

ge system, samt antallet af dage, sagen behandles i henholdsvis Familieretshuset og

familieretten.

Vi har fjernet i alt 382 forløb, svarende til 3 %.

Vi har endelig fjernet 720 forløb, der indbringes for familieretten kun for at få afgjort

en prøvelsessag.

Vi har på den måde defineret 11.605 forløb i det familieretlige system i undersøgelses-

perioden, der dækker over 13.982 sager i familieretterne. Vi har afgrænset populatio-

nen yderligere i de enkelte analyser.

Analyse af sagsbehandlingstid i det familieretlige system

Analysen af sagsbehandlingstider i det familieretlige system beskriver, hvor lang tid

familier er i Familieretshuset og i familieretterne, når deres konflikter skal afgøres i

retssystemet. Opgørelsen er afgrænset til alle forløb i det familieretlige system i peri-

oden 1. april 2019 - 30 juni 2023, svarende til 11.605 forløb.

Vi har i udgangspunktet beregnet den samlede sagsbehandlingstid fra forløbsstart i

Familieretshuset til den sidste dom i familieretten. Vi er interesserede i at belyse læng-

den af forløb, hvor Familieretshuset ikke har kunnet bringe parterne til enighed og ik-

ke må træffe afgørelse, men i stedet har indbragt forløbet for familieretten med hen-

blik på, at retten træffer en afgørelse.

Herudover har vi opgjort, hvor mange uger en familie har et forløb under behandling i

henholdsvis Familieretshuset og familieretten. For forløb i det familieretlige system,

der indeholder mere end én dom, har vi identificeret, om dommene overlapper eller

ej. Hvis dommene ikke overlapper, har vi summeret familierettens sagsbehandlings-

dage for dommene. Hvis dommene overlapper, har vi beregnet sagsbehandlingstiden

i familieretten fra første modtagelsesdato til sidste afgørelsesdato i retten. Der kan

endelig være tilfælde, hvor et samlet forløb slutter med en aktivitet i Familieretshuset.

Det sker fx, hvis familien har åbne tilbud, samtidig med at familiens forløb behandles i

retten. I disse forløb har vi summeret tiden for de enkelte forløb i Familieretshuset.

Som robusthedsanalyse har vi også opgjort udviklingen i sagsbehandlingstider for al-

le forældreansvarssager i familieretten uafhængigt af forløb. Analysen viser samme

tendens hen over undersøgelsesperioden.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Analyse af den gennemsnitlige ventetid i forbindelse med familieretter-

nes behandling af sagen

Vi har opgjort ventetiden, fra familieretten modtager en sag, til familien kommer til før-

ste retsmøde, og sagen afsluttes.

Vi har i analysen taget udgangspunkt i alle sager med et retsmøde, der kan kobles til et

forløb i Familieretshuset vedrørende samvær, forældremyndighed og/eller bopæl. Der

afholdes retsmøder i flere sager over tid. I 2023 blev der afholdt retsmøder i 73 % af

sagerne i forløb om samvær, forældremyndighed og/eller bopæl. Vores opgørelser er

baseret på i alt 1.607 sager i 2020 og 1.448 sager fra 1. halvår 2023.

Analyse af genoplysning

I forbindelse med vores analyse af familieretternes genoplysning har vi opgjort, i hvor

mange sager der har været afholdt overvåget samvær både i Familieretshuset og i fa-

milieretterne inden for en periode på �½ år. Populationen udgør 548 forløb og et tilsva-

rende antal sager med minimum ét overvåget samvær på familierettens anmodning i

undersøgelsesperioden. Familieretshuset har ikke systematisk registreret overvåget

samvær på familierettens anmodning gennem hele undersøgelsesperioden, hvorfor

vi underestimerer andelen af forløb med overvåget samvær.

Datagrundlag for produktivitet og serviceniveau i Familieretshuset

I analyserne af produktivitet og serviceniveau har vi taget udgangspunkt i de enkelte

sager i Familieretshuset og ikke i forløb. Datagrundlaget udgøres af sagsbehandlings-

data fra F2 og løndata.

F2-dataene består af 263.970 afgørelser (afgørelsesakter og tællekoder) og 117.768

møder (afholdte og aflyste). Dataene dækker perioden 1. april 2019 - 30. juni 2023.

Løndataene indeholder data for løn og årsværk for alle medarbejdere i Familierets-

husets afdeling for børn og forældreansvar i perioden 1. april 2019 - 30. juni 2023.

Analyser af produktivitet og serviceniveau i Familieretshuset

Vi har defineret produktivitet som forholdet mellem resurseanvendelse (input), pro-

duktion (output) og kvaliteten af output.

Vi har defineret Familieretshusets input som årsværk og udregnet gennemsnittet af

antal årsværk pr. kvartal.

Vi har undersøgt den aggregerede produktivitet i Familieretshuset og inkluderer der-

for årsværk på alle jobfunktioner under forældreansvarsområdet, herunder sagsbe-

handlere, chefer, servicemedarbejdere mv., på tværs af Familieretshusets geografi-

ske afdelinger.

Vi har defineret Familieretshusets output som afgørelser, fordi vi antager, at en part

sender en ansøgning til Familieretshuset med henblik på at opnå en løsning på famili-

ens konflikt. Afgørelser dækker over alle afgørelseskoder, som Familieretshuset har

registreret i F2 i løbet af undersøgelsesperioden.

Vi har anvendt antallet af møder afholdt pr. afgørelse som udtryk for serviceniveau

og dermed kvalitet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

| Metodisk tilgang

Vægtning af output

Vi har i vores analyse af produktiviteten i Familieretshuset forsøgt at tage højde for et

varierende resursetræk ved de forskellige afgørelser. Når det er relevant, er det, fordi

antallet af komplekse forløb/ansøgninger har været stigende i undersøgelsesperioden.

Familieretshuset modtager over tid en stadigt højere andel § 7-ansøgninger relativt til

de øvrige ansøgninger.

Vi har valgt en vægtningsmodel, hvor vi vægter afgørelserne efter de lovkrav, der knyt-

ter sig til afgørelsens paragraf. Vi har hermed antaget, at Familieretshuset bruger flere

resurser på at træffe afgørelser i forbindelse med de ansøgninger, hvor Familieretshu-

set skal efterleve flere lovkrav til sagsbehandlingen. Vi har kategoriseret afgørelser

som henholdsvis

”§

7-afgørelser”,

”§

6-afgørelser” og

”afgørelser

uden partsmøde”.

§ 7-afgørelser får en vægt på 5, § 6-afgørelser får en vægt på 3, og afgørelser uden

partsmøder får en vægt på 1.

F2-dataene indeholder ikke informationer om, hvilken paragraf en afgørelse er knyttet

til. Kun ansøgninger og møder i F2-dataene indeholder informationer om, hvilken para-

graf en ansøgning bliver behandlet efter. Vi placerer afgørelser på paragraffer ud fra

følgende metode:

•

Hvis afgørelsen ikke kan indbringes for familieretten, placeres den i kategorien

”af-

gørelser uden partsmøde”.

For de resterende afgørelser gælder følgende:

Hvis afgørelsen kan kobles til et partsmøde, får afgørelsen samme paragraf som

partsmødet.

•

Hvis afgørelsen ikke kan kobles til et partsmøde, men til en ansøgning, får afgørel-

sen samme paragraf, som ansøgningen er visiteret til.

•

Hvis afgørelsen ikke kan kobles til møder eller ansøgninger med informationer om

paragraffer, men er af en afgørelsestype, der potentielt kan indbringes for familie-

retten, tildeles afgørelsen § 6 ud fra en minimumsbetragtning. Det samme gælder

midlertidige afgørelser.

•

Analyse af serviceniveau

Vi har undersøgt antallet af mødetimer pr. afgørelse. Vi har taget udgangspunkt i Fa-

milieretshusets opgørelse af møder, hvor møderne er omregnet til mødedeltagelse a

2 timers varighed for en medarbejder.

I analysen har vi ikke anvendt den vægtede opgørelse af antallet af afgørelser, da re-

surseperspektivet ikke gør sig gældende.

Statsrevisorerne beretning SB9/2023 - Bilag 1: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2023 om sagsforløb i det familieretlige system

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer, herunder kontoret, der til dagligt reviderer

Justitsministeriet og Danmarks Domstole.

Derudover har vi løbende været i dialog med Familieretshuset om både datakvalitet

og de metodiske til- og fravalg, der ligger til grund for analyserne i undersøgelsen. Vi

har også løbende været i dialog med Danmarks Domstole, der har kvalitetssikret da-

taene.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger,

hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en

god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i

rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).