Beretning Nr. 11 Statsrevisorbemærkning af 12. august om beretning nr. 11/2023 om gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer
Beretning nr. 11/2023 om gennemsigtighed i effekter af
tilskud fra grønne programmer
Da Statsrevisorerne behandlede beretning nr. 11/2023 om gennemsigtighed i
effekter af tilskud fra grønne programmer, fandt Statsrevisorerne det bl.a.
utilfredsstillende, at det ikke fremgik tydeligt af den eksterne evaluering for
Det Fødevareteknologiske Program og Det Energiteknologiske Program,
hvilket grundlag konklusionerne hvilede på.
Fødevareministeren og klimaministeren oplyser i deres redegørelser til
beretningen, at de vil øge gennemsigtigheden om evalueringsdesign,
datagrundlag og datagrundlag m.m. i evalueringen af programmerne.
Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om fortsat at følge, om
evalueringsdesignet til evalueringen af de 2 programmer skaber tilstrækkelig
tydelighed om, hvilket grundlag evalueringernes konklusioner kommer til at
hvile på. Statsrevisorerne forventer, at Rigsrevisionen rapporterer om status
herfor inden sagens afslutning.
Statsrevisorerne, 12. august 2024
Side 1 | 1