Sundhedsudvalget 2023-24
SB 13 1
Offentligt
2851264_0001.png
Beretning Nr. 13 Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
April 2024
— 13/2023
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Overholdelse af de
maksimale ventetider
for kræftpatienter
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
13/2023
Beretning om
overholdelse af de
maksimale ventetider
for kræftpatienter
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2024
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-
mende minister.
Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i august 2024.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -
ned
i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
finder det meget/særdeles positivt
finder det positivt
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel
Middel kritik
finder det ikke helt tilfredsstillende
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
påpeger/understreger/henstiller/forventer
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik
Skarpeste kritik
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
påtaler/påtaler skarpt
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
ISSN 2245-3008
ISBN online 978-87-7434-835-1
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om overholdelse af de maksimale
ventetider for kræftpatienter
Kræft er samlet set den hyppigste dødsårsag i Danmark, og hvert år bli-
ver ca. 45.000 danskere ramt af sygdommen. Hurtig behandling er iføl-
ge Sundhedsstyrelsen i de fleste tilfælde afgørende for kræftpatienters
overlevelse.
En kræftpatient har ret til at starte i behandling inden for 28 dage, efter
patienten er henvist til behandling, og maksimalt 14 dage, fra patienten
samtykker til behandlingen. Hvis en region ikke kan starte en patients be-
handling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde patienten at blive be-
handlet i en anden region, på et privathospital eller i udlandet. Hvis regio-
nen ikke kan finde et andet behandlingstilbud inden for den maksimale
ventetid, vil ansvaret for at henvise patienten til et behandlingstilbud
overgå til Sundhedsstyrelsen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne og Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har sikret, at kræftpatienter starter i behandling
i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider.
Statsrevisorerne påtaler skarpt, at regionerne og Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet ikke har sikret, at alle kræftpatienter starter i behand-
ling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider. Stats-
revisorerne kritiserede også den manglende overholdelse af patient-
rettighederne i 2018 og konstaterer, at ministeriet og regionerne på
trods heraf endnu ikke har rettet op på den manglende overholdelse
af patientrettighederne.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at regionerne i stort omfang ik-
ke tilbyder kræftpatienterne behandling et andet sted, når regionerne
ikke kan overholde patienternes ret til at starte i behandling inden for
den maksimale ventetid.
15. april 2024
Mette Abildgaard
Leif Lahn Jensen
Mikkel Irminger Sarbo
Serdal Benli
Lars Christian Lilleholt
Monika Rubin
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0005.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ikke er enige om, hvad et tilbud om behandling
et andet sted skal indeholde, for at patientrettighederne er overholdt.
Uenigheden har bl.a. betydet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
har monitoreret overholdelsen af patientrettighederne på et mangel-
fuldt og ikke retvisende grundlag, hvilket Statsrevisorerne også kriti-
serede i 2018.
Statsrevisorerne hæfter sig bl.a. ved følgende resultater fra undersøgel-
sen:
Patienterne er i 6 % af forløbene, svarende til 6.400 forløb, ikke startet
i behandling inden for tidsfristen for de maksimale ventetider, uden at
der har været en gyldig grund. Dette er estimeret ud fra en stikprøve
for perioden juli 2019 - juni 2023.
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet er 98 % af kræftpatienterne,
som regionerne ikke selv har kunnet behandle inden for tidsfristen,
ikke blevet henvist korrekt til andet behandlingstilbud. Dermed er de-
res patientrettigheder ikke overholdt.
I ca. 3.300 forløb er der givet et tilbud, men der er uenighed mellem
regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt et til-
bud lever op til lovkravene.
Regionernes tolkning af reglerne er, at det er tilstrækkeligt at tilbyde
patienten at undersøge mulighederne for et andet behandlingstilbud,
mens Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at regionen skal kun-
ne tilbyde patienten et reelt behandlingstilbud inden for tidsfristen.
På trods af at det estimeres, at mellem 3.100 og 6.400 patienter ikke
har fået overholdt deres henvisningsret, har regionerne kun indrap-
porteret overskridelse af 745 patientforløb.
Patienterne har en lovbestemt ret til at blive henvist til Sundhedssty-
relsen for at finde et sygehus, der kan starte behandling inden for de
maksimale ventetider, såfremt regionen ikke kan løse opgaven.
Denne patientrettighed eksisterer ikke i praksis, da ingen patienter i
perioden er blevet henvist til Sundhedsstyrelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse ikke levet op
til lovens krav om kendskab til ledig behandlingskapacitet i Danmark
og i udlandet.
Det er ikke påvist, at der er ulighed i ventetiden til behandling for
kræftpatienter med forskellig indkomst og uddannelsesniveau.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion
.......................................................................................................
1
1.1. Formål og konklusion
...........................................................................................................................
1
1.2. Baggrund
....................................................................................................................................................
6
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning
..........................................................................
8
2. Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
...................
12
2.1. Kræftpatienters ventetid til behandling
..................................................................................
12
2.2. Kræftpatienters ret til et andet behandlingstilbud
............................................................
19
2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kendskab til ledig
behandlingskapacitet
.......................................................................................................................
24
2.4. Social lighed i kræftpatienters ventetid til behandling
....................................................
27
Bilag 1. Metodisk tilgang
.....................................................................................................................................
28
Bilag 2. Rigsrevisionens kodebog
..................................................................................................................
43
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af
§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven, og § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i rigs-
revisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet.
I undersøgelsesperioden juli 2019 - juni 2023 har der været følgen-
de ministre:
Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022
Sophie Løhde: december 2022 -
Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt om-
fang er afspejlet i beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Introduktion og konklusion
|
1
Introduktion og konklusion |
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
Formål og konklusion
De maksimale ventetider
1. Denne beretning handler om, hvorvidt regionerne og Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet overholder kræftpatienters lovbestemte ret til behandling inden for en tidsfrist,
der betegnes som maksimale ventetider.
2. Kræft er ifølge Sundhedsstyrelsen samlet set den hyppigste dødsårsag i Danmark,
og hvert år bliver ca. 45.000 danskere ramt af sygdommen. Antallet af kræfttilfælde
har været stigende siden 1987, hvor Sundhedsstyrelsen indførte en systematisk over-
vågning af nye tilfælde. Hurtig behandling er ifølge Sundhedsstyrelsen i de fleste til-
fælde afgørende for kræftpatienters overlevelse. Formålet med de maksimale vente-
tider er, at patienter hurtigt kan starte i udredning og behandling, hvis de har kræft, el-
ler der er mistanke om kræft.
En kræftpatient har ret til at starte i behandling inden for 28 kalenderdage, efter at
patienten er henvist til behandling. Herudover må der maksimalt gå 14 kalenderdage,
fra patienten samtykker til behandling, til behandlingen starter. Giver patienten sam-
tykke til en behandlingstid, der overskrider tidsfristen i de maksimale ventetider, skal
regionen oplyse patienten om, hvilke konsekvenser det kan få for patientens helbred
at udskyde behandlingen.
Hvis en region ikke kan starte en patients behandling inden for tidsfristen, skal regio-
nen desuden tilbyde patienten at blive behandlet et andet sted. Det kan være på et
sygehus i en anden region, på et privat sygehus eller på et udenlandsk sygehus, hvor
der er mulighed for at opstarte en behandling inden for de maksimale ventetider. Hvis
regionen ikke har mulighed for at finde et andet behandlingstilbud, vil ansvaret for at
henvise patienten til et behandlingstilbud overgå til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten
ønsker det. Sundhedsstyrelsen har ifølge lovbemærkningerne pligt til at følge med i,
hvor der er ledig behandlingskapacitet i Danmark og i de nærmeste nabolande.
3. Udgifterne til kræftbehandling udgjorde ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet
ca. 12 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til 14 % af sygehusenes samlede udgifter til behand-
ling.
De maksimale ventetider er
beskrevet i sundhedslovens
§ 88 og fastsat i
”Bekendtgø-
relse om maksimale venteti-
der ved behandling af kræft
og visse tilstande ved iskæmi-
ske hjertesygdomme”.
Undtagelser fra reglen
om maksimale ventetider
Følgende er undtaget reglen
om maksimale ventetider:
kræftsygdomme, som kræ-
ver knoglemarvstransplan-
tation
hudkræft, som ikke er mo-
dermærkekræft
behandling af forsknings-
mæssig og eksperimentel
karakter.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0009.png
2
| Introduktion og konklusion
Robotassisteret operation, hvor en kræftsvulst fjernes fra nyren.
Foto:
Ritzau Scanpix
Rigsrevisionens tidligere
beretninger om ventetid
til behandling for kræft
2002: Beretning om venteti-
der i sygehussektoren
(nr. 1/2002)
2007: Beretning om maksi-
male ventetider på kræftbe-
handling (nr. 5/2007)
2012: Beretning om mål, resul-
tater og opfølgning på kræft-
behandlingen (nr. 5/2011)
2018: Rettidigheden i indsat-
sen over for kræftpatienter
(nr. 7/2018).
4. Statsrevisorerne har tidligere kritiseret regionernes manglende overholdelse af reg-
lerne om maksimale ventetider i en beretning fra 2018. Statsrevisorerne fandt det util-
fredsstillende, at der var et betydeligt antal patienter, som
i strid med lovgivningen
ikke fik tilbudt udredning eller behandling af kræft i overensstemmelse med regler-
ne. Statsrevisorerne bemærkede også, at det daværende Sundheds- og Ældremini-
steriets overvågning af overholdelsen af de maksimale ventetider var baseret på op-
lysninger fra regionerne, som var mangelfulde.
Den daværende sundhedsminister oplyste, at ministeriet som opfølgning på beretnin-
gen ville følge op på regionernes initiativer og procedurer for at sikre, at reglerne om
de maksimale ventetider bliver overholdt. Rigsrevisionen vurderede i et notat fra maj
2022, at denne del af sagen kunne afsluttes. Det skete ikke på baggrund af en ny da-
tabaseret undersøgelse fra Rigsrevisionen, men alene på baggrund af ministeriets op-
lysninger.
5. I marts 2023 beskrev Danmarks Radio, at 293 patienter med fremskreden tarm-
kræft ikke var blevet behandlet inden for tidsfristen i de maksimale ventetider på Aar-
hus Universitetshospital. Indenrigs- og sundhedsministeren anmodede regionerne om
at gennemgå, om kræftpatienter var blevet behandlet i overensstemmelse med reg-
lerne om maksimale ventetider. Gennemgangen skulle særligt have fokus på, om pa-
tienterne var blevet informeret korrekt om deres rettigheder, og om patienterne var
blevet tilbudt behandling på andre sygehuse i ind- og udland, hvis regionen ikke selv
kunne overholde tidsfristen.
Regionernes og Sundhedsstyrelsens opfølgning på sagen fra Aarhus Universitetsho-
spital i 2023 viste, at der på trods af tidligere iværksatte initiativer var uenighed om re-
gionernes handle- og informationspligt samt om krav til dokumentation.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Introduktion og konklusion |
3
6. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om regionerne og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har sikret, at kræftpatienter starter i behandling i overensstem-
melse med reglerne om maksimale ventetider. Vi besvarer følgende spørgsmål i beret-
ningen:
Starter kræftpatienter i behandling inden for tidsfristen i de maksimale ventetider?
Har regionerne tilbudt kræftpatienter at blive henvist til et andet sygehus i Dan-
mark eller i udlandet, når regionen ikke kan tilbyde behandling inden for de maksi-
male ventetider?
Følger Indenrigs- og Sundhedsministeriet med i ledig behandlingskapacitet på re-
levante behandlingssteder i Danmark og i de nærmeste nabolande?
Er der social lighed i kræftpatienters ventetid til behandling?
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2023.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0011.png
Introduktion og konklusion
|
1
4
| Introduktion og konklusion
Hovedkonklusion
Regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at alle
kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om
maksimale ventetider. Regionerne har ikke sikret, at alle kræftpatienter er
blevet tilbudt behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale venteti-
der er overskredet, og regionerne har ikke indberettet alle overskridelser
af reglerne om de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen. Ministeriet
har hverken haft retvisende viden om regionernes overholdelse af reglerne
eller haft kendskab til ledig behandlingskapacitet. Konsekvensen er, at nog-
le kræftpatienter risikerer at vente unødigt længe på behandling.
Samlet set finder Rigsrevisionen, at regionernes og Indenrigs- og Sundheds-
ministeriets manglende overholdelse af patientrettighederne er stærkt util-
fredsstillende.
I undersøgelsesperioden er kræftpatienterne i 14 % af forløbene, svarende til ca.
16.300 forløb, ikke startet i behandling inden for tidsfristen
Der kan være en gyldig årsag til, at den maksimale ventetid overskrides, fx et hensyn
til patientens helbred eller patientens egne ønsker. Rigsrevisionen estimerer, at dette
ikke er tilfældet i ca. 6.500 forløb, hvor der ikke var en gyldig årsag til, at patienterne
ikke startede i behandling inden for tidsfristen på regionens egne sygehuse.
Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienter-
nes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus
Hvis regionen ikke kan tilbyde patienten at starte i behandling på egne sygehuse i regio-
nen inden for tidsfristen, skal patienten tilbydes behandling på et andet sygehus.
Rigsrevisionen estimerer, at i ca. 3.100 forløb har patienten slet ikke fået tilbudt et an-
det behandlingstilbud. I de resterende forløb (ca. 3.300) er der givet et tilbud, men der
er uenighed mellem de involverede myndigheder om, hvorvidt tilbuddet lever op til lov-
kravene.
Uenigheden består hovedsageligt i, hvor konkret et behandlingstilbud patienten skal
have. Regionernes tolkning af reglerne er, at det er tilstrækkeligt at tilbyde patienten ,
at regionen undersøger mulighederne for at finde et andet behandlingstilbud, mens
Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at regionen skal kunne tilbyde patienten et
reelt behandlingstilbud inden for tidsfristen. Hvis ministeriets tolkning lægges til grund,
har ca. 6.400 patienter ikke fået overholdt deres patientrettigheder. Hvis regionernes
tolkning lægges til grund, er tallet ca. 3.100 patienter.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0012.png
Introduktion og konklusion |
5
Regionerne har i undersøgelsesperioden indberettet til Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet, at 745 patienter ikke har fået overholdt deres ret til at få tilbudt behandling på
et andet sygehus. Rigsrevisionens gennemgang peger på, at der
afhængigt af tolknin-
gen af reglen
har været mellem 4 og 8 gange så mange overskridelser. Regionernes
indberetninger har således ikke været retvisende. Rigsrevisionens beretning fra 2018
indikerede også, at der var betydeligt flere patienter, end regionerne indberettede, som
ikke fik overholdt deres patientrettigheder. Rigsrevisionen finder det stærkt utilfreds-
stillende, at der ikke er skabt en fælles forståelse af reglerne, og at ministeriet efter 5
år fortsat monitorerer på baggrund af mangelfulde oplysninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke levet op til lovens krav om at have
kendskab til ledig behandlingskapacitet
Undersøgelsen viser, at ingen kræftpatienter i perioden juli 2019 - juni 2023 er blevet
henvist til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få tilbudt behandling. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har ikke haft kendskab til ledig behandlingskapacitet på relevante
behandlingssteder i Danmark og i de nærmeste nabolande, som ministeriet skal have
ifølge lovbemærkningerne. Rigsrevisionen kan konstatere, at patienternes lovbestemte
ret til at blive henvist til Sundhedsstyrelsen med henblik på at finde et sygehus, der kan
starte behandling inden for de maksimale ventetider, ikke eksisterer i praksis. Patien-
terne risikerer dermed ikke at få den hjælp, som er beskrevet i sundhedsloven, og at
ventetiden til behandling forlænges.
Rigsrevisionens undersøgelse kan ikke påvise, at der er ulighed i ventetiden til behand-
ling for patientgrupper med forskellig indkomst og uddannelsesniveau.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
|
1
6
| Introduktion og konklusion
1.2. Baggrund
Nøgletal for kræftpatien-
ter
I perioden 2007-2021 er 1-års-
overlevelsen efter diagnosti-
cering af kræft samlet set ste-
get fra 76 % til 83 %, mens 5-
årsoverlevelsen er steget fra
60 % til 68 %. Der er betyde-
lige forskelle i 1- og 5-årsover-
levelsen på tværs af kræftfor-
mer.
7. Antallet af nye kræfttilfælde er stigende i Danmark, og flere bliver derfor henvist til
behandling. Stigningen skyldes bl.a., at danskerne lever længere, og at risikoen for at
få kræft stiger med alderen. Knap hver anden dansker, der får kræft, er over 70 år. An-
tallet af ældre forventes at stige med ca. 1,5 % om året frem mod 2030, og forekom-
sten af kræfttilfælde forventes derfor alt andet lige også at stige. De nationale scree-
ningsprogrammer og øget brug af diagnostiske tests kan også medføre en stigning i
diagnosticerede kræfttilfælde over tid. Der har generelt været en stigning i antallet af
patienter, der overlever et kræftforløb, men de seneste tal for overlevelsen i Danmark
viser dog en stagnation.
8. Siden 2000 har Folketinget vedtaget 4 nationale kræftplaner med det formål at for-
bedre kræftbehandlingen i Danmark. Planerne har bl.a. indeholdt screeningsprogram-
mer, investeringer i kræftområdet, indførelse af kræftpakkeforløb og reglerne om mak-
simale ventetider.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0014.png
Introduktion og konklusion |
7
Figur 1 viser kræftpatienters rettigheder og krav til information, som regionerne og In-
denrigs- og Sundhedsministeriet skal leve op til.
Figur 1
Kræftpatienters ret til at modtage behandling inden for de maksimale ventetider
Regionen
1
Patienten starter behandling inden for
de maksimale ventetider, medmindre
der er hensyn til patientens helbreds-
tilstand eller patientens egne ønsker.
JA
NEJ
2
Patienten tilbydes at blive henvist til
et andet sygehus i Danmark eller
udlandet, som kan tilbyde behandling
inden for de maksimale ventetider.
Hvis regionen ikke kan finde et
behandlingstilbud på et andet
sygehus inden for de maksimale
ventetider, tilbydes patienten at
blive henvist til Sundhedsstyrelsen.
NEJ
JA
Patientrettighederne
overholdes
3
Patientrettighederne
overholdes
ikke
Hvis patienten ønsker det, overgår patienten
til Sundhedsstyrelsen
4
Patienten henvises af Sundheds-
styrelsen til et behandlingstilbud
inden for de maksimale ventetider.
Kan styrelsen ikke finde et
behandlingstilbud, meddeles
patienten om sin ret til selv at
prøve at finde et behandlingstilbud.
NEJ
JA
Sundhedsstyrelsen
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af sundhedslovens § 88 og
”Bekendtgørelse
om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande
ved iskæmiske hjertesygdomme”.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
8
| Introduktion og konklusion
Figur 1 viser de tilbud, som regionerne og Sundhedsstyrelsen skal give kræftpatienter
som følge af reglerne om maksimale ventetider. Patienten kan frit afvise tilbuddene om
at blive henvist til andre sygehuse i Danmark eller udlandet og efterfølgende tilbud om
at overgå til Sundhedsstyrelsen. I de tilfælde skal patienten informeres om eventuelle
helbredsmæssige konsekvenser ved at udskyde behandlingen. Regionen vil da have
overholdt reglerne, selv om patienten ikke starter behandling inden for tidsfristen.
Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke på anden måde kan findes et
behandlingstilbud, pålægge en region at behandle en patient, hvis Sundhedsstyrelsen
skønner, at sygehuset er i stand til det uden væsentlige ulemper.
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning
Vurderingskriterier
9. Undersøgelsen baserer sig på kræftpatienters rettigheder om maksimale venteti-
der til behandling, som er fastsat i sundhedslovens § 88.
Rettighederne er uddybet i
”Bekendtgørelsen
om maksimale ventetider ved behand-
ling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” (bekendtgørelse nr.
584 af 28. april 2015) og i
”Vejledning
om maksimale ventetider ved behandling af
kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” (vejledning nr. 9259 af 28.
april 2015).
Kræftpatienters ret til et andet behandlingstilbud er desuden uddybet i Sundhedssty-
relsens notat om § 8 i bekendtgørelsen om maksimale ventetider af 27. september
2017, som styrelsen har udsendt til regionerne i forlængelse af sin udmelding om sup-
plerende indberetninger for udvalgte kræftområder den 17. august 2017.
Regionerne har pligt til at dokumentere i patientjournalen, at reglerne om maksimale
ventetider er overholdt,
jf. ”Vejledning
om maksimale ventetider ved behandling af
kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme”, journalføringsbekendtgø-
relsens § 17 og autorisationslovens § 22, stk. 2.
Den del af undersøgelsen, der handler om, hvorvidt der er social lighed i kræftpatien-
ters ventetid til behandling, tager udgangspunkt i sundhedslovens § 2 om let og lige ad-
gang til sundhedsvæsenet.
Metode
10. Undersøgelsen baserer sig på analyse og gennemgang af materiale fra Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Sta-
tistik og de 5 regioner.
11. Vi har indhentet registerdata for alle kræftpatienters behandlingsforløb, som er ble-
vet indberettet til Landspatientregisteret i perioden juli 2019 - juni 2023. Registerdata
bruges i vores registeranalyse til at undersøge, hvor lang tid der går, dels fra patienten
henvises til behandling, og til behandlingen starter, dels fra patienten giver samtykke
til behandling, og til behandlingen starter.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Introduktion og konklusion |
9
Vi har i forbindelse med undersøgelsen løbende drøftet datakilder, afgrænsning, me-
tode og konkrete forløb i registeranalysen med regionerne og Sundhedsdatastyrelsen.
Sundhedsdatastyrelsen har vurderet, at det er muligt at lave en retvisende register-
analyse med forbehold for, at der kan forekomme forløb uden registreret samtykke og
forløb med flertydige registreringer, som bør frasorteres, inden analyserne foretages.
Vi har frasorteret sådanne forløb. Vi har i alt analyseret 115.462 patientforløb, hvor re-
gionerne har registreret patientens samtykke til behandling. Det svarer til ca. 81 % af
alle kræftforløb, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider i undersøgel-
sesperioden. I de øvrige forløb er der enten ikke registreret samtykke (16 %), eller og-
så er der en uklar sammenhæng mellem samtykke og forløb (3 %).
12. Regionerne har oplyst, at de ikke vurderer, at Rigsrevisionens registeranalyse kan
give et retvisende billede af kræftpatienters ventetid til behandling. Det skyldes ifølge
regionerne, dels at data ikke er indberettet med det specifikke formål at måle, om tids-
fristen i de maksimale ventetider overholdes, dels at Rigsrevisionen bruger registre-
ringen af samtykke, som det har været frivilligt for regionerne at registrere i perioden,
og som derfor ikke er anvendt konsekvent. Regionerne har i forbindelse med undersø-
gelsen desuden anbefalet Rigsrevisionen kun at bruge patientforløb fra kræftpakker
til analyserne, fordi kræftpakkerne er omfattet af en national monitoreringsmodel for
ventetider på kræftområdet, mens det ikke gælder for forløb, som ikke er omfattet af
kræftpakkerne.
Vi mener ikke, at regionernes vurdering af, at registeranalysen ikke kan give et retvi-
sende billede, er korrekt.
Formålet med registeranalysen er at skabe så retvisende et billede som muligt af, om
kræftpatienter er startet i behandling inden for tidsfristen. Vi har derfor medtaget alle
patientforløb, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider, uanset om de
var omfattet af en kræftpakke eller ej. 18 % af kræftforløbene i vores registeranalyse
var ikke registreret i en kræftpakke.
Det er kun muligt at undersøge, om kræftpatienter er startet i behandling inden for tids-
fristen i de maksimale ventetider i de tilfælde, hvor der er registreret samtykke. Der
er registreret samtykke i 81 % af de patientforløb, vi har modtaget data for, svarende
til 115.462 patientforløb. Vi har derfor testet, om frafaldet af forløb, der er forårsaget
af manglende registrering af samtykke (16 % af alle forløb), kan skævvride vores resul-
tater. Vi kan konstatere, at dette ikke er tilfældet.
Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at alle de data, vi har modtaget, er baseret på reg-
ler og metoder, der er aftalt mellem styrelsen og regionerne, uanset om de vedrører
kræftpakker eller ej, og at regionerne selv modtager data for egne forløb ugentligt.
13. Vi har gennemgået en repræsentativ stikprøve på 380 patientforløb, hvor venteti-
den var længere end 14 dage fra patientens samtykke til behandlingsstart. For hvert
forløb har vi indhentet og gennemgået uddrag af patientjournalerne samt regionernes
indberetninger til Landspatientregisteret. Patientjournalerne indeholder oplysninger,
der ikke findes i registerdata, men som er nødvendige for at undersøge, om reglerne
er overholdt. Patientjournalerne er derudover brugt til at validere registeranalysen.
Kræftpakkedata
Sundhedsdatastyrelsen følger
patientforløb i kræftpakker i
en national monitorering base-
ret på regionernes indberet-
ninger til Landspatientregiste-
ret.
Monitoreringen viser opgørel-
ser over, om patienter i pakke-
forløb bliver udredt og behand-
let inden for de anbefalede
forløbstider. Forløbstiderne
kan adskille sig fra tidsfristen
i de maksimale ventetider.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
10
| Introduktion og konklusion
Stikprøveanalysen bruges til at undersøge, om regionerne har dokumenteret, at pati-
enten er blevet tilbudt henvisning til et andet behandlingstilbud, når regionen ikke har
kunnet tilbyde behandling inden for tidsfristen. Vores vurderinger af patientjournaler-
ne har været forelagt og drøftet på møder med regionerne, og vurderingerne er blevet
kvalificeret på baggrund af regionernes bemærkningerne. Regionerne har i deres vur-
dering inddraget sundhedsfagligt personale i det omfang, de fandt det nødvendigt. Vi
har ikke foretaget lægefaglige vurderinger, men har forholdt os til den information, pa-
tienten har modtaget, og til patientens valg på baggrund af det sundhedsfaglige per-
sonales vurderinger.
Vi har desuden anvendt stikprøven til at efterprøve, om samtykkeregistreringerne er
korrekte. Vi har sammenlignet datoen for registrering af samtykke i Landspatientregi-
steret med den dato, der fremgår af patientjournalerne i stikprøven. Sammenlignin-
gen viser, at der er overensstemmelse mellem den frivillige registrering af samtykke i
Landspatientregisteret og i patientjournalen i 90 % af de 380 undersøgte journaler.
Ud af de 40 journaler, hvor der ikke er overensstemmelse mellem registreringerne,
ændrer den korrekte dato i patientjournalen kun på overholdelsen af tidsfristen i 5 til-
fælde. De indgår i stikprøveanalysen som fejlregistreringer.
14. For at undersøge, om der er lighed i ventetiden til behandling, har vi koblet datasæt-
tet med kræftpatienters ventetid med demografiske og socioøkonomiske data for
patienterne. Vi har undersøgt, om der er en systematisk forskel på, hvor længe kræft-
patienterne venter. Dette har vi gjort med udgangspunkt i patienternes indkomst og
uddannelsesniveau, og vi har kontrolleret for andre forhold, som kan have betydning
for ventetiden.
15. For at styrke grundlaget for undersøgelsen yderligere har vi holdt møder med de 5
regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrel-
sen og Danske Regioner.
16. Undersøgelsens metode er uddybet i bilag 1. Bilag 2 viser Rigsrevisionens vejled-
ning til kodebogen, der er anvendt i forbindelse med stikprøveanalysen.
17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 1.
Afgrænsning
18. Reglerne om maksimale ventetider gælder også for patienter med visse hjertesyg-
domme. Denne undersøgelse er afgrænset til kræftpatienter.
19. Undersøgelsen er afgrænset til patienter over 18 år, der er henvist til behandling og
har modtaget behandling for kræft i Danmark fra juli 2019 til og med juni 2023.
20. Reglerne om maksimale ventetider gælder også for kræftpatienters ventetid til
udredning og til eventuel efterbehandling. Ventetid til udredning og efterbehandling
indgår ikke i denne undersøgelse. På baggrund af drøftelser med Sundhedsdatasty-
relsen og regionerne har vi vurderet, at kvaliteten af registerdata for ventetid til ud-
redning og ventetid til efterbehandling ikke muliggør at lave analyser med tilstrække-
lig sikkerhed for resultaterne.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Introduktion og konklusion |
11
21. I gennemgangen af de 380 patientjournaler har vi afgrænset os fra at undersøge
patientens ret til at få oplyst en dato for behandling/forundersøgelse inden for 11 dage
fra patientens henvisning til behandling.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
12
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
2. Kræftpatienters ret til
behandling inden for de
maksimale ventetider
22. Dette kapitel handler om, hvorvidt regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet har sikret, at kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med regler-
ne om maksimale ventetider.
Vi har undersøgt:
kræftpatienters ventetid til behandling (2.1)
kræftpatienters ret til et andet behandlingstilbud (2.2)
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kendskab til ledig behandlingskapacitet (2.3)
om der er social lighed i kræftpatienters ventetid til behandling (2.4).
2.1. Kræftpatienters ventetid til behandling
23. Vi har undersøgt, om kræftpatienter starter i behandling inden for tidsfristen i de
maksimale ventetider.
24. Det fremgår af sundhedslovens § 88, at regionerne skal yde behandling til patien-
ter, der lider af livstruende sygdomme, inden for de maksimale ventetider, som Sund-
hedsstyrelsen har fastsat. Tidsfristen følger af bekendtgørelsen om maksimale vente-
tider, § 2.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at tidsfristen ikke er gældende, hvis hensynet til pa-
tientens helbredstilstand tilsiger noget andet. Det fremgår derudover af bekendtgø-
relsen, at tidsfristen ikke er gældende, hvis patienten afviser en tilbudt tid, der ligger
inden for tidsfristen i de maksimale ventetider. Det fremgår af vejledningen til bekendt-
gørelsen, at det skal dokumenteres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles
inden for tidsfristen af hensyn til patientens helbredstilstand eller patientens egne øn-
sker.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0020.png
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
13
Figur 2 viser tidsfristen i de maksimale ventetider til behandling.
Figur 2
Tidsfristen i de maksimale ventetider til behandling
Patienten henvises
til behandling
Udredning
Patienten samtykker
til behandling
Behandling
starter
Behandling og eventuel
efterbehandling
Maks. 14 kalenderdage
Maks. 28 kalenderdage
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af
”Bekendtgørelse
om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske
hjertesygdomme”.
Det fremgår af figur 2, at kræftpatienter har ret til at starte i behandling inden for 28
dage, fra patienten henvises til behandling. Herudover må der maksimalt gå 14 dage,
fra patienten samtykker til behandling, til behandlingen starter. Begge tidsperioder
skal være overholdt, medmindre undtagelserne om patientens helbredstilstand eller
patientens ønsker gør sig gældende.
25. Undersøgelsen viser, at 14 % af patientforløbene, svarende til ca. 16.300 forløb, ik-
ke startede i behandling inden for tidsfristen i de maksimale ventetider i perioden juli
2019 - juni 2023. Rigsrevisionen estimerer, at der i ca. 6.500 af forløbene ikke er tale
om gyldige årsager til overskridelsen af tidsfristen, fordi ventetiden hverken skyldes
hensynet til patientens helbredstilstand eller patientens egne ønsker.
Ovenstående bygger på vores analyse af en repræsentativ stikprøve på 380 patient-
forløb. Stikprøven er udtrukket på baggrund af 14.458 patientforløb, hvor kræftpatien-
ten ikke er startet i behandling inden for 14 dage fra patientens samtykke.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0021.png
14
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
Figur 3 viser årsagerne til den længere ventetid, som de er angivet i journalerne i stik-
prøven.
Figur 3
Årsager til, at kræftpatienter får overskredet tidsfristen i de maksimale
ventetider
8%
19 %
Ingen gyldig årsag
45 %
Hensynet til patientens helbredstilstand
Hensynet til patientens egne ønsker
Fejl i registrering
28 %
Note: Figuren er baseret på 380 patientforløb. Andelen af forløb, som overskrider tidsfristen i de maksimale
ventetider uden en gyldig årsag, har en fejlmargin på ca. ± 5 %. I vores repræsentative stikprøve udtryk-
ker fejlmarginen den maksimale forskel på andelen i stikprøven og andelen i populationen. De 45 % af
forløbene i stikprøven, der overskrider tidsfristen uden en gyldig årsag, er derfor med 95 % sandsynlig-
hed mellem 40
% og
50 % i populationen, svarende til mellem 5.821 og 7.114 forløb. Metoden er yderlige-
re beskrevet i bilag 1.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøve på 380 patientjournaler for perioden 1. juli 2019 - 1. juni 2023.
Det fremgår af figur 3, at der i 45 % af patientforløbene i stikprøven ikke er angivet en
gyldig årsag i journalen til, at tidsfristen er overskredet. Dette svarer til, at der i ca.
6.500 ud af 14.458 patientforløb på landsplan ikke var en gyldig årsag til, at regionen
ikke kunne tilbyde patienten at starte i behandling inden for tidsfristen på regionens
egne sygehuse. I 100 af disse forløb modtog patienten dog et tilbud om at starte i be-
handling inden for tidsfristen uden for regionen.
Det fremgår også af figuren, at der i 47 % af patientforløbene i stikprøven er angivet
en gyldig årsag til, at tidsfristen er overskredet. I 28 % skyldes det hensynet til patien-
tens helbredstilstand, og i 19 % skyldes det hensynet til patientens egne ønsker, fx en
planlagt ferie. Det svarer til, at der i ca. 6.800 ud af 14.458 patientforløb var en gyldig
årsag til overskridelsen.
Endelig fremgår det af figuren, at 8 % af patientforløbene i stikprøven er fejlregistreret
af regionerne. Fejlregistreringerne skyldes bl.a., at regionerne har registreret patien-
tens samtykke til behandling, før patienten er udredt, eller at regionen har registreret
et samtykke i et forløb, som ikke var omfattet af bekendtgørelsen om maksimale ven-
tetider. Regionerne har fundet fejlregistrerede forløb i forbindelse med undersøgelsen
og har gjort Rigsrevisionen opmærksom herpå.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0022.png
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
15
Boks 1 viser forskellige eksempler på årsager til overskridelser af tidsfristen.
Boks 1
Eksempler på gyldige og ikke gyldige årsager til overskridelse
af tidsfristen
Patientens helbredstilstand (gyldig årsag)
A: Patienten informeres om, at der skal gå mindst 4 uger efter blæreoperationen til pro-
stataoperationen.
B: Operation udskydes 14 dage, da overlægen vurderer, at patienten skal komme sig og
være mere mobil forud for operation.
Patientens ønsker (gyldig årsag)
C: Patienten får tid til operation, men vil gerne udsætte den til efter ferien.
D: Patienten ønsker en bestemt kirurg og afviser behandlingstid inden for de maksimale
ventetider ved anden kirurg. Patienten får senere tid ved den ønskede kirurg.
Ikke gyldige årsager
E: Patienten tilbydes en tid inden for 14 dage, men operationen aflyses dagen før på
grund af sygeplejerskemangel.
F: Patienten informeres om, at den aftalte tid ikke kan overholdes på grund af dobbelt-
booking.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøvegennemgang af patientjournaler.
Ventetid ud over tidsfristen i de maksimale ventetider
26. Vi har undersøgt, hvor længe kræftpatienterne venter på at starte i behandling i de
ca. 16.300 patientforløb, hvor tidsfristen er overskredet.
Figur 4 viser, hvor mange uger der går, fra tidsfristen er overskredet, til behandlingen
starter, målt fra den dato, hvor tidsfristen på enten 14 eller 28 dage er overskredet. Fi-
guren indeholder både forløb med gyldige og ugyldige årsager til, at tidsfristen er over-
skredet, og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at reglerne ikke er overholdt.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0023.png
16
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
Figur 4
Ventetid ud over tidsfristen
(Antal forløb)
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1 uge
2 uger
3 uger
4 uger
5 uger
6 uger+
Tidsfrist på 14 dage er overskredet
Tidsfrist på 28 dage er overskredet
Note: Figuren er baseret på 16.305 patientforløb, hvor ventetiden fra samtykke til behandlingsstart overskri-
der 14 dage, eller hvor ventetiden fra henvisning til behandlingsstart overskrider 28 dage. Både gyldige
og ugyldige årsager til overskridelser er inkluderet. Metoden er yderligere beskrevet i bilag 1.
Kilde:
Rigsrevisionens beregninger af data fra Landspatientregisteret for perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2023.
Det fremgår af figur 4, at størstedelen af patienterne, der får overskredet tidsfristen,
venter 1-2 uger længere på behandlingsstart. Der er ca. 1.350 patienter, der venter 6
uger eller mere på behandling, efter tidsfristen er overskredet. Langt størstedelen af
patienterne, der venter længere end tidsfristen, får overskredet fristen på 14 dage fra
patientens samtykke til behandlingsstart.
Regionerne har oplyst, at det ofte skyldes hensynet til patientens helbredstilstand, når
et patientforløb overskrider tidsfristen med flere uger. Rigsrevisionen har ikke modta-
get dokumentation herfor.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0024.png
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
17
Udviklingen i overskridelser af tidsfristen
27. Vi har undersøgt, om der i undersøgelsesperioden er sket en udvikling i andelen af
patientforløb, hvor kræftpatienter ikke er startet i behandling inden for tidsfristen. Fi-
gur 5 indeholder både forløb med gyldige og ugyldige årsager til, at tidsfristen i de mak-
simale ventetider er overskredet.
Figur 5
Udviklingen i andelen af patientforløb, som overskrider tidsfristen i de
maksimale ventetider
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
2. halvår
1. halvår
2. halvår
1. halvår
2. halvår
1. halvår
2. halvår
1. halvår
2019
2020
2021
2022
2023
Note: Figuren er baseret på 115.462 patientforløb. Figuren angiver andelen af overskridelser målt for hvert
kvartal, hvor ventetiden fra samtykke til behandlingsstart overskrider 14 dage, eller hvor ventetiden fra
henvisning til behandlingsstart overskrider 28 dage. Både gyldige og ugyldige årsager til overskridelser
er inkluderet. Metoden er yderligere beskrevet i bilag 1.
Kilde:
Rigsrevisionens beregninger af data fra Landspatientregisteret for perioden 1. juli 2019
30. juni 2023.
Det fremgår af figur 5, at andelen af patientforløb, hvor patienter ikke er startet i be-
handling inden for tidsfristen, har varieret mellem 10 % og 18 % i undersøgelsesperio-
den.
Regionerne har oplyst, at udviklingen er påvirket af et stigende antal henvisninger til
behandling på kræftområdet. Den kortere ventetid i 2020 og 2021 skyldes ifølge regi-
onerne COVID-19, hvor antallet af henvisninger faldt, samtidigt med at udrednings-
retten for andre sygdomme blev suspenderet, og der derfor blev frigivet resurser til
behandling af kræftpatienter.
Overskridelser af tidsfristen for udvalgte kræftformer
28. Vi har undersøgt, om der har været forskel på overholdelsen af tidsfristen i de mak-
simale ventetider på tværs af udvalgte kræftformer. Figur 6 indeholder både forløb
med gyldige og ugyldige årsager til, at tidsfristen er overskredet.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0025.png
18
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
Figur 6
Andelen af patientforløb, som overskrider tidsfristen i de maksimale ventetider, fordelt på
kræftformer
(Forløb i alt)
Primær leverkræft
Kræft i prostata
Kræft i nyre
Kræft i blære
Kræft i bugspytkirtel
Sarkom i blødddele
Kræft i tyk- og endetarm
Brystkræft
Hoved- og halskræft
32 %
31 %
28 %
25 %
22 %
19 %
17 %
1.043
8.228
3.198
2.296
2.203
1.058
11.263
12.126
7.471
17 %
11 %
9%
7%
6%
Kræft i spiserør, mavemund og mavesæk
Livmoderkræft
Kræft i æggestok
Kræft i hjerne
Lungekræft
2.961
2.821
2.620
1.178
14.330
5%
5%
4%
3%
Modermærkekræft i hud
Lymfeknudekræft og leukæmi
0%
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
90 %
11.644
3.462
100 %
Tidsfrist overholdt
Tidsfrist overskredet
Note: Figuren er baseret på 87.902 patientforløb. Figuren indeholder kun forløb i kræftpakker, hvor der var over 1.000 forløb i un der-
søgelsesperioden. 27.560 forløb er udeladt, hvoraf 20.687 ikke er i kræftpakke. Metoden er yderligere beskrevet i bilag 1.
Kilde:
Rigsrevisionens beregninger af data fra Landspatientregisteret for perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2023.
Det fremgår af figur 6, at kræftformerne primær leverkræft, kræft i prostata, kræft i
nyre og kræft i blære havde den største
andel
af patientforløb, hvor patienterne ikke
er startet i behandling inden for tidsfristen i de maksimale ventetider.
Vores opgørelse viser, at det største
antal
af patienter, der ikke er startet i behand-
ling inden for tidsfristen, er inden for kræftformerne kræft i prostata (2.558 ud af
8.228), brystkræft (2.059 ud af 12.126), kræft i tyk- og endetarm (1.925 ud af 11.263),
kræft i nyre (901 ud af 3.198) samt hoved- og halskræft (788 ud af 7.471).
29. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen følger kræftområdet tæt, og at det sker
på 2 måder.
For det første følger Sundhedsdatastyrelsen regionernes forløbstider i kræftpakker-
ne og offentliggør, hvor stor en andel af forløbene der gennemføres inden for de anbe-
falede forløbstider, fordelt på regioner, kræftformer og behandlingstyper. For det an-
det overvåger Sundhedsdatastyrelsen også regionernes indberetninger af overskri-
delser af reglerne om maksimale ventetider.
Kræftpakker
Kræftpakkerne er udarbejdet
af Sundhedsstyrelsen og inde-
holder standardiserede be-
skrivelser for patienters for-
løb, hvor de enkelte undersø-
gelser, behandlinger og anbe-
falede standardforløbstider er
tilrettelagt efter faglig viden
om kræftformerne.
I april 2023 var der 26 pakke-
forløb, der dækker ca. 40
kræftsygdomme.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
19
Rigsrevisionen bemærker, at forløbstiderne i kræftpakkerne modsat tidsfristen i de
maksimale ventetider ikke er forbundet med en patientrettighed. Rigsrevisionen be-
mærker desuden, at kræftpakkernes forløbstider kan afvige fra tidsfristen i de mak-
simale ventetider. Det betyder, at sundhedspersonalet både skal være opmærksom
på tidsfristen i de maksimale ventetider og på de anbefalede forløbstider i kræftpak-
kerne, når patientens behandlingsforløb skal planlægges.
30. Ifølge Sundhedsstyrelsens kræftpakkebeskrivelse for prostatakræft anbefales en
forløbstid på 42 kalenderdage for de patienter, som skal modtage nervebevarende ki-
rurgi. Derfor kan overskridelse af tidsfristen for disse patienter være begrundet i hen-
synet til patientens helbredstilstand. Ca. 55 % af patienterne med prostatakræft, hvor
forløbet overskred tidsfristen, modtog nervebesparende kirurgisk behandling.
Regionerne har oplyst, at overskridelser af tidsfristen kan skyldes forudgående be-
handling, hvor patienten skal hele op, inden den kurerende behandling for kræft kan
igangsættes. Det kommer i nogle tilfælde til udtryk ved, at standardforløbstiden i kræft-
pakker er længere end tidsfristen i de maksimale ventetider. Ifølge reglerne om de
maksimale ventetider er dette en gyldig årsag til, at tidsfristen overskrides, fordi års-
agen er hensynet til patientens helbredstilstand.
Regionerne har derudover oplyst, at der har været kapacitetsudfordringer på en række
kræftområder i undersøgelsesperioden, herunder på områderne brystkræft, lunge-
kræft, kræft i tyk- og endetarm, kræft i blære og kræft i nyre. Kapacitetsudfordringer
kan ifølge regionerne skyldes et stigende antal henvisninger til udredning og behand-
ling, personalemangel, mangel på sengepladser eller begrænset adgang til teknisk ud-
styr, fx MR- og CT-scannere. Ifølge reglerne er dette ikke gyldige årsager til, at tidsfri-
sten overskrides.
Længere forløbstid for
nervebevarende kirurgi
Af pakkeforløb for prostata-
kræft fremgår det, at den an-
befalede forløbstid skyldes
vævsforandringer i forbindel-
se med udtagning af vævsprø-
ver, som skal aftage inden
operation for at øge chancen
for at bevare rejsningsevnen.
2.2. Kræftpatienters ret til et andet behandlingstilbud
31. Vi har undersøgt, om regionerne har tilbudt kræftpatienter at blive henvist til et an-
det sygehus i Danmark eller i udlandet, når regionen ikke kan tilbyde behandling inden
for tidsfristen i de maksimale ventetider.
32. Det fremgår af bekendtgørelsen om maksimale ventetider, § 8, stk. 1, at hvis regio-
nen ikke er i stand til at tilbyde behandling på sine egne sygehuse inden for tidsfristen,
skal regionen med patientens samtykke tilbyde patienten at blive henvist til et andet
sygehus her i landet eller i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for tidsfristen.
Formålet med bestemmelsen er ifølge lovbemærkningerne, at patienten modtager be-
handling uden unødig ventetid. De maksimale ventetider til behandling indebærer iføl-
ge Sundhedsstyrelsen en pligt for regionen til at afsøge behandlingstilbud i ind- og ud-
land for at sikre, at patienten i videst muligt omfang modtager behandling inden for de
maksimale ventetider.
33. Det fremgår af vejledningen om maksimale ventetider, at det skal dokumenteres i
patientens journal, hvis patienten ikke ønsker at modtage regionens tilbud om behand-
ling inden for de maksimale ventetider på et sygehus uden for regionen eller i udlandet,
men i stedet samtykker til en senere behandling på et sygehus i egen region.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
20
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
Af Sundhedsstyrelsens notat
”Principper
for supplerende indberetning af patientsam-
tykke efter § 8 i bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og
visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” fra den 27. september 2017 fremgår
det, at der skal være tale om en reel mulighed, når en patient tilbydes behandling på
et andet sygehus. Det fremgår af notatet, at regionens tilbud samt patientens accept
og samtykke skal dokumenteres tydeligt i patientens journal.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med denne undersøgelse oplyst til Rigsrevisionen,
at patienten skal tilbydes at blive henvist til andet sygehus, der kan starte behandlin-
gen inden for de maksimale ventetider, så patienten kan forholde sig til et alternativ.
Det er således ifølge Sundhedsstyrelsen ikke tilstrækkeligt at tilbyde patienten at un-
dersøge muligheden for at henvise til et andet sygehus.
34. Rigsrevisionens undersøgelse estimerer, at i ca. 3.100 forløb har patienten slet ik-
ke fået et andet behandlingstilbud. I ca. 3.300 forløb er der givet et tilbud, men der er
uenighed mellem regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt tilbud-
det lever op til lovkravene.
Uenigheden består hovedsageligt i, hvor konkret et behandlingstilbud patienten skal
have. Regionernes tolkning af reglerne er, at det er tilstrækkeligt at tilbyde patienten
at undersøge mulighederne for et andet behandlingstilbud, mens Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet mener, at regionen skal kunne tilbyde patienten et reelt behandlings-
tilbud inden for tidsfristen. Hvis ministeriets tolkning lægges til grund, har ca. 6.400
kræftpatienter ikke fået overholdt deres patientrettighed. Hvis regionernes tolkning
lægges til grund, er tallet ca. 3.100 patienter.
Rigsrevisionens beretning fra 2018 indikerede også, at der var betydeligt flere patien-
ter, end regionerne indberettede, som ikke fik overholdt deres patientrettighed. Rigs-
revisionen finder det stærkt utilfredsstillende, at der ikke er skabt en fælles forståelse
af reglerne, og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter 5 år fortsat monitorerer på
baggrund af mangelfulde oplysninger.
35. Boks 2 viser eksempler på, hvornår Sundhedsstyrelsen vurderer, at regionens til-
bud om henvisning til et andet sygehus lever op til reglerne. Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet har oplyst, at det i dokumentationen skal være tydeligt, at patienten har
modtaget et tilbud om at blive henvist til behandling på et andet sygehus, der kan til-
byde behandling inden for de maksimale ventetider, og at der er tale om et reelt til-
bud, som regionen på forhånd har afsøgt.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0028.png
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
21
Boks 2
Eksempler på journalføring af regionernes tilbud til patienten
Eksempel på korrekte journalføring givet i Sundhedsstyrelsens notat af 27.
september 2017
”Patienten
(P.t.) er d. aa/bb tilbudt operation d. cc/dd, hvilket ikke er inden for den mak-
simale ventetid. Vi har tilbudt patienten henvisning til andet sygehus, der kan behandle
inden for den maksimale ventetid. P.t. ønsker imidlertid at acceptere den tilbudte dato
her på sygehuset. P.t. er i den forbindelse informeret om mulig risiko for dårligere prog-
nose ved for sen operation [….]”.
Eksempler fra journalgennemgangen i Rigsrevisionens stikprøve
Modtaget et reelt behandlingstilbud (tilstrækkeligt)
”Patienten
er informeret om, at vi som udgangspunkt ikke kommer til at overholde ven-
tetidsgarantien. Patienten er blevet tilbudt henvisning til et andet hospital, der kan be-
handle inden for 14 dage”.
Tilbud om at forsøge at finde et behandlingstilbud (ikke tilstrækkeligt)
”Patienten
er informeret om, at datoen ikke overholder behandlingsgarantien og om, at
hvis patienten ønsker det, kan vi forsøge at finde en hurtigere tid et andet sted”.
Intet andet behandlingstilbud modtaget (ikke tilstrækkeligt)
”Patient
er informeret om overskridelse af ventetid med 4 dage”.
Note: Sundhedsstyrelsen har bekræftet Rigsrevisionens fortolkning af eksemplerne fra stikprø-
ven.
Figur 7 viser, hvilke tilbud patienterne har modtaget i de forløb, hvor patienten havde
ret til at modtage et tilbud om at blive henvist til et andet sygehus.
Figur 7
Tilbud om henvisning til et andet sygehus
2%
Patienten modtog ikke et andet behandlingstilbud
50 %
48 %
Patienten modtog et tilbud om, at regionen kunne
forsøge at finde et andet behandlingstilbud
Patienten modtog et reelt behandlingstilbud
Note: Figuren er baseret på 172 patientforløb. Andelen af forløb i hele stikprøven, hvor patienten enten ikke har
modtaget et andet behandlingstilbud eller kun er blevet oplyst om muligheden for at forsøge at finde et
andet behandlingstilbud, har en fejlmargin på ca. ± 5 %. Metoden er yderligere beskrevet i bilag 1.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøve på 380 patientjournaler for perioden 1. juli 2019 - 1. juni 2023.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
22
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
Det fremgår af figur 7, at regionerne i ca. halvdelen af forløbene i stikprøven ikke har
tilbudt patienterne henvisning til et andet behandlingstilbud, når regionen ikke har kun-
net tilbyde behandling inden for 14 dage. Undersøgelsen viser også, at regionerne har
tilbudt ca. halvdelen af patienterne i stikprøven at forsøge at finde et andet behand-
lingstilbud. I 2 % af patientforløbene i stikprøven, svarende til ca. 100 forløb på lands-
plan, har regionerne tilbudt henvisning til et andet sygehus, der kunne behandle pati-
enten inden for de maksimale ventetider.
36. Regionerne har oplyst, at der kan være tilfælde, hvor patienterne mundtligt er ble-
vet tilbudt henvisning, men at dette ikke er blevet dokumenteret i journalen efter reg-
lerne. Regionerne har herudover oplyst, at de har handlet i god tro, når de har tolket,
at patientrettigheden har været overholdt ved at tilbyde patienten at forsøge at finde
et andet behandlingstilbud.
37. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsen med notatet
fra september 2017 beskrev, at patientrettigheden først er overholdt, når henvisning
til andet sygehus er en reel mulighed. Med ministeriets udlægning af reglerne er der
således 98 % af stikprøvens forløb, svarende til 6.400 forløb på landsplan, hvor patien-
terne ikke har fået overholdt deres patientrettighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også oplyst, at notatet har været en gældende
vejledning om fortolkningen af bekendtgørelsen i undersøgelsesperioden, og at nota-
tet har været drøftet med regionernes sundhedsdirektører i august 2017 og udsendt i
september 2017. Det fremgår ikke af referatet fra mødet med regionernes sundheds-
direktører, at Sundhedsstyrelsen og regionerne har drøftet dette.
Regionerne har i et fællesregionalt høringssvar oplyst, at notatet fra september 2017
ikke har været bredt kommunikeret til regionerne, og at notatet ikke har haft status af
generel vejledning om, hvordan bekendtgørelsens § 8 om regionernes handlepligt skal
forstås. Regionerne har oplyst, at notatet alene bør ses i sammenhæng med den mid-
lertidige, supplerende indberetning til Sundhedsstyrelsen, som regionerne foretog for
patienter med udvalgte kræftformer i perioden oktober 2017 - marts 2019.
Regionerne har desuden oplyst, at de har lagt den tolkning til grund, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet oplyste i forbindelse med Rigsrevisionens beretning fra 2007. I
beretningen om maksimale ventetider på kræftbehandling fra 2007 oplyste ministe-
riet, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider ikke krævede, at sygehuset skulle
give et konkret behandlingstilbud, men at patientrettigheden var overholdt ved, at sy-
gehuset tilbød patienten at undersøge, om der var mulighed for, at patienten kunne
blive henvist til et andet sygehus, som kunne starte behandling inden for de maksima-
le ventetider.
Regionernes forståelse af reglerne betyder, at 48 % af patienterne i stikprøven, sva-
rende til 3.100 forløb på landsplan, ikke har fået overholdt deres patientrettighed.
38. Sundhedsstyrelsen har i notat til regionerne
”Vedrørende
handlepligt efter regler-
ne om maksimale ventetider” fra april 2023 beskrevet, hvornår patientrettigheden er
overholdt. Af notatet fremgår det,
”Dette notat gentager Sundhedsstyrelsens løbende
præciseringer og rådgivning til regionerne, som det bl.a. er resumeret i tidligere nota-
ter, og det tilføjer således ikke nye fortolkninger.”
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
23
39. Ministeriet bør indarbejde ændringer i fortolkningen af reglerne i det eksisterende
vejledningsmateriale eller placere det let tilgængeligt sammen med øvrige notater om
regelfortolkning og regelpræciseringer.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der er igangsat et arbejde med at opdatere vejled-
ningen om maksimale ventetider for at præcisere og ajourføre regelgrundlaget mv.,
så det er let tilgængeligt. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at vejledningen er sendt i hø-
ring med svarfrist medio marts 2024.
Regionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen
40. Sundhedsministeren besluttede i 2012, at regionerne skulle indberette antallet af
patientforløb til Sundhedsstyrelsen, hvor reglerne om de maksimale ventetider ikke
er overholdt. Det er de patientforløb, hvor kræftpatienter ikke er blevet tilbudt at star-
te i behandling inden for tidsfristen i de maksimale ventetider, uden at der er en gyldig
årsag hertil, og hvor patienten ikke har modtaget et andet behandlingstilbud.
Regionerne har i perioden juli 2019 - juni 2023 indberettet 745 patientforløb til Sund-
hedsstyrelsen, hvor reglerne ikke er overholdt. Vi estimerer ud fra en repræsentativ
stikprøve på 380 patientjournaler, at regionerne med deres forståelse af reglerne bur-
de have indberettet ca. 3.100 patientforløb og med Indenrigs- og Sundhedsministeri-
ets tolkning ca. 6.400 patientforløb i perioden. Uanset tolkning af reglerne har regio-
nerne således indberettet for få overskridelser.
41. Rigsrevisionen kan konstatere, at der ikke har været enighed mellem ministeriet og
regionerne om forståelsen af en grundlæggende patientrettighed. Statsrevisorerne be-
mærkede i 2018 på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at ministeriets overvåg-
ning af overholdelsen af de maksimale ventetider var baseret på mangelfulde oplys-
ninger, og at der var indikationer på, at en del flere patienter end dem, som regionerne
havde indberettet, havde ventet længere end de maksimale ventetider.
42. Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at der er tale om en misvisende sam-
menligning, når Rigsrevisionen sammenholder antallet af indberetninger af regelbrud
med undersøgelsens estimat af patientforløb med mangelfuld dokumentation i patient-
journalerne. Dette skyldes, at regionerne kan have overholdt reglerne i de maksimale
ventetider ved at have oplyst patienterne mundtligt om andre behandlingstilbud uden
at dokumentere det.
Dette kan godt være tilfældet. Regionerne har dog pligt til at dokumentere information,
der er givet til patienten i forbindelse med undersøgelse og behandling, hvilket følger
af autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen. Derudover følger pligten til at
dokumentere regionens behandlingstilbud til patienten og patientens samtykke på
baggrund heraf af vejledningen til bekendtgørelsen om maksimale ventetider og af
Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 27. september 2017.
Vores vurderinger af patientjournalerne har desuden været forelagt regionerne, og
vurderingerne er blevet kvalificeret på baggrund af regionernes bemærkninger. Regio-
nerne har i deres vurdering inddraget sundhedsfagligt personale i det omfang, de
fandt det nødvendigt.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
24
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
43. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender, at der findes udfordringer ved den
nuværende overvågning af de maksimale ventetider. Ministeriet har oplyst, at en ny
model for forstærket overvågning af de maksimale ventetider skal implementeres i
2024. Den forstærkede overvågning har ifølge ministeriet til formål at give et mere
dækkende overblik over overskridelser af de maksimale ventetider. Derudover skal
overvågningen være med til at give regionerne og Sundhedsstyrelsen et bedre grund-
lag for at kunne reagere på stigende udfordringer med at overholde reglerne.
2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kendskab til le-
dig behandlingskapacitet
44. Vi har undersøgt, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fulgt med i ledig be-
handlingskapacitet på relevante behandlingssteder i Danmark og i de nærmeste na-
bolande.
45. Det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 3, at hvis regionen ikke kan tilvejebringe
et behandlingstilbud på et sygehus her i landet eller i udlandet inden for de fastsatte
maksimale ventetider, skal regionen straks meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis pa-
tienten ønsker det. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til be-
handling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus eller på et sygehus i ud-
landet.
Det fremgår af lovbemærkningerne til sundhedslovens § 88, at det forventes, at det
sædvanligvis vil være muligt for Sundhedsstyrelsen at finde et behandlingstilbud.
Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at Sundhedsstyrelsen skal behandle hen-
visningen af en patient meget hurtigt. Styrelsen har derfor pligt til at følge med i, hvor
der er ledig behandlingskapacitet på forskellige relevante behandlingssteder, både
her i landet og i de nærmeste nabolande.
46. Undersøgelsen viser, at ingen kræftpatienter i perioden juli 2019 - juni 2023 er ble-
vet henvist til Sundhedsstyrelsen, og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har
fulgt med i ledig behandlingskapacitet på relevante behandlingssteder i Danmark og i
de nærmeste nabolande. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ministeriet og
Sundhedsstyrelsen ikke har levet op til deres pligt til at følge med i, hvor der er ledig
behandlingskapacitet, som patienter kan henvises til, og at ministeriet ikke har taget
initiativ til at foreslå reglerne ændret, hvis de ikke kan efterleves i praksis.
47. Figur 8 viser, hvad der skal ske, når patienter har ret til at blive henvist til Sundheds-
styrelsen, og hvordan forløbet for patienterne har været i praksis.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0032.png
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
25
Figur 8
Kræftpatienters forløb som beskrevet i sundhedsloven og i praksis
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af sundhedsloven og undersøgelsens resultater.
Regionernes henvisninger af patienter til Sundhedsstyrelsen
48. Regionerne har oplyst, at de fleste kræftpatienter foretrækker at blive behandlet
på et sygehus i deres egen region, og at henvisning til Sundhedsstyrelsen derfor sjæl-
dent har været ønsket. Regionerne har også oplyst, at det vil være vanskeligt for sund-
hedspersonalet at rådgive en kræftpatient til at blive henvist til Sundhedsstyrelsen,
hvis en læge ikke har tiltro til, at overdragelsen vil gavne patienten. Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet har oplyst, at sundhedspersoner i alle tilfælde skal oplyse patienter-
ne om deres rettigheder.
Sundhedsstyrelsens notat
fra maj 2019
Sundhedsstyrelsens notat be-
skriver processen for styrel-
sens egen handlepligt.
Det fremgår af notatet, at re-
gionen skal have udtømt alle
muligheder for at henvise pa-
tienten til et behandlingstilbud
inden for de maksimale vente-
tider i Danmark eller i udlan-
det, inden patienten kan hen-
vises til Sundhedsstyrelsen.
Notatet beskriver krav til for-
matet og indholdet af regio-
nernes henvisning.
Regionerne har oplyst, at de før undersøgelsesperioden har overdraget flere patienter
til Sundhedsstyrelsen, men at processen er administrativt tung. Regionerne har oplyst,
at det er uklart, hvornår regionerne har afsøgt mulighederne for behandling inden for
de maksimale ventetider udtømmende og kan henvise en kræftpatient til Sundheds-
styrelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsen har
vejledt regionerne i et notat om retningslinjer til regionerne fra maj 2019 og i et notat
fra april 2023.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
26
| Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider
Vores sagsgennemgang viser, at en region i juni 2023 har rettet henvendelse til Sund-
hedsstyrelsen, fordi regionen ikke kunne finde et behandlingstilbud, og patienten øn-
skede at blive henvist til Sundhedsstyrelsen. Styrelsen vendte efter 2 dage tilbage til
regionen med svar om, at behandlingsmulighederne ikke vurderedes at være afsøgt
udtømmende, da Sundhedsstyrelsen i deres undersøgelse havde fået oplysninger om
et muligt behandlingssted, som regionen ikke havde afsøgt. Sundhedsstyrelsen vur-
derede derfor, at kriterierne for at henvise en patient til styrelsen ikke var opfyldt.
49. Rigsrevisionen kan konstatere, at patienternes lovbestemte ret til at blive henvist
til Sundhedsstyrelsen med henblik på at finde et behandlingssted, der kan starte be-
handling inden for de maksimale ventetider, ikke eksisterer i praksis. Såvel den mang-
lende henvisning som den administrative proces mellem regionerne og Sundhedssty-
relsen bidrager til dette. Patienterne risikerer dermed, at de ikke får den hjælp, som
der er beskrevet i sundhedsloven, og at ventetiden til behandling forlænges.
Rigsrevisionen anbefaler, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet afklarer, hvordan pro-
cessen kan forbedres, herunder hvilke krav ministeriet med rimelighed kan stille til de
enkelte regioner om at have det fulde overblik over behandlingstilbud i Danmark og ud-
landet. Med den eksisterende proces risikerer patienter i en sårbar situation at blive
kastebold mellem forskellige myndigheder.
Kendskab til ledig behandlingskapacitet
50. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at Sundheds-
styrelsen skal følge med i ledig behandlingskapacitet, men at lovbemærkningerne ik-
ke indeholder nogen formkrav til, hvordan dette skal ske. Det afgørende er ifølge mi-
nisteriet, at Sundhedsstyrelsen er i stand til at reagere hurtigt med henblik på, at pa-
tienten kan få overholdt sine rettigheder om behandling inden for de maksimale ven-
tetider.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at kapaciteten i sundhedsvæsenet ud-
nyttes maksimalt, og at ledig kapacitet tilvejebringes via daglige prioriteringer på af-
delingerne på landets sygehuse. Ministeriet mener, at præmissen for undersøgelsen
er uacceptabel, da der ikke findes ledig kapacitet.
51. Det fremgår af lovbemærkningerne, at Sundhedsstyrelsen har pligt til at følge med i
ledig behandlingskapacitet i Danmark og i de nærmeste nabolande. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsens viden om kapacitet i udlan-
det er på et overordnet niveau og fås gennem drøftelser i samarbejdsfora med sund-
hedsstyrelser i andre lande.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke mener, at det er kor-
rekt, at Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab til ledig kapacitet, da styrelsen gennem
Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet følger behandlingskapaci-
teten og oplyses om kapacitetsudfordringer.
Rigsrevisionen har ikke modtaget dokumentation for, at Sundhedsstyrelsen alene el-
ler i regi af taskforcen har afdækket ledig kapacitet i Danmark og i de nærmeste na-
bolande i undersøgelsesperioden.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Metodisk tilgang
|
1
Kræftpatienters ret til behandling inden for de maksimale ventetider |
27
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også oplyst, at det er regionernes ansvar i det
enkelte forløb at afsøge relevante behandlingsmuligheder i Danmark eller i udlandet,
før Sundhedsstyrelsen kan overtage ansvaret for at tilvejebringe et behandlingstilbud
til en patient. Det betyder ifølge ministeriet, at styrelsen ikke kan gøre yderligere end
at afsøge de muligheder, der allerede er afsøgt af regionen.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Sundhedsstyrelsen ikke har levet op til deres pligt til at følge med i, hvor der er ledig
behandlingskapacitet, som patienter kan henvises til, og at ministeriet ikke har taget
initiativ til at foreslå reglerne ændret, hvis de ikke kan efterleves i praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at der som et initiativ i regeringens
”Ny
sundhedspakke” fra maj 2023 skal oprettes en ny specialenhed, der skal sikre, at re-
gionerne samarbejder om behandlingskapaciteten på tværs af landet og løbende
overvåger, om der mangler kapacitet på sygehuse i Danmark. Enheden skal også un-
derstøtte regionernes brug af kapacitet i udlandet via aftaler med sygehuse i ind- og
udland.
2.4. Social lighed i kræftpatienters ventetid til behand-
ling
52. Vi har undersøgt, om der er lighed i ventetiden til behandling uanset patienternes
indkomst og uddannelsesniveau.
53. Det følger af sundhedslovens § 2, at sundhedsmyndighederne skal sikre let og lige
adgang til sundhedsvæsenet. Det er ikke specificeret i loven, hvordan lige adgang til
sundhedsvæsenet skal defineres, men de maksimale ventetider til behandling gælder
for kræftpatienter uanset baggrund. Vi lægger derfor til grund, at der ikke bør være sy-
stematiske socioøkonomiske forskelle i, hvor lang tid kræftpatienter venter på at star-
te i behandling.
Vores undersøgelse kan ikke påvise, at der er ulighed i ventetiden til behandling for
patientgrupper med forskellig indkomst og uddannelsesniveau.
Vi har undersøgt forskelle i ventetiden på tværs af alle kræftformer og inden for de 6
mest udbredte kræftformer for at afdække, om der er ulighed inden for disse kræft-
former, der ikke kan påvises i den tværgående analyse.
Vores analyser har ikke påvist systematiske forskelle i ventetiden til behandling for
kræft, som kan forklares med patienters indkomst eller uddannelsesniveau. Metoden
bag den socioøkonomiske analyse er beskrevet i bilag 1.
Rigsrevisionen, den 4. april 2024
Birgitte Hansen
/Kristian Brink
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
28
| Metodisk tilgang
Bilag 1. Metodisk tilgang
Undersøgelsen bygger på dokumentgennemgang, registeranalyser af patientforløbs-
data og gennemgang af en stikprøve af patientjournaler.
Vi har holdt møder med de 5 regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundheds-
styrelsen og Sundhedsdatastyrelsen med henblik på at få yderligere informationer.
Vi har også holdt møder med følgende relevante interessenter på området:
Danske Regioner
Kræftens Bekæmpelse.
Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,
som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-
skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-
sionen med relevante kompetencer.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
sundhedslovens § 2 og 88
autorisationslovens § 22
bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse til-
stande ved iskæmiske hjertesygdomme (bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015)
Sundhedsstyrelsens vejledningsmateriale om overholdelse af de maksimale ven-
tetider
data fra Landspatientregisteret (LPR3) om kræftpatienters forløb med forløbsmar-
kører for henvisning til behandling, samtykke til behandling og start af behandling
Sundhedsdatastyrelsens vejledninger om indberetning til LPR3 og monitorering
af kræftområdet
journaler for 380 patienter i kræftforløb for perioden, fra patienten bliver henvist
til behandling, til behandlingen starter.
Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at skabe et grundlag for
vores vurdering af, om regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at
kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om de maksi-
male ventetider.
Registeranalyse
Formålet med registeranalysen er at undersøge, hvor mange kræftpatienter der er
startet i behandling inden for tidsfristen i de maksimale ventetider målt fra sygehu-
sets modtagelse af henvisning til behandling (28 kalenderdage) og fra patientens
samtykke (14 kalenderdage).
Registeranalyserne er baseret på registreringer fra Landspatientregisteret (LPR3). I
LPR3 registreres alle patientkontakter med sygehusvæsenet.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Metodisk tilgang |
29
Population og afgrænsninger
Undersøgelsen omfatter alle patienter over 18 år, som har modtaget behandling for
kræftsygdomme i Danmark i perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2023. Kræftpatienter, der
henvises til og modtager behandling i udlandet, registreres ikke i LPR3 og indgår der-
for ikke i denne undersøgelse. Regionerne har oplyst, at det vedrører 3 kræftpatien-
ter i undersøgelsesperioden.
Regionerne overgik fra LPR2 til LPR3 i 1. kvartal 2019. I LPR3 blev det muligt at regi-
strere patientens samtykke til behandling. Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at der
efter overgangen var en indfasningsperiode med lavere datakvalitet. Efter dialog med
Sundhedsdatastyrelsen har vi besluttet at anvende 3. kvartal 2019 som starttidspunkt
for undersøgelsen.
Sluttidspunktet i 2023 er valgt for at få flest mulige afsluttede patientforløb med i un-
dersøgelsen.
Datagrundlag
Sundhedsdatastyrelsen har leveret følgende datasæt til Rigsrevisionen:
ventetidsdatasæt, som bruges i den nationale monitorering af udredningsretten
og behandlingsretten
supplerende datasæt med samtykkeregistreringer til ventetidsdatasættet
kræftpakkedatasæt, som bruges i den nationale monitorering af kræftpakker
supplerende datasæt med samtykkeregistreringer til kræftpakkedatasættet.
Vi har anvendt følgende registre fra Danmarks Statistik til den socioøkonomiske ana-
lyse:
registeret
”Uddannelser”
i perioden 2019-2022
registeret
”Indkomst”
i perioden 2019-2022
registeret
”Familieindkomster”
i perioden 2019-2022
registeret
”Befolkningen”
i perioden 2019-2022
”Adresseregistret”
i perioden 2019-2022
”Arbejdsklassifikationsmodulet”
i perioden 2019-2022
registeret
”Døde
i Danmark” i perioden 2019-2022
”Dødsårsagsregistret”
i perioden 2019-2022
registeret
”Indvandrere
og Efterkommere” i perioden 2019-2022
registeret
”Historiske
vandringer” i perioden 2019-2022
Landspatientregisteret (LPR3)
Oplysninger om kontakter i perioden 2019-2022
Landspatientregisteret psykiatri
Administrative oplysninger i perioden 1977-2019
Landspatientregisteret (LPR3)
Oplysninger om diagnoser i perioden 2019-2022
Landspatientregisteret
Administrative oplysninger i perioden 1977-2019
Landspatientregisteret
Oplysninger om diagnoser i perioden 2012-2019.
Kræftpatienter, som er omfattet af reglerne om maksimale ventetider, kan optræde i
forskellige datasæt afhængigt af, om deres forløb er gennemført i en kræftpakke. Vi
har derfor både modtaget datasæt, som bruges i monitoreringen af kræftpakker og i
monitoreringen af udrednings- og behandlingsretten.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
30
| Metodisk tilgang
Kræftpakkedatasættet indeholder data for patienter, som opfylder kriterierne for at
indgå i én af de 26 kræftpakker, som dækker ca. 40 kræftsygdomme. Ventetidsdata-
sættet indeholder data for patienter, som ikke var i en kræftpakke, men som havde
forløbslabel ALAL01 (kræftsygdomme) ved registreringen af behandlingsstart. Vi har
valgt at anvende data fra begge datasæt i vores undersøgelse for at analysere flest
mulige kræftpatienter, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider. Ca.
18 % af alle patientforløbene i vores analyse var ikke registreret i en kræftpakke
Både kræftpakkedatasættet og ventetidsdatasættet indeholder forløbsmarkører,
som er tidsstempler for begivenheder i en patients forløb i sundhedsvæsenet, fx når
patienten starter i behandling. Kræftpakkedatasættet indeholder forløbsmarkører,
som bruges til at overvåge overholdelsen af standardforløbstider i kræftpakkerne,
mens ventetidsdatasættet indeholder forløbsmarkører, som bruges til at overvåge ud-
rednings- og behandlingsretten. Suppleret med forløbsmarkører for patientens sam-
tykke fra LPR3 kan disse forløbsmarkører anvendes til at udregne overskridelser af
tidsfristen.
Anvendelsen af registreringer fra forskellige datakilder er drøftet med Sundhedsdata-
styrelsen, som har rådgivet om, hvordan de forskellige datasæt kobles, og hvordan vi
bør håndtere forløb, som giver anledning til tvivl om sammenhænge mellem forløbs-
markører.
Det er ikke muligt at opgøre på baggrund af registerdata, om overskridelser af tidsfri-
sten i de maksimale ventetider skyldtes gyldige eller ugyldige årsager. Det er heller ik-
ke muligt ud fra data at undersøge, om patientrettighederne var overholdt i de patient-
forløb, hvor tidsfristen var overskredet. Til dette formål har vi gennemgået en repræ-
sentativ stikprøve af patientjournaler, som bliver beskrevet senere i metodebilaget.
Registrering af samtykke
Datasættene med samtykke indeholder tidsstempler for patienters samtykke til be-
handling, som vi har samkørt med henholdsvis kræftpakke- og ventetidsdatasættet.
Efter samkøring har vi identificeret og frasorteret 4.416 patientforløb, hvor sammen-
hængen mellem patientens samtykke og de øvrige forløbsmarkører var uklar. Uklare
forløb kan fx skyldes, at samtykke er registreret med en dato, der ligger efter behand-
lingsstart, eller at samtykke er registreret flere gange i forløbet. Dernæst har vi sam-
kørt kræftpakkedatasættet med ventetidsdatasættet. For de patientforløb, som op-
træder i begge datasæt, bruger vi forløbsmarkørerne fra kræftpakkedatasættet.
Efter samkøring har vi et datasæt, som indeholder i alt 138.290 patientforløb i under-
søgelsesperioden, hvoraf 22.828 forløb ikke har et registreret samtykke i forløbet og
derfor ikke kan bruges til at undersøge overskridelsen af tidsfristen på 14 dage. De re-
sterende 115.462 forløb bruges i registeranalysen og danner grundlag for stikprøven i
journalgennemgangen.
Tabel A viser antallet af patientforløb med og uden et registreret samtykke fordelt på
regioner samt andelen med registreret samtykke, som indgår i registeranalyserne. For-
løbene er tilknyttet den region, som har startet patientens behandling.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0038.png
Metodisk tilgang |
31
Tabel A
Frivillig registrering af samtykke
Region
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Ingen region
Total
Forløb med
registreret samtykke
13.910
28.657
19.060
38.654
15.170
11
115.462
Forløb uden
registreret samtykke
4.394
3.031
10.597
4.317
152
337
22.828
Alle forløb
18.304
31.688
29.657
42.971
15.322
348
138.290
Andel forløb med
registreret samtykke
76 %
90 %
64 %
90 %
99 %
3%
83 %
Note: Kategorien
”Ingen
region” betyder, at der ikke var registreret en regionskode i tilknytning til behandlingsstart.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket den 10. september 2023.
Det fremgår af tabel A, at Region Syddanmark og Region Nordjylland har den laveste
andel af forløb med et registreret samtykke. Region Syddanmark har oplyst, at det
kun er Odense Universitetshospital, der har registreret samtykke i undersøgelsespe-
rioden. Patientforløb på de øvrige sygehuse i Region Syddanmark er derfor ikke med
i vores registeranalyser eller journalgennemgang.
Metode for registeranalyser
Alle registeranalyser er baseret på, at vi for hvert patientforløb har analyseret, om tids-
fristen er overskredet. En overskridelse af tidsfristen betyder, at kræftpatienten en-
ten har ventet over 14 kalenderdage fra patientens samtykke til behandlingsstart, eller
at patienten har ventet over 28 kalenderdage, fra sygehuset har modtaget henvisning
til behandling og til behandlingsstart. Det giver i alt 4 mulige udfald for det enkelte pa-
tientforløb:
Patienten starter i behandling inden for tidsfristen på både 14 og 28 kalenderdage
(tidsfristen er overholdt).
Patienten starter ikke i behandling inden for tidsfristen på 14 kalenderdage fra pa-
tientens samtykke, men starter i behandling inden for tidsfristen på 28 kalender-
dage fra sygehusets modtagelse af henvisning til behandling (tidsfristen er over-
skredet).
Patienten starter ikke i behandling inden for tidsfristen på 28 kalenderdage fra sy-
gehusets modtagelse af henvisning til behandling, men starter i behandling inden
for tidsfristen på 14 kalenderdage fra patientens samtykke (tidsfristen er overskre-
det).
Patienten starter ikke i behandling inden for tidsfristen på 14 kalenderdage fra pa-
tientens samtykke og heller ikke inden for tidsfristen på 28 kalenderdage fra syge-
husets modtagelse af henvisning til behandling (tidsfristen er overskredet).
Et forløb, som både overskrider tidsfristen på 14 og 28 kalenderdage, tæller kun med
som én overskridelse af tidsfristen i de maksimale ventetider.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0039.png
32
| Metodisk tilgang
Fremgangsmåde
Vi har udregnet antallet af kalenderdage i patientforløbet fra ”samtykke til behandling,
maksimale ventetider” (forløbsmarkør AFV01C8) og fra ”henvist til behandling” eller
”henvist til behandling, maksimale ventetider” (forløbsmarkører AFBXXC1, AFV01E1
eller AFV01E1A) til ”initial behandling start”, ”behandling start” eller ”klinisk
beslutning:
endeligt udredt, behandling igangsat
i umiddelbar forlængelse af udredning”
(AFBXXF*, AFV01F eller AFX01A3).
Dag 0 i udregningen er datoerne, hvor der er registreret henholdsvis en forløbsmarkør
for sygehusets modtagelse af henvisning til behandling og en forløbsmarkør for patien-
tens samtykke til behandling.
Vi har for hvert patientforløb undersøgt, om behandlingen er igangsat inden for tids-
fristen. Andelen af overskridelser af tidsfristen er målt som antallet af patienter, der
overskrider tidsfristen, ud af alle 115.462 forløb.
I 294 forløb er der ikke registreret, at der er modtaget en henvisning til behandling.
Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at det ikke er obligatorisk for regionerne at regi-
strere sygehusets modtagelse af en henvisning til behandling, hvis behandlingen sker
samme dag, som henvisningen modtages. Vi har kontrolleret, at der var en ventetid på
0 kalenderdage fra samtykke til behandlingsstart. De 294 forløb indgår derfor i analy-
sen som forløb, der overholder tidsfristen.
Tabel B viser, hvordan de undersøgte patientforløb fordeler sig i forhold til overskri-
delse af tidsfristen.
Tabel B
Fordeling af patientforløb
Overholdelse af tidsfrist
Tidsfristen er overholdt
Tidsfristen på 14 dage er overskredet
Tidsfristen på 28 dage er overskredet
Tidsfristen på 14 og 28 dage er overskredet
Total
Antal forløb
99.157
9.632
1.847
4.826
115.462
Andel
85,9 %
8,3 %
1,6 %
4,2 %
100 %
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket
den 10. september 2023.
De 4 registeranalyser
Baseret på registerdata fra LPR3 for 3. kvartal 2019 til og med 2. kvartal 2023 har vi
udarbejdet 4 analyser af ventetiden til behandling. Alle 4 analyser er baseret på pa-
tientforløb, hvor der er registreret samtykke. I alt indgår der 115.462 patientforløb i
analyserne. I analyse 3 (kræftformer) og analyse 4 (social lighed) er der dog yderlige-
re frasorteret forløb. Dette er beskrevet nærmere for den enkelte analyse.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Metodisk tilgang |
33
Analyse 1: Ventetid ud over tidsfristen
Figur 4 viser, hvor mange uger tidsfristen er overskredet med. Analysen er baseret på
16.305 patientforløb, hvor behandlingen er startet senere end 14 kalenderdage fra
samtykke og/eller senere end 28 kalenderdage fra henvisning til behandling.
Fremgangsmåde:
Vi har udregnet antallet af kalenderdage i patientforløbet med samme metode som
beskrevet under metode for registeranalyser. Vi har opdelt figuren i 2 kategorier,
hvor den ene viser antallet af forløb, som overskrider tidsfristen på 14 kalenderdage
eller begge, og den anden viser antallet af forløb, som udelukkende overskrider tids-
fristen på 28 kalenderdage, jf. tabel B.
Analyse 2: Udviklingen i andelen af patientforløb, som overskrider tidsfristen i de
maksimale ventetider
Figur 5 viser andelen af kræftpatienter, som ikke er startet i behandling inden for tids-
fristen i de maksimale ventetider for hvert kvartal i undersøgelsesperioden. Analysen
er baseret på 115.462 patientforløb.
Fremgangsmåde:
Vi har udregnet antallet af kalenderdage i patientforløbet med samme metode som
beskrevet under metode for registeranalyser. Vi har opdelt perioden i kvartaler og
vist patientforløbene, som overskrider tidsfristen, i det kvartal, hvor behandlingen er
startet.
Andelen af kræftpatienter, som ikke startede i behandling inden for tidsfristen i de
maksimale ventetider, er målt som antallet af forløb, der overskred tidsfristen, ud af
det samlede antal forløb i kvartalet.
Analyse 3: Andelen af patientforløb, som overskrider tidsfristen i de maksimale
ventetider, fordelt på kræftformer
Figur 6 viser andelen af patienter, som ikke er startet i behandling inden for tidsfristen
i de maksimale ventetider vist for forskellige kræftformer i kræftpakker i undersøgel-
sesperioden. Derudover angiver figuren antallet af patientforløb inden for hver kræft-
pakke. Analysen indeholder data for i alt 94.775 patientforløb, som er startet i behand-
ling i en kræftpakke, hvilket svarer til 82 % af vores datagrundlag.
Fremgangsmåde:
Vi har udregnet antallet af dage i patientforløbet med samme metode som beskrevet
under metode for registeranalyser. Vi har tilføjet navnet på den kræftpakke, som er
registreret i tilknytning til behandlingen.
Andelen af kræftpatienter, som ikke er startet i behandling inden for tidsfristen, er
målt som den andel af forløb, der overskred tidsfristen, ud af det samlede antal forløb
i kræftpakken.
Vi har i figuren i alt udeladt 6.873 patientforløb i kræftpakker, hvor der i perioden var
færre end 1.000 forløb. Derudover har vi udeladt 20.687 patientforløb, der ifølge vores
datagrundlag ikke modtog behandling i en kræftpakke.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
34
| Metodisk tilgang
Analyse 4: Social lighed i kræftpatienters ventetid
For at undersøge sammenhænge mellem kræftpatienters uddannelsesniveau, ind-
komst og ventetiden til behandling, har vi brugt generaliserede lineære regressions-
modeller. Modellerne gør det muligt at analysere, om der er systematiske forskelle i
ventetid afhængigt af patienternes uddannelsesniveau og indkomst under hensynta-
gen til en række øvrige forhold. Med andre ord har vi undersøgt, om der er en stati-
stisk signifikant sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund, indkomst og venteti-
der, som ikke skyldes tilfældigheder, eller som kan forklares af andre forhold, fx øvrig
sygdom. Uddannelsesniveau og indkomst er valgt, fordi de udgør de mest centrale
mål for patientens resurser og derfor er bedst egnede til at måle graden af lighed. Da
uddannelse og indkomst er korrelerede, har vi undersøgt dem både i særskilte mo-
deller og i en samlet model for at vurdere, hvilken sammenhæng der er mellem vente-
tid og hver af disse faktorer, når der tages højde for andre forhold, som kan have be-
tydning for ventetid (se nedenstående beskrivelse af modeller).
Det skal bemærkes, at analysen omhandler patienter, der er henvist til kurerende be-
handling. Analysen kan derfor ikke bruges til at konkludere, om der er ulighed forbun-
det med, hvilke patientgrupper der tilbydes henvisning til behandling.
Datagrundlag til den socioøkonomiske analyse:
Det datasæt, der bruges i de 4 ovenstående registeranalyser, er blevet koblet med
grunddata fra Danmarks Statistik. Valget af variable er sket på baggrund af drøftel-
ser med Kræftens Bekæmpelse. Tabel C viser det fulde datasæts variable.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0042.png
Metodisk tilgang |
35
Tabel C
Variabelbeskrivelse for analyse om social lighed
Variabel
Ventetid
Kræftpakke
Behandlingstype ved
initialbehandling
Køn
Alder
Oprindelse
CCI-score
Beskrivelse
Perioden, fra patienten har afgivet samtykke til behandling, til behandlingen er startet, opgjort i hele da ge
som beskrevet i ”Fremgangsmåde”.
Nummeret på den kræftpakketype, forløbet er en del af, hvis der er tale om et kræftpakkeforløb.
Medicinsk behandling, strålebehandling eller kirurgisk behandling.
Data vedrørende patientforløbet
Variable, der omhandler medfødte forudsætninger
Patientens køn (mand/kvinde).
Patientens alder pr. 1. januar i det år, samtykket til behandling gives.
Dansk, vestlig eller ikke-vestlig.
Charlsons Comorbidity Index. En score, der beregnes på baggrund af patientens øvrige kendte diagnoser
forud for kræftforløbet. Bruges som en proxy for patientens sygelighed, der kan komplicere behandlings-
forløbet.
Mål for befolkningstætheden i det pågældende område (tæt, medium tæt, tyndt befolket) baseret på den
kommune, patienten er bosiddende i.
Højst opnåede uddannelse grupperet i 4 niveauer, hvor:
niveau 1 indeholder kategorien ”10 Grundskole”
niveau 2 indeholder ”20 gymnasiale uddannelser”,”30 Erhvervsfaglige uddannelser” samt ”realeksa-
men” for personer født før 1958
niveau 3 indeholder ”40 Korte videregående uddannelser”
niveau 4 indeholder de resterende 4 grupper (”50 Mellemlange videregående uddannelser”,
”60 Bacheloruddannelser”, ”70 Lange videregående uddannelser”, ”80 Ph.d. og forskeruddannelser”).
3 grupper: ”I beskæftigelse”, ”Modtager af offentlig ydelse (undtagen pensionister)”, ”Pensionister”.
Enlig eller par.
Ækvivaleret disponibel indkomst for familien.
Variable, der omhandler behandlingsmæssige forudsætninger
Urbaniseringsgrad
Variable vedrørende socioøkonomiske forudsætninger
Uddannelse
Beskæftigelse
Familietype
Indkomst
Kilde:
Rigsrevisionens beskrivelse af variable til den socioøkonomiske analyse og de anvendte grupperinger.
Registrene er ikke komplette, og i alt er der 19.768 forløb, som mangler én eller flere
variable. Det er især variablene CCI-score (mangler for 10.673 forløb) og familietype
(mangler for 8.195 forløb). Fraværet af disse vurderes dog ikke at påvirke resultater -
ne, da der ikke er nogen systematik i, hvilke personer der mangler disse oplysninger.
Variablene er valgt for at afspejle relevante indikatorer for patienternes socioøkono-
miske status og de øvrige mest betydningsfulde faktorer, der kan påvirke resultaterne.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0043.png
36
| Metodisk tilgang
Vi har i analysen frasorteret alle patienter under 30 år. Det skyldes, at deres socioøko-
nomiske status vil være vanskelig at måle, da mange i gruppen 18-30 år stadig er un-
der uddannelse. Vi frasorterer desuden 634 patientforløb, hvor ventetiden er over 60
kalenderdage. Det gør vi af 2 årsager. Regionerne har oplyst, at disse indeholder en
stor andel af forløb, hvor der er en klinisk årsag til den høje ventetid, eller der er tale
om registreringsfejl. Samtidig vil ekstreme enkeltobservationer potentielt påvirke re-
sultaterne af en regressionsanalyse uforholdsmæssigt meget.
Modeller:
Analyserne er lavet for den fulde population og for patienter i en af de følgende kræft-
pakker: 1) lungekræft, 2) brystkræft, 3) tyk- og endetarmskræft, 4) modermærkekræft,
5) hoved- og halskræft og 6) prostatakræft. Disse grupper er valgt, fordi det er de mest
udbredte kræftformer, som tilsammen dækker ca. 56 % af alle kræftforløb, som ind-
går i registeranalysen, og ca. 69 % af alle kræftpakkeforløb.
Modellerne er lavet som regressionsmodeller i form af generaliserede lineære model-
ler, der antager en eksponentiel fordeling af ventetider med en logaritmisk funktion.
Den generaliserede lineære model er valgt, fordi ventetidsdata typisk følger fordelin-
ger, for hvilke denne model understøtter statistiske analyser. Eksponentiel fordeling
er valgt på baggrund af en visuel inspektion af fordelingen af ventetider, hvor vi også
har undersøgt, om fordelingen er negativ binomial eller normalfordelt.
For hver gruppe er der først dannet en simpel model, der alene kigger på sammenhæn-
gen mellem uddannelse og ventetid uden at tage højde for øvrige variable. Dernæst
er de øvrige variable føjet til gradvist efter følgende struktur, jf. tabel D.
Tabel D
Modelbeskrivelse for analyse om social lighed
Model
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Variable
Uddannelse
Model 1 + ”medfødte forudsætninger” i form af variablene køn, alder og
oprindelsesland
Model 2 + ”behandlingsmæssige forudsætninger” i form af CCI-score og
urbaniseringsgrad
Model 3 + Øvrige socioøkonomiske forudsætninger: Familietype, beskæftigelse
og indkomstniveau
Kilde:
Rigsrevisionens beskrivelse af indholdet i de anvendte regressionsmodeller i de socioøkonomiske
analyser.
Den samme fremgangsmåde er gentaget, hvor det er indkomst i stedet for uddannel-
se, der indgår i model 1 og nedefter.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Metodisk tilgang |
37
Denne fremgangsmåde er valgt, fordi både de simple og de mere komplekse modeller
kan sige noget om, hvorvidt der er systematisk forskel i ventetid afhængigt af patien-
ternes uddannelsesniveau eller indkomst. De simple modeller kan vise, om der er en
forskel, og de mere komplekse modeller kan vise, om de forskelle, der er i de simple
modeller, kan forklares helt eller delvist ud fra nogle af de øvrige parametre.
Analyserne er foretaget ad 2 omgange. Først, hvor hele gruppen er inkluderet, og der-
næst med en delpopulation, hvor vi kun analyserer patientforløb med en ventetid over
0 dage. Det har vi gjort for at sikre, at vi ikke undervurderer ventetiden for socioøko-
nomiske grupper med en høj andel af akutte patienter.
Robusthedsanalyser
For at teste robustheden af resultaterne i registeranalysen har vi foretaget 3 analyser,
der adresserer de forbehold, regionerne har haft for vores resultater.
I den første analyse undersøger vi risikoen for at overestimere andelen af patientfor-
løb, som overskrider tidsfristen, fordi vi ikke kan undersøge, om de 22.828 forløb, som
ikke har en registrering af samtykke, overskrider tidsfristen på 14 dage. I analysen an-
tager vi derfor, at ingen af de 22.828 patientforløb har overskredet tidsfristen.
I den anden analyse undersøger vi, hvor stor en andel af patientforløbene der overskri-
der tidsfristen, hvis vi kun undersøger patientforløb i kræftpakker, sådan som regioner-
ne har anbefalet det. I vores undersøgelse har vi som nævnt valgt at inkludere både
data fra kræftpakkedatasættet og ventetidsdatasættet for at inkludere flest mulige
kræftpatienter, der er omfattet af reglerne.
I den tredje analyse sammenligner vi de frivillige registreringer af samtykke i LPR3
med den obligatoriske registrering af samtykke i patientjournalen for at vurdere, om
den frivillige registrering i registerdata er registreret korrekt.
Betydning af frafaldet af 22.828 patientforløb uden registreret samtykke
Analysen viser, at der er en forskel på 1,5 procentpoint, når vi sammenligner vores re-
sultater i undersøgelsen med analysen af alle patientforløb, under antagelse af, at alle
patientforløb uden registreret samtykke overholdt tidsfristen.
Vores undersøgelse viser, at regionerne i 14,1 % af 115.462 patientforløb med et regi-
streret samtykke ikke overholdt tidsfristen, jf. kapitel 2. Det tilsvarende tal vil være
12,6 %, hvis alle patientforløb uden registreret samtykke overholdt tidsfristen. Det
skal bemærkes, at 1.083 ud af de 22.828 patientforløb uden registreret samtykke
overskrider tidsfristen på 28 dage fra henvisning til behandling til behandlingsstart.
Betydning af at inkludere patientforløb, som ikke var i en kræftpakke
Analysen viser, at der er en lille forskel på 1 procentpoint, når vi sammenligner vores
resultater i undersøgelsen med patientforløb, som startede i behandling i en kræft-
pakke. Vi kan estimere, at 13,1 % af 94.775 patientforløb, som startede i behandling i
en kræftpakke, ikke overholdt tidsfristen.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
38
| Metodisk tilgang
Sammenligning af registreringer i LPR og patientjournalen
Vi har sammenlignet datoen for registrering af samtykke i LPR3 med den dato, der
fremgår af patientjournalen. Sammenligningen viser, at der er overensstemmelse i
90 % af de udvalgte 380 patientforløb. Ud af de 40 journaler, hvor der ikke er over-
ensstemmelse mellem registreringen i LPR3 og patientjournalen, var tidsfristen over-
skredet i 28 forløb. I 5 patientforløb var tidsfristen ikke overskredet, i 3 forløb var pa-
tienten ikke omfattet af bekendtgørelsen, og i 4 forløb var regionen enig i, at patien-
tens samtykke ikke fremgår af patientjournalen.
Stikprøve af patientjournaler
Formålet med stikprøven af patientjournaler er at skabe et grundlag for vores vurde-
ring af, om regionerne har overholdt kræftpatienters rettigheder, når patienterne ikke
er startet i behandling inden for tidsfristen.
Vi har valgt at gennemgå patientjournaler, da det kun fremgår af patientens journal,
hvad årsagen til overskridelsen af tidsfristen er, og om patienten har modtaget et an-
det behandlingstilbud, der er inden for tidsfristen.
Udvælgelse af stikprøve
Vi har udtrukket en stikprøve på 380 ud af de i alt 14.458 patientforløb, hvor tidsfristen
på 14 kalenderdage er overskredet, jf. afsnit 2.1. og tabel B, og hvor behandlingen er
startet efter den 1. juli 2019 og før den 1. juni 2023. Da stikprøven er udtrukket blandt de
forløb, hvor tidsfristen på 14 kalenderdage er overskredet, er stikprøven ikke repræ-
sentativ for de 1.847 patientforløb, hvor det kun er tidsfristen på 28 kalenderdage fra
henvisning til behandling til behandlingsstart, der er overskredet. Det betyder, at der
er en risiko for, at vi undervurderer det reelle antal af overskridelser af bekendtgørel-
sen.
Stikprøvens størrelse er fastsat ud fra, at vi
baseret på en antagelse om 50 % fejl
accepterer en fejlmargin på højst 5 % og et konfidensniveau på 95 %. Med dette ud-
gangspunkt blev stikprøven 380 patientforløb. Det betyder, at vi med 95 % sikkerhed
kan sige, at de resultater, vi opnår i stikprøven, kan generaliseres til resten af popula-
tionen inden for en fejlmargin på højst ± 5
%.
Stikprøvestørrelse og fejlmargin kan æn-
dre sig afhængigt af, hvor mange af stikprøvens patientforløb vi undersøger i de en-
kelte analyser. Det beskriver vi nedenfor i afsnittene om stikprøveanalysens resulta-
ter og vores generalisering til populationen.
Stikprøven er stratificeret proportionelt med antallet af overskridelser af tidsfristen
på 14 kalenderdage i hver af de 5 regioner ud af det samlede antal overskridelser på
landsplan. Patientforløbene i stikprøven er efterfølgende udvalgt simpelt tilfældigt.
Stikprøven er repræsentativ på landsplan, men ikke på regionsniveau, og vores resul-
tater kan derfor kun generaliseres til på landsplan.
Stikprøven fordeler sig med 164 patientforløb fra Region Hovedstaden, 67 patientfor-
løb fra både Region Midtjylland og Region Syddanmark, 58 patientforløb fra Region
Sjælland og 24 patientforløb fra Region Nordjylland.
Det er regionerne, der på vores anmodning har udleveret uddrag af patientjournaler-
ne og foretaget afgrænsningen af forløbet i patientjournalen.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Metodisk tilgang |
39
Analyse af stikprøven
For hvert af de 380 patientforløb har vi indhentet:
en
oversigt over regionernes registrerede forløbsmarkører for ”henvisning til be-
handling”, ”samtykke til behandling” og ”behandling start”
journaluddrag, fra patienten er færdigudredt, til behandlingen er startet.
For hvert af de 380 patientforløb har vi gennemgået:
om forløbsmarkører
for ”henvisning til behandling”, ”patientens samtykke” og ”be-
handling start” er sat på den korrekte dato, når vi har sammenlignet med patien-
tens journal
hvad årsagen var til overskridelsen af de maksimale ventetider
om regionerne har tilbudt patienter en henvisning til et andet sygehus i Danmark
eller i udlandet, der kunne starte patientens behandling inden for tidsfristen
om regionen har givet Sundhedsstyrelsen besked, hvis regionen ikke kunne finde
et andet sygehus, der kunne behandle patienten inden for de maksimale venteti-
der.
I vurderingen af ovenstående krav har vi lagt følgende lovgivning og vejledningsmate-
riale fra Sundhedsstyrelsen til grund:
vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved
iskæmiske hjertesygdomme (vejledning nr. 9259 af 28. april 2015)
principper for supplerende indberetning af patientsamtykke efter § 8 i bekendtgø-
relse om maksimale ventetider af 27. september 2017
referat fra møde vedrørende administration af maksimale ventetider for kræft og
visse hjertesygdomme af 31. august 2017
præcisering af brev af 14. maj 2014 vedrørende maksimale ventetider.
For at sikre systematik i gennemgangen af patientjournalerne er gennemgangen lavet
ud fra en kodebog, der har indeholdt definerede koderegler for vurderingen af forlø-
bene, jf. bilag 2. Kodebogen har været drøftet med Sundhedsstyrelsen. Vi har været 4
om at kode patientjournalerne. Vi har løbende gennemgået og kvalitetssikret hinan-
dens vurderinger for at sikre ensartet kodning. Dette er gjort med en indledende pilot-
test af kodebogen og ved løbende udvekslinger om vores vurderinger.
Derudover har vores vurderinger af patientjournalerne været forelagt regionerne og
været drøftet på møder, og vurderingerne er blevet kvalificeret på baggrund af regio-
nernes bemærkningerne. Regionerne har i deres vurdering inddraget sundhedsfagligt
personale i det omfang, de fandt det nødvendigt. Vores kodningsresultater er blevet
ændret i de tilfælde, hvor regionerne har kunnet understøtte en anden vurdering med
relevant dokumentation. Regionernes gennemgang af specielt helbredsmæssige år-
sager hos patienten til længere ventetid har været vigtig, da regionerne har den sund-
hedsfaglige viden til at vurdere dette. Vi har ikke foretaget lægefaglige vurderinger,
men forholdt os til den information, patienten har modtaget, og til patientens valg på
baggrund af det sundhedsfaglige personales vurderinger.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0047.png
40
| Metodisk tilgang
Resultaterne af stikprøvegennemgangen
Tabel E viser årsager til overskridelser af tidsfristen fordelt på regioner.
Tabel E
Årsager til, at kræftpatienter får overskredet tidsfristen i de maksimale ventetider (figur 3)
Region
Hensynet til
patientens
helbredstilstand
46
19
7
19
16
107
Hensynet til
patientens
egne ønsker
27
18
3
11
13
72
Ingen gyldig årsag
Fejl i registrering
I alt
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
I alt
83
28
7
26
28
172
8
2
7
2
10
29
164
67
24
58
67
380
Note: Tabellen er baseret på 380 patientforløb. Af de 380 journaler er 29 journaler vurderet som fejlregistreringer, fx i forløb, hvor samtykke var regi-
streret med en forkert dato, hvilket betød, at patienten var blevet behandlet inden for tidsfristen, eller i forløb, hvor patienten ikke var omfattet
af reglerne om maksimale ventetider, fx fordi patienten overgik til palliativ behandling .
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøve på 380 patientjournaler for perioden 1. juli 2019 - 1. juni 2023.
Antal overskridelser af tidsfristen uden gyldige årsager
Vi har beregnet, at andelen af patienter, som får overskredet tidsfristen i de maksi-
male ventetider uden en gyldig årsag, med 95 % sandsynlighed er mellem 40 % og
50 % af alle patientforløb i populationen. Beregningen tager udgangspunkt i, at vi i
45,3 % af stikprøvens 380 patientjournaler ikke fandt en gyldig årsag til overskridel-
sen. Dermed kan vi beregne fejlmargin til ca. ± 5 %.
Omregnet til vores population på 14.458 patientforløb svarer 45,3 % til 6.549 forløb
på landsplan. Med en fejlmargin på ca. ± 5 % er antallet med 95 % sandsynlighed
mellem 5.821 og 7.114 patientforløb.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0048.png
Metodisk tilgang |
41
Tabel F viser, hvilke tilbud patienterne har fået, fordelt på regioner.
Tabel F
Tilbud om henvisning til et andet sygehus (figur 7)
Region
Patienten modtog et reelt
behandlingstilbud
Patienten modtog et tilbud
om, at regionen kunne for-
søge at finde et andet be-
handlingstilbud
50
6
1
12
18
87
Patienten modtog ikke et
andet behandlingstilbud
I alt
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
I alt
2
0
0
1
0
3
31
22
6
13
10
82
83
28
7
26
28
172
Note: Tabellen er baseret på 172 patientforløb. Af de 380 journaler udgår 29 patientforløb på grund af fejlregistrering. 107 patientforløb udgår, fordi
årsagen til længere ventetid er begrundet i hensynet til patientens helbred, og 72 patientforløb udgår, fordi patienten ønskede en senere be-
handlingstid.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøve på 380 patientjournaler for perioden 1. juli 2019 - 1. juni 2023.
I de 172 patientforløb, hvor tidsfristen var overskredet uden en gyldig årsag, havde pa-
tienten ret til at modtage et andet reelt behandlingstilbud. Et reelt tilbud indebærer
ifølge Sundhedsstyrelsen, at tilbuddet skal omhandle et andet sygehus, der dog ikke
behøver være navngivet, som kan starte behandling inden for tidsfristen. Kategorien
”Patienten modtog et tilbud om, at regionen kunne forsøge at finde et andet behand-
lingstilbud” indeholder forløb, hvor patienten blev oplyst om muligheden for at få et an-
det behandlingstilbud, og forløb, hvor patienten har modtaget et andet behandlings-
tilbud, der dog ikke tydeligt er inden for tidsfristen. Dette lever ifølge Sundhedsstyrel-
sen ikke op til reglerne.
Antal forløb, hvor patienten ikke fik et andet behandlingstilbud eller et andet reelt
behandlingstilbud inden for tidsfristen (Indenrigs- og Sundhedsministeriets for-
tolkning)
Vi har beregnet, at andelen af patienter, som hverken fik et andet behandlingstilbud el-
ler kun modtog et tilbud om, at regionen kunne forsøge at finde et andet behandlings-
tilbud, med 95 % sandsynlighed er mellem 39 % og 49 % af alle patientforløb i popula-
tionen. Beregningen tager udgangspunkt i, at vi i 44,5 % af stikprøvens 380 patient-
journaler ikke fandt et andet behandlingstilbud eller et andet reelt behandlingstilbud,
selv om patienten havde ret til det. Dermed kan vi beregne fejlmargin til ca. ± 5 %.
Omregnet til vores population på 14.458 patientforløb svarer 44,5 % til 6.433 forløb
på landsplan. Med en fejlmargin på ca. ± 5 % er antallet med 95 % sandsynlighed mel-
lem 5.708 og 7.001 patientforløb.
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Rigsrevisionens kodebog
|
1
42
| Metodisk tilgang
Antal forløb, hvor patienten ikke fik et andet behandlingstilbud (regionernes for-
tolkning)
Vi har beregnet, at andelen af patienter, som slet ikke fik et andet behandlingstilbud,
med 95 % sandsynlighed er mellem 17 % og 26 % af alle patientforløb i populationen.
Beregningen tager udgangspunkt i, at vi i 21,6 % af stikprøvens 380 patientjournaler
ikke fandt et andet behandlingstilbud, selv om patienten havde ret til det. Dermed kan
vi beregne fejlmargin til ca. ± 4 %.
Omregnet til vores population på 14.458 patientforløb svarer 21,6 % til 3.123 forløb på
landsplan. Med en fejlmargin på ca. ± 4 % er antallet med 95 % sandsynlighed mellem
2.522 og 3.639 patientforløb.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-
under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad
brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-
lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-
revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).
Statsrevisorerne beretning SB13/2023 - Bilag 1: Beretning 13/2023 om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
2851264_0050.png
Rigsrevisionens kodebog |
43
Bilag 2. Rigsrevisionens kodebog
Tabel G
Rigsrevisionens vejledning til kodning
Indhold
Henvist til behandling (forløbsmarkør).
Henvist til behandling (journal).
Samtykke til behandling (forløbsmarkør).
Samtykke til behandling (journal).
Behandling start (forløbsmarkør).
Behandling start (journal).
Tid fra samtykke til behandling start.
Årsagen til overskridelse af tidsfristen.
Dato for den initiale behandlings start. Det kan være operation, initial strålebe-
handling eller initial medicinsk behandling.
Antal dage, fra patienten samtykker til den konkrete behandling, til initial be-
handling starter. Måles ud fra datoer angivet i patientjournalen.
I feltet noteres om årsagen til overskridelsen af de 14 dage er ”patientønsket”,
dvs. patienten afviser en tid inden for tidsfristen fx på grund af ferie, bryllup og
jul. ”Klinisk begrundet”, fx hvis hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger,
at behandling skal udskydes. ”Ikke gyldig årsag” noteres ved alle forklaringer,
der ikke er klinisk begrundede eller patientens ønsker. Det kan være kapaci-
tetsmangel, tællefejl, ingen oplysninger om årsag mv.
I feltet noteres enten "ja", "nej" eller ”intet tilbud” alt efter, om det fremgår af
patientjournalen, at regionen har givet patienten et reelt tilbud om henvisning
til behandling på et andet hospital, der kan behandle inden for 14 dage. Har
patienten modtaget et reelt tilbud, så noteres ”ja”. Har patienten modtaget et
tilbud om, at regionen kan forsøge at finde et andet behandlingstilbud, eller er
der givet et tilbud, der ikke er tydeligt inden for tidsfristen, så noteres ”nej”. Ka-
tegorien dækker over alle tilbud, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens for-
tolkning af et reelt tilbud. Der noteres ”intet tilbud”, hvis der ikke er nævnt mu-
ligheden for et andet behandlingstilbud overhovedet. Der noteres "ikke rele-
vant", hvis årsagen til overskridelse er patientens ønsker eller er klinisk begrun-
det.
I feltet noteres "ja", hvis det fremgår, at sygehuset har tilbudt patienten at med-
dele Sundhedsstyrelsen, at hospitalet ikke kunne tilvejebringe et tilbud om be-
handling inden for den maksimale ventetid. Der noteres "ikke relevant", hvis år-
sagen til overskridelse er patientens ønske eller er klinisk begrundet.
I feltet noteres "ja", hvis det fremgår, at patienten har samtykket til den dato,
hospitalet kunne tilbyde, selv om det ligger ud over de 14 dage. Der noteres
"ikke relevant", hvis årsagen til overskridelse er patientens ønske eller er kli-
nisk begrundet.
I feltet noteres "ikke muligt at opgøre", hvis data ikke kan læses ud af patient-
journalen. I feltet noteres "fejlregistrering", hvis patientens ventetid til behand-
ling ikke har overskredet tidsfristen, dvs. der er sket en fejlregistrering af en-
ten datoen for patientens samtykke til behandling eller af datoen for behand-
lingens start.
Dato for patientens samtykke til konkret initial behandling.
Beskrivelse
Dato for sygehusets modtagelse af henvisning til behandling på sygehuset.
Har regionen givet patienten et reelt tilbud om
henvisning til behandling på et andet hospital, der
kan behandle inden for de maksimale ventetider?
Har regionen tilbudt patienten at meddele Sund-
hedsstyrelsen, at sygehuset ikke kunne tilveje-
bringe et tilbud om behandling inden for den mak-
simale ventetid?
Ønskede patienten, at hospitalet skulle meddele
Sundhedsstyrelsen, at sygehuset ikke kunne til-
vejebringe et tilbud om behandling inden for den
maksimale ventetid?
Ikke muligt at opgøre/fejlregistrering.
Kilde:
Rigsrevisionen.