Statsrevisorernes sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Ministeren
Dato
4. december 2023
J nr.
2022 - 3958
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om beretning 1/2023 om portefølje-
styringen af statens kritiske it-systemer
Hermed svar til Statsrevisorerne vedrørende beretning 1/2023 om porteføljesty-
ring af statens kritiske it-systemer, hvor jeg redegør for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder formålet med Rigsrevisionens un-
dersøgelse relevant. Borgeren og samfundet som helhed har stor fordel af, at en
uvildig part holder øje med statens strategiske styring af kritisk it. Desuden har vi
på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område et godt samarbejde med
Statens It-råd, som følger vores institutioners it-porteføljestyring tæt.
Jeg noterer mig Rigsrevisionens konkrete bemærkninger vedrørende brugen af
porteføljestyringsmodellens værktøjer på mit ministerområde, og jeg tager kritik-
ken til efterretning. Vi vil fremadrettet arbejde på at tydeliggøre ressourcer til
porteføljestyringens initiativer og målbarheden af initiativernes succeskriterier.
Jeg har stor forståelse for betydningen af at have en velfungerende it-portefølje,
da det er afgørende for, at vi som ministerium kan løfte vores kerneopgaver og
skabe værdi for borgeren. Det er således min ambition, at alle institutioner under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fortsat skal prioritere en løbende for-
bedring af deres it-portefølje.
Redegørelsen er også sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1