Beretning Nr. 14 Erhvervsministerens redegørelse af 15. august 2024 om beretning 14/2023 om Finanstilsynets it-tilsyn
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVSMINISTEREN
15. august 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.
14/2023 om Finanstilsynets it-tilsyn
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretning nr. 14/2029 om Finanstilsynets it-tilsyn har
givet anledning til.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for Statsrevisorernes bemærkninger
og Rigsrevisionens beretning, som berører et vigtigt emne. Det er efter min
opfattelse afgørende, at Finanstilsynet har fokus på, at dets it-tilsyn bidra-
ger til den finansielle stabilitet og tilliden til den finansielle sektor.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen har undersøgt Finanstilsynets it-tilsyn i
perioden fra 2017 til 2023. I den periode er it-tilsynet i Finanstilsynet blevet
styrket markant, herunder på baggrund af den øgede it-afhængighed og
trusselsudviklingen på området. Blandt andet er der i Finanstilsynet i 2021
etableret et selvstændigt og dedikeret kontor for tilsyn med it-sikkerhed i
de systemiske vigtige finansielle virksomheder, herunder store banker, da-
tacentraler og finansielle infrastrukturselskaber. Derudover er antallet af
medarbejdere, der primært beskæftiger sig med it-tilsyn, forøget væsentligt
fra 4 til 12 medarbejdere. It-tilsyn er samtidig blevet styrket som tilsyns-
område i de øvrige fagkontorer i Finanstilsynet. Derudover er kravene til
it-sikkerhed hos de finansielle virksomheder løbende blevet skærpet.
En række kommende tiltag vil desuden adressere Rigsrevisionens konklu-
sioner og anbefalinger. Disse udfoldes nærmere i det følgende.
Vedr. tilrettelæggelse og gennemførelse af it-tilsynet
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har vedtaget en ny forordning,
DORA, som finder anvendelse fra den 17. januar 2025. Formålet med de
nye regler er at styrke og harmonisere it-tilsynet med den finansielle sektor
på tværs af virksomhedstyper i hele EU. DORA-forordningen sætter nye
og mere tidssvarende rammer for tilsynet med IT- og cybersikkerhed i et
fælles regelsæt på tværs af finanssektoren.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk