Finansudvalget 2024-25
SB 6 5
Offentligt
3065285_0001.png
Beretning nr. 6/2023 om it-sikkerheden
på Statens It’s
servere
Da Statsrevisorerne afgav sin bemærkning til beretning nr. 6/2023 om it-sik-
kerheden på Statens It’s servere,
fandt de det bl.a. utilfredsstillende, at Sta-
tens It ikke havde sikret,
at alle Statens It’s servere kunne
sikkerhedsopdate-
res, og der derved var risiko for, at et cyberangreb kunne sprede sig mellem
servere og mellem myndigheder.
I redegørelse af 9. februar 2024 oplyste finansministeren bl.a., at Statens It
havde igangsat et større infrastrukturprojekt, der segmenterer alle myndighe-
dernes servere, og at dette ville reducere risikoen for spredning af et cybe-
rangreb yderligere. Finansministeren oplyste, at projektet var ressourcekræ-
vende, men at første fase vedrørende de servere, der havde størst risiko for
spredning af et cyberangreb mellem myndigheder, forventedes færdigimple-
menteret ultimo 2024.
Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at første fase af projektet
endnu ikke er gennemført, og at det samlede projekt først vil være endeligt
færdigt i 2027. Statsrevisorerne finder, at den manglende fremdrift i projektet
øger risikoen for spredning af et cyberangreb. Statsrevisorerne opfordrer fi-
nansministeren til at fremskynde projektet mest muligt, så risikoen for spred-
ning af et cyberangreb reduceres mest muligt.
Statsrevisorerne, 8. september 2025
Side 1 | 1